OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang er vi på borgere i risiko for at miste deres dagpengeret og udviklingen i borgere på ledighedsydelse. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn/ Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Randers, Slagelse, Samsø, Svendborg/Langeland og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Kommune. jan. 28 aug. 212 Antal beskæftigede 24 23 22 21 2 19 18 17 16 15 Kilde: jobindsats.dk førtidspension i. jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 apr-11 okt-11 apr-12 Figur 2: Udviklingen i antallet af nytilgang til førtidspension ift. befolkningens størrelse og klyngen. jan. 28 aug. 212 andel af bef. i pct.,8,7,6,5,4,3,2,1, jan-8 apr-8 jul-8 Kilde: jobindsats.dk. okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 Haderslav jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 apr-11 Klynge 2197 okt-11 apr-12 Mindre fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i kommune var i august 212 på ca. 2.2 personer. Dermed er beskæftigelsen faldet ca.,4 pct. siden august 211, hvilket svarer til et fald på ca. 8 personer. I som helhed er beskæftigelsen faldet med ca.,9 pct. det seneste år. Siden januar 28 - før finanskrisen - er beskæftigelsen i faldet med ca. 11 pct, hvilket svarer til, at der i dag er ca. 255 færre i beskæftigelse. som helhed oplevede i perioden et fald på ca. 9 pct. er således ramt forholdsvist hårdere af krisen end som helhed. Tilgang til førtidspension ny førtidspensionsreform Indtil begyndelsen af 211 var der over en længere periode en stor stigning i tilkendelser af førtidspension. Siden begyndelsen af 211 er det lykkes gennem et vedvarende fokus på kommunens tilkendelsespraksis, at nedbringe antallet af tilkendelser til et niveau væsentligt under gennemsnittet for klyngen, jf. 2. Faldet i tilkendelser skal samtidig ses i sammenhæng med, at udviklingen i antallet af indsatsklare- og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er steget med ca. 25 pct. det seneste år. Svage kontanthjælpsmodtagere er en af de væsentligste fødekilder til førtidspension og har de seneste 2 år været fødekilde til ca. 1/3 af de nytilkendte Hvis også fortsat skal fortsætte den positive udvikling i nedbringelsen af tilgangen til førtidspension, er det derfor nødvendigt, at sætte fokus på den indsats, man tilbyder borgere, der har særlig risiko for at overgå til en førtidspension. Regeringen har lanceret en reform af førtidspensionsområdet. Som udgangspunkt skal de svageste borgere i et ressourceforløb bestående af en kombination af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud herunder egentlig behandling. Målet med ressourceforløbet er altid, at borgeren får fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.
Ledige i risiko for at opbruge dagpengeretten Figur 3: Udvikling i antal dagpenge-modtagere fordelt på anciennitet i Kommune, indeks jan. 11 = 1 Indeks 1 = jan 11 3 25 2 15 1 5 Fra 1. januar 213 er en stor gruppe ledige i risiko for at opbruge deres ret til dagpenge, hvis ikke de finder arbejde. Som figur 3 viser, er antallet af ledige med mere end 2 års anciennitet i Kommune som i hele landet steget. Det seneste år er der kommet ca. 44 pct. flere dagpengemodtagere med mindst 2 års anciennitet i Kommune, hvilket er på niveau med samlet set. Som en del af akutpakken udsender a-kasserne brev til alle ledige, der er i risiko for at opbruge deres dagpengeret, med en opfordring til at henvende sig til a- Under 1 år 1-1½ år 1½-2 år over 2 år kassens eller jobcenterets jobberedskab. Ifølge jobindsats.dk har i alt 484 ledige borgere i Kom- Kilde: DREAM mune modtaget brev fra deres a-kasse i perioden fra uge 37 til og med uge 45. Ca. 75 pct. af de ledige, der har modtaget brev fra deres a-kasse har været i kontakt med jobcenteret, og ca. 55 pct. af disse, svarende til 266 ledige har valgt at tage imod tilbuddet om en personlig jobformidler. Samlet set viser region tal, at ca. 1 pct. indtil videre er gået i job eller uddannelse. Ifølge s egne tal er ca. 7 pct. af de ledige indtil videre overgået til job eller uddannelse. ligger således en smule under niveauet for på nuværende tidspunkt. mar-11 maj-11 sep-11 nov-11 mar-12 maj-12 