Læreplaner for vuggestuen Østergade



Relaterede dokumenter
Læreplaner for børnehaven Østergade

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Vuggestuens lærerplaner

Læreplan for Selmers Børnehus

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Den pædagogiske læreplan

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Barnets alsidige personlige udvikling

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Pædagogiske læreplaner.

Alsidige personlige kompetencer

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Læreplan for vuggestuegruppen

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Den voksne går bagved

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogiske læreplaner

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Kulturelle udtryksformer

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Transkript:

Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved, at komme på arbejde. Det er vigtigt, at forældre tør komme til personalet, hvis der opstår problemer. Forældrene skal trygt kunne overlade deres børn til personalet i vuggestuen, og stole på, at vi tager os godt af deres børn. Samtidig er det vigtigt, at vi er loyale overfor den enkelte familie. Trygheden for børnene er, at vi er tydelige voksne, at vi i situationer går foran for at vise vejen, og at børnene altid ved, hvor de har os. - Tillid: Det er vigtigt, at forældrene tror på, at der bliver taget godt vare på deres børn når de opholder sig i vuggestuen. Vi som personale skal have tillid til hinanden, og børnene skal have tillid til os voksne. Vi som ansatte skal have tillid til forældrene og tro på, at de kommer til os, hvis der er forhold omkring børnene, som er vigtig for os at vide. Det er vigtigt for os med gensidig tillid mellem børn, voksne og forældre, da dette giver grundlag for udvikling, åbenhed og glæde. - Omsorg: Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om børnenes basale behov. Men vi bliver også i stand til, gennem kendskab til det enkelte barn, at opfylde det enkelte barns behov både psykisk og fysisk. 1

- Nærvær: Det er vigtigt, at man er nærværende i samværet med børnene, og at vi lytter og anerkender deres behov. - Respekt. Det er vigtigt, at vi accepterer, at vi alle er forskellige, og at tingene kan gøres på forskellige måder. Vi vil respektere det enkelte barn, som det er. Vi ønsker gensidig respekt i institutionen. Disse grundværdier gør, at vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik og de 5 grundværdier er fundamentet for vores læreplaner. I august 2004 trådte loven om læreplaner i daginstitutioner i kraft. Derfor skal der udarbejdes læreplaner i alle institutioner for følgende 6 områder. - Barnets alsidige personlige udvikling - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier Vores vuggestue ligger et centralt sted med mulighed for mange forskellige aktiviteter. I nærområdet har vi skov, strand, bibliotek, teater og museum. Så der er rig mulighed for, at udforske omverdenen og komme omkring de 6 temaer i læreplanen. 2

Barnets alsidige personlige udvikling: - Har selvværd - Har selvtillid - Lærer at sige til og fra - Er selvstændig - Øver sig i at blive selvhjulpne Her arbejder vi ud fra vores værdigrundlag, da vi mener, at tryghed, tillid, omsorg, nærvær og respekt er med til, at give det enkelte barn selvværd og selvtillid. Vi mener, at det er vigtigt, at barnet møder positive og anerkende voksne for, at kunne udvikle sig personligt. Vi opretholder barnets kompetencer, så det barnet selv kan, skal det selv. Vi vil som voksne hjælpe børnene med, at sætte ord på deres følelser, behov og hjælper dem med, at løse konflikter. 3

Sociale kompetencer: - Får en forståelse for de sociale spilleregler, og lærer at begå sig indenfor vuggestuens normer, som er at behandle hinanden med respekt. - Lærer at sige til og fra, og opdager egne og andres grænser. - Lærer at danne relationer. Hvis børnene overskrider de sociale spilleregler, vil vi bruge en anerkendende pædagogik, hvor børnene vil få sat ord på situationen, og få fortalt hvad man ellers kunne have gjort. Vi vil være nærværende og hjælpe barnet med, at sætte ord på deres følelser og de ting de oplever. Vi vil støtte børnene i, at danne relationer til hinanden, ved at lege, lave fælles aktiviteter og få fælles oplevelser. 4

Sprog: - Færdes i et sprogligt miljø, som er stimulerende og udviklende. - Udvikler et ordforråd, sprogforståelse og en alderssvarende udtale. - Lærer at udtrykke sig både verbalt og nonverbalt. Vi vil have meget fokus på sproget i vores daglige aktiviteter. Vi vil læse bøger, se på billeder, synge sange, rim og remser, fortælle hvad vi ser og sætte ord på vores handlinger. Vi voksne er rollemodeller, der er tydelige i både verbal og nonverbal kommunikation. Vi vil tale langsomt og på børnenes niveau. Vi er nærværende og giver barnet tid og rum til, at udtrykke sig verbalt og nonverbalt i sit eget tempo. 5

