En introduktion til WorldFengur alle islandsheste-fans database.



Relaterede dokumenter
Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd.

UC Syddanmark

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

PENSAB. Kontrol af indberetninger i PENSAB. Denne vejledning beskriver, hvordan du arbejder med kontrol af indberetninger i PENSAB.

Du opretter dig på nedenstående side:

Vejledning til brug af Foreningsportalen

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning

Vejledning til opdatering på hjemmesiden

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

BRUGERVEJLEDNING TIL BRUG AF MC IKAST HJEMMESIDE.

Manual Version 2. til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune

Vejledning til Turneringsregneark for Kidsvolley Level 3-4, TeenVolley & Let s Volley

Manual til Dynamicweb Februar 2010

Denne vejledning beskriver, hvordan du arbejder med kontrol af indberetninger i PENSAB.

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

Brugermanual. - For intern entreprenør


Brugermanual SÅDAN GØR DU:

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM

Kom godt i gang med I-bogen

Indledning. MIO er optimeret til Internet Explorer. Læs endvidere under Ofte stillede spørgsmål.

Login og introduktion til SEI2

Introduktion til Playmapping

MAG5.dk En brugervejledning

Manual til udvidet abonnement

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

Introduktion til dokumentstyringssystemet

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Generelle Læreplaner for Daginstitution/ Dagpleje. Tabulex Læreplaner

Opret en nyhed LEJERBO.DK OPRET EN NYHED 1. LOG PÅ MIT LEJERBO OG LOG PÅ SOM REDAKTØR. Gå ind på din hjemmeside, fx

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word.

Kom godt igang med OpenMeetings

Sådan tager du grundkurset i hjv.dk

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook Grundlæggende oversigtsoplysninger Deling fra Facebook Applikationer og websites - 3 -

Oktober Dokumentpakker

Redaktørvejledning for Skriv en artikel

Daglig brug af JitBesked 2.0

Kom godt i gang med DLBR Webdyr

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/wp-admin. Brugernavn: Password:

Vejledning i brug af Interbook. Lokalebooking-program for foreninger, kommunale skoler og Tønder Hallerne.

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

Picasa billedalbum og webalbum

Klub-cms brugermanual

Tips til siden Slægtstræ

Planner4You: Pixi-guide

MICROSOFT OUTLOOK 2010

Guide til din private side på Netstambogen

Vejledning til Arbejdsmiljø-databasen. Side 1 af 19

Vejledning i brug af Interbook (Frederiksberg) til brugere med adgangskode

Vejledning KPK Online Prøverum

Guide. Administration af FDF.dk/Nyborg. 1. Udgave Ide og layout Christoffer S. Rasmussen

Få adgang til medieovervågningen

Vejledning til indberetningsløsning for statslige aktieselskaber m.v.

Sådan søger du optagelse på en kandidatuddannelse

Print selv på biblioteket

Vejledning til Arbejdsmiljødatabasen. Side 1 af 21

sådan gør du... [opret dit CV]

Rev Brugervejledning. Webshop Sika Danmark A/S

Introduktion til Indholdsredigering

Søren Christian Nissen

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. programdatateket@viauc.dk Web:

Brugervejledning til print-, kopi og scanning på KøgeBibliotekerne

2. Gennemgå de offentligt tilgængelige sider. Hvad kan man finde hvor!

Bruger Hjælper Info. Bruger Vejledning

6.0 Listeværktøjet. For support kontakt FrivilligService: eller

Kvikguide. e-bevillingsbrugere.

Søgninger. AOF Vejle-Fredericia Annemette Søgaard Hansen. Windows Vista Søgefunktionen side 1 af7

Booking system. Instruktion til bookingsystem

Håndtering af lokale hjemmesider (pr )

vejledning sådan ARBejdeR du i ebg s RAppoRTvæRKTøj

Sådan opretter du en elektronisk aflevering

TIPS OG TRICKS TIL FIONA ONLINE

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM

Vejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet Opret Booking Kursisten tager test... 10

Vejledning til upload af e-bog via web-formular på

Oprettelse af en Gmail-konto

Introduktion til Playmapping

Filupload LEJERBO.DK FILARKIV UNDER MØDER OSV. Upload filer til et eksisterende filupload-komponent

Vejledning. Excel-skabelon. til oprettelse af kalendere KalenderSkabelon_2017_01.xlsm

VALIDERINGSGUIDE MEDARBEJDER VALIDERING

Vejledning til ansøgning om tid mm i Foreningsportalen

Villys Studiekreds Præsentation af slægten på en hjemmeside.

