Begreber og historien bag rehabilitering. Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen

Transkript

1 Begreber og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen

2 Disposition Gennem et historisk 'view' definere og uddybe centrale begreber indenfor rehabilitering. Lighed Rehabilitering PMR Empowerm ent Recovery BioPsykSoc ICF /

3 Den Radikale Oplysning 1760erne "Denne 'tankens revolution' i 1760erne og 70erne var simpelthen en af de største og mest afgørende skift i menneskehedens historie" (J. Israel "A Revolution of the Mind", Princeton 2010.)

4 Radikal oplysning Amerikanske (1776) og Franske revolution (1789) Hovedpointen for de toneangivende personer var alle menneskers lighed. Lige muligheder, lige rettigheder. Dette var en NY og meget anderledes tanke. En provokerende tanke som selv i dag ikke til fulde er opfyldt. Men tanken var født, spiren var sået! Debis Diderot Baron Holbach

5 Privat filantropisk rehabilitering 1800-tallet 5 Danmark: Skoler for blinde, døve, åndsvage og vanføre gøre dem uafhængige / selvstændige så de ikke blev tiggere. Fra 1880erne fik lægerne også interesse for disse grupper skolerne blev en kombination af klinik og skole. Hans Knudsen Samfundet for Vanføre (1872) Ortopædiske hospitaler Sygegymnastik (Fysioterapi) med flere Samfundet og Hjemmet for Vanføres behandlingsinstitution. Billedet er taget cirka 1920, og det viser sygegymnastik i form af Klapps krybeøvelser dført af piger med skoliose. Præsten Hans Knudsen

6 Anvendelse af ordet REHABILITERING 1970erne 2WW

7 Rehabiliterings-begrebets historie "The Great War" 7 Invalide soldater var ikke kun amputerede i fysisk forstand også i forhold til personlig og individuel integritet og i forhold til deres muligheder for social integration Fokus på generhvervelse af status og fun

8 MAJOR ELLIOT G. BRACKETT Washington DC "The physical repair is not difficult; the important element is bringing many of these men back industrially so that they can return to their civil life and still be wage-earners." Delivered before the American Public Health Association, General Session, October 19, 1917, Washington DC. Published in The American Journal of Public Health,

9 P. Häglund 1912 the interaction (växelverkan, samverkan) between the bodily defect and the physical disability per se, and the social and economic situation (den sociala och ekonomiska situationen). Haglund P. [On physical disability and the care of people with physical disabilities]. Stockholm: Svenska vanföreanstalternas centralkommitté; 1912 (in Swedish).

10 Physical Medicine and Rehabilitation Specialists 1936 Frank H Krusen, USA, 1947 Lægespecialet blev anerkendt Physical Medicine and Rehabilitation PMR 1952 Polio epidemien dominerede PMR lægernes arbejde 1983 Lægespecialet nedlægges som selvstændigt speciale i Danmark i dag er Danmark det eneste land i hele Europa uden et sådant speciale 10

11 Ludwig Guttmann Stoke Mandeville Hospital Paralympics Rehabilitering ved hjælp af sport Paraplegikere i 1940 erne: typisk overlevelse efter ulykken: 2 år. I dag næsten som befolkningen i øvrigt: London 2012 Pga 11 rehabilitering!!

12 Rehabiliteringens overvejende fokus Individets kropslige mangler (fysiske som mentale). Den biomedicinske tilgang 12

13 Biomedicinske model Disease Impairment Disabilit y Handica p ICIDH (WHO 1980)

14 1960erne og 70erne 14 Deinstitutio - nalizatio

15 Rehabiliteringens fokus skifter Omgivelsernes betydning barrierer / stigmatisering / attituder 15

16 Den Sociale Model SOCIALE BARRIERER Omgivelser / miljøet Bygninger, sprog, kommunikation, service Holdninger / attituder Fordomme, stereotyper, diskriminering 16

17 Den Sociale Model Universal Design eller Inclusive SOCIALE BARRIERER Design: Selwyn Goldsmith (1963) Omgivelser / miljøet Bygninger, sprog, kommunikation, service Holdninger / attituder Fordomme, stereotyper, diskriminering 17

18 Recovery Løsninger Den enkeltes ret til at definere sit eget problem og eget forslag til løsning! Empowerment 18

19 Rehabilitering - Recovery Rehabilitering er de professionelles perspektiv: "Hvad kan de professionelle/samfundet bidrage med for at opnå rehabiliteringens mål?" Recovery er rehabilitantens perspektiv: "Man kan ikke 'recover' andre. Det er hvad der sker for den enkelte i recovery-processen der er fokus" 19

20 Recovery To typer recovery: Klinisk recovery: Det er lykkedes at komme fri af "impairment" (kropslige mangler) derfor er man ikke "disabled" (funktionsevnenedsat) Social recovery: Man har stadig de kropslige mangler (impairments), men i kraft af rehabilitering/recovery processen er man lykkedes at "empower" / få magt over dette og er ikke disabled længere 20

21 Empowerment Empowerment: at bemyndige at sætte i stand til Den enkeltes ret til at definere sit eget problem og eget forslag til løsning! 21

22 Konsekvenser af protestbevægelserne i 70erne og 80erne Eksempler: the American Rehabilitation Act blev lovfast 'erne Paralympics gik fra Diagnoseklassifikation til FUNKTIONS-klassifikation 3. Den sociale model 4. Engel's "Bio-Psyko-Sociale Model" 22

