Åbenhed indadtil. Med til erfamøde. ERFA-strategi. hvordan de ønsker at bedriften skal udvikle sig.

Relaterede dokumenter
Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Landsdækkende ERFA-Grupper

Hvad gør de bedste bedre? TEMA

Afgræsning contra staldfodring

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Regnskabsresultater 2017

Forventede resultater for v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019

Virksomhedsbeskrivelse - Sundbygaard

Årets prisvindere Tine og Henrik Terkelsen

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

ØkonomiNyt nr

Opsamling til konferencen. Hvor skal væksten komme fra

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej Strategiby

Økonomisk styring med kvalitet. Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen

Regnskabsresultater 2016

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter (Lean og ABC)

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Håndbog for Kunderelationer (customer relation management) Vejle Amts Familielandbrug

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Dokumentation for rådgivningsforløb

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Drejebog for omlægningstjek

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Når fodringsmanagement bliver konkret

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Markedet set fra købers synsvinkel. Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA

Rentabilitet i svineproduktion

Størrelsesøkonomi deleøkonomi Markbrug og maskiner. Økonomikonference SAGRO

10. Resultatopgørelse

Regnskabsresultater ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD

Tag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI KG MÆLK I TANKEN

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Driftsledelse, produktionsstrategier og bedriftsbaseret beslutningsstøtte. Egon Noe; DJF Mette Vaarst; DJF

Få budgettet ind under huden

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

Sådan avler jeg min favoritko

Transkript:

ERFA-strategi TEMA Med til erfamøde De første landsdækkende erfagrupper med speciel fokus på ledelse, strategi og økonomi har nu kørt i flere år, og nu vil Landbrugets Rådgivningscenter gerne slå et slag for at få flere landmænd til at benytte dette tilbud. Derfor har de inviteret Landsbladet Kvæg med til møde i en af disse erfagrupper. Tina og Søren Rasmussen er dagens værter. De har en gård med 69 årskøer og 68 hektar i Vind, der ligger cirka 10 km syd for Holstebro. Alle seks bedrifter i gruppen er repræsenteret på mødet, i de fleste tilfælde med både mand og kone. Gruppens koordinator Anders Lund Rasmussen, der er konsulent i Produktionsøkonomigruppen Kvæg på Landbrugets Rådgivningscenter, har inden mødet aflagt besøg hos værtsparret og udsendt skriftligt materiale, blandt andet dagsorden, data om værternes bedrift og økonomiske analyser. Åbenhed indadtil AF MORTEN HANDRUP Et af principperne i de landsdækkende erfagrupper er, at der skal være gensidig fortrolighed, det vil sige åbenhed indadtil og lukkethed udadtil. Det giver selvfølgelig problemer for mig som specielt inviteret journalist at referere fra et møde med åbenhed indadtil og lukkethed udadtil, men for erfagruppens medlemmer betyder det, at de mere frit kan diskutere en række ting, som de i mange tilfælde ikke rigtigt kan diskutere med deres naboer, for eksempel vedrørende økonomi eller køb og leje af jord. Første punkt på dagsordenen er en runde, hvor erfagruppens medlemmer fortæller, hvad der er sket siden sidste møde. Det gælder dels de faktiske hændelser, men de inddrager også de andre medlemmer af erfagruppen i deres overvejelser om, hvordan de ønsker at bedriften skal udvikle sig. Siden sidst En fortæller om, hvordan en ny stald og et driftsfællesskab har givet mere fleksibilitet og mulighed for at holde ferie. En anden har en dårlig kostald, men vil gerne beholde køerne. Det er for dyrt at bygge ny stald, og alternativerne er enten at købe en anden gård eller at sætte køerne ud og øge produktionen af smågrise. Andre har en lidt mere stabil situation, hvor det er problemer som for høj kvoteudnyttelse og problemer med kalvene, der trænger sig mest på. Et andet sted har de skrinlagt planer om at udvide, fordi det er en dyr løsning, og fordi de kommer til at mangle jord. I stedet overvejer de nu at investere i malkerobot, så de kan undvære medhjælperen. En Det ser godt ud alle vegne hos Søren og Tina. Her beundrer gruppen kostalden. ƒ Foto: Gregers Kirdorf 14 Oktober 2001 Kvæg