WINDOWS LIVE MAIL

RUT-ruteplanlægningsvejledning. Brugervejledning Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling

FSFIs lynguide til DFRs elektronisk bevissystem

Når du på Pro2tal Bager s hjemmeside: klikker på ikonet

Betjeningsvejledning. for. Vagtcentral MAC2000. PDF created with pdffactory trial version

Kom godt i gang med Fronter

Brugermanual til brug af elektronisk madbestilling for borgere, der får mad fra Byens Køkken

Opret aktiviteter LEJERBO.DK OPRET AKTIVITETER PÅ AKTIVITETSLISTE

GRATIS FOR ABONNENTER:

Guide til Condes. Indhold:

Brugermanual til brug af online madbestilling for borgere, der får mad fra Byens Køkken

Hvis der ikke er strøm på datboksen i dette tidsrum, vil aflæsningerne blive fremsendt til telelink når der igen tændes for strømmen.

Sådan laver du en animationsfilm

QUICK GUIDE TIL INDBERETNING AF WHEREABOUTS

Transkript:

En introduktion til WorldFengur alle islandsheste-fans database. Alle hovedmedlemmer af Dansk Islandshesteforening har gratis adgang til WorldFengur, som er den internet-baserede internationale islandsheste-database. På DI s hjemmeside kan du under Stambogskontoret finde fanebladet WorldFengur og finde en lille smule om, hvordan man bruger systemet, og der er et link til en engelsk-sproget introduktion til WorldFengur (WF). Jeg syntes alligevel, der var behov for en dansk-sproget vejledning i brug af databasen og har derfor forsøgt at lave en. WorldFengur indeholder oplysninger om stamtavle, ejerforhold, BLUP-tal, kårings- og konkurrence-resultater, afkom etc. for over 330.000 islandske heste fra hele verden (døde heste er også med) og er samtidig den officielle danske stambog. Derudover giver WF mulighed for at finde godkendte islandske hestenavne, se billeder og video er af heste, følge med i kåringer (mens de foregår!) og lave virtuelle parringer med hopper og mulige hingste-emner. Og man kan lave afkomslister, finde de højest kårede heste (evt. i et bestemt land, i et bestemt år), lave avlsvurderinger o.s.v. Kun til dels fantasien og i hvert fald tiden sætter grænsen. Lad os starte med de simple ting. Når man har logget sig ind, kommer man til Forsiden, som indeholder en række nyheder fra islandshesteverdenen og altid et smukt billede. Til venstre for billedet er en rulle-menu med alle funktioner i WF. Fig. 1.

Det er en god idé at læse brugerbetingelserne. Man må kigge på det hele; men der er naturlige begrænsninger i forhold til offentliggørelse og brug i kommercielt øjemed. Har man islandsk hest, kan man jo starte med at klikke på Paddock (indhegning), og vupti kan man se, at man er en del af fællesskabet, for nu fremkommer en liste over de heste, man ejer, med angivelse af ID-nummer, mærkning, forældre, hvor hesten står, kåring og BLUP. Man har mulighed for at rette i egne data og indberette bemærkninger om hestene, og man kan gå direkte til oplysninger om hesten og dens forældre ved at klikke på den blå tekst (curseren/pilen bliver til en hånd). Find en hest. Tryk på Hest i rulle-menuen og flere muligheder dukker frem. Vi starter med Søg for at finde én bestemt hest, og Fig. 2 dukker op. Fig. 2. Curseren starter i feltet med FEIF ID-nr., og ID-nr. på f.eks. en hingst kan findes på Hingstelisten på DI s hjemmeside under fanebladet Stambogskontoret. Ellers finder du IDnr. i hestepasset. Vi kan jo skrive IS1999157338. IS står for Island som fødeland og 1999 for fødselsår. 1-tallet efter årstallet betyder, at der er tale om en hingst/vallak (2 betyder hoppe). 57 står for område-koden og 338 for nummeret på det føl født det år i det område. Tryk på Søg (nederst), og grundoplysningerne kommer frem (Fig. 3). Skriver man navn, er systemet følsomt. Det er nødvendigt at anvende de rette islandske bogstaver og her er angivet en række specialtegn, som man kan bruge. Skal man skrive Jór frá Gýgjarhóli, starter man med J og trykker så på ó i rækken af specialtegn, før man

