DE UNGE I UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Artikel Pædagogisk innovation Løkke Engraf & Kristine Lodberg Madsen Aalborg Universitet 1. Juni 2011 DE UNGE I UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING EN ARTIKEL UDARBEJDET AF LØKKE ENGRAF & KRISTINE LODBERG MADSEN Anslag / sider: 11.145 anslag / 4,6 sider

Mønsterbrydere eller brud på mønstrene? Symbolsk status af både social og økonomisk karakter? Silje 1 voksede op som enebarn med en mor og en far, der var akademikere. Forældrene arbejdede meget og kom ofte sent hjem, gerne efter Silje var kommet i seng. Derfor blev hun som lille ofte passet af sin bedstemor, og senere lærte hun at klare sig selv. Hun havde det fagligt svært i skolen, og lærerne var bange for, hun måske havde indlæringsvanskeligheder. Da hun var meget alene hjemme, lavede hun ofte selv mad og udviklede hurtigt en central personlig kompetence, nemlig selvstændighed. Forældrenes uddannelsesbaggrund var afgørende for, om Silje fik en ungdomsuddannelse, og hvilken uddannelse hun fik. Derudover havde kulturen i familien også en stor betydning. Siljes forældre ønskede brændende, at Silje skulle have en uddannelse som dem selv. Forældrene følte, at Silje havde mulighed for at forøge hendes økonomiske og kulturelle kapital, som den franske sociolog Pierre Bourdieu ville kalde det. Den kulturelle kapital sigter til uddannelse, eksaminer og finkulturelle færdigheder som fx at kunne tale med om historie, sprog og politik. Disse var færdigheder, som Siljes forældre besad og gennem Siljes barndom havde prøvet at formidle til hende. Fordi de mente, at det ville sætte hende i stand til at imødegå de udfordringer og opgaver, hendes kommende uddannelse ville kræve. Dermed var graden af kulturel kapital i hjemmet af afgørende betydning for adgangen til og succesen i Siljes kommende uddannelse. Fx ville optagelse på en uddannelse med adgangsbegrænsning i form af krav om et højt karaktergennemsnit blandt familie og venner sandsynligvis blive forbundet med en vis grad af prestige og status. Forældrene havde på den måde indflydelse på Siljes valg af uddannelse. UU- vejlederen oplevede, at forældrene gerne ville træffe valget for Silje og presse hende ud i en bestemt uddannelse. Ifølge Bourdieu er der således smag for at tage en uddannelse i Siljes familie. En smag som ligger indlejret i Silje på baggrund af nogle overordnede strukturer. Dette var den den kultur, Silje var vokset op i. Bourdieu ville betegne denne struktur og de UU- vejledningen medfølgende dispositioner som hendes habitus. Siljes habitus var således påvirket af hendes I 2004 trådte en reform, der satte nationale mål for vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg i kraft. Unge i alderen 16-25 år blev nu tilbudt uddannelses- og erhvervsvejledning, der primært rettede sig mod valg af ungdomsuddannelse og sekundært mod at opnå beskæftigelse opvækst, med forældrene der aldrig var hjemme, og i kulturmødet i UU- vejledningen oplevede 1 Historien om Silje er fiktiv 1

Silje derfor en afsmag for erhvervsuddannelserne, selvom den passede bedst til hende. Hun havde ikke den nødvendige faglige kompetence til gymnasiet, men det ændrede ikke hendes syn på erhvervsuddannelsernes symbol. Siljes forældre klagede over UU- vejledningen, og Silje endte med at komme på gymnasiet. Identitetsfesten - praksisfællesskaber Silje står med andre unge piger foran spejlet, fordi de skal til fest. De har valgt denne fest, fordi denne fest har prestige. De glæder sig meget og tager af sted i højt humør. Festen giver ikke Silje en oplevelse af mening. Festen er ødelagt for hende. Måske hun skulle have valgt en anden fest, hvor hun ville have relateret til de andre deltagere. Men det er for sent, nu er festen begyndt. Ungdomsforsker Birgitte Simonsen sammenligner de unges uddannelsesvalg med en fest. Gymnasiefesten er for nogen en social sovepude, hvor valget om fremtiden bliver udskudt. Spørgsmålet om, hvem Silje er, og hvad hun har brug for at vide, er vigtigt for hende. Hun finder dog ikke svaret til gymnasiefesten. Læringen i et uddannelsesmiljø skal få os til at opleve følelsen af mening og derved blive identitetsskabende. Dette understreger læringsforskeren Etienne Wenger. Han mener, at et uddannelsesmiljø kan forstås som et praksisfællesskab: Et fællesskab med tætte relationer af gensidigt engagement, organiseret omkring det de er der for at lave. Siljes valg af uddannelse er derfor en investering i hendes identitet, fordi alt, hvad hun lærer, automatisk fører til, hvem hun er. Netop derfor er valget af uddannelse centralt, og i UU- vejledningen er det derfor væsentligt at finde ud af, hvem Silje er. Silje er endt til denne fest pga. hendes bagland og festens prestige. UU- vejlederne påpeger, at de ikke kan ændre dette. Men kan de ikke det, hvis de får mere indsigt i de unges erfaringsverden? En viden de kun kan opnå ved at indgå i dybere dialog med Silje om hendes erfaringer og hverdag. Vi diskuterer meget, om vi skal være drømmeknusere, fortæller den ene UU- vejleder. eller om de skal skabe deres egen erfaring. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at diskuterer drømmeknuserrollen, hvis de unges erfaring skabes, før uddannelses- valget træffes. 2