- lukkethed udadtil anden mulighed er at sælge det hele og begynde et nyt sted. En har haft problemer med høje celletal og lav fedtprocent i mælken. Det sidstnævnte problem ser dog ud til at være løst ved at erstatte noget af majsensilagen i fuldfoderet med lucernehø og beskyttet fedt. Det har angiveligt hævet fedtprocenten med 0,3-0,4 enheder. Dagens vært, Søren, har haft problemer med selenmangel i besætningen. Det har givet pludselige dødsfald blandt spædkalvene lige efter fødsel. Flere af de andre i erfagruppen nikker genkendende til Sørens beskrivelse af problemet. De har selv døjet med selenmangel i deres besætning. - Få lavet en speciel mineralblanding med selen, for eksempel til kvierne, hvis det er der, problemet er størst, lyder et godt råd til Søren. Der bliver også talt om mange andre ting under vejs, for eksempel leje af jord, ny fodermester, malkerobot, ferie og de gode tider for svineproduktionen. Som det fremgår, er det mange forskellige emner, der bliver taget under behandling under dette ene punkt på dagsordenen. Analyse af regnskabet Som optakt til mødet i erfagruppen har Anders Lund Rasmussen, der er gruppens koordinator, analyseret drifts regnskabet sammen med Søren Rasmussen. Analysen viser, at Søren har haft noget højere omkostninger til energi, end normen angiver, men det skyldes, at normen ikke tager højde for, at Søren har vandingsanlæg. Alligevel er Søren lidt forundret over, at hans omkostninger til energi er så meget større end normen. En anden post i regnskabet, som bliver kommenteret, er omkostningerne til vedligeholdelse. Det er en post, der blandt andet skal ses i sammenhæng med maskinparkens stør relse og stand og brugen af maskinstation. Emnet diskuteres livligt i gruppen, der er tilbøjelig til at mene, at niveauet for omkostninger til vedligeholdelse på bedriften er for højt, og at det skyldes Sørens høje ambitioner om, at tingene skal være i orden. Skovly 69 årskøer 9.305 kg energikorrigeret mælk DB/ko 14.400 kr. celletal 297.000 Markplan 10 hektar majs 30 hektar græs 14 hektar byg/ærter 6 hektar byg til modenhed 5 hektar brak 3 hektar vedv. græs 68 hektar i alt Søren og Tina bruger muslingeskaller til at få fast bund under køernes drivveje, et meget aktuelt emne i dette våde efterår. ƒ Foto: Gregers Kirdorf Kvæg Oktober 2001 15

ERFA-strategi TEMA For meget arbejde I forbindelse med erfagruppens besøg er det blandt andet værtens opgave at sætte et eller flere emner på dagsordenen til diskussion. Søren har valgt to emner. Det ene emne er bemandingen på bedriften. Søren har svært ved at få tiden til at slå til, og de andre medlemmer i erfagruppen er enige i, at der er for meget arbejde til Søren, og at der skal ske noget for at lette hans arbejdsbyrde. Søren og Tina har 69 årskøer, og de producerer 35 ungtyre om året, foruden 200 slagtesvin om sommeren. De dyrker 68 hektar, hvoraf de 24 hektar er forpagtet. Fra oktober får de yderligere 10 hektar til rådighed, idet en forpagtningsaftale på en tilkøbt ejendom udløber 1. oktober. De har desuden forpagtet 10 hektar fra næste vækstsæson. Alt i alt har de et veltrimmet produktionsapparat med rationelle arbejdsforhold og en god arrondering med mulighed for at udvide arealet. Søren har allerede skåret lidt ned på markarbejdet, og han overvejer at skære endnu mere ned på det. Det ville give ham mere tid til andre ting, men på den anden side vil han nødigt give afkald på den side af det at drive landbrug. Tilsvarende ville han få mere tid til at passe det derhjemme, hvis han opgav sine tillidsposter i kontrolforeningen, i regionsudvalget og i den lokale foderstofforening. Det er han heller ikke meget for, fordi han er glad for at være med i foreningsarbejdet. Det er med til at give livskvalitet. Apropos livskvalitet udspiller der sig en diskussion om, hvorvidt man skal have børn med i stalden eller ej. Nogle har gode erfaringer med 16 Oktober 2001 Kvæg Foto: Gregers Kirdorf Anders Lund Rasmussen (med front mod kameraet) har fra starten været gruppens koordinator. det, mens andre synes, det tager for lang tid. Ud fra Sørens oplysninger har Anders Lund Rasmussen regnet sig frem til, at der bruges cirka 4.000 timer om året på at passe bedriften, inklusiv løs medhjælp. Til sammenligning skulle bedriften efter normtal kunne passes med en arbejdsindsats på 3.400 timer om året. Gruppens anbefalinger til Søren går på at ansætte en medhjælper. Det kunne for eksempel være en Modul 1A elev eller en, som kunne komme og malke en eller to gange om dagen. Et forslag går mere speci-