går videre med resten af navnet, hvor man i efternavnet skal bruge to specialtegn mere. Så kan man trykke Søg, og samme grundoplysninger fremkommer. Det er ikke nødvendigt at udfylde alle felter eller skrive navnet fuldt ud, og har man skrevet lidt forkert eller ikke haft tilstrækkelig mange oplysninger til, at systemet kunne identificere en bestemt hest, fremkommer en liste over mulige heste, og man kan nu i listen finde den, man tænkte på og trykke på den blå skrift. Igen kommer grundoplysningerne frem. Her kan man ud over ID-nr. og navn se farve, om hesten er i live, opholdsland, forældre, ejerforhold, hvem der har avlet hesten, og om der er bemærkninger om hesten. Fig. 3. Øverst i skærmbilledet er der faneblade, som giver direkte adgang til oplysninger om bedækninger, ejerforhold, hestens placering, identifikation, evt. helbredsoplysninger og bemærkninger. Man kan desuden se billeder og/eller video (man skal betale for at få et

billede lagt ind), hestens BLUP-tal og kåring samt en liste med nøgletal for hestens afkom. Og ved at klikke på en blå tekst (link), kan man søge andre oplysninger i alle mulige retninger. Man kan også søge information via symbolerne til højre for grundoplysningerne. Prøv at placere curseren over f.eks. medaljen. Det fremgår, at man ved at klikke her kan gå direkte til oplysninger om hestens kåring. Det samme med billede og kvalitets-/identifikationsoplysninger. Klik nu på fanebladet Stamtræ og derefter nederst til venstre på Stort stamtræ. Så kan man se stamtavlen fire slægtsled tilbage, og igen kan et klik på et af de blå links føre os til den pågældende hests stamtavle. Endnu et klik på hestens navn, og man er inde på siderne om denne hest. Tilbage på Jórs side kan man klikke på BLUP-evaluering. Her ses BLUP for bygning og rideegenskaber; men man kan også se et skøn over tallenes nøjagtighed og indavlskoefficienten. Sidstnævnte går igen ved simuleret avl (se senere). BLUP over 100 indikerer, at brug af hesten vil føre til avlsfremgang. Tallet justeres jævnligt, idet hestens egen kåring og afkoms kåringer, og snart måske også konkurrenceresultater, har indflydelse på BLUP-tallet. Hvis man er interesseret i ejerforholdene trykker man på fanebladet Hesteejer og kan så se tidligere og nuværende ejerforhold og ved at klikke på navnene, kan man se, hvilke heste den pågældende ejer. Nu er interessen måske ved at kamme over i retning af nysgerrighed, og den kan man i rigt mål få stillet i WF. En sidste interessant ting, som man får adgang til via Søg i menuen Hest er kåringsoplysningerne. Klik på fanebladet Kåring, og du kan se, at Jór er kåret fire gange, deraf de tre på Island. Der er også konkurrenceresultater, bl.a. fra de seneste Danmarksmesterskaber. Prøv at få den seneste kåring fra Herning frem ved at klikke på Vis i den pågældende linje. Nu ser vi i et nyt skærmbillede navnet på rytteren, hestens mål og karaktererne for bygning og rideegenskaber samt total-tallene. Ved at klikke på Udskriv kåringsresultat kan man få en print-venlig version frem. Hvis du får et pop-up-vindue med OK til udskrivning, så annuller dette, for det jeg vil vise er, at printerversionen af kåringsresultatet også indeholder dommernes bemærkninger til de enkelte egenskaber, f.eks. Cylindrisk krop under Proportioner. I ved, at dommerne ved kåringen har mulighed for at anvende bestemte bemærkninger til at supplere karaktererne, og at tal angiver positive og bogstaver negative bemærkninger. Klik ud af printer-versionen af kåringsresultatet (klik på krydset i øverste højre hjørne) for at komme tilbage til selve WF og brug pilene øverst til venstre i dit skærmbillede til at klikke frem og tilbage i WF. Det får man tit brug for, og hvis du mister overblikket, så benyt dig af rullemenuen til venstre. Nu har vi dækket de fleste informationer, som fremkommer ved at søge på en enkelt hest. Under menu-punktet Hest er der imidlertid mange flere muligheder, og jeg vil i denne første artikel nævne to mere, nemlig farvekode og simuleret avl. Farver. Et klik på Farvekode i menuen til venstre, og man får en boks frem, som meget pædagogisk med brug af farver viser de forskellige kombinationer af grundfarver og aftegn, der fører frem til den fire-cifrede farvekode. En mellembrun hest med stjerne og snip og uden yderligere aftegn har farvekoden 3540, og denne farvekode fremgik jo af Grundoplysningerne, hvor Jór er mellem-rød med stjerne (1520). Det står også i teksten; men denne er ikke altid så dækkende som koden. I pop-up-vinduet under Farvekode i

