!! " # $! % " # $% &' () *$ # & " %&' $ "&' '! %+ # #, $ * #!! " ( ) (

Århus Kommune Børn og Unge 1

Århus Kommune Børn og Unge!! " # $! % " # $% &' () *$ # & " %&' $ "&' '! %+ # #, $ * #!! " ( ) ( 2

Århus Kommune Børn og Unge MÅL: Styrke sammenhængskraft i århusianske samfund, så alle indgår som aktive medborgere med reelt samme muligheder, ret og pligt Grundlag for tænkning: Vellykket integration - Fælles ansvar for borgere, bysamfund og kommune. Kommunen skal: Arbejde for medborgerskab Modvirke diskrimination (direkte, indirekte, institutionel (usynlig)) Sikre, at alle kan bruge kommunens tilbud Behandle lige ved at behandle forskelligt (servicedifferentiering) Tænke særlige behov ind i de almindelige ydelser (mainstreaming) 3

) & *# Århus Kommune Børn og Unge *# ""! # $ # # "" "" $ * $ # #-! $ $!!! $ -. # $ #"" + / $ #! 0 * #, # $ # $ $ +,-. % 0 $ $ -.! #! " $ $ " "! #,! * $ $! " #, # ". / +0 1 2 %)! 3!! 4

Århus Kommune Børn og Unge Evne? Redskaber Kan Vilje? Opleve betydning Vil ikke Kan ikke 5 Mulighed? Træning Vil Medborgerskab: Ret og pligt som samfundsmedlem Identitet og tilhør i fællesskabet

Århus Kommune Børn og Unge Charlotte Paludan sprogtoner og ligesindede Eva Gulløv Vi behandler da alle lige Laura Gilliam onde børn eller onde cirkler?. =>Udforsker mødet mellem barnet og institutionen: Hvad kan vi se Hvad kan vi ikke se hvad er på spil (institutions-dynamik) Anette Lareau Unequal Childhoods: =>Udforsker hjemmet Fælles begreb (god opdragelse) dækker over forskellige forståelser Har konsekvenser for mødet mellem Barn og institution Forældre og institution 6

Århus Kommune Børn og Unge " ( 5 & " 4!! 23 4 $ *$ $ 6* 2 $ 4 & # $! # 27 * # 4 / 1+* 1 5 $ / "! $ / * 2 4 $!! $ *! & & # * 7 Annette Lareau: Unequal childhoods. Class, race and family life. 2003

Århus Kommune Børn og Unge " $6 *# " (,0 -. Information (og ikke gæt en regel)? Ja / Ja Nej / Ja Ja / Nej Nej / Nej 8 Kommunikation og tilrettelæggelse af hverdagen Hvad siger vi (ikke) og hvorfor (ikke)? Får vi sagt der, der er vigtigt? Tilgodeser vi utilsigtet nogle mere end andre i arbejdet med børnene? Tilgodeser vi utilsigtet nogle mere end andre i forældresamarbejdet?

Århus Kommune Børn og Unge Internationalt og nationalt: Mange kilder, aktører, overordnede tiltag, svar på mange udfordringer Det fælles indhold: Anerkende & inkludere mangfoldighed og sikre fælles sæt værdier Formel ret og pligt i samfund og identitet, tilhør i fællesskab Helt kort: Medborgerskab - nødvendigt for et demokratisk samfund Medborgerskab - en ret for barnet Medborgerskab - en forpligtelse efter lovgivningen 9

Århus Kommune Børn og Unge Medborgerskab 0-18 år Hvorfor - Ret, pligt og god ide Hvad: Lige muligheder for at indgå konstruktivt i og bidrage til fællesskaber, der har værdi i sig selv og peger op mod samfundsfællesskabet. Trappen. Udfordringen: Fælles forståelse? Fælles sprog? Synlig og bevidst praksis? Lige muligheder for at deltage og bidrage? God praksis og udvikling: Mentalt flyttearbejde og pæd. serviceeftersyn med medborgerskabsbriller (praksis, nye vinkler, det store i det små) 10

Århus Kommune Børn og Unge Medborgerskab - Hvad er det på vores alderstrin? - Har vi fælles sprog og bevidsthed? - Hvordan kan vi se det i vores rammer? - Hvordan kan vi se det i vores hverdag? 11

Århus Kommune Børn og Unge KRAI - pilotprojekt om ny skolestartsmodel Kompetencebaseret Rullende skolestart Aldersintegreret Indskoling 1

Århus Kommune Børn og Unge 2 Skoleudvikling Århus kommune

Århus Kommune Børn og Unge 3 Hvordan udvikle en tidssvarende folkeskole 2010?

