Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 08 jun. 11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejle Handelsskole HHX Dansk A Klaus Brandt (1 og 3 år) Mette Voldby (2 år) 3CINNO Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Identitet Sprog og Kommunikation Mediehistorie Tendenser i Samtiden 400 års Litteratur det kulturelle møde Mytemotiver Det Moderne Gennembrud Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel Side 1 af 15
14 Titel 15 Side 2 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Identitet Kernestof Rolf Jensen: Det er svært at spå især om fremtiden, Press 1989. Gustaf Munch-Petersen: Til mine Forældre, 1932. Carsten René Nielsen: Til mine Forældre, 1993. Mary P. Shelley: Af Frankenstein, 1816. Pia Tafdrup: I spejlet, 1982. Troels Krarup Frandsen: Evig søgen efter Identitet, Jyllands-Posten 2002. Michaels Strunge: Livets Hastighed, 1978. Peter Seeberg: Patienten, 1956. Morten Nielsen: Skæbne, 1945. Anders Bodelsen: Drivhuset, 1965. Trine Eiby: Livet er en Lyst, Weekendavisen 2002. Helle Helle: Mit Arbejde i Biler og Dyr 2000. Christian Kampmann: Løsrivelsen, 1965. Benny Andersen: I begyndelsen i Denne kommen og Gåen 1993. Ulla Ryum: Middagspause, 1970. Erik Bork: Det Perfekte Liv, 2002. Anorexia Nervosa og Bulimia, 1986 Annemette Kure Andersen: Cyklen i Små Afvigelser, 2003. Harald Slott-Møller: Foråret, 1896. Edvard Munch: Pubertet, 1894. Hans Lyngby Jepsen: Mig og så Betty, 1961. Portrætbillede af Michael Laudrup Harald Giersing: Fodboldspillere, Sophus header, 1917. Lene Winther: Unge i livsfarlig leg med Stoffer, Politiken 2005. Jakob Ejersbo: Af Nordkraft, 2002. Tom Kristensen: Af Hærværk, 1930. Få dine penge til at række længere, Tjeck 2003. Ole Christian Madsen: Sinans Bryllup, 1997. Nordkraft (film) 2005 Hovedværk Omfang Supplerende stof Jørn Ingemann Knudsen: Textanalyse, 2005. Bodil Nørlem, Lisbeth Nygaard og Conni Paludan. Dansk i erhvervsuddannelserne - individ, medier, internet og sprog, 2004. Side 3 af 15
Særlige Fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer De overordnede faglige mål er at udvikle elevernes viden om og forståelse for analyse og fortolkning. Eleverne skal kunne anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, oplæsning, referat, redegørelse, diskussion samt debatoplæg. Eleverne skal kunne udføre en metodisk relevant analyse og fortolkning af forskellige skønlitterære samt sagprosatekster. Eleverne skal desuden trænes i at kunne perspektivere og vurdere tekster ud fra historiske, kulturelle og samfundsmæssige og psykologiske sammenhænge. I forlængelse af Identitetsforløbet skal eleverne tillige opnå kendskab til samspillet mellem kultur og samfund. Progressionen sikres ved at stoffet er ordnet efter stigende sværhedsgrad. Ligeledes arbejdes der med stigende taksonomiske niveauer, således tilgodeses vidensplanet ved at arbejde med tekstanalyse ud fra bogen Jørgen Ingemann Knudsen: Tekstanalyse.dk. Dette skal føre til at eleverne besidder færdigheder i at analysere og perspektivere tekster. Endelig er den sidste taksonomiske værdi, tilgodeset ved at eleverne tager personlig stilling og ved at bidrage til deres egen identitetsdannelse. Individuelt arbejde, pair-work, gruppearbejde, klasseundervisning, elektronisk baseret undervisning. Der er lagt vægt på, at eleverne arbejder med udvikling af studiekompetencer i forhold til følgende punkter: Avancerede læsestrategier Kendskab til varierede arbejdsformer i danskfaget Skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed Anvendelse af danskfagets teori og metode og opnåelse af ensartet danskterminologi. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Sprog og Kommunikation Kernestof Analyse af forskellige offentlige brochurer, lejlighedssange, digte, avisartikler osv. Nordiske Kortfilm (Hovedværk) Supplerende stof Peter Heller Lützen: Sprog og kommunikation, 2005. Side 4 af 15
