Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler

Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder:Colourbox.dk

2 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Forord Ny form og nyt indhold. Kvalitetsrapporten for 2013 ser anderledes ud end den plejer. Formen er ændret, så der nu er tre bind i stedet for en samlet rapport: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i vores dagtilbud og skoler Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de kommunale politikker, handleplaner og kvalitetstandarder Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. Nærværende rapport er bind 1. Indholdet er også ændret, så det er rettet mod de resultater, der kommer ud af de politiske beslutninger på området. I øjeblikket er der tre politikker på skole- og dagtilbudsområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring og Politik for folkeskolens 7.-10. årgang. Tre politikker der sammen med Handleplan for læsning og Kvalitetstandard for sprogvurdering og sprogstimulering udgør fundamentet for dagtilbuddene og skolernes arbejde i. Og det er dette fundament, som Kvalitetsrapporten forsøger at vise effekten af. Næste år er indholdet formentlig ændret igen. Folkeskolereformen lægger op til en Kvalitetsrapport version 2.0, der skal understøtte kommunens arbejde med at følge op på de nationale mål for elevernes faglige udvikling og trivsel. Resultaterne af de overvejelser forventes offentliggjort her i efteråret. Det bliver spændende at følge implementeringen af folkeskolereformen frem mod august 2014 men indtil da vil jeg ønske jer god læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef

3 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Kvalitet i dagtilbud I dette afsnit analyserer vi de sprogvurderinger, der er foretaget af hhv. de 3-årige og de 5-årige børn i 2013. Ud over sprogvurderinger arbejder dagtilbuddene med to andre digitale redskaber i deres hverdag: redskabet Inklusionsmiljø og redskabet Trivsel. Til dette års rapport har det ikke været muligt at udtrække data fra disse to redskaber, men dette vil være muligt fra næste år. Til sidst laver vi en gennemgang af antallet af børn, der modtager specialpædagogisk bistand. Sprogvurderinger De foreløbige resultater af sprogvurderingerne for 2013 viser, at det samlede resultat for afviger negativt fra normen, som er sat for resultaterne af vurderingsmaterialet. Det vil sige, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at der er flere børn, som har brug for en særlig og fokuseret indsats i i forhold normen. Tallene skal dog tages med et vist forbehold, da der endnu mangler at blive vurderet en del børn i 2013. Endvidere skal det bemærkes, at der endnu ikke er foretaget 0. klasse vurderinger, og at der således ikke indgår data fra disse vurderinger i det samlede resultat. 1 Figur 1. Resultater af sprogvurderinger af 3 og 5 årige på kommunalt niveau fra 1/1-13- 1/9-13 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 85 76 74 77 20% 10% 0% 10 12 15 10 15 10 5 7 Samlet norm Samlet for Norddjurs 3 års vurderingen 5 års vurderingen 1 Jf. Handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering.

4 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Sprogvurderinger fordelt på enheder Tallene på understående diagram for 3 års og 5 års vurderingen bygger for nogle enheders vedkommende på et spinkelt talmateriale. Dette skyldes bl.a., at det er små enheder. Derfor kan resultaterne for nogle af enhederne fremstå meget positiv eller meget negativ, da det enkelte steder drejer sig om et til to børn, der er lavet statistik for. Figur 2. Resultater fra 3-års vurderingen fordelt på enheder fra 1/1-13 1/9-13 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Allingåbro børne og ungeby Anholt børnehave Børneby Glesborg Børneby Mølle Børneby Voldby Børneby Ørsted Distrikt Auning Distrikt Ørum Glentereden Hjemmebørn Nørager børnehave Område Grenaa Skolen.com Toubro Børneby Vivild Børneby Høgereden For Allingåbro børne- og ungeby, Anholt børnehave, hjemmebørn og Nørager børnehave og Skolen.com gælder det, at der er vurderet mindre end 5 børn med 3 års vurderingen.