Klods Hans i uddannelse Drømmeknuseren og uformel læring Klods Hans havde to brødre, der kunne deres latinske leksikon både forfra og bagfra. Men det var Klods Hans, der løb med kongedatteren og det halve kongerige. Hvorfor? Han forstod at bruge de ting, han fandt på sin vej. Da han ikke måtte ride på hesten, tænkte han kreativt og red på sin ged med glæde. Han brugte sin erfaring og sin motivation. Han kunne ikke latin, men havde et mål. Det er ganske vist, og vi rider i Klods Hans fodspor. Eller gør vi? For hvis kongedatteren er et uddannelsesønske, havde Klods Hans så fået hende, sådan som vurderingen af uddannelsesparatheden er i dag? Havde man skulle vurdere Klods Hans uddannelsesparathed, ville hans faglige kompetence være i bund, og han var ikke kommet på den uddannelse, han måske ønskede. Klods Hans` far ville have været hans drømmeknuser. Det er noget Snak! Du kan jo ikke tale Men kongedatteren var Kolds Hans drøm. Og faderen glemte Klods Hans personlige og sociale kompetence. Klods Hans overvandt de forhindringer han mødte på vejen, der var nødvendige for at nå sit mål, hans motivation var i top. Hvad betyder det? Skal vi tage ved lære af vores gamle eventyr, og skal UU- vejledningen være drømmeknusere eller ej? Dette kan betyde, at hvis engagementet og motivationen ikke findes hos den unge, når de vælger uddannelse, sker der for den unge det, som der skete for Klods Hans` brødre: Duer ikke, VÆK!. Dette understreger UU- vejlederne også: Der, hvor jeg ser, at det tit halter, er hos dem, der ikke er engagerede nok, og ikke gør sig helt umage, men hvis de er villige til at knokle, kan de nå deres mål Nok kan Klods Hans brødre deres fagstof, men de formår ikke at få deres uformelle læring i spil. Det gør Klods Hans derimod, han samler alt op, han finder på sin vej, og bruger det i kampen for at nå sit mål. UU- vejlederne tydeliggør, at de unge ikke er klar over, hvilke kompetencer de opnår ved deltagelse i de uformelle praksisfællesskaber. Og samtidigt at kompetencerne skal matche de formelle praksisfællesskaber og den uddannelse, de søger. Se det forstod Klods Hans, og det er ganske vist. Uddannelsesparathed; er et nyt begreb, der skal støtte op om de overordnede politiske mål, om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen er en del af den såkaldte ungepakke. Begrebet omhandler vurderingen af den faglige, den sociale og den personlige kompetence. 3