Omfang Særlige Fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Kompetencer, læreplanens mål, progression Formålet med dette forløb er, at eleverne stifter bekendtskab med det bredtfavnende område: Sprog og kommunikation og herved får kompetencer til: At kunne skelne forskellige litterære sprogtyper fra hinanden Bliver bevidste om sprogets betydning Får indsigt i, hvordan der kan skabes sammenhæng i skriftlige tekster på flere niveauer. Kan analysere argumentationen i forskellige typer af skriftlig og anden kommunikation. At kunne anvende deres viden på et konkret værk. Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, pararbejde, gruppearbejde, mundtlig og skriftlig fremlæggelse. Side 5 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Mediehistorie Kernestof 1.Aviser Projektarbejde om presseetik (www.aiu.dk). Projektarbejde om kampagne mod OL i Kina (www.aiu.dk). Avisartikler fra forskellige aviser. Forskellige genrer som nyhedsartikel, feature, analyse, leder, kommentar osv 2. Reklamer Pia Fris Laneth: Maskuline Skønheder i Information, 2002. Diesel, Euroman, juni 2002. Logitech As real as i gets, Euroman, 2002. Toyota Jeg får sex hvert halve år, IN 2002. Og andre selvvalgte trykte reklamer. Grøn Tuborg kampagne fra biografer/fjernsyn 2006-2007 3. Dokumentar - Hovedværk Dagbog fra Midten, 2008 Forførerens Fald, 2008 Pedal Ove sagen, 2008 Supplerende stof Jørn Ingemann Knudsen: Textanalyse, 2005. Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd Forsiden (s. 49-98), 1995. www.aiu.dk om det trykte mediums historie, genredefinitioner osv. Journalistik Hæfte Medietid Hæfte Om dokumentargenren www.detdanskefilminstitut.dk Gennemgang af appelformer. Materiale udleveret om kortfilm i forhold til hhv. novellefilmen og spillefilmen og Richard Raskins typiske kendetegn for en kortfilm fra Bodil Nørlem og Conni Paldam: Dansk i erhvervsuddannelserne, Dansklærerforeningen, 2004. Herfra side142-144 Side 6 af 15
Omfang Særlige fokuspunkter De overordnede faglige mål er, at eleverne skal opnå forståelse for og viden kommunikative tekster ud fra et historisk og samfundsmæssigt synspunkt, sætte dem ind i litteratur-, samfunds-, og erhvervsrelaterede sammenhænge og kunne vurdere dem som et led i en kommunikationssituation. Herudover har eleverne arbejdet med den mediehistoriske udvikling. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, mundtligt og skriftligt arbejde. Side 7 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Tendenser i Samtiden Kernestof Simon Fruelund: Flod (1997) Helle Helle: Tirsdag Nat, (2000) Helle Helle: Roligt ungt par, (1996) Helle Helle: Fasaner, (1996) Naja Marie Aidt: Under slåenbusken (1995) Morten Søndergaard: Windows, (1998) Mette Thomsen: af Plastic, (1995) Jan Sonnergaard: William (1997) Jens Christian Grøndahl: af Lucca, (1998) Mads Brenøe: Af: Victors Victor, kap. 1 (1995) Mads Brenøe: Af: Eva (1993) Katrine Marie Guldager: Sæde 97 (1998) Peter Nordahl: Osteekspedienten (1998) Sidsel Falsig Pedersen: En hel dags Kærlighed, 1997. Mads Brenøe: En sjov Sommer, 1998. Jens Blendstrup: Sofus er læge og