Foto: Gregers Kirdorf Ja tak til regnskaber - nej tak til analyser De er enige om, at økonomien er en hjørnesten i erfagruppens møder. Derfor skal regnskabet altid lægges frem og diskuteres. Gruppen er derimod mindre begejstret for de regnskabsanalyser, de har fået tilsendt forud for møderne. De vil hellere bruge mere tid på at diskutere problemer og eventuelle løsningsforslag på de enkelte bedrifter. Koordinatoren har hidtil besøgt den enkelte værtsfamilie forud for hvert møde som led i forberedelsen til mødet, men det er ikke længere nødvendigt, når de kender alle bedrifter og har været hele raden rundt. Hvor koordinatorens funktion i starten var at være fødselshjælper for erfagruppen og sikre, at den kom til at fungere godt, kan man sige, at der ikke længere er det samme behov for koordinatorens aktive indsats. Med hensyn til de fremtidige møder blev det foreslået at tage forskellige emner op, for eksempel forsikring, finansiering eller fodring. Det kunne også handle om planteavl eller regnskaber. fikt på at ansætte en pige til kun at arbejde i stalden og passe dyrene. Søren og Tina er positive over for løsningen med at ansætte en medhjælper, selv om de helst ikke vil have vedkommende boende på Skovly. Som et andet bud på, hvordan man kan aflaste Søren, bliver det foreslået at installere et skinneanlæg til malkeanlægget. Det vil ikke gøre det hurtigere for ham at malke, men det vil gøre det nemmere. Det vil heller ikke umiddelbart forbedre økonomien, tværtimod, men det vil skåne Sørens helbred, og der er enighed om, at man ikke skal gå på kompromis, når det gælder helbredet. Som det andet specielle emne til diskussion har Søren og Tina valgt at diskutere de mulige rationaliseringsgevinster ved et øget maskinsamarbejde med en nabo, som de i forvejen har et fortrinligt samarbejde med. Erfagruppen ser positivt på denne mulighed. ß Flere af gruppens medlemmer har grise, og derfor bliver der også tid til en snak om grise. Kvæg Oktober 2001 17