5 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Figur 3. Resultater fra 5-års vurderingen fordelt på enheder fra 1/1-13 1/9-13 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Allingåbro børne og ungeby Anholt børnehave Børneby Glesborg Børneby Mølle Børneby Voldby Børneby Ørsted Distrikt Auning Distrikt Ørum Glentereden Hjemmebørn Nørager børnehave Område Grenaa Skolen.com Toubro Børneby Vivild Børneby Høgereden For Anholt børnhave, hjemmebørn og Nørager børnehave gælder det, at der er vurderet mindre end 5 børn med 5 års vurderingen. Ud over analyse af de samlede resultater giver de systematiske sprogvurderinger også daginstitutioner og skoler mulighed for at følge et barns sproglige udvikling gennem sprogvurderingerne. Barnets historik i forhold til tidligere resultater i sprogvurderingen vil komme til at fremgå af resultatrapporterne, som udskrives på barnet, efter sprogvurderingen er foretaget. Støtte Formålet med den pædagogiske støtte er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos børn med særlige behov. Kommunen skal sikre støtteforanstaltninger til de småbørn, der har behov herfor. Det lovmæssige grundlag for støtten findes fire forskellige steder i lovgivningen. Lov om social service, sundhedsloven, dagtilbudsloven og folkeskoleloven. Den specialpædagogiske bistand i tilrettelægges på flere måder. Specialpædagogisk støtte/inklusionsstøtte i institutionerne varetages af to teams, et

6 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler team i øst - Inklusionsteam Øst og et team i vest - Specialteam vest. De to teams er i øjeblikket i gang med at implementere en ny organisering af støtten, således at der bliver fokus på forebyggende og foregribende indsats i institutionerne. Derfor visiteres i højere og højere grad til inklusionsstøtte til institutionerne, så de kan løse opgaven og ikke som støtte, der er øremærket til enkeltbørn. Visitation til støtte til institutionen og til enkeltbørn foregår ved ansøgning til de to teams, hvorefter der udfærdiges en kontrakt for indsatsen. Desuden gives også specialpædagogisk bistand fra PPR i form af råd og vejledning til forældre og andre, der udøver omsorg for barnet, i form af særlige pædagogiske hjælpemidler samt i form af undervisning og træning af barnet. På baggrund af forsøg med nye forebyggelsestiltag og foregribende indsatser i dagtilbuddene med hjælp fra specialpædagogerne, kan der allerede registreres et fald i støtte til enkeltbørn i institutionerne. Tabel 1: Støtte til enkeltbørn i dagtilbud Støtte i dagtilbud Antal nyvisiterede enkeltbørn Antal revisiterede enkeltbørn I alt August 2012 17 31 48 Februar 2013 10 23 33

7 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Kvalitet i skoler I dette afsnit stiller vi skarpt på kvaliteten i vores skoler. Vi analyserer elevernes læseresultater, karakterer og nationale test. Desuden gennemgår vi antallet af elever der modtager specialundervisning samt analyserer mulige årsager hertil. Læseresultater Ifølge s handleplan for læsning er det et mål, at 90 % af eleverne i 1.klasse læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, let tekst. Efter 2. klasse skal mere end 90 % af eleverne opnå dette. Eleverne i 1. og 2. klasse deltager i en læseprøve i slutningen af skoleåret. I 1. klasse hedder den OS64 (ord-stillelæsning med 64 ord) og i 2. klasse hedder den OS120 (ord-stillelæsning med 120 ord). Prøverne giver et fingerpeg om, hvor sikre elevernes ordlæsefærdigheder er. De to læseprøver tages i de fleste kommuner i Danmark, og i 2010 blev der indsamlet resultater fra hele landet. Vi har således et landsgennemsnit, vi kan sammenligne resultatet med. Opgørelse Ved læseprøven registreres hastigheden (hvor hurtigt læser eleven ordene) og rigtigheden (hvor mange ord læser eleven rigtigt). Resultaterne kan opgøres i 3 overordnede kategorier: Hurtige og sikre læsere I denne kategori er både de elever, som læser ordene umiddelbart og de elever, som kan læse mange af ordene umiddelbart, men som også skal bruge en angrebsteknik en gang imellem (fx stave et ord). Eleverne her har relevante og sikre angrebsteknikker. Langsomme men sikre læsere I denne kategori er de elever, som læser ordene rigtigt, men det går meget langsomt. Elevernes angrebsteknikker er ikke så automatiserede. Usikre læsere I denne kategori er de elever, som kan have et meget stort tidsforbrug, eller som læser meget hurtigt med mange fejl. Elevernes læsefærdigheder er meget mangelfulde.