mor er syg (2002) Pia Juul: En flinker Fyr, (2005) Peter Adolphsen: Ved Højer Sluse (2000) Peter Adolphsen: Den Langsomme Kæmpe (2000) Katrine Marie Guldager: Nørreport (2005) Jan Sonnergaard: Frels de raske skyd en syg (2001) David Fincher: Fight Club (1999) Supplerende stof Digtere, divaer og dogmebrødre på DR2 (2001) Nye Øjne at se med af Rasmus Grøn og Stine Johannesen, s. 9-23. Snit i 90 ernes litteratur Helle Christensen. s. 8-25 Martin Drengsgaard: Brad Pitt som Kierkegaardsk Dæmon i Kristeligt Dagblad (2007) Omfang Anvendt uddannelsestid Side 8 af 15
Særlige fokuspunkter Eleverne skal i dette fokusområde opnå en viden om samtiden (ca. 1990 og frem til i dag) set ud fra forskellige tekster og genrer. Der er som fokusområdets titel indikerer - mere tale om tendenser frem for en egentlig periode med epokalt fokus. Stående midt i nuet og med den nære fortid uafklaret giver kun i ringe omfang mulighed for at fastlægge sikre mønstre og bevægelser i litteraturen, kunsten og kulturen. Det er dog sikkert at visse grundlæggende ting har ændret sig: dels et markant økonomisk opsving som har skabt nye vide rammer for forbrug og materialisme, dels en stadig mere tydelig globaliseringstendens. Eleverne skal via forskellige tekstnedslag derved opnå en bredere indsigt i det moderne og dynamiske samfund, hvor det kulturelle udtryk er under konstant forandring. Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde, pair-work, gruppearbejde, klasseundervisning, elektronisk baseret undervisning. Side 9 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold 400-års Litteratur kulturmødet Kernestof Folkevisen Elverskud Ludvig Holberg: Epistel 434 Muhammeds Lære (1749) Adam Öhlenschlæger: Det er et yndigt Land (1819) N. F. S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820) H. C. Andersen: Danmark mit Fædreland, 1850. Edvard Petersen: Udvandrere på Larsens Plads 1890. Johannes V. Jensen: Negren, 1907. Martin Andersen Nexø: Den Evige Jøde (1913) Karen Blixen: Ex Africa, 1915. Tom Kristensen: Rio Janeiro, 1920. Tove Ditlevsen: Appelsiner, 1948. Poul Henningsen: Ulandsvise, 1961. Leif Panduro: Uro i Forstæderne, 1962. Dan Turell: Storebror Sam, 1975. Per Højholt: Gittes Monolog om Tåregas, 1982. Henrik Nordbrandt: Europarejse, 1992. Benny Andersen: Verdensborger i Danmark, 1995. Jens Galshøit: Survival of the Fattest, 2006. Natasja: Danmark mit Fædreland, 2007. Jo Brand: Frigjorte Danmark. Fra Porno til Frisindede Forældre og Berusede Danmark. Druk og madglæde i Dem om Os. Danskerne set med andre øjne, 2008. Hovedværk: Merete Pryds Helle: Oh, Romeo, 2007. Omfang Supplerende stof Gert Hofstedes kulturdimensioner www.geert-hofstede.com Georg Bank-Mikkelsen et al. Det Kulturelle Møde, Systime, 2005. Indvandring og Globalisering i Håndbog i Kulturpsykologi. Et fag på Tværs. 2003. Johannes Fibriger et al: Litteraturens Veje, Systime, 2004-2007. Anvendt uddannelsestid Side 10 af 15
Særlige fokuspunkter Dette fokusområde dækker en række perioder fra middelalderen frem til begyndelsen af det 21. århundrede. Eleverne har via læsningen af et antal tekster af kanonforfattere opnået en bredere og gerne dybere forståelse - af hovedtræk af udviklingen indenfor dansk litteratur op gennem litteraturhistorien. For at skabe en rød tråd i forhold til de læste tekster, har fokus udover den historiske vinkel været lagt på det kulturelle møde, således, at hovedparten af teksterne har en holdning til forskellige kulturmøder. Eleverne har derfor ud fra kulturteori arbejdet med at analysere og vurdere aspekter af udviklingen i menneskesyn og værdigrundlag i det kulturelt globale samfund. