Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter Skattereformer Afslutning
Baggrund Højt skattetryk i Danmark Mangel på arbejdskraft (både nu og i fremtiden) Dilemma: Højt skattetryk nødvendigt for velfærdsstaten, men giver samtidigt lavere arbejdsudbud Yderligere: Globaliseringen lægger pres på skattesystemet
Baggrund Kan vi indrette skattesystemet på en mere hensigtsmæssig måde? I dag: Sammenhængen mellem arbejdsudbud og indkomstskat
Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud en to-trinsbeslutning: Skal man arbejde eller ej (deltagelsesbeslutning) Hvis ja, hvor mange timer skal man arbejde (timebeslutning) Skattesystemet påvirker begge beslutningstrin
Deltagelsesbeslutningen Ikke alle ønsker at udbyde deres arbejdskraft Skatte- (og transfererings-) systemet påvirker på to måder: Indkomst uden arbejde (kontanthjælp) Skatten på arbejdsindkomst Den enkelte sammenligner relevante alternativer og vælger det foretrukne
Deltagelsesbeslutningen Afvejning: Værdi af fritid overfor værdi af materielt forbrug Gennemsnitsskattens størrelse er det afgørende Empirisk: Skattesystemet har betydning for deltagelsesbeslutningen for lavtlønnede
Deltagelsesbeslutningen Eksempel: Kontanthjælp 150.000 kr. pr. år Person A: løn på 200.000 kr. pr. år og 30% i gennemsnitsskat => lavere efter-skat løn end på kontanthjælp => arbejde fravælges Person B: løn på 250.000 kr. pr. år og 30% i gennemsnitsskat => højere efter-skat løn end på kontanthjælp => valg afhænger af værdien af fritid
Deltagelsesbeslutningen Person C: løn på 800.000 kr. år og 50% i gennemsnitsskat => meget højere efter-skat løn end kontanthjælp => formentligt vælges arbejde Derfor: Skattesystemet har deltagelseseffekter for lavtlønnede Deltagelsesbeslutningen påvirkes især af skatteændringer i bunden af indkomstfordelingen (bundskatten, beskæftigelsesfradrag) og ikke af f.eks. ændringer i topskatten Empirisk: Potentielt store effekter på arbejdsudbuddet fra deltagelseseffekter
Timebeslutningen For timebeslutningen har skattesystemet to effekter: Incitamentseffekten, hvor en lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet, fordi man relativt mere ud af at arbejde én time mere Indkomsteffekten, hvor en lavere gennemsnitsskat (normalt) reducerer arbejdsudbuddet, fordi man har bedre råd til at holde fri (forbruge mere fritid), når skatten er lavere Ændringer i indkomstskatten kan enten ændre både marginal- og gennemsnitsskatten eller kun den ene
Timebeslutningen Grafiske illustrationer af skattesystemet: sammenhold en lønmodtagers før-skatteindkomst med hans efterskatteindkomst
Timebeslutningen Illustration af skatteændringer: Lavere marginalskat: Den nye kurve har stejlere hældning end den gamle Lavere gennemsnitsskat: Den nye kurve er højereliggende end den gamle Eksempel på skatteændring, der både påvirker marginal- og gennemsnitsskat: Fjernelse af topskatten
Timebeslutningen Her er der både incitaments- og indkomsteffekt, og de giver teoretisk set modsatrettede effekter på udbuddet af arbejdstimer Empirisk: incitamentseffekten dominerer, så antal udbudte arbejdstimer stiger, når skatten falder Kvantitativt er effekten dog ikke særligt stor (skattelettelse, der øger timelønnen efter-skat med 10% øger timeudbuddet med 1-2%) Her må således forventes en stigning i timeudbuddet
Timebeslutningen Eksempel på skatteændring, der for nogle skatteydere kun påvirker gennemsnitsskatten: Forøgelse af topskattegrænsen Alle skatteydere, der før betalte topskat får lavere gennemsnitsskat Skatteyderne med indkomst mellem den gamle og den nye topskattegrænse får lavere marginalskat
Timebeslutningen Skatteydere med indkomst mellem to de topskattegrænser får både lavere marginal- og gennemsnitsskat og vil derfor øge timeudbuddet Skatteydere med indkomst over den nye topskattegrænse får kun lavere gennemsnitsskat og vil derfor reducere timeudbuddet Derfor: Usikker samlet effekt på arbejdsudbuddet Alle typer skatteændringer kan analyses tilsvarende Der vil ofte være modsat rettede effekter
Timebeslutningen Om bund-, mellem- eller topskatten lettes har betydning for Den samlede effekt på arbejdsudbuddet Fordelingen af arbejdsudbudseffekten på indkomstgrupper Eksempel: Bundskatten lettes
Timebeslutningen Størst arbejdsudbudseffekt fra rene bundskatteydere Mellem- og topskatteydere får en relativt større lettelse i gennemsnitsskatten, så her bliver arbejdsudbudseffekten mindre (evt. negativ)
Provenueffekter Vigtig implikation af skatteændring: Skatteprovenuet påvirkes, men ikke nødvendigvis i samme retning som den umiddelbare skatteændring To provenueffekter af en skatteændring: Umiddelbar effekt (mekaniske effekt) Dynamiske effekter (adfærdsmæssige effekter) Skattelettelse giver negativ mekanisk effekt og såfremt arbejdsudbuddet stiger en positiv adfærdsmæssig effekt
Provenueffekter Den mekaniske effekt afhænger dels af størrelsen af skattelettelsen, og hvor mange skatteydere, der får skattelettelsen Den adfærdsmæssige effekt afhænger af størrelsen af deltagelses- og timeeffekterne Selvfinansieringsgraden: Hvor stor procentdel af den umiddelbare skattelettelse, der kommer tilbage som provenu sfa. de adfærdsmæssige effekter
Provenueffekter Selvfinansieringsgraden af forskellige skattelettelser varierer med typen af skattelettelsen Jo større adfærdsmæssige effekter desto større selvfinansieringsgrad Typisk rangorden af selvfinansieringsgrader: 1. Topskattelettelser 2. Mellemskattelettelser 3. Bundskattelettelser
Provenueffekter Typisk findes selvfinansieringsgrader på max. 50-60% Nye resultater fra Rockwoolfonden: Hvis topskatteprocenten sænkes marginalt, kan selvfinansieringsprocenten være over 100%! Hvis dette resultat er rigtigt, kan topskattesatsen sænkes en smule samtidigt med, at skatteprovenuet stiger Dog: Hvis topskattesatsen reduceres mere, f.eks. 2-3%-point er det usikkert, om skatteprovenuet stiger
Skattereformer Skattereformer skal både tage arbejdsudbuds- og provenueffekter i betragtning Typisk vil effekter på indkomstfordelingen også spille en væsentlig rolle Kommende skattekommission: Lavere skat på arbejde (øge arbejdsudbuddet) Højere grønne afgifter (klima- og miljøhensyn) Ikke for skæve fordelingseffekter
Skattereformer Der behøver således ikke være fuld selvfinansiering af indkomstskatteændringer (grønne afgifter hæves) Boligskatterne kan også hæves (dog ikke ejendomsværdiskatten) Fordelingshensyn vil i vid udstrækning blive taget
Afslutning Udeladte forhold: Uddannelsesvalg påvirkes af skattesystemet (meget langsigtede effekter) Migrationsbeslutninger afhænger af skattesystemet (i forhold til andre landes skattesystemer) Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet påvirkes af skattesystemet (og efterlønsordninger o.l.)