KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING: Indledning - om at føre skib: Analogt til at styre et skib er at styre en virksomhed. Øvelse, side 11: Eksempler: Iværksætter: Ressoucer Maskin black-out : Storebæltsbroen Københavns Metro Konkurrence: Vandhydraulik - Danfoss Økonomistyringens grundvilkår: Arbejdsdeling(specialisering) og koordination(systematisering): Se figur 1/1 Specialisering - funktionsopdeling Vidensopsamling Kompetenceopbygning m.v. Koordinering: Se DANCOM-eksemplet Opgavekoordination - Målstyring: Fastlæggelse af opgavernes indhold Tidsmæssig rækkefølge Tidsterminer for afvikling Se figur 1/2 Målstyring: Koordinationsmiddel = SIGTEMIDDEL Målene (Del- og hovedmål) = SIGTEMÅL Optimering/suboptimering
Virksomhedens sociale struktur - motivation: Forstå enkeltindividers forskellige behov Acceptere menneskers forskellighed og udnytte den Motivere og være bevidst, at man styrer mennesker Se figur 1/3 Ydelse/modydelse: Se figur 1/4 Hvad er økonomistyring?: Definition: En løbende styret proces, som skal sikre, at der træffes og gennenføres beslutninger, således at virksomhedens målsætning opfyldes. Se figur 1/5 og 1/6: Den rationelle beslutningsproces (figur 1/6) er en generel model (Feed-back = tilbagekoblingsmuligheder. Modellen bygger på 2 hovedfaser: Beslutningsfase Gennemførelsesfase Hvad styres der imod? - Hvad vil vi? - målsætningsproblemet: Se figur 1/7 Målsætningen er flerdimensionel - Ofte indbyrdes modstridende - Økonomiske / ikke-økonomiske mål Virksomhedsmål / Interessentmål / Individuelle mål Det er ledelsens opgave at foretage afvejning/prioritering.
En realistisk målsætning: Mål og muligheder skal * afstemmes * operationaliseres * nedbrydes i delmål * gøres styreegnede Se figurerne 1/8 og 1/9 Hvilken vej fører og til målet - handlingsprogrammet: Swot-modellen : Se figurerne 1/10 og 1/11: * Hvad vil vi? * Hvad kan vi? * Hvor står vi? * Hvad er vore styrke? * Hvad er vore svagheder? * Hvilke muligheder har vi? * Hvilke trusler har vi? Et handlingsprogram vil typisk indeholde aktiviteter, som bygger på virksomhe dens stærke sider, og som sigter mod at udnytte fordelagtige udviklinger i omgivelserne. Eksempler!!! Styringsområder: Se figur 1/12: * Aktivitet * Kapacitet * Finansiering
Den tidsmæssige dimension: Den strategiske planlægning/styring: 5-10 år * Udetaljeret * Langtidsbudget * Politikker * Gøre de rigtige ting Den taktiske planlægning/styring: 0-1 år * Detaljeret * Koordineret: - mellem tidsperioder - på tværs i orgisationen / arbejdsdeling Se figurerne 1/13 og 1/14 Gennemførelsen: Operativt niveau: * Beslutning og gennemførelse af planer og budgetter Se figur 1/15 Opfølgning: Overvågningssystem: Se figur 1/16 Økonomistyringens selvregulerende kredsløb: Gennemgå figur 1/17 Valg af ledelsesfilosofi: Her er valgt MBE - ledelse ud fra afvigelser Delegering ned til afdelinger / aktiviteter (ansvarsområder)
Afvigelsesrapportering: Se figurerne 1/18 og 1/19 Økonomistyring styrer alle beslutningsdeltagerne: * ved planlægning * ved gennemførelse af planer/budgetter * ved kontrol * ved evt. revision/korrektion af planer m.v. Hvem laver økonomistyring?: Controllerfunktionen: Økonomifunktionen har koordinations-, overvågnings-og rådgivningsopgaver og er som oftest ansvarlig for den samlede økonomistyring. Se figur 1/20. Integrerede økonomiinformationssystemer: Der findes mange integrerede økonomiinformationssystemer, der alle bygger på en central database, hvis dataregisteringer anvendes til flere alternative arbejdsopgaver. Se eksemplet med moduloversigten på side 42-45. Balanced scorecard Kapitlet har hidtil kun rettet sig mod den økonomiske, historiske perspektiv. En virksomheds succes er jo naturligt forbundet med en succesrig fremtid i stedet for en gloværdig fortid. Målinger af niveauet og udviklingen på basale grundlag/perspektiver, der skal danne platformen for virksomhedens fremtidige indtjening er derfor nødvendig. Dette kan f.eks. foretages ud fra modellen Balanced scorecard : Se figur 1.22 og 1.23 Dette undervisningsmodul fokuserer alene på det økonomiske perspektiv.