ERFA-strategi TEMA Mange gode forslag - men ingen konklusion AF MORTEN HANDRUP Der er almindelig enighed om, at Skovly er en flot gård. Det ser godt ud hos Tina og Søren, og de får megen anerkendelse fra erfagruppen. Til gengæld har det økonomiske resultat ikke været helt tilfredsstillende det sidste år, hvor de har investeret meget, men de andre i gruppen er enige om, at Søren og Tina i et normalt år med en stabil produktion vil tjene flere penge. Der kommer forskellige bud på, hvad Tina og Søren kan gøre for at forbedre indtjeningen. - Få en medhjælper, lyder det fra en, som har haft gode erfaringer med det, selv om det i første omgang giver en ekstra lønudgift. Pengene kommer igen i kraft af mere tid til driftsledelse og opsyn og den slags, som der ikke rigtig er tid til i en travl hverdag, lyder meldingen. En anden foreslår at få lavet et budget som et redskab til at styre økonomien. Søren kan ikke rigtig se, at det hjælper noget at have et budget, når der for eksempel kommer uforudsete udgifter. Det giver anledning til en diskussion i erfagruppen om det hensigtsmæssige i at få lavet budgetter. Nogle har gode erfaringer med budgetter og anbefaler det varmt, mens andre har svært ved at se nytten af at lave budgetter, i forhold til prisen, specielt på bedrifter med en stabil produktion. En skrue uden ende En anden påpeger, at produktionen er for lille. - Det er såre simpelt. I har en relativt lille produktion. Hvis I kunne have bare lidt flere køer, ville I få en bedre indtjening. Den bemærkning giver anledning til en diskussion om, hvordan der kan skaffes plads til flere køer i stalden. Det er ikke så let, og hvis der kommer flere køer, bliver der behov for ekstra investeringer andre steder. Søren ser det som en skrue uden ende. Han vil hellere hæve mælkeydelsen og optimere inden for de rammer, de har. Endelig er der en, der peger på, at det kunne hjælpe at få de høje celletal bragt ned. Det ville ikke kun give en bedre afregning for mælken, det ville også give mere mælk, idet de høje celletal går ud over mælkeydelsen. Søren erkender, at celletallet, trods en intens indsats for at reducere det, er for højt og at han har svært ved at skille sig af med nogle af de gamle køer, der står med en høj mælkeydelse og høje celletal. Det giver igen anledning til en god diskussion i gruppen, denne gang om hvordan man får nedbragt celletallet. Søren opfordres til at yde en konsekvent og målrettet indsats, for eksempel ved igen at få lavet enkeltkirtelprøver og ændre på malkerækkefølgen. Der er også en, der foreslår Søren at droppe fedekalvene, og eventuelt grisene. Der er mange gode forslag, men de når ikke rigtig frem til en samlet løsning. Søren og Tina får derimod et konstruktivt input af ideer, som kan indgå i vurderingen af fremtiden på bedriften. Regler for landsdækkende erfagrupper 1. Handler om ledelse, strategi og økonomi. 2. Mødepligt for deltagerne i erfagruppen 3. Gensidig fortrolighed, dvs. åbenhed indadtil og lukkethed udadtil 4. Dagsorden koordinator aflægger besøg før mødet hos værten vært og koordinator udarbejder materiale til gruppens møder, som udsendes senest en uge før mødedato anbefalinger og råd til værten koordinator laver referat af møder, som udsendes senest en uge efter et afholdt møde. Referater sendes også til Skejby 5. Værten leder møderne. 6. Gruppen aftaler tid og sted, for eksempel to-tre møder pr. år. 7. Et møde i erfagruppen koster 7.000 kr. pr. gang. 8. Erfagruppen kan indkaldes ekstraordinært, hvis et medlem har brug for det. Hvis du er interesseret i at komme med i en af de landsdækkende erfagrupper, kan du henvende dig til Landbrugets Rådgivningscenter på telefon nummer 87 40 50 00. 18 Oktober 2001 Kvæg

Foto: Gregers Kirdorf Gruppen har besluttet at tage endnu en runde med besøg hos hinanden. Gruppen fortsætter Med dette møde hos Søren og Tina har erfagruppen været hele raden rundt hos alle medlemmer. Det er derfor også en god anledning til at gøre status og overveje gruppens fremtid. De er enige om, at det har været en god og velfungerende gruppe. - Det vil være en skam at stoppe nu, hvor vi kender bedrifterne, lyder én melding. - Det har været spændende og meget udbytterigt. Vi har været tilpas forskellige, men vi har haft det godt sammen, lyder en anden melding. - Jeg er glad for, at jeg nåede at komme med, siger en. - Det har været utroligt positivt, og det har jeg været lidt overrasket over. Vi har været heldige, og vi har haft en god kommunikation, siger en anden. En lægger vægt på, at de i gruppen har været fri for lokale bindinger, i og med at det er en landsdækkende erfagruppe, og føjer til, at det har været sjovt og lærerigt. Med hensyn til det konkrete udbytte af at være med i erfagruppen påpeger en, at gruppen har hjulpet ham til at se sin bedrift fra andre synsvinkler. En anden har fået medhjælper efter råd fra erfagruppen. For en af gruppens medlemmer er overvejelserne om at investere i malkerobot stillet i bero indtil videre, efter at gruppen kraftigt frarådede det. Nu kunne det godt lyde, som om medlemmerne er underlagt et vist gruppepres, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Et af dem har en blandet bedrift med både køer og svin, og han blev på et tidspunkt kraftigt anbefalet at skille sig af med svinene. Han valgte dog at beholde svinene, og det er han glad for i dag. Efterfølgende har han tilmed kunnet glæde sig over, at flere andre fra gruppen i mellemtiden selv har fået svin. NOLAN EUROPE Kvæg Oktober 2001 19