Fakta om Børn og Unge, Århus Århus Kommune Børn og Unge - 60.000 børn og unge mellem 0 18 år - 15.000 medarbejdere - 13 områder, hver med en områdechef - 50 skoler - 112 dagtilbud for de 0 6 årige - FU/ fritidsklubber og ungdomsskoler 4

Århus Kommune Børn og Unge 5 1

Århus Kommune Børn og Unge 6 Differentiering

Folkeskolen ydre vilkår Århus Kommune Børn og Unge Folkeskolen er en kommunal opgave og reguleres af folkeskoleloven. Folkeskolen består af en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig frivillig 10. klasse. Børnehaveklassen har også hidtil været frivillig for eleverne, men fra den 1. august 2009 bliver den en del af grundskolen. (Kilde: uvm.dk) 7

Lovgivning Århus Kommune Børn og Unge 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. (Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. nov. 2006 ) 8

Århus Kommune Børn og Unge 9 Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling

Traditionel skolestart Århus Kommune Børn og Unge Barnet starter i skole det kalenderår det fylder 6 år Hele årgangen starter i august Årgangsopdelte klasser Opdeling mellem undervisning og fritid Ofte ringe samarbejde mellem sfo og undervisningsdel 10

Pilotprojektet vil som noget nyt afprøve Århus Kommune Børn og Unge Barnet kan starte i løbet af det år, det fylder 6 år Rullende skolestart 3 gange i løbet af kalenderåret Skolestart på baggrund af kompetencer Barnet ruller ind i en aldersintegreret gruppe Øge undervisningsdifferentiering 11 Øge samarbejde mellem lærer og pædagog

Formålet med KRAI Århus Kommune Børn og Unge at sikre bedre rammer og derved muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller, og dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da pilotprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre 12

Formålet med KRAI - fortsat Århus Kommune Børn og Unge Pilotprojektet skal blandt andet medvirke til en afprøvning af nye undervisnings- og organisationsformer afdække behovet for kompetenceudvikling af de involverede medarbejdere afdække hvordan et aldersintegreret indskolingsforløb organiseres og implementeres bedst muligt 13

Historik Århus Kommune Børn og Unge Projektet er startet i 2007 Projektet har siden starten haft stor politisk bevågenhed De deltagende skoledistrikter er Malling, Lisbjerg og N.J. Fjordsgade Pilotprojektet blev midtvejsevalueret i foråret 2010 Projektperioden er forlænget, for de skoledistrikter, der ønsker det, frem til og med skoleåret 2011/2012 14

Århus Kommune Børn og Unge Midtvejsevaluering, marts 2010 Opmærksomhedspunkter i det videre arbejde 15

Århus Kommune Børn og Unge Forældresamarbejde! 16

Århus Kommune Børn og Unge Læring, evaluering og undervisningsteknologier " ##$ 17

Århus Kommune Børn og Unge Sårbare børn og unge % & $ $ $ $ $ 18

Århus Kommune Børn og Unge Samarbejde mellem lærere og pædagoger ' ()$ 19

Århus Kommune Børn og Unge 20 Hvad siger børnene?

Kontakt Århus Kommune Børn og Unge Marianne Holst Nielsen, projektleder mhni@aarhus.dk Louise Enevoldsen, tovholder len@aarhus.dk Hjemmeside direkte link til sider om KRAI-projektet: http://www.aarhuskommune.dk/borger/familie-boern-ogunge/skole/skolestart/pilotprojekt-om-ny-skolestart.aspx 21

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Presentation av LedningsInformationsSystem (LIS) v. Ole Hersted Hansen, Chef för Statistik och Ledningsinformation Vision och inriktning Förutsättningar och systemutvikling Innehållet i systemet Mål från budget Kvalitetsredovisning Ledningsredskap, uppföljningssystem Datavaruhus (statistik och förfaranden) 1

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Barn och ungdomar, nyckeltal: Ca. 30.000 innom grundskola Ca. 17.300 innom förskola Ca. 5.600 innom fritidsklubber Ca. 15.000 anställda Budget 5,2 miljarder d.kr. (6,4 miljarder s.kr.) 53 skolar, 357 förskola fordelt på 109 dagvård, 72 fritidsklubbar = många uppgifter! 2

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Bildandet av Barn och Ungdom 2006 Många olika system Skillnader i förvaltningskultur Barn och Inga Skolledningen gemensamma perspektiv för 0-18 år Ungdom Barn och Ungdom Fritid och kultur 3

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Feedback Ydre vilkår Fx: Lovgivning, aftaler, overenskomster, befolkningsforhold, teknologi, medier og omdømme Grundlag og strategi Fx: Århus Kommunes styreform, vision og værdier, overordnede politikker og byrådsbeslutninger Ressourcer Budget og rammer Medarbejdere Kompetencer Arbejdsklima Bygninger Teknologi Eksterne ressourcer Organisation Organisationsstruktur Organisationskultur Borger- og brugerinddragelse Arbejdsprocesser Ledelse og styring Mål og handlinger Produktivitetsmål Ydelser Opgaver Serviceniveau Effektivitetsmål Effekt Faglig effekt Brugertilfredshed Resultater og kommunikation Fx: Serviceinformation, regnskab, balanceret scorekort, benchmarking og ledelsesinformation 4

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Hva er LIS? Ledningsredskap Data/IT-strategi Informationssystem 5