De ledige i Kommune der er i risiko for at opbruge deres dagpengeret kommer især fra a-kasserne 3F (33 pct.), KRIFA (16 pct.), HK (1 pct.) og FOA (8 pct.). Hvor det tidligere var mænd der var i overtal i gruppen af langtidsledige fordeler gruppen sig i dag ca. 5/5 på køn. Hver fjerde ledig i risiko-gruppen er over 55 år. En særlig indsats til ledige i risiko for at opbruge deres dagpengeret Boks 1. Kort om akutpakken og akutjob Etablering af jobberedskab i jobcentre og a-kasser. Kontakt med alle ledige senest én måned efter de har fået brev fra a-kassen. Alle ledige der henvender sig til jobberedskabet har ret til hjælp i form af jobformidling, jobsøgningsstøtte evt. i form af personlig jobformidler. De ledige får bedre muligheder for at blive ansat i jobrotation, mulighed for opkvalificeringsjob og støtte til Erfaringer viser, at en stor del af de ledige selv finder jobs, når de nærmer sig afslutningen på dagpengeperioden. For at så mange ledige som muligt finder job, er der dog behov for en særlig målrettet indsats. Med akutpakken og aftalen om akutjob iværksættes en række tiltag, der skal lette de lediges vej ind på arbejdsmarkedet, jf. boks 1. Med akutpakken gælder det, at senest én måned hurtigt at komme i praktik eller løntilskud. efter de ledige har fået brev fra a-kassen skal alle 12.5 offentlige og private jobs målrettet ledige med 3 ledige have været i kontakt med jobcenter eller a- måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden. kasse. Det er vigtigt, kontakten er motiverende, Ansættelse er på almindelige løn- og arbejdsvilkår. f.eks. i forhold til at understøtte den ledige til at Både faste og midlertidige jobs. søge bredt både fagligt og geografisk, og til at Jobpræmie på op til 25. kr. til arbejdsgivere. synliggøre de muligheder den ledige har. Her kan tilknytning af en personlig jobformidler, der kan hjælpe den ledige i alle led af jobsøgningen, være et nyttigt instrument. Med akutpakken sættes desuden fokus på en målrettet anvendelse af bl.a. voksenlærlingeordningen og jobrotation til ledige i risikogruppen. I forbindelse den forbindelse er der etableret en phoner-kampagne med fokus på at finde jobåbninger i virksomheder. Phoner-kampagnen har resulteret i, at Jobcenter forventer at afholde 36 virksomhedsbesøg. Jobcenter har etableret 4 jobrotationsprojekter. 2 i offentlige virksomheder og 2 i private virksomheder. s jobrotationsprojekter tager udgangspunkt i projektet Kompetencecenter i vækst, med fokus på at give kompetenceløft til medarbejdere i 3-4 virksomheder. Fokusområder for : Fokus på et effektivt jobberedskab bl.a. med et godt samarbejde med a-kasserne. Tæt og motiverende kontakt med de ledige og brug af personlige jobformidlere. Et godt samspil med de lokale virksomheder med henblik på at tilvejebringe jobåbninger. Fastholde fokus på jobrotationsordningen.
Fleksjobvisiterede er lang tid på ledighedsydelse Figur 4: Udviklingen i antallet af borgere på ledighedsydelse 1. kvt. 28 til 3. kvt. 212 Vejen og klyngen andel i pct. 18 16 14 12 1 8 6 4 2-2 -3-16 -11-4 Guldborgsund Slagelse Langeland Kilde: jobindsats.dk. 29 39 41 49 Kalundborg Frederikshavn Vordingborg Bornholm Lolland 55 64 73 84 16 36 Norddjurs Nyborg Randers Klynge Figur 5: Udvikling i den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse i Gnsn. Varighed, uger 35 3 25 2 15 1 5 1kv8-4kv8 2kv8-1kv9 3kv8-2kv9 33 4kv8-3kv9 1kv9-4kv9 2kv9-1kv1 3kv9-2kv1 4kv9-3kv1 1kv1-4kv1 2kv1-1kv11 3kv1-2kv11 4kv1-3kv11 1kv11-4kv11 2kv11-1kv12 3kv11-2kv12 4kv11-3kv12 Udvikling siden 28 Fra 1. kvt. 28 til 3. kvt. 212 er antallet af borgere på ledighedsydelse i steget med ca. 16 pct., hvilket er den største stigning i klyngen, jf. fig 4. I alt var der 325 fuldtidspersoner på ledighedsydelse i Kommune i 3 kvt. 212. Den store stigning i antallet af borgere på ledighedsydelse afspejler sig også i den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelsen, jf. fig. 5. Fra 28 til 212 er den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse således steget fra ca. 17 uger til ca. 33 uger. Den øgede gennemsnitlige varighed er en udfordring, da risikoen for at overgå til førtidspension stiger med varigheden af ydelsesforløbet. Således viser en analyse