KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd
GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler dig mest muligt gennem dit ophold her både fagligt og socialt. Det gør vi via kvalitet, engagement og positiv indstilling. 2
PÆDAGOGISK DIDAKTISK GRUNDLAG Lærelyst og motivation for undervisning er afgørende for den enkelte elevs succes på uddannelse. På Agroskolen ligger vi vægt på, at undervisningen er udfordrende, nytænkende og tilpasset den enkeltes behov. Det har resulteret i dette Kodeks for god undervisning, der opsamler de overordnede mål, vi som uddannelsesinstitution sætter for vores pædagogiske arbejde. Grundlaget i vores pædagogiske arbejde: Digitalisering Positiv kommunikation i undervisningen Fra teori til praksis Underviserens sociale formidling Vidensdelig & høj faglighed Differentiering i undervisningen 3
DIGITALISERING Vidensdeling Nye digitale løsninger skal gøre undervisning og forberedelse nemmere og mere tidssvarende, og digitaliseringen skal være med til at professionalisere vores undervisningsmateriale. Differentiering Ny teknologi skal gøre underviserens håndtering af elevernes forskellige mål og niveauer lettere. Samtidigt skal denne sikre, at underviseren kan bevare overblikket i den differentierede undervisning. Lærerollen Digitaliseringen skal sikre at overgangen fra fælles klasseforberedelse til differentiering i undervisningen bliver lettere. Underviseren kan ved hjælp af digitale løsninger sikre en individuel forberedelse for den enkelte elev. VIDENSDELING & HØJ FAGLIGHED Høj faglighed og professionalisme Vi prioriterer høj faglighed samtidig med at lærerne formidler viden på en læringsmæssig professionel måde. Samarbejde og vidensdeling Lærerene arbejder sammen i planlægningen af undervisningen og bruger hinandens faglige og pædagogiske viden og erfaringer. Evaluering Gennem løbende og afsluttende evaluering tilstræber vi undervisning, der giver den bedst mulige læring hos den enkelte elev. FRA TEORI TIL PRAKSIS Samspil mellem skole og praktik Skole- og praktikophold skal have tæt sammenhæng, så både skoleopholdets læringsmål og praktikkens mål bliver opfyldt - og supplerer hinanden. Praksisorientering I undervisningen kobles teori i videst mulig omfang til praksis. 4
DIFFERENTIERING I UNDERVISNINGEN Differentiering Undervisningen tilrettelægges og gennemføres, så vi skaber udfordringer til elever med forskellige forudsætninger og på alle niveauer. Metodisk forskellighed Bestemt af faglige og pædagogiske hensyn anvender og eksperimenterer lærerne med forskellige metoder i undervisningen. UNDERVISERENS SOCIALE FORMIDLING Tryghed og trivsel Fundamentet for læring er, at eleverne er trygge og trives på skolen i og uden for undervisning. Den enkelte & fællesskabet Der skal være mulighed for at den enkelte kan udfolde sig individuelt, samtidig med at alle indgår i et forpligtende fællesskab. Læren skal facilitere sammenspillet mellem disse. Læren som rollemodel Læreren skal via sin ageren fagligt og menneskeligt være et forbillede for eleven. POSITIV KOMMUNIKATION I UNDERVISNINGEN Læring med anerkendende tilgang At komme hinanden positivt i møde er et omdrejningspunkt i relationen mellem lærere og elever. Engagement og udvikling Lærerne er motiverede og har vilje og mod til at gå nye veje. Dialog med eleverne Eleverne inddrages og aktiveres i undervisning, evaluering og i forhold til trivsel. Klare og synlige mål Tydelighed præger mål, spilleregler og forventninger. 5
KVALITET ENGAGEMENT POSITIV INDSTILLING 6
7