Jeg behøver ikke at kunne læse! For jeg skal være murer Troels 2 er endelig færdig med 9. klasse. Hans lærere har aldrig opfattet ham som speciel boglig eller faglig stærk, og det har han heller ikke selv. Troels har de sidste par år siden 7. klasse, derfor fundet ud af, sammen med sin UU- vejleder, at han skulle på en erhvervsuddannelse. Det blev murer. Så nu er det afklaret, og behøver derfor ikke at følge så meget med i skolen. På mureruddannelsen møder Troels en grundbog, der indeholder dette: Konstruktioner skal udformes, så deformationer og differenssætninger ikke fører til skadelige revnedannelser. Vær især opmærksom på deformationer fra svind og svelning af fugtsomme materialer (Grundbogen til mureruddannelsen 2009). Valget af uddannelse har kun fundet sted alene med udgangspunkt i Troels faglighed, forstået således at hvis man ikke læser så godt, så er erhvervsuddannelsen den eneste vej. Dette stemmer bare ikke overens med den faglighed, Troels møder på uddannelsen. Læringsteoretiker Knud Illeris har udviklet en læringstrekant med tre dimensioner, nemlig drivkrafts-, samspils- og indholdsdimensionen. Pointen er, at alle tre skal være i spil for, at læring finder sted. Ud fra det, mener Illeris, at man har tilbøjelighed til at overse, at uddannelse ikke kun handler om kundskaber og færdigheder, der ligger i indholdsdimensionen, men også om personlige ting som netop det drivkraftsdimensionen og samspilsdimensionen indeholder. Dette er også tilfældet i Troels situation, fordi han læser så godt, skal han være murer. Derfor kunne UU- vejlederne, hvis de havde taget udgangspunkt i Illeris læringstrekant, sikre Troels en givende vejledning og finde ud af, om motivationen rent faktisk også var der. Trekanten ville have været et godt redskab til UU- vejlederne for, at tale med Troels om bl.a. motivation, så han på en måde kunne lære, at reflektere over sit valg af uddannelse. UU- vejleder: På mureruddannelsen har 50 % af dem et fagligt niveau på 5. klasse, og det er da rystende. Dette betyder, at de (lærere red.) skal tilgodese de svage og de stærke. Og de levede lykkeligt til deres dages ende Indtil der kom en ny forandring Hvorfor alle disse små historier? Jo fordi, det er de historier, UU- vejlederne møder. De unge i UU- vejledningen kommer med forskellige baggrunde og forskellige holdninger til uddannelse. Alt 2 Historien er fiktiv 4

dette skal UU- vejlederne have for øje samtidig med, at de skal vurdere både den faglige, den personlige og den sociale kompetence, og ydermere forholde sig til de unges motivation og forventninger. Sidst men ikke mindst har de vejledningsloven, de skal forholde sig til. Vejledningslovens overordnede mål er, at 95 % af en ungdomsårgang skal være i uddannelse i 2015. Hvilket UU- vejlederne efterstræber, men samtidig påpeger UU- vejlederen fra København det er urealistisk. Hvad har UU- vejlederne at forholde sig til for at realisere målet hvad har de af redskaber? Resultater af karakterer, test og PISA. Samarbejdspartnere, der kan fortælle, om den unge er motiveret eller ej, eller om selvstændigheden er til stede, når de løser en opgave alene eller i grupper. Men er det ikke et stort ansvar, er det en opgave, som UU- vejlederne skal besidde alene? Ønsker vi i virkeligheden ikke, at de unge bare er motiverede for at tage en uddannelse? Men er det helt usandsynligt, at de unge tilfældigvis bare skulle være motiverede for at lære alle de kundskaber, som det synes at være nødvendigt, at alle borgerne besidder i det moderne samfund? Dette kan tegne to sider af motivationsfaktoren, nemlig lyst og nødvendighed. Disse skal i UU- vejledningen gå op i en højere enhed, da UU- vejlederne ikke kan negligere vejledningsloven. Det betyder, at i UU- vejledningen bliver alt målt på bundlinjen. Hvem kan så bebrejde dem, at de gør det samme, når de vejleder de unge? Fra de unges side er kollektiv borgerpligt ikke en motivationsfaktor. De forholder sig til det individuelle, det der for dem giver mening her og nu. De unges lyst til læring er en flygtig størrelse. Måske er det grunden til, at der er indført prøver og eksamener i alle fag! Strukturel motivation motiverende eller disciplinerende effekt? Om ikke andet så er det den motivation, der også vælger deres fremtid. Hvorfor baserer man ikke primært UU- vejledningen ud fra motivationen fremfor de faglige kompetencer? Et er de unge det handler om. Også er vi tilbage ved Silje med tung kulturel kapital, den dårligt læsende Troels og Klods Hans, alle er de startet på en uddannelse måske den rigtige men hvem ved i virkeligheden det? 5

Litteraturliste Projektrapport (2011) VEJEN TIL EN ERHVERVSUDDANNELSE - RELATIONEN MELLEM UU- VEJLEDEREN OG DEN UNGE Folkeskolen (fagblad) (2011) nr. 12. 20.april Bourdieu, Pierre & Wacquant, J. D. Loïc (2002): Refleksiv Sociologi. Hans Reitzels Forlag. 3. oplag. Illeris, Knud (2009): Læring. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave, 3. oplag. Wenger, Etienne (2010): Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag. 1. udgave, 4. oplag. 6