Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Relaterede dokumenter
En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Ét barn én plan. ICF-CY i rehabilitering 10.november Caroline Verbeek proceskoordinator/projektleder

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Målsætninger og handleplaner. Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007

Genoptræning, fysisk træning og aktivitet set i et forskningsmæssigt perspektiv over for tænkningen i rehabilitering.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Status for palliativ indsats i Danmark

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2

Rehabilitering dansk definition:

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

- Hvad, hvorfor og hvordan?

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Artikler

Rehabilitering, demens og inddragelsesperspektivet

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Om handicapforståelser og rehabilitering

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj


Diskursrelationer

Hvordan udvælger vi målgruppen?

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

Handicapbegrebet i dag

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

2. Biologiske forudsætninger for mentale processer. 7. Eksekutive funktioner og opmærksomhed. 9. Psykisk sårbarhed og psykiatriske lidelser

Notation Termer Definition Kommentar til definition Konkrete ændringsforslag Begrundelse for ændringsforslag

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Den strategisk platform

HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

Den aktive borger under rehabilitering

Session D Pårørende og forældresamarbejde, hvordan varetages samarbejdet med familien, så indsatsen optimeres

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Evaluering af komplekse teknologier

WORKSHOP 2 GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ INDEN FOR PRODUKTION OG SERVICE - FRA STRATEGI TIL IMPLEMENTERING

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Fælles Sprog III (FSIII)

SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER

Bilag. Resume. Side 1 af 12

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Samlet Netværksdiagram

Styring af vilde problemer

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering

Fælleslæsning som mental sundhed

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Den Motiverende Samtale

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

IT projekt. sæt et mål og nå det med omtanke!

Process Mapping Tool

Tilgængelighed eller universel design?

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Introduktion til rehabiliteringsbegrebet. Hans Lund Studieleder for masteruddannelsen i rehabilitering Syddansk Universitet

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

ICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF

VITSI Rehabiliterings Center For Muskelsvind RCFM

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Implementering og oversættelse - En ny socialpolitisk dagsorden

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

Samfundsudvikling og valg af metoder: Didaktiske udfordringer

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv... 19

Begreber og historien bag rehabilitering. Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Transkript:

Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU

Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes i gang i en rehabproces Ny vurdering Evaluering Tiltag Interventioner Afslutning DT Wade, Clin Rehab, 2005: 2

DT Wade skelner mellem 3 typer interventioner: 1. Fortsat indsamling af relevante oplysninger 2. Iværksættelse af støtte (support) med henblik på vedligeholdelse af personens trivsel 3. Behandling/træning (treatment) med henblik på at bedre personens funktionsevne Aktuelt tænkes alene på 3. Treatment Karakteristisk for den form for intervention er, at den sigter mod at øge personens funktionsniveau. 3

Det betyder: 1. Interventionerne er bundet til det problem der leder til et rehab-behov 2. Interventioner er bundet til de faggrupper der knyttes til det definerede problem (teamet) 3. Interventioner er direkte knyttet til det/de mål der sættes for rehabiliteringen 4. Interventioner hænger sammen med de effektmål man opstiller for rehab Donabedian definerede 3 hovedområder: Structure of care (Rammerne) Process of care (INTERVENTIONERNE) Outcome of care (Effekt i bred forstand) Donabedian 1988 4

Forståelse af funktionsevnebegrebet har stor betydning for interventionsforståelse: 1. den medicinske 2. den sociale 3. den bio-psyko-sociale model, også kaldet den relationelle model. 4. administrativ definition 5. subjektiv forståelse af funktionsevne. 5

Praksisformer 6

Interventions arena Kunne ICF medvirke til koblingen af disse forskellige aspekter? 7

Typisk siger man: We have yet to disassemble the black box of rehabilitation (DeJong 2004) 1. Hvad er den/de aktive dele af den komplekse rehabiliteringsintervention? 2. Hvordan identificere dem i forskningsmæssig sammenhæng / for at sikre bedre praksis? 3. Hvordan kommunikere / udvikle rehabilitering hvis vi ikke kender indholdet i den sorte boks? 4. Er det vigtigt at kunne skelne mellem BEHANDLINGSinterventioner og REHAB-interventioner? 8

Betyder udsagnet: that rehabilitation is an interdisciplinary process that is more than the sum of its parts. (DeJong 2004) at vi aldrig kan definere rehab-interventionen? Er kompleksiteten for stor? 9

Mulige indfaldsvinkler: 1. Tage udgangspunkt i teorigrundlaget for rehabilitering 2. Tage udgangspunkt i ICF 3. Tage udgangspunkt i de enkelte involverede faggruppers klassifikation og definition af deres interventioner 10

Can we hope for a unified theory of rehabilitation (ie, change)? Einstein might be disappointed in us, but it is selfevident that no single theoretical framework can account for changes in organ structure and function, changes in activity performance, and changes in the social and physical environment. Rather, we will need to seek different tools for change in these different domains. Although a myriad of theories may ultimately prove relevant to rehabilitation, several classes of theory appear particularly relevant. John Whyte 2008 11

Interventioner der retter sig mod ICF Funktionsevne Kontekstuelle faktorer Krops funktion og anatomi Aktivitet og deltagelse Omgivelses faktorer Personlige faktorer Ændringer i fysiologiske og anatomiske strukturer Kapacitet Udførelse Fremmende faktorer Hæmmende faktorer Ikke beskrevet pga store sociale og kulturelle forskelle 12

Behandling har som mål at forbedre impairment (dansk: kropslige mangler) Rehabilitering har som mål at forbedre disability (dansk: funktionsevnenedsættelse) 13

De enkelte faggruppers klassifikation 14

Forskellige faggrupper har forskellige: perspektiver på funktionsevne, praksisformer, forståelse af evidensbaserede - og praksisbaserede indsatser 15

Ex: Poststroke PT DeJong 2004 16

Er komplekst nok for den enkelte faggruppe DeJong 2004 17

Formål med at definere/klassificere rehab-interventioner: 1. Forskning 2. Kommunikation 3. Kvalitetssikring 4. Kvalitets-udvikling 18

Black Box Russian Doll Først undersøger vi om den store dukke overhovedet gør en forskel. EX: Team Care gør en forskel (Rapport til sundhedsministeriet) Derefter testes relevante og teoribegrundede koblinger af interventioner (Her kan ICF være en stor hjælp til at skabe hypoteser om væsentlige sammenhænge) I kraft de enkelte faggruppers egen forskning kender vi de enkelte elementers betydning 19

Fag Kombination Team Care 20