8 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Læseresultater for 1. og 2. klasse Læseresultatet for 1. klasse fortsætter den positive udvikling. Det er for første gang bedre end landsgennemsnittet i 2010, og det er tæt på at opfylde målene i handleplanen for læsning. Her vil eleverne i kategorierne Hurtige og sikre læsere og en del elever i kategorien langsomme men sikre læsere kunne læse en alderssvarende let tekst, som er målet for 1. klasse. Læseresultaterne for 2. klasse har en positiv udvikling hen over årene, men de opfylder ikke målene i handleplanen for læsning endnu. Figur 4. Læseresultatet for 1. klasse, OS64 sammenlignet med landsgennemsnittet, 2010 OS64-1. klasse Hurtige og sikre læsere Sikre men langsomme Usikre 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 15 16 69 Norddjurs 2010 9 10 9 11 15 17 14 12 76 73 77 77 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 Norddjurs 2013 DK 2010

9 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Figur 5. Læseresultat for 1. klasse, OS64 fordelt på skoler samt gennemsnit i Norddjurs 2013 OS64-1. klasse 2013 3 4 0 3 9 13 Sikre og hurtige Sikre men langsomme Usikre 13 13 16 11 9 9 9 24 9 9 14 12 21 29 28 35 93 83 91 78 41 58 73 61 82 71 77 Figur 6. Læseresultatet for 2. klasse, OS120 sammenlignet med landsgennemsnittet fra 2010. OS120-2. klasse Hurtige og sikre læsere Sikre men langsomme Usikre 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 17 21 17 17 62 60 65 Norddjurs 2007 23 18 20 16 11 14 12 Norddjurs 2008 Norddjurs 2009 24 56 Norddjurs 2010 18 20 19 67 69 67 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 Norddjurs 2013 13 75 DK 2010

10 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Figur 7. Læseresultatet for 2. klasse, OS120 fordelt på skoler samt gennemsnit i Norddjurs, 2013 OS120-2. kl. 2013 sikre og hurtige sikre men langsomme Usikre 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5 15 13 16 73 79 21 29 21 7 57 64 4 21 75 12 22 21 17 61 67 27 27 46 8 23 69 21 14 19 24 67 55 Læseresultater på mellemtrinnet For at følge elevernes læseresultater på mellemtrinnet tages læseprøven LÆS5 med eleverne i 5. klasse. Der er to tekster i denne læseprøve, Uroksen og Malmbanen. De er af forskellig sværhedsgrad. Malmbanen er fx en svær tekst for aldersgruppen. Ved afprøvning af ca. 500 elever fra forskellige skoler i DK i 2000 havde 32 % usikker forståelse i denne læseprøve. Da vi ikke har et aktuelt landsgennemsnit at sammenligne eleverne i Norddjurs med, skal testen blot bruges til at se, om vi ligger over gennemsnittet for 2000, og om resultaterne forbedres hen over årene. Opgørelse Ved læseprøverne til 5. klasse registreres elevens læsehastighed, og hvor mange svar eleven løser rigtigt i opgaver undervejs. Resultatet siger noget om elevernes læseforståelse.