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Vision för LIS: LIS måste stödja den övergripande ledningen, affärsmodellen som är infört för att förvalta området genom insamling och tolkning av olika datakällor. LIS garantera snabb och flexibel information av hög kvalitet, däribland säkerställa en korrekt hantering av organisationens masterdata och dokumentation av metadata. LIS ger en dynamisk, och för organisationen som helhet, delat tillträde till information, centralt som decentralt. LIS säkerställer att kontroll och ägande är en viktig del av Barn och Ungdomars strategi för hantering av masterdata och grundläggande datakällor. 6

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Processen definiera strategier och mål konsoliderer dataproces och arbetsflöden kontroll över alla relevanta system - säkra data leverans bygga datalager skapa rapporter, simpel rapportering utbilding av ledere Härärvi nu! intellingent rapportering, sammanställning av datakällor interaktiv rapportering analys av korrelationer över tiden (effekter) 7

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge LIS: Utmaningar Systemat måste användas av alla oavsett nivå (IT kompetens) Datakvaliteten i de system som tillhandahåller uppgifter Definitioner av nyckeltal ofta oklar (tal misstolkas) Aktiv användning i dialogen mellan ledare (Siffrorna på lika villkor med dialogen) 8

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Vem Använder LIS: Cirka 860 institutionsleder och chefer har tillgång till systemet (skolor, förskolor, fritidsklubber, områdechefer, administration, tand- och sjukvård) Administrativt personal 9

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge LIS innehåll - Mål i budget, t.ex. Betygmedel Test, läsning och matematik Nöjdforäldraindex Elevfrånvaro, handlingsplan (andel av) Elevhälsa 10

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge LIS innehåll Kvalitetsredovisning Resurser, t.ex. Demografi Ekonomi Organisation, t.ex. Metarbetere, (sjukfrånvaro mm.) Ledning Förmåner, t.ex. Lektionsfordeling Planering av utbilding, barnomsorg mm. lokalt Effekt, t.ex. Betygsmedel Test Nöjdindex, elever, barn och foräldra 11

LedningInformationsSystem (LIS) i BU Århus Kommune Ledelsesinformation Børn og unge Områdeudviklingsplan Områdekvalitetsrapport Kvalitetskredsløbet Kvalitetsrapport - Ressourcer - Organisation - Ydelser -Effekt Kvalitetssamtale Udviklings- og tilsynspunkter Samtale om lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan Dvs. konkrete punkter til kvalitetsløft Ledersamtale/aftale 12

Børn og Unge 49 folkeskoler 1 10. klassecenter 5 specialskoler Fritids- og Ungdomsskoler 35000 elever 3500 lærerel 13 områder 194 daginstitutioner 57 fritids- og ungdomsklubber 4 videncentre Administrative enheder

Organisering Rådmand politisk chef Direktør administrativ chef Børn og Ungechef(er) Videncenter for integration Videncenter for pædagogisk p udvikling Videncenter for rådgivning r og specialpædagogik Videncenter for sundhed og trivsel

Magnet og Heldagsskoler Skoler med mange elever med dansk som andetsprog Skoledagen 8.00 16.00 Styrket faglig indsats flere timer skole-hjem Obligatorisk lektiecafé Lærer-pædagogsamarbejde ingen SFO Fastholdelse i lokalområdet Skjoldhøjskolen jskolen 43 % / Hasle Skole 55 % Ellekærskolen 89 % / Sødalskolen 76 % Tovshøjskolen 100 % / Søndervangskolen S 84 %

95 pct. målsm lsætningen National målsm lsætning: 95 pct. gennemføre ungdomsuddannelse 2015 Lokal målsm lsætning: 2013!

10. klassecentre Læring Trivsel Mangfoldighed Start påp en ungdomsuddannelse Forbedring af faglige kundskaber Afklaring mht. valg af uddannelse Fem 10. klassecentre

Særlig tilrettelagte skoletilbud Flexskolen Heltidsundervisningen Fokusskolen Ny MølleM Unge i centrum På rette vej

Indsatser RULL 2009-2018 2018 (RUm( til Leg og Læring) L 1,3 mia. kr. Ung-til til-ung mentor Læringsstile Drenges læring l og udvikling

Indsatser (Fortsat> Foretagsomhed Open College Network Lærersamarbejde Erhvervsliv og Organisationer

Indsatser.igen Sprogstimulering Lov 594 Skoleadoption Turbolæsning Skole-Hjem vejledere

Nationale initiativer Ungdomsuddannelse til alle KL- Partnerskab

Aktuelle arrangementer Ungdomscamps Workshop Innovationsdage

Århus Uddannelsesråd Samarbejde mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne Børn og unge med behov for støtte tte Frafald - Afbrud

Hvordan går g r det så? s Gennemførelse af ungdomsuddannelse efter herkomst (Danmark) Dansk Ikke vestlig Gym. Udd 85 % 75 % Erhvervsudd.. 50 % 38 %

Århus KøbmandsskoleK Dansk Ikke vestlig HHX 86 % 88 %!! Erhververv 82 % 83 %