Planlægningens dilemmaer

Relaterede dokumenter
UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

Udbygning af den kollektive trafik i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Udbygning af den kollektive trafik i København

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune.

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen

Byudvikling og trafik 18. juni Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Højklasset kollektiv trafik i Reykjavik. Arbejdsprogram AUGUST 2016 ARBEJDSPROGRAM - HØJKLASSET KOLLEKTIV TRAFIK I REYKJAVIK

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om Formel 1

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

17. Infrastruktur digitalisering og transport

Faktaark om trængselsudfordringen

Selvkørende køretøjer og cykeltrafik - Fup eller Fakta

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Christian Overgård 21. januar rev A coh

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

På vej mod et bedre bymiljø

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

Fremtidens Nordøst Amager

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fastsættelse af parkeringsdækning samt af- og påsætning for biler

transportplaner I NTN-korridoren

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Byplanlægning. Indhold

Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner

Byudvikling og Letbaner

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

FØRERLØSE BUSSER OG PLANLÆGNING FOR FREMTIDENS MOBILITET. M.sc., ph.d., projektleder Maria Vestergaard

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Hvor skal de grønne parker ligge på Vesterbro?

Fysisk planlægning i Hvidovre

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Politisk fællesmøde 13. juni 2018

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

Grøn transport i NRGi

Fastsættelse af parkeringsdækning for biler i forslag til lokalplan for Femøren St.

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden

Fremtiden er kollektiv. Mogens Møller,

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Byernes erhverv Erhvervsstyrelsen 12. november 2015

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Dobbelt op i Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

VASBYGADE FREJA EJENDOMME

Det vil i den forbindelse være relevant at vurdere de trafikale aspekter af en eventuel etapeopdeling af en østlig ringsvejsforbindelse.

Transport i klimaplanen - En vision og en plan. Annette Kayser, Københavns Kommune Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

2019 MOBILITET 2040 PB 1

Et sammenhængende Nordjylland

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer.

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Udvikling i trafikken

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Cykelparkering i Aalborg

Temamøde om erhvervsudvikling

PÅ KRYDS OG TVÆRS. non-stop cykelmotorvej

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Erhvervsmægler Nybolig Erhverv Odense. Cortex Park

InterCity tog og green freight corridor

Transkript:

Planlægningens dilemmaer Indlæg fra det danske udvalg Transport i byer Bergen, oktober 2010 www.nvfnorden.org September 2010

Planlægningens dilemmaer Planlæggere står ofte i dilemmaer, hvor forskellige hensyn skal afvejes (apropos diskussion i går!) Der er ofte flere løsningsmuligheder hvilken er den rigtige (hvis der er én rigtig løsning)? Trafikmaskine eller stillegader? Økonomiske interesser ift. målsætninger for trafik og byudvikling? Robust og stabil planlægning ift. dynamisk udvikling? Iterative processer ift. behov for komplet beslutningsgrundlag? Samfundsøkonomi ift. politiske visioner / ikke-kvantificerbare effekter Emnet har givet flere gode, faglige diskussioner i vores danske udvalg

Hvad tænker mon vores nordiske venner? Planlægningens dilemmaer

Trendbrud på mikroniveau En lille "vox-pop", hvor vi drøfter svarene Sidde landeopdelt Norge: 2 hold Sverige: 2 hold Finland: 1 hold Danmark: 1 hold (ekskl. Transport i byer) (Island: 1 hold) Det danske udvalg Transport i byer hjælper til.