foretaget af Beskæftigelsesregionen, at ca. 1 pct. af de nye fleksjobvisiterede i modtager førtidspension 3 år senere. Denne andel er dog mindre end gennemsnittet for de øvrige syddanske jobcentre, som indgik i analysen. Tilgangen kommer især fra sygedagpenge Størstedelen af tilgangen til ledighedsydelse i kommer fra sygedagpenge (54 pct.). De sygemeldte, der tilgår ledighedsydelse, har ofte haft lange forløb på sygedagpenge. Det er derfor vigtigt at have fokus på den tidlige indsats, hvis tilgangen fra sygedagpenge skal nedbringes Kilde: Jobindsats.dk. Den tidlige indsats er vigtig fordi, sandsynligheden for at afgå fra sygedagpenge falder i takt med længden af perioden, hvor man modtager sygedagpenge. Specielt inden for de første 8 ugers sygdom, er der større chance for at vende gradvist tilbage til arbejde, end for sygedagpengemodtagere, der ikke deltager i en tidlig indsats uanset længden af sygedagpengeforløbet. Fleksjobordningen målrettes Flere af de fleksjobvisiterede, der tilgår fra sygedagpenge, ansættes på deres hidtidige arbejdsplads såkaldte fastholdelsesfleksjob. Med den nye reform af fleksjobområdet kan disse først blive ansat i fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads, når de har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 mdr. under overenskomstens sociale kapitel 1. Fleksjobordningen bliver mere målrettet, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne fremover får glæde af ordningen. Fremover bliver de største tilskud målrettet personer med bl.a. den mindste arbejdsevne, så det bedre kan betale sig for virksomheder at ansætte personer i et fleksjob, selvom de kun kan arbejde få timer om ugen. Fokusområder for : Fokus på tilkendelsespraksis er det de rigtige der fleksjobvisiteres? Har de ressourcer til at tage ordinært arbejde? Tidlig screening har de behov for en særlig eller ekstra indsats? Tidlig og tværfaglig koordineret indsats samt tidlig tilbagevenden til arbejdet Brug af handikapkompenserende ordninger Styrket samarbejde med virksomhederne omkring fastholdelse samt understøtte og vejlede virksomhederne 1 Der vil være et tilsvarende krav for medarbejdere, der er ansat på ikke-overenskomstdækkede områder eller overenskomstdækkede områder, hvor der ikke er sociale kapitler.
Kort status for Ministermål Fig. 6. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), aug. 11 aug. 12 1 5-5 -1-15 -2 4,5-2,5-17,4,4 Jobklare Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget med ca. 4,5 pct., mens den for klyngen er faldet med ca. 2,5 pct. Det er både antallet af dagpenge- og jobklare kontanthjælpsmodtagere i reserven, der stiger. Det er vigtigt at have fokus på at gruppen af længerevarende ledige kan have gavn af en målrettet virksomhedsvendt indsats særligt i private virksomheder. Fig. 7. Udvikling i tilgang til permanente forsørgelsesydelser, aug. 11. aug. 12-1 -2-3 -4-5 -43,3-17,6-43,3-27,9 Fig. 8. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, aug. 11 aug. 12 6 4 2-2 -4-6 -8 4,5 1,3-6,9,3 Permanente ydelser I løbet af det sidste år har kraftigt reduceret antallet af borgere på permanente ydelser. Det er således lykkedes at mindske tilgangen til både ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. har i den seneste årsperiode haft klyngens højeste reduktioner i tilgangen til permanente ydelser. Som tidligere skrevet er gruppen af indsatsklareog midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere samtidig steget ca. 25 pct. Unge på offentlig forsørgelse har det seneste år oplevet en stigning på ca. 4,5 pct. i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Stigningen skyldes især flere unge indsatsklar- og midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere. Modsat den generelle trend for tilgangen til førtidspension, er der for ungegruppen sket en stigning på ca. 4 pct. i antallet af nytilkendelser til førtidspension. Fig.9. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, aug. 11 aug. 12 8 6 4 2-2 -4 6,1 7,4-2,5 4,9 Etniske har haft en stigning på ca. 6 pct. i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse over det sidste år. Det er især antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp der er steget. Kilde: Jobindsats.dk