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING PÅ AGROSKOLEN I foråret 2014 deltog alle Agroskolens lærere og ledere i en fælles workshop om pædagogik i uddannelsessystemet. Resultatet er dette Kodeks for god undervisning, som i dag er grundlaget for hele vores tilgang til undervisning. Formålet med arbejdet er at øge kvaliteten af undervisningen samt at skabe mulighed for udvikling - via en mere systematisk tilgang. Kodekset er dermed en samling af de i forvejen gode resultater og erfaringer kombineret med helt nye ideer fra alle parters side. Du kan bruge Kodekset som en huskeliste eller endnu bedre: som et værktøj til dialog og udvikling. Det er nemlig vores opfattelse, at gode ideer opstår i dialogen og samarbejdet mellem dygtige kollegaer. 8
Samspil mellem elev & skole Elevbesøg & kompetenceskema - Afsluttende opgave for 1.HF - Den innovative fagprøve - Evaluering & feedback Elevforventninger - Løbende - Afsluttende - Lærernes kompetencer - Faglig & professionelisme - Samarbejde & vidensdeling Forbereredelse - På tværs af forløbene - Det enkelte forløb - Egen undervisning Undervisning - Klare mål & tydelighed - Variation i metoder & opgaver - Differentiering - Dialog & indragelse Trivsel & relationer - Sociale fællesskaber - Interesse - Tryghed 9
LÆRERENS KOMPETENCER Dét, vi gør Faglighed og professionalisme. Undervisning er båret af både lærerens faglige dygtighed og ekspertise samt af pædagogiske evner til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen. Samarbejde og vidensdeling. Lærerne samarbejder omkring planlægningen og evalueringen af de enkelte forløb og forstår at trække på hinandens kompetencer. Lærerne deler opgaver og materialer, hvor det findes relevant. Dét, det gir Faglighed og professionalisme. Underviseren udvikler sig konstant ved blandt andet at deltage i diverse kurser og andre faglige aktiviteter. Dette sikrer at elevernes erhvervede kompetencer bliver optimale og tidssvarende. Samarbejde og vidensdeling. Dette sikrer synergi i arbejdet, og kan være tidsbesparende for underviseren. Eleven oplever sammenhæng i undervisningen - også på tværs af fag. 10
FORBEREDELSE Dét, vi gør På tværs af forløb. Én gang hvert halve år mødes lærerne på tværs af lærerteams og forbereder den overordnede planlægning samt de tværgående projekter. Det enkelte forløb. Én gang hver 14. dag mødes hvert lærerteam og planlægger det enkelte forløb, så der opstår tværfaglighed og synergi i undervisningen. Egen undervisning. Der er i skemaplanlægningen afsat tid til, at den enkelte underviser har mulighed for at tilrettelægge egen undervisning. Dét, det gir På tværs af forløb. Dette sikrer, at den enkelte elev oplever sammenhæng i uddannelsen uafhængig af fag, trin eller niveau. Det enkelte forløb. Eleven oplever, at de forskellige mål for fagene kan behandles med samme faglige anskuelse. Egen undervisning. Eleven vil opleve tidssvarende undervisning og materiale og underviseren vil have tid til fordybelse. 11
UNDERVISNING Dét, vi gør Klare mål & tydelighed. Læreren er tydelig i sin ledelse af undervisningen med hensyn til plan, rammer, forventninger og mål. Variation i metoder og opgaver. Lærerne besidder evnen til at udvælge og benytte forskellige metoder og opgaver afhængig af undervisningens formål. Herunder brug af teknologiske muligheder samt plads og lyst til at turde at eksperimentere. Differentiering. Undervisningen tager udgangspunkt i elevens individuelle forudsætninger, og disse udfordres på forskellige måder og niveauer. Dialog og inddragelse. Eleverne involveres løbende gennem evaluering af undervisningen og bliver udfordret til at bidrage aktivt og ansvarligt til egen læring. Dét, det gir Klare mål & tydelighed. Ved studiestart laver elev og lærer i fælleskab en kompetenceplan, der sikrer at eleven har overblik over, hvad der skal arbejdes med. Variation i metoder og opgaver. Det bygger bro mellem teori og praksis. Det abstrakte og teoretiske gøres nærværende og konkret for eleverne. Dette sker gennem afprøvning og eksperimenter. Differentiering. Dette for at sikre at flest mulig elever gennemfører uddannelsen, samt at den enkelte elev bliver udfordret på sit potentiale. Dialog og inddragelse. Eleven får medansvar for at nå egne mål, hvilket øger motivationen og sikrer at den enkeltes potentiale udnyttes til fulde. 12