11 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler God forståelse Eleverne her har god læseforståelse, de læser enten med et hurtigt, jævnt eller langsomt tempo. Nogenlunde god forståelse Eleverne her læser med nogenlunde god forståelse, de læser enten med et hurtigt, jævnt eller langsomt tempo Usikker læseforståelse Eleverne her læser med usikker læseforståelse. De læser enten med et hurtigt, jævnt eller langsom tempo

12 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Figur 8. Læseresultater for 5. klasse, LÆS5 Uroksen sammenlignet med landsgennemsnittet fra 2000 LÆS5 Uroksen God læseforståelse Nogenlunde god Læseforståelse Usikker læseforståelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18 19 20 14 22 32 23 26 30 36 58 60 50 50 41 Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 Norddjurs 2013 DK 2000 Der er ikke tegn på en positiv udvikling af elevernes læsefærdigheder på mellemtrinnet målt med læseprøven LÆS5. Figur 9. Læseresultater for 5. klasse, LÆS5 Malmbanen sammenlignet med landsgennemsnittet fra 2000 LÆS5 Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde god Læseforståelse Usikker læseforståelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 40 39 37 41 32 25 25 25 27 27 36 35 35 32 43 Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 Norddjurs 2013 DK 2000

13 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Læseresultater ved Folkeskolens Afgangsprøve Læseresultaterne for de ældste elever følger i nogen grad gennemsnittet for danske skolelever. Resultaterne i Norddjurs har en tendens til at ligge under gennemsnittet. Der er ikke sket en positiv udvikling i læseresultater for de ældste elever i den periode, der har været arbejdet med Handleplanen for læsning. Figur 10. Resultater i Folkeskolens Afgangsprøver sammenlignet med landsgennemsnittet i perioden 2008-2012 7 6 5 4,7 5 6 6,1 5,9 6 5,9 6,5 4 3 ND DK 2 1 0 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 Folkeskolens Afgangsprøver I dette afsnit analyseres elevernes resultater i Folkeskolens Afgangsprøver (FSA). Resultaterne fra 9. klasse vurderes ud fra en sammenligning af karaktergennemsnittet i, gennemsnittet i Region Midtjylland og landsgennemsnittet i skoleåret 2011/2012. Det er tallene fra 2011/2012, der vurderes og ikke tallene for skoleåret 2012/2013, fordi landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 endnu ikke er offentliggjort. Det kan altid diskuteres, hvorvidt det er relevant at sammenligne lokale resultater med et landsgennemsnit ikke mindst, når der er tale om et landsgennemsnit, der ikke er renset for socioøkonomiske faktorer. I sidste års kvalitetsrapport 2 analyserede vi derfor også data omkring skolernes undervisningseffekt, idet undervisningseffekten netop tager højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund. Analysen byggede på KORAs beregninger af undervisningseffekten. I dette års rapport har det ikke været muligt at inddrage undervisningseffekten, fordi KORA endnu ikke har opdateret beregningerne med de nyeste data. Skole- og dagtilbudsafdelingen er dog i kontakt med KORA vedrørende en opdatering, og en sådan vil blive præsenteret for børne- og ungdomsudvalget, så snart den foreligger. 2 Undervisningseffekterne indgik ikke i den oprindelige Kvalitetsrapport for 2012, der blev fremlagt for Børne- og Ungeudvalget i oktober 2012. Undervisningseffekterne blev fremlagt i et særskilt notat efterfølgende som bilag til rapporten. Dette skyldes, at KORA ikke havde opdateret beregningerne af undervisningseffekterne i oktober måned.

14 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler I undervisningsministeriets databank er der også mulighed for at få karakterudtræk, der tager højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund, hvilket ministeriet kalder den socioøkonomiske reference. Vi har dog valgt ikke at anvende disse udtræk, idet ministeriet i deres beregninger af den socioøkonomiske reference ikke korrigerer for det empiriske forhold, at elever, der modtager specialundervisning i 9. klasse, generelt får lavere karakterer end elever, der ikke modtager specialundervisning. Ligeledes korrigerer ministeriet ikke for den såkaldte kammerateffekt, der henviser til det forhold, at elever på socioøkonomisk stærke skoler generelt får højere karakterer, end deres individuelle sociale baggrund i første omgang tilsiger, og at elever på socialt svage skoler generelt får lavere karakterer, end deres individuelle sociale baggrund tilsiger. På den baggrund mener vi ikke, at ministeriets beregninger giver et reelt billede af, hvilken betydning elevernes sociale og økonomiske forhold har for deres karakterer. Derfor står vi i dette års udgave af Kvalitetsrapporten kun med de rene karakterer, som analyseres i det følgende.