Dilemma 1 Der skal igangsættes en meget stor byudvikling på udtjente havnearealer i København. Udviklingen forventes at forløbe i 3 etaper over de kommende 40 år. Den nye bydel er velbeliggende i forhold til at afvikle bil og cykeltrafik. Der er adgang til S-tog men i øvrigt dårlige muligheder for højklasset kollektivtrafik. 600.000 nye etagemeter 1.5 mio nye etagemeter 3.5 mio nye etagemeter

Dilemma 1 Københavns målsætning for persontransport siger at: MERE END HALVDELEN AF KØBENHAVNERNE SKAL CYKLE PÅ ARBEJDE I KØBENHAVN MINDST 1/3 AF KØBENHAVNERNES DAGLIGE TURE ER CYKELTURE MINDST 1/3 ER MED KOLLEKTIV TRAFIK OG HØJST 1/3 ER MED BIL BIL CYKEL BANE OG BUS

Dilemma 1 Med udgangspunkt i markedsvurderinger ønsker grundejeren at udviklingsområdet virker tiltrækkende for virksomheder. Analyser viser at det er svært at reducere biltrafikken uden store investeringer i kollektivtrafik. Mio. Biltunnel til Nordlig Metro- Andel personture m2 Nordhavn Cykelbro betjening Bil % Cyk % Koll % 0,6 Nej Nej Nej 52 24 24 1,5 Ja Nej Ja 40 25 35 3,4 Ja Ja Ja 37 28 35

Dilemma 1 I er nu alle topembedsmænd i kommunen. I skal beslutte, om I vil arbejde for: Mulighed A det grønne mål) Kommunen stiller krav om metro i fase 1, og at bil-tunnelen venter til fase 3 trods økonomiske og politiske implikationer og risiko ift. investorer. Mulighed B - pragmatisk) Kommunen fastholder metro og tunnel samtidig i fase 2 og prioriterer den "pragmatiske" løsning trods lavere chance for succes på grøn målopfyldelse.

Svarfordeling Benchmark dilemma 1 Første dilemma 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Norge 1 Norge 2 Sverige 1 Sverige 2 Finland Danmark Island Total Svar B 5 0 1 3 0 1 3 13 Svar A 2 6 6 4 4 6 1 29

Dilemma 2 En større virksomhed flytter sit domicil fra en beliggenhed i omegnen af en storby til en mere central beliggenhed i en ny bydel. Der er en veludbygget kollektiv infrastruktur men også motorvej lige til døren og international lufthavn I baghaven. Den nye beliggenhed er helt rigtig i forhold til fremtidens arbejdskraft til gengæld får en del af de nuværende medarbejdere længere afstand til og fra arbejde. Der er betalingsparkering i hele bydelen og der hører ingen p- pladser til den nye lokalitet.

45000 Dilemma 2 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 17862 23270 13178 17862 Fly Bil Koll/Cykel Koll Cykel Gang 1269 1269 3046 5366 3046 1196 154 1196 Virksomheden har en klimastrategi og en målsætning om at reducere CO2 udledningen pr. medarbejder med 5% pr. år frem til 2015. 5000 0 Til arbejde I arbejdstiden Hjem fra arbejde Transport i arbejdstiden udgør over halvdelen af virksomhedens CO2-udledning fra driften og hertil kommer medarbejdernes transport til og fra arbejde, som samlet set udgør flere kilometer end transporten i arbejdstiden. Virksomheden tilbyder i forvejen mulighed for at købe kollektiv-kort via bruttolønnen, fuld flex og mulighed for at at arbejde i transporttiden.

Dilemma 2 I er nu virksomhedens topledere. Vil I vælge: Mulighed A det grønne mål) Virksomheden står skarpt på den grønne profil og stiller krav til medarbejderne om at vælge grøn transport også selv om det er mere besværligt og tidskrævende end bil. Mulighed B - pragmatisk) Virksomheden er pragmatisk og prioriterer umiddelbar medarbejdertilfredshed via forskellige muligheder, hvoraf enkelte strider imod den grønne profil...

Svarfordeling Benchmark dilemma 2 Andet dilemma 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Norge 1 Norge 2 Sverige 1 Sverige 2 Finland Danmark Island Total Svar B 2 1 1 0 4 1 1 10 Svar A 5 5 6 7 0 6 3 32

Læringspunkter? (diskussion på plenum) Tænker vi ens i de enkelte lande? Hvilken indflydelse har forskellige traditioner / kulturer? Er vi klar til "walk the talk"? Hvor starter trendbruddet med rammerne eller handlingen? Har vi tilstrækkeligt fokus på, om individer og grupper udnytter rammerne efter hensigten?