TRIVSEL OG RELATIONER Dét, vi gør Interesse. Underviserne er oprigtigt interesserede og stræber efter at få det bedste frem i den enkelte elev med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Tryghed. Det er læren, der skaber rammerne for tryghed, gode relationer og trivsel i en klasse og på skolen. Når eleven føler sig tryg, er den eksperimenterende undervisningsform lettere at indføre. Sociale fællesskaber. Dannelse er et vigtigt aspekt i den enkelte elevs læring, og det er underviserens ansvar at sikre, at eleven oplever sociale fælleskaber. Her kan fællestimer, deltagelse i faglige konkurrence-netværk fx være brugbare værktøjer. Dét, det gir Interesse. Hver tirsdag spiser eleverne sammen med deres kontaktlærer. Her er der mulighed for at snakke om eventuelle problemer eller bare at lære hinanden bedre at kende. Tryghed. Større selvværd og mod på nye udfordringer. Når en elev føler sig tryg, kan han/hun meget mere. Sociale fællesskaber. Dette sikrer at den enkelte elev får forståelse for, og kan agere i de sociale sammenhænge, der foregår uden for undervisningen. 13
EVALUERING OG FEEDBACK Dét, vi gør Elevforventninger. Elevens forventninger bliver afstemt ved skolestart ud fra en kompetenceplan. Forventninger og ambitioner kan ændre sig i løbet af opholdet. Løbende. Cirka midt under skoleopholdet finder en evaluering sted på klassen. Her besøger ledelsen klassen og får en idé om, hvordan det går. Derudover evaluerer den enkelte lærer løbende egen undervisning. Afsluttende. Når et hold slutter foregår en elevevaluering, der belyser både undervisning og ophold. Derudover finder en trivselsundersøgelse hvert år sted. Resultaterne bruges til at forbedre undervisning, -miljø og trivsel på skolen. Dét, det gir Elevforventninger. Dette kan hjælpe den enkelte elev med at formidle egne forventninger omkring skoleforløbet. Løbende. Disse løbende evalueringer sikrer den mest optimale tilbagemelding til eleven, og samtidig giver det mulighed for at sikre underviseren et overblik over, hvorvidt eleverne er med. Afsluttende. Det er afgørende for vores tilpasning og justering af undervisningen, så vi fremadrettet sikrer kvalitet, faglighed og miljø. 14
SAMSPIL MELLEM SKOLE OG PRAKTIK Dét, vi gør Elevbesøg/kompetenceskema. Eleven får minimum ét besøg fra skolen under sit praktikforløb. Her vurderer eleven, landmanden og underviseren sammen ud fra kompetenceskemaet om praktikmål og læringsmål bliver opfyldt. Afsluttende opgave 1. HF. Eleven får en hel dag til at indsamle data hos praktikværten eller belyse problematikker i samspil med praktikværten. Dét eleven indsamler eller udvælger danner herefter grundlag for eksamen. Den innovative fagprøve. Eleven arbejder med en selvvalgt problemstilling fra sit praktikforløb, og arbejder i opgaven på at finde en nytænkende løsning. Motivationen stiger, når eleven får lov at arbejde med praksisnære problemstillinger. Dét, det gir Elevbesøg/kompetenceskema. Eleven får en bedre forståelse for teoriens praktiske anvendelse. Derudover belyses også elevens trivsel på praktikstedet, samt hvorvidt målpindene for praktikdelen opfyldes. Afsluttende opgave 1. HF. Eleven oplever koblingen mellem teori og praksis på egen krop. Det forstærker nytænkningen hos eleven og forbedrer elevens teoretiske grundforståelse. Den innovative fagprøve. Eleven oplever selvstændighed og mening i forhold til egen uddannelse. Det individuelle eksperiment gør eleven i stand til at identificere problemstillinger, koble disse til teorien og ikke mindst pege på nye løsningsmodeller. 15
Hammerum Hovedgade 7 7400 Herning Mail: agroskolen@agroskolen.dk Tlf: +45 97 11 60 53