Krop og udtryksformer: - Bliver kropsbevidste. - Får lyst til at bruge kroppen. - Får styrket grov og fin motorik. - Får udfordret deres sanser. - Spiser sundt og varieret. Vores fysiske rammer inde og ude giver mulighed for forskellige udfoldelser, som giver barnet lyst, at bruge kroppen. Vi vil klistre, tegne og lave perler, da dette er med til at styrke børnenes finmotorik. Vi vil tage på ture til skov, strand mm så børnene får mulighed for, at bruge sanserne. Vi vil være ude hver dag. Vi har madordning som består af sund varieret kost. Når barnet er klar, vil vi pottetræne. 6

Natur og naturfænomener: - Får nogle gode oplevelser og bliver nysgerrige på naturen. - Oplever de forskellige årstider. - Lære at respektere dyr og naturen. - Får kendskab til de 4 elementer (vand, jord, ild, luft). Vi som voksne er interesserede og gode til, at give børnene nogle oplevelser i naturen. Vi har vores daglige gang i naturen i al slags vejr. Vi følger naturens skift og taler om det. Vi vil støtte børnene i, at være undersøgende i naturen, ved selv at være nysgerrig og undersøgende i naturen. Vi vil snakke børnene om de forskellige dyr og insekter, vi møder på vores gåture rund i området. 7

Kulturelle udtryksformer: - Får kendskab til de traditioner, som er i vores kultur. - Får kendskab til teater, musik, billedkunst og børnelitteratur. - Udvikler deres fantasi. - Får kendskab til eventyr. Vi vil holde de danske traditioner og lave aktiviteter på børnenes niveau. Vi tager i teater et par gange om året. Vi tager ofte på biblioteket. Vi hører musik. Vi vil læse forskellige eventyr. Vi vil læse bøger der er med til, at sætte børnenes fantasi i gang. Vi vil som voksne indleve os i børnenes fantasi, og være medspillere i deres leg. 8

Børn med særlige behov: Vi ønsker at: - Børn med særlige behov bliver integreret i børnegruppen og bliver en del af fællesskabet. - Børn med særlige behov får øget opmærksomhed og støtte. - Der er et udvidet forældresamarbejde. Vi skal som voksne være rummelige, understøtte børnenes styrkesider og undgå fokusere på svagheder ved barnet. Samtidig skal vi sikre os, at barnet ikke udelukkes fra fællesskabet, og derfor skal barnet som udgangspunkt altid deltage i gruppens aktiviteter. Aktiviteterne tilpasses barnets forudsætninger. Vi skal være opmærksomme på at støtte, guide og aflæse barnet, så vi sikrer, at det udvikler sig aldersvarende. Vi skal inddrage forældrene og hvis nødvendigt indkalde til samtale. Vi kan søge støttetimer til det enkelte barn. Det er vigtigt, at skabe rum og forståelse for børn, der er anerledes, eller som skal have mere omsorg, og skal mødes med mere rummelighed end andre børn. Vi skaber, de rammer børn agerer under og ved, at udvise forståelse for og anerkendelse af barnet, gør vi en forskel. 9

Dokumentation. I vuggestuen bruger vi dokumentation for, at synliggøre praksis og dermed understøtte de valgte metoder i læreplanen. Daglig information: Vi skriver om dagens gang på whiteboard tavle. Billeder: Vi tager billeder, når vi er på ture, aktiviteter og øjeblikssituationer. Billederne bruger vi til hjemmesiden, børnenes mapper og almen dokumentation. Billederne kan også være grundlag for dialog mellem forældre, pædagog og barn. Fremstillinger i forskellige materialer: Vi udstiller vores kreativiteter på vægge, vinduer, loft osv. Bagefter kommer det i barnets mappe eller med hjem. Barnets bog: Barnet får en mappe når det starter i vuggestuen, som personalet løbende sætter tegninger, billeder osv. Ind i. Barnet får mappen med hjem, når det starter i børnehaven. Nyhedsbrev: Hver måned får barnet et nyhedsbrev med hjem, i det orienteres der om den kommende måneds aktiviteter og andre praktiske ting. 10

Evaluering: Alle arrangementer og aktiviteter bliver evalueret på det månedlige personalemøde, ud fra spørgsmålene: var det godt/ikke godt? Hvad kan vi gøre anderledes? Hvad har vi lært? Hvad har børnene lært i forhold til de opstillede mål i læreplanerne? Evaluering foregår desuden i høj grad løbende som dialog mellem børn, forældre og kollegaer. 11