15 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Resultater i 9. klasse (FSA) Karakterne inden for danskfaget er gengivet i figur 1 nedenfor fordelt på Norddjurs Kommune, Region Midtjylland og landsgennemsnittet. Sammenligningen viser, at ligger: - på linje med regionen og landsgennemsnittet i mundtlig dansk - lavere end regionen og landsgennemsnittet i læsning (0,6 karakterpoint lavere) - lavere end regionen og landsgennemsnittet i retskrivning (1,1 karakterpoint lavere) - lavere end regionen og landsgennemsnittet i skriftlig dansk (0,5 karakterpoint lavere) - lavere end regionen og landsgennemsnittet i dansk orden (0,6 karakterpoint lavere) Figur 11. Karaktergennemsnit i Folkeskolens Afgangsprøver i 9. klasse i skoleåret 2011/2012 fordelt på, Region Midtjylland og landsgennemsnittet 8 Norddjurs 2011/2012 Region 2011/2012 DK 2011/2012 7 7,3 7,3 7,4 6 5 5,9 6,5 6,5 6,5 6,5 5,4 5,8 6,3 6,3 5,3 5,9 5,8 4 3 2 1 0 Dansk Læsning Dansk Retskrivning Dansk Skriftlig Dansk Orden Dansk Mundtlig Kilde: Undervisningsministeriet

16 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Figuren viser med stor tydelighed, at vores lokale karaktergennemsnit er noget lavere end både gennemsnittet i regionen og landsgennemsnittet, med undtagelse af dansk mundtlig. I sidste års rapport lå kommunens resultater i langt størstedelen af danskfaget på linje med eller over landsgennemsnittet, og derfor er skole- og dagtilbudsafdelingen opmærksom på, om denne tilsyneladende negative tendens fortsætter. Undtagelsen fra ovenstående er som nævnt karakterne i dansk mundtlig, hvor kommunens resultater er på højde med regionen og landet som helhed. Dette er særligt positivt set i lyset af, at kommunens resultater i netop dansk mundtlig var 0,5 karakterpoint lavere end landsgennemsnittet i sidste års rapport. Den forskel synes således udlignet.

17 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Karakterne i de øvrige bundne prøvefag matematik, fysik/kemi og mundtlig engelsk er gengivet i figuren nedenfor. Sammenligningen mellem, regionen og landsresultatet viser her, at ligger: - stort set på linje med regionen og landsgennemsnittet i fysik/kemi og mundtlig engelsk - lavere end regionen og landsgennemsnittet i matematiske færdigheder (hhv. 1,2 og 0,5 karakterpoint lavere) - lavere end regionen og landsgennemsnittet i matematisk problemløsning (hhv. 0,7 og 0,5 karakterpoint lavere) Figur 12. Karaktergennemsnit i Folkeskolens Afgangsprøver i 9. klasse i skoleåret 2011/2012 fordelt på Norddjurs kommune, Region Midtjylland og landsgennemsnittet 9 Norddjurs 2011/2012 Region 2011/2012 DK 2011/2012 8 7 6 5 6,5 7,7 7 5,8 6,5 6,3 6,1 6,2 6,3 7,1 7,2 7,4 4 3 2 1 0 Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning Fysik/kemi Engelsk Mundtlig Kilde: Undervisningsministeriet

18 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Sammenlignet med sidste års rapport kan der i lighed med danskfaget - spores en mulig begyndende negativ tendens i kommunens resultater i matematik. I sidste års rapport var kommunens resultater i matematiske færdigheder og matematisk problemløsning på linje med landsgennemsnittet, hvilket ikke er tilfældet i år. Med hensyn til fysik/kemi og mundtlig engelsk er forskellen mellem kommunens og landsresultaterne er stort set den samme som sidste år. Samlet set er det således et opmærksomhedspunkt i skole- og dagtilbudsafdelingen, at den mulige begyndende negative tendens i såvel dansk og matematik ikke fortsætter i de kommende år. De enkelte skolers gennemsnit for skoleåret 2011/2012 og 2012/2013 er samlet i Bilag 1 til rapporten.