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, mundtligt og skriftligt arbejde. Side 11 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Indhold Mytemotiver i Dansk Litteratur Kernestof Naja marie Aidt: Den blomstrende Have, 1993. Juliane Preisler: Hvordan slippe tilbage til Rosenhaven, 1987. Naja Marie Aidt: Som Englene flyver, 1993. Juliane preisler: Af: Eventyr, 1997. Klaus rifbjerg: Pretty Pictures Mette Thomsen: Af: Plastic, 1995. Michelangelo Merisi da Caravaggio: Narcissus, 1600 Bjarne Reuter: Af: Lille Spejl på væggen der., 1983 Klaus Høeck: Der var engang, 1992. Klaus Rifbjerg: Såret, 1964. Naja Marie Aidt: Latter, 1995. Nils Malmros: Kundskabens Træ, 1981 Hovedværk Supplerende stof Ove Benn et al: Indledningen og kapitlernes indledning i Mytemotiver i Dansk Litteratur, 2005. Omfang Særlige fokuspunkter Fokus har i dette fokusområde været myternes tilblivelse, oprindelse og betydning. Eleverne har arbejdet med de flere forskellige myter: Myten om Ødipus, herunder diskussion af relationen til forældre Myten om Pygmalion, herunder diskussion af kærlighed Myten om Ikaros, herunder diskussion af børns/unges frigørelse fra forældre Syndefaldsmyten, herunder diskussion af seksualitet og det ubevidste Myten om Narcissos, herunder diskussion af unge i dag og narcissisme Fokus har været lagt på analyse og fortolkning af forskellige tekster og genrer med fokus på at redegøre for og karakterisere disse teksters myte- Side 12 af 15
træk. Herudover har eleverne arbejdet med analyse af hovedpersonerne i de læste tekster med henblik på at påvise, at myterne ikke er bundet af en historisk tid og således også har deres relevans i nutiden. Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg, gruppearbejde, pararbejde. Side 13 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Indhold Det Moderne Gennembrud Kernestof J. P. Jacobsen: Af: Niels Lyhne (18 J. P. Jacobsen: Af: Fru Marie Grubbe (1876) J. P. Jacobsen: Fru Fønss (18 J. P. Jacobsen: To verdener (18 Henrik Ibsen: Af: Et Dukkehjem (18 Amalie Skram: Af: Constance Ring (18 Herman Bang: Frøkenen (18 Herman Bang: Ved Vejen (1886) (HOVEDVÆRK) Herman Bang: Franz Pander Henrik Pontoppidan: Bondeidyl (1883) Henrik Pontoppidan: Knokkelmanden (18 Henrik Pontoppidan: En Vandringsmand (1887) Henrik Pontoppidan: Under Aaget (18 Anton Nielsen: Hyrdedrengen Holger Drachmann: Engelske Socialister (1871) Supplerende stof Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, Systime, 2004 - Eleverne har set videoen Det moderne gennembrud (ca. 30. min), der fungerede som en kort indføring til perioden det moderne gennembrud. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Eleverne har arbejdet med det moderne gennembrud som litterær periode og fokusområde. Måden, de har arbejdet med perioden på, har primært været tematisk orienteret for at skabe en god struktur på de mest centrale problemstillinger inden for det moderne gennembrud. De har læst forskellige skønlitterære tekster, der tematiserer det moderne gennembruds væsentligste temaer der alle kan opsummeres under de overordnede temaer: Køn, kirke, klasse og samfund. Dertil har vi arbejdet med Herman Bangs roman Ved Vejen som hovedværk til perioden. Side 14 af 15
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, individuelt arbejde, pair-work, hurtigskrivning, skriftligt og mundtligt arbejde. Side 15 af 15