menuen Hest kan man trykke på knappen Billede (opad til højre), så fremkommer et billede af den pågældende farvekombination (hvis der altså findes et billede i systemet). Simuleret avl. Sidste emne under menu-punktet Hest er Simuleret avl. Ved et klik her fremkommer to felter, hvor man kan indtaste det fulde ID-nr. for den hingst (Sire) og hoppe (Dam), som man har tænkt kunne udgøre et godt par. Ved efterfølgende tryk på Find dukker et skærmbillede op som Fig. 4. Heraf kan man se navne og ID-nr. på hingst og hoppe, og man kan se føllets BLUP-tal, som jo fås ved at tage gennemsnittet af hingst og hoppes BLUP for de enkelte egenskaber. F% står for indavlskoefficient, og den vises med røde tal, såfremt værdien er over fem. Det er tilfældet her, hvor både hingst og hoppe har Orri som farfar, og det bør man selvfølgelig tage med i sine overvejelser. Resten af siden drejer sig om føllets farve. Først vises i tabeller de forskellige muligheder og derefter billeder af de mulige farver med angivelse af sandsynligheden for det enkelte udfald i procent. Her er der 50% chance for, at føllet bliver rødt og 25% chance for, at det bliver sort eller brunt. Forudsætningen for, at disse tal kan bruges er, at farvekoderne for hingst og hoppe er korrekte, og sommetider bliver man overrasket, når føllet kommer til verden, for farvekoden indeholder ikke al information. Fig. 4.

Hestenavne. Som en sidste øvelse vil jeg foreslå at klikke på Horse Names (oversættelsen til dansk er ikke helt gennemført) i rullemenuen og derefter på Søg. Nu fremkommer et billede med mulighed for at søge på navne ved at angive, hvilken gruppe navnet skal tilhøre. Så fremkommer en liste og ved at klikke på et navn (med blå tekst), kan man få oplyst, hvor mange heste, der findes med det navn, og hvad betydningen er. Husk at bruge specialbogstaverne. Med nogen øvelse kan man sikkert få en del ud af denne funktion; men personligt foretrækker jeg at bruge Marit Jonssons bog om Islandske hestenavne, når jeg skal navngive en hest. Dette var en generel introduktion til de basale, men nok mest brugte funktioner i WorldFengur, og benytter man sig af dem, er der mulighed for adskillige timer foran skærmen. Nedenfor vil jeg gennemgå de mere specialiserede søgefunktioner, hvad angår heste og kåringer, og desuden introducere mulighederne for forskellige rapporter og overførsel af data til egne regneark. WorldFengur den mere specialiserede del. I første del af introduktionen gennemgik vi de basale funktioner i WorldFengur. Denne gang går vi videre med nogle værktøjer, som giver adgang til endnu flere oplysninger. Avanceret søgning Vi har tidligere fået en liste over en hingsts afkom ved at indtaste hingstens FEIF ID-nr. eller navn i skærmbilledet under punktet Søg under Hest i rullemenuen på WorldFengurs startside. Punktet Avanceret søgning lige nedenunder giver imidlertid mange flere muligheder. Ønsker man at se, hvor mange og hvilke afkom Jór frá Gýgjarhóli har på Island, skriver man IS i FEIF ID-nr. og Jórs data under Fars FEIF ID-nr. Herved fremkommer en liste, som vi så det under fanebladet Afkom på hingstens side, men kun over afkom født på Island (Fig 5). Der er lidt flere oplysninger om hver hest, dog er et evt. kåringsresultat ikke med. Udskriften er sorteret efter ID-nr. Ved at trykke på kolonne-overskriften (Navn, Stutterinavn, Farvekode etc.) kan man sortere data alfabetisk eller i nummerorden.