19 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Resultater i 10. klasse (FSA) Resultaterne fra 10. klasse i skoleåret 2012/2013 er samlet i tabel 2 for henholdsvis 10. klasses center Djursland og for 10. klasse på Auning skole. I forbindelse med gennemgangen af disse resultater vil der ikke blive foretaget en sammenligning med landsgennemsnittet som ovenfor. Det skyldes, at 10. klasse er et frivilligt skoleår, og dermed er prøverne også frivillige. En sammenligning med landsgennemsnittet vil derfor ikke give mening, fordi sammenligningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt. I nogle år kan der på landsplan være mange elever, der vælger at gå til prøverne, mens der i andre år kan være en mindre andel og dette kan igen variere på de enkelte skoler og 10. klasses centre rundt i landet. Ligeledes kan der på de forskellige skoler og centre være en forskellig fordeling af, hvorvidt det eksempelvis typisk er de stærkeste elever, som deltager i prøverne, eller om det er en mere blandet gruppe. Nedenfor fremstilles karakterne således blot i deres rene form uden nærmere analyse. Tabel 2: Karaktergennemsnit i, obligatoriske fag i 10. klasse i skoleåret 2012/2013 Dansk Dansk Matematik Matematik Engelsk Engelsk Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig 10. KCD 5,6 5,8 3,7 4,3 5,0 6,3 Auning skole 6,7 8,1 5,2 7,7 6,1 7,7 Kilde: Undervisningsministeriet. Resultater i specialklasserækker og specialskole Ifølge oplysninger fra skolerne, har der i år ikke været elever til afgangsprøve i Auning. På Kattegatskolen og Allingåbroskolen har alle afgangselever deltaget i hele folkeskolens afgangsprøve eller i et eller dele af afgangsprøverne. Det er stadig et fokus at øge antallet af elever fra disse specialklasser, der tager afgangsprøve. Elevernes karaktergennemsnit indgår i skolernes samlede karaktergennemsnit.

20 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Nationale test Resultaterne af de nationale test må ikke offentliggøres men kan på kommunalt niveau og på skoleniveau udleveres til kommunalbestyrelsens medlemmer. Dette er en konsekvens af, at de nationale test som udgangspunkt er fortrolige. Det står dog i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter, at de skal indgå i det grundlag, som kommunalbestyrelsen baserer sine vurderinger af kommunens skolevæsen på. Kravet om fortrolighed knytter sig til det forhold, at kvalitetsrapporten skal offentliggøres på internettet. Fortrolige oplysninger om testresultaterne kan således ikke indgå i selve kvalitetsrapporten, da denne skal offentliggøres på Norddjurs Kommunes hjemmeside. I skoleåret 2012/2013 har et stort antal elever fra forskellige årgange gennemført de nationale test i fagene dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, geografi og biologi. Et pædagogisk værktøj De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev (et redskab til mere kvalificeret undervisningsdifferentiering). Til hver enkelt delopgave i de nationale test i alle fag er der knyttet nogle sværhedsniveauer, som skematisk ser således ud: Tabel 3: Skematisk oversigt over sværhedsniveauer Sværhed (opgave) Sværhed/dygtighed Skala fra 1-100 Dygtighed (elevresultat) Meget let 1-10 1: Klart under middel Let 11-35 2: Under middel Middelsvær 36-65 3: Middel Svær 66-90 4: Over middel Meget svær 91-100 5: Klart over middel Forældre og elever får tilbagemeldinger på 1-5 skalaen og lærerne har adgang til 1-100 skalaen. Sværhedsniveauet er udregnet ud fra afprøvning af opgaverne på ca. 700 elever.