23 Behandling & Behandling i medicinsk forstand: Fokus på diagnosen / sygdommen sygdommen hos den enkelte person. "Den syge" Målet er overlevelse / helbredelse / lindre Rehabilitering: Rehabilitering Fokus på funktionsevnen dvs. fokus på det enkelte menneskes samspil med omgivelserne. Altid både et samfunds- og individperspektiv. Målet er et meningsfuldt, selvstændigt og ligeværdigt liv 23

24 Den BioPsykoSociale Model Engel

25 "The Need for a New Medical Model: Challenge for Biomedicine" Den biomedicinske tilgang Biologisk/fysiologisk forklaring alene Sygdom defineres ud fra biologien alene Rehabilitering baseres alene på biologiske argumenter Psykosociale faktorer har ingen indflydelse på vurdering og indsats Manglende anerkendelse af "Patient Reported Outcome" Interpersonelle relationer anerkendes ikke som væsentlige Engel 1977 Den Biopsykosociale tilgang Forklaring indeholder biologiske, psykologiske og sociale faktorer Skelnen mellem biologiske tegn og erklæring om syg eller ikke Rehabilitering baseres på bio-psykosociale faktorer Personens egenopfattelse medinddrages i den samlede vurdering Psykosociale forhold kan påvirke biologien og omvendt Klinisk afgørende effektmål bestemmes af hvilken betydning det har for patienten 25

26 Den BioPsykoSociale tilgang Det betyder at sundhedsprofessionelle ikke bare skal tænke på sundhedsaspekter, men alle livets aspekter. Det betyder så OGSÅ at social- og pædagoguddannede skal medtænke sundhed i deres helhedsperspektiv. 26

27 I dag 27 WHOs nye funktionsevneklassifikation: ICF (2001) Den danske Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet(2004) Handicapkonventionen (2007) World Report on Disability (2011) En bredere forståelse af sundhed helhedsorienteret (BioPsykoSocial)!? og meget andet

28 FN'S HANDICAPKONVENTION 2006 / 2008 ARTIKEL 26 Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger, herunder gennem støtte fra ligestillede, for at gøre det muligt for personer med handicap at opnå og opretholde den størst mulige uafhængighed, fuld fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig formåen samt fuld inkludering og deltagelse i alle livets forhold. Med henblik herpå skal deltagerstaterne arrangere, styrke og udbygge omfattende habiliterings- og rehabiliteringstilbud og - ordninger, i særdeleshed inden for sundhed, beskæftigelse, uddannelse og det sociale område. 28

29 World Report on Disability 2011 Disability is part of the human condition. Almost everyone will be temporarily or permanently impaired at some point in life, and those who survive to old age will experience increasing difficulties in functioning. (World Report on Disability by World Health Organization 2011, p. 3) 29

30 DISABILITY A HUMAN CONDITION Disability / Funktionsevnenedsættelse er et kont? 1. Hvor på stregen sættes grænsen for hjælp? 2. Hvem bestemmer hvor denne grænse er? 3. Hvor er jeg selv på denne streg? 4. Vil min placering skifte over tid? 30

31 Den danske hvidbog: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. 31 Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

32 ICF Kroppens funktioner og anatomi (KFA) Impairments Helbredstilstand eller sygdom Aktiviteter Disabilities Deltagelse Omgivelses faktorer Personlige faktorer 32

33 Indre faktorer Kroppens funktioner og anatomi (KFA) Aktivitet Personlige faktorer ICF SAMSPIL Deltagelse Udefrakommende faktorer Omgivelsesfaktorer VEKSEL- VIRKNING

34 Stephen Hawking Impaired? Ja. Disabled? NEJ!!! 34

35 Kompleksiteten i rehabilitering kræver samarbejde Samarbejde på tværs af Faggrænser / Sektorer / Forvaltninger Der er således behov for at specialerne arbejder sammen! Men ikke behov for specialiseret / "ud-afkontekst" rehabilitering Specialeviden nødvendig og skal anvendes i samspil mellem individ og kontekst. 35

36 Overblik Sociale Medfødte hændelser kropslige mangler Ulykker / skader Sygdomme Behandling mål: 1. Overlevelse 2. Helbredelse 3. Lindring Rehabilitering mål: 1. Selvstændigt liv 2. Ligeværdigt liv 3. Meningsfuldt liv Bidrage til: Empowerment Recovery Tertiær Forebyggelse 36 Persone n Personen og kontekst SAMSPIL

37 Tove Borg & Uffe Juul Jensen PRAKSISFORMER 37

38 Principle of the empirical norm "The so-called disabled person, the invalid, is evaluated and evaluates himself with reference to others, the valid ones."(stiker 1997) 38

39 Til overvejelse!? Betyder "Rehabilitering" at handicappede skal tilpasse / adaptere sig til en "normal"?? HVEM opstiller hvad der er normalt? HVORDAN skelne mellem NORMAL og REHAB- BEHOV? Er rehabilitering et spørgsmål om FJERNE/GEMME handicappet ved at kompensere/træne det væk? Hvordan kan handicappede medvirke til ændring/forbedring af samfundet hvis alle deres kræfter går på at tilpasse sig "normaliteten"? 39

40 Til overvejelse!? "We are not asking for our difference to be forgotten, because we are "disabled" and we know it, but we challenge integration, rehabilitation that works by labeling, specialized treatment aid all intended to make produce-consuming agents of us. In our society disabled will increasingly be synonymous with maladjusted. Are we creating a society looking for identity NOT equality? We should look for equality through differences." HJ Stiker HISTORY OF DISABILITY,

41 Stefan Jannesson Grafimx.Com Portfolio: TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 41