Fig. 5 Hvis man ønsker at finde alle hopper født i Danmark i 2006 med farven brun med lys mule og stjerne og snip går man igen ind på menu-punktet Hest og trykker på Avanceret søgning (Fig. 6). I feltet FEIF ID-nr. skriver man DK20062 (DK for Danmark, 2006 for fødselsåret og 2 for hoppe) og herefter finder man farven brun med lys mule og aftegnene stjerne og snip i rullemenuerne under punktet Farvekode eller skriver 3340 i feltet ud for Farvekode (denne kode kunne vi også have fundet v.hj.a. punktet Farvekode i hovedmenuen). Ved at trykke Søg fremkommer en liste med fem hopper med pågældende farvekombination født i Danmark i 2006.

Fig. 6 Er man interesseret i at se, hvor mange afkom af en bestemt hingst, som har en bestemt farve, indtaster man bare hingstens data i Fars FEIF ID-nr. og farvekoden (evt. ved brug af rullemenuerne). Avanceret søgning kan også bruges til at indkredse en bestemt hest. Kender man kun fornavnet, men ved, hvem hesten er efter eller, hvor eller hvornår den er født o.s.v., taster man disse data ind og får derved en liste, hvor hesten forhåbentlig optræder. Er der kun én hest med de skrevne karakteristika, kommer man direkte til grundoplysningerne for denne. Mulighederne er - om ikke uendelige - så fantastisk mange. Vi ved, at en hingst er født på Island, men står i Danmark. Vi kender ikke fødselsåret ; men den hedder Jór til fornavn og noget med G til efternavn. Gå igen i Avanceret søgning (Fig. 7) og skriv IS 1 ved FEIF ID-nr. Det betyder, at hesten er født på Island, fødselsåret er ukendt (4 x underscore på tastaturet), og 1 står for hingst/vallak. Skriv så Jór som fornavn (brug specialtegn) og G (eller g) som efternavn og find Denmark i rullemenuen under Nuværende opholdsland.

Fig. 7 Fig. 8 Nu ser vi en liste med syv hingste (eller vallakker), bosiddende i Danmark, hvor bogstavkombinationen Jór eller lignende indgår i fornavnet og G i efternavnet, og vi kan slå hingsten op ved at klikke på ID-nr (Fig. 8).