21 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler I forhold til læseresultaterne skal det bemærkes, at disse ikke inddrager tid som en faktor for at vurdere resultaterne. En elev, som er længe om testen, kan få det samme resultat som en hurtig elev. Den enkelte lærer har dog adgang til at se på den enkelte elevs tidsforbrug. Det skal også bemærkes, at de nationale test i dansk læsning tegner et billede af, hvad elever i 2,. 4., 6. og 8. klasse kan og ved inden for centrale områder, men kun områder som er velegnede til en it-baseret testform. Af andre forhold, der påvirker testresultaterne skal det nævnes, at eleverne gerne må bruge oplæsningsprogram, hvis de er vant til at bruge dette redskab/hjælpemiddel i det daglige arbejde. Det er udelukkende læreren, der vurderer dette, og det bliver blot noteret til eget brug, og forældrene bliver orienteret om det på kommunalt niveau må det ikke fremgå. Det betyder, at hvis nogle skoler er omhyggelige og hurtige til at tilbyde eksempelvis CD-ord, så vil det givet resultere i bedre læseresultater i forhold til skoler, der ikke tilbyder dette hjælpemiddel. Resultaterne af de nationale test er opgjort i et fortroligt dokument, der er forelagt børne- og ungdomsudvalget.

22 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Specialpædagogisk bistand I 2012 blev reglerne om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ændret. Den specialpædagogiske bistand omfatter nu støtte til elever i specialklasser og specialskoler samt elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni undervisningstimer (á 60 min) ugentligt. Specialundervisningen skal give børn med særlige undervisningsmæssige behov mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn. Specialundervisning er et redskab til at imødekomme, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Det er vigtigt at undgå, at de særlige behov fører til, at forventningerne til børnene sænkes, eller at børnene ikke er en del af et fællesskab. Derfor har vi i bl.a. fokus på at eleverne i videst muligt omfang gennemfører nationale tests og modtager undervisning med henblik på at kunne gennemføre en afgangsprøve med inddragelse af de hjælpemidler, der er til rådighed. Flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning, samtidig med at elevernes faglige resultater forbedres, og deres trivsel fastholdes. Omstillingen kræver en stor forandringsproces væk fra to parallelle systemer hen imod et fælles tilbud, hvor der samarbejdes og videndeles på tværs af det almene og

23 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler det specielle. Den proces kræver, at kompetencer og viden udvikles og udnyttes på en ny måde. I er specialtilbuddene organiseret i kompetencecentre med henblik på, at almenskolen kan få del i den viden og de kompetencer, som disse steder rummer. Det kan nu konstateres, at specialklasserækkerne i højere grad videndeler på egen skole end tidligere, men der er fortsat behov for at udvikle mulighederne for at benytte denne videndeling på skoler, der ikke har specialtilbud samt i forhold til at benytte videnspersoner fra Djurslandsskolen, idet denne del af kompetencecentertanken endnu ikke er effektivt implementeret og faktisk har stået meget stille. Forum for Specialundervisning genoptager nu kompetencecenterindsatsen med henblik på at øge samarbejdet mellem specialtilbud og almentilbud. Der har gennem det seneste år været fokus på, at flere elever i specialklasserækkerne og i specialskolen skal tage afgangsprøve i et eller flere fag samt gennemføre de nationale test. Forskning viser, at antallet af elever i specialklasser, der tager afgangsprøver er for lavt, samt at man generelt har været for tilbageholdende med at sende disse elever til prøve. Indhold i næste års rapport Kvalitetsrapporten for 2014 har formentlig et andet indhold på en række punkter. I folkeskolereformen er der således opstillet fire operative resultatmål for udviklingen i elevernes faglighed og trivsel. Disse mål er: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges. Målene 1-3 trækker på data fra de nationale test i dansk og matematik, mens mål 4 trækker på en række obligatoriske indikatorer for elevernes trivsel. De fire resultatmål bliver opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev, og de bliver et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle i niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og trivsel. Derfor vil resultaterne naturligvis også indgå i den kommende kvalitetsrapport. Ud over de opstillede resultatmål lægges der i folkeskolereformen også op til en nytænkning af Kvalitetsrapporten: Der udformes en Kvalitetsrapport version 2.0, som i højere grad kan fungere som et målog resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporterne skal udformes, så kommunerne kan anvende dem som ledelsesinformation og som grundlag for fx at udforme resultatkontrakter med skoleledere (Folkeskolereformen, side 27). Sideløbende med de kommende nationale tiltag i forhold til Kvalitetsrapporten, så vil der også komme et nyt kommunalt indslag. I næste års rapport indgår der således data