Kåringer Bevæger vi os ned i rullemenuen under Hest kommer vi til Søg-kåringer (Fig. 9). Her kan vi ligesom andre steder i WF finde kåringer for enkelte heste; men nok så interessant kan vi få lister over kårede heste efter bestemte hingste eller hopper, og vi kan få at vide, hvor mange heste, som er kåret med f.eks. 9 for pas ved kåringer i Danmark. Klik Denmark i rullemenuen for Land og vælg pas under Rideegenskaber. Skriv derefter 9 i Fra og 9 i Til og tryk Søg (eller Enter på tastaturet). Nu ser vi en liste over heste, som har fået ni i pas ved kåringer i Danmark og får samtidig at vide, hvornår kåringen fandt sted, hvem rytteren var, og karakterer for bygning og rideegenskaber samt totalkarakteren. Man kan indsnævre søgningen til kun at omfatte f.eks. hopper, eller man kan specificere søgningen ved at angive et bestemt kåringsår eller en bestemt rytter. Fig. 9 Listen over de 223 første-klasses hoppe-kåringer i Danmark gennem tiderne fås ved at trykke hopper ved Køn, Denmark under Land og henholdsvis 8 og 10 ved Fra og Til under I alt. Hvis man kun vil have hopperne født i Danmark med, skriver man DK (eller dk) i feltet FEIF ID-nr. Så er vi nede på 77, men hvis vi vil inkludere danskfødte hopper kåret i udlandet, lader vi være med at angive kåringsland og ender så med en liste på 114 førsteklasses hoppekåringer. Den samme hoppe kan jo være kåret flere gange i første

klasse. Hvis vi vil finde antallet af førsteklasses hopper, må vi ind og tælle i listen; men de er sorteret efter ID-nr, så det er ikke så vanskeligt. I avlen leder vi efter den rette hingst til at forbedre lidt svagere egenskaber ved hoppen. Har vi således kig på en bestemt hingst, ser vi først på dens afstamning, BLUP og kåring. Men vi er jo interesseret i at vide, om hingsten giver de gode egenskaber(f.eks. hals) videre til afkommet. Hvis vi igen bruger Jór frá Gýgjarhóli, taster vi hans data ind under Far, og en liste med to kårede afkom heraf én fuldkåret dukker op. Tryk Vis og Udskriv kåringsresultat (og annuller print). Så ser vi, at afkommene er kåret med 8 og 9 for hals med pæne kommentarer, og for den fuldkårede hingsts vedkommende kan jeg bekræfte det gode indtryk. Jeg så nemlig kåringen sommeren 2010 på Vindheimamelar. Svagheden ved denne metode er selvfølgelig, at vi kun kan få disse oplysninger om kårede afkom. Elias Árnason på Jór frá Gýgjarhóli Fotos: Kari B og Jens TM Rodi frá Gardi (efter Jór frá Gýgjarhóli) Nu har vi været igennem alle punkter i menuen under Hest. Men vi fortsætter med kåringerne og trykker under menupunktet Kåringer på Søg. Så kommer en lille menu frem med mulighed for at søge på kåringsår eller kåringsnavn. Trykker vi på den sidstnævnte knap, skriver Herning i det tomme felt lige under og trykker Søg, fremkommer en liste med kåringer i Herning siden 1986. Hvis vi undlader at skrive noget i navnefeltet og i stedet finder Denmark i rullemenuen Land, får vi alle kåringer i Danmark siden 1969. Tryk på den ønskede kåring og der kommer en liste med deltagende heste og deres karakterer og rytter, og ved klik på dokument-logoet til højre fås hestens fulde kåringsresultat. Ved klik på printerlogoet yderst til højre i listen fås mulighed for direkte at printe kåringsresultatet med kommentarer. Man kan udprinte hele listen ved at gå i toppen af skærmen og trykke på Print. Det er dog tilrådeligt først at trykke på pilen og i stedet vælge Print Preview i rullemenuen, hvorved man får mulighed for at rette printet til. Igen kan man sortere data ved at klikke på overskriften i den pågældende kolonne (Bygning, Rideegenskaber, I alt etc.). Hvis vi trykker på knappen Kåringsår, skriver 2010 i det tomme felt og finder Denmark i rullemenuen, ser vi, at der i Danmark det år har været fire kåringer fordelt på to steder. Et tryk på kåringsnavn fører os igen frem til listen over deltagende heste. Et tryk på Excelikonet ud for antal heste, og man kan gemme listen i Excel-format på computeren. Man kan finde planlagte kåringer ved at skrive det pågældende år under kåringsår. Listen over kåringer vokser i løbet af forårsmånederne, efterhånden som kåringstidspunkterne

bliver bestemt, og er man interesseret i en bestemt kåring i et bestemt land, er det værd at følge med her. Når kåringstidspunktet nærmer sig, vil en liste over tilmeldte heste dukke op, når man trykker på kåringsnavnet. Og på dagene for kåringen vil man kunne følge med i karaktererne, efterhånden som disse indrapporteres til WF. Det er næsten som at være der selv, og det kan blive til mange opslag i løbet af en dag! Næste punkt under menuen Kåringer er Kåringsprogram for Landsmót. Går vi i Højeste kåring, skriver 2010 under År og trykker Frem, får vi en liste over den højeste kåring ved hvert eneste kåringsstævne, fordelt på køn (heste er hingste) og alder med angivelse af karakter, afstamning etc. Som jeg læser disse lister, er oplyst den bedste kåring i disse grupper for hver nation ved den pågældende kåring. Det kan være andre har en bedre forklaring til dette punkt end jeg? Sidste menupunkt under Kåringer er Competition, hvor man kan finde resultater fra stævner rundt omkring. F.eks. vinderen af 150m pas ved Landsmót i 2008 eller nr. 2 i B- finalen i T1 ved Fákurs Barkamót i 2007! De danske stævneresultater findes ved at søge under Denmark, og man kan specificere på årstal. Rapporter Under Grundoplysninger i menupunktet Rapporter kan man få en liste over den enkelte hests kåringer, og man kan søge direkte på den bedste kåring. Derudover kan man ved at angive den enkelte hests ID-nr. få en liste over dens afkom og den bedste kåring for hvert kåret afkom. Man kan ikke slå de enkelte afkom op via denne liste. Under punktet Avlsvurdering i Rapporter kan man få lister over næsten alt (Fig. 10). Prøv at trykke på knapperne Hoppe og Kåret, og skriv 101 til 130 under Blup i alt. Angiv 1000 i Antal heste i rapport og Sorter efter Total. Slut med at trykke på knappen Faldende rækkefølge og find Denmark i rullemenuen Nuværende opholdsland. Tryk Opret. Nu får vi en liste med Blup-værdi for de enkelte egenskaber for 873 kårede hopper med Blup på over 100 og med ophold i Danmark. Man kan sortere på mange egenskaber samt på navn, ID-nr. og kåringsland. Husk at overveje, hvor mange heste, det kan dreje sig om. Havde vi bedt om 500 heste i listen, havde vi fået det; men listen havde ikke været komplet. Ønsker man at arbejde videre med disse oplysninger, kan man bede om at få data oprettet i et Excel-regneark og gemme dette på sin computer. Der kommer en melding om, at Excel-filen er i et forkert format; men det virker alligevel. Men når jeg har lavet denne øvelse, går programmet ned på den måde, at Udfør-knappen bliver inaktiv, og jeg ikke kan lave en ny søgning med Avlsvurdering, før jeg har været ude i et af de andre menupunkter.

Fig. 10 Person En lille menu gør det muligt at finde personer indenfor islandshesteverdenen. I Søg efter finder man forskellige kategorier. Det pågældende land, vedkommende opholder sig i, kan opsøges i rullemenuen, og navn eller ID-nr kan indtastes. Klikker man i boksen Hjemmeside, bliver denne angivet. Man kan dog ikke umiddelbart linke dertil. Andre informationer Hvis man i åbningsbilledet i WorldFengur klikker i øverste, højre hjørne på Andre informationer, kommer man ind i et nyt vindue, hvor der findes forskelligt materiale, nyheder og annoncer. Ikke alt her er nyt; de seneste nyheder er fra 2007, og flere links fungerer ikke. F.eks. oplyses, at Virtuel Mate Selection (Simuleret avl) er afprøvet og flyttet til WF s hjemmeside (hvor vi jo har set den tidligere). Det virker ikke, som om hjemmesiden er i aktuel brug; men der er dog artikler om BLUP og WorldFengurs historie. Det var et forsøg på en introduktion til WorldFengur. Jeg har garanteret ikke fået det hele med; men jeg håber, at I med denne gennemgang har fået lyst til at hente information i WorldFengur. 23.1.2011 Jens Tølbøll Mortensen.