24 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler omkring medarbejdernes trivsel på dagtilbuds- og skoleområdet. Trivslen måles og analyseres i forhold til, hvordan: medarbejderne oplever og profiterer af teamsamarbejdet herunder udviklingen af fag- og it-didaktiske kompetencer i teamet, kommunikationen i teamet, sparringen med ledelsen osv. medarbejderne oplever og profiterer af samarbejdet med de faglige vejledere Teamsamarbejde, fag- og it-didaktisk kompetenceudvikling samt brug af faglige vejledere er valgt som omdrejningspunkt for trivselsmålingerne, fordi disse elementer spiller en central rolle i at skabe høj kvalitet i vores dagtilbud og skoler, jf. politikkerne på området.3 Det er derfor også afgørende, at medarbejderne trives i teamsamarbejdet og i samarbejdet med de faglige vejledere, samt at de oplever at deres fag- og itdidaktiske kompetencer styrkes. Denne undersøgelse af medarbejdertrivslen har således et forholdsvist smalt sigte, og udgør derfor ikke en hel psykisk arbejdspladsmiljøvurdering (APV). Dataene om medarbejdertrivslen indsamles via et digitalt spørgeskema, som alle medarbejdere besvarer én gang årligt. 3 På skole- og dagtilbudsområdet er der tre kommunalt besluttede politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring og Politik for folkeskolens 7.10. årgang.

Bilag 1. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse FSA, 2011/2012 og 2012/2013 (foreløbige) fordelt på skoler Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. kl. (FSA) fordelt på kommune 2011/12 Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Naturfag Læsning Mundtlig Orden Retskrivning Skriftlig Mundtlig Praktisk/ mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Landsgennemsnit 6,5 7,4 5,8 6,5 6,3 7,4 6,3 6,3 7 6,5 Norddjurs 5,9 7,3 5,3 5,4 5,8 7,1 6,1 5,8 6,5 Allingåbroskolen 5,3 7,8 4,7 4,8 5,3 7,3 6,7 5,6 6,1 Auning Skole 5,7 7,2 6 5,9 5,6 6,6 7,3 5,7 6,3 Distrikt Vestre/Voldby 6,4 8,3 5,6 6 5,7 7,1 6,2 6,1 6,3 Norddjurs 4,3 6,3 4,2 3,4 5,6 3,8 2,2 3,6 Ungdomsskole Skolebakken 5,5 6 5,7 4,4 5,7 7 5,2 5,2 5,7 Ørum Skole 5,6 7 4,6 4,5 4,8 6,7 5,4 5,5 6,5 Åboulevarden 5,9 6 6,4 5,4 5,5 7 4,4 5,2 6,2 Praktisk/ mundtlig

26 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Bilag 1. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse FSA, 2011/2012 og 2012/2013 (foreløbige) fordelt på skoler Foreløbige 2012/2013 Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Naturfag Læsning Mundtlig Orden Retskrivning Skriftlig Mundtlig Praktisk/ mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Landsgennemsnit Norddjurs 5,65 7,21 5,75 5,86 6,97 5,89 5,48 6,21 10 Auning Skole 5,39 7,47 5,71 6,09 6,94 6,47 4,97 6,04 Distrikt Vestre/Voldby 6,14 7,69 5,93 5,96 6,62 6,33 6,58 6,1 Norddjurs 2,29 4,63 1,71 1,25 5,4 2,25 2,75 Ungdomsskole Ørum Skole 4,98 6,84 5,05 5,36 7,06 3,54 5,1 7,02 Åboulevarden 6,13 6,92 6,43 6,27 7,33 5,85 5,59 6,66 Praktisk/ Mundtlig