Langeskovs identitet anno 2011 Undersøgelse og rapport udarbejdet af Østfyns Museer for Kerteminde kommune December 2011
Langeskovs identitet anno 2011 Denne undersøgelse er udarbejdet af Østfyns Museer på bestilling fra Kerteminde kommune afdelingen Plan og Geodata under Miljø- og Kulturforvaltningen. Kommunens ønske med undersøgelsen er at få tegnet et billede af Langeskovs identitet anno 2011, som derved også er blevet rapportens titel. Undersøgelsen har søgt svar på, hvordan Langeskovs indbyggere opfatter og oplever den by, de bor i, og hvad de har af ønsker til udvikling af byen. Undersøgelsen indgår som et led i en helhedsplan for udviklingen af Langeskov. Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 400 tilfældigt udvalgte borgere over 14 år i Langeskov. Det anvendte spørgeskema samt introduktionen om baggrunden for undersøgelsen, som alle respondenter blev præsenteret for, er vedlagt som bilag. Telefoninterviewene er gennemført af Ninna Stenstrup Rasmussen og Rasmus Jørgensen, Østfyns Museer, i perioden 2.-27. november 2011. Rapporten er udarbejdet af Rasmus Jørgensen. Indholdsfortegnelse 1. RESUME... 2 2. LIDT OM LANGESKOVS HISTORIE... 3 3. UNDERSØGELSESDESIGN... 4 4. DATA OM RESPONDENTERNE HVEM ER DE?... 6 4.1. TILFLYTNING TIL LANGESKOV HVORFOR BOSÆTTER FOLK SIG I BYEN?... 7 5. ARBEJDE, UDDANNELSE OG TRANSPORT...10 5.1. NYT TOGSTOP I LANGESKOV BETYDNING FOR PENDLINGEN... 12 6. TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF LANGESKOV...14 7. FORENINGSLIVET I LANGESKOV KENDSKAB OG BRUG...21 8. KULTUR OG SEVÆRDIGHEDER KENDSKAB OG BRUG...23 9. LANGESKOV EFTER KOMMUNALREFORMEN I 2007...26 BILAG: DET ANVENDTE SPØRGESKEMA...27 1
1. Resume På baggrund af analysen af undersøgelsens svar kan vi sige følgende opsummerende om byen Langeskov og dens indbyggere: Langeskov er en by, som folk kommer til i forbindelse med, at de skal købe bolig eller fordi, de har fået job. Særligt folk fra Odense er tiltrukket af at bosætte sig i Langeskov, bl.a. fordi husene er billigere her. Antallet af tilflyttere fra Odense retfærdiggør at betegne Langeskov som en udflytterby i forhold til den fynske hovedstad. To tredjedele af respondenterne er i arbejde eller under uddannelse. Mere end halvdelen af de, der er i arbejde, er beskæftiget som håndværkere, på kontor, indenfor sundheds-, pleje- og omsorgssektoren, som folkeskolelærere og som pædagoger. Hver tredje, der er i arbejde eller under uddannelse, har sit arbejds- eller uddannelsessted i Odense. Bilen er langt det mest foretrukne transportmiddel i forbindelse med pendling. Blandt respondenterne med tilknytning til arbejdsmarkedet kan en tredjedel forestille sig at benytte toget i forbindelse med pendling til arbejde eller uddannelse, når der som planlagt kommer et trinbræt i Langeskov. Dog kan færre end ti procent forestille sig at sælge bilen (eller en af dem) og i stedet benytte toget til transport. Respondenterne er generelt set overordentlig tilfredse med at bo i Langeskov. Blandt de ting de især sætter pris på, er indkøbsmulighederne i byen, nærmiljøet og det, at byen er et trygt lille samfund. De sætter pris på byens infrastruktur med bl.a. motorvejen, der gør det nemt at komme ud i landet, samt beliggenheden, hvor især nærheden til storbyen Odense fremhæves. Man orienterer sig ikke i særlig høj grad mod Kerteminde eller Munkebo. På negativsiden er oplevelsen af en forringet kommunal service de senere år, manglen på tilbud til unge og deraf følgende problemer med rodløse unge samt manglen på byliv og kulturtilbud. Hvad angår tilfredsheden med de ting, som Langeskov har at byde på, står især indkøbsmulighederne og mulighederne for at dyrke idræt og motion stærkt. På området dagligvarer står Langeskov så stærkt, at de store indkøbscentre i Odense SØ Rosengårdscentret og Bilka ikke udgør nogen trussel. Langeskov er en by med et rigt foreningsliv. Idrætsforeningerne står stærkest i bevidstheden hos respondenterne, og Langeskov Idrætsforening er den forening med flest medlemmer blandt respondenterne. Seks ud af ti respondenter dyrker sport eller motion. Den mest populære sportsgren er løb, som for de flestes vedkommende ikke foregår i foreningsregi, men på privat plan. De seværdigheder og kulturtilbud i Langeskov, som flest respondenter kender, er oldtidslandskabet Bytoften og biblioteket. Respondenterne er flittige biblioteksgæster, idet næsten halvdelen har været på biblioteket indenfor det seneste halve år. Cirka halvdelen af respondenterne har besøgt et museum eller en seværdighed på Fyn indenfor det seneste halve år, og Johannes Larsen Museet er det mest populære museum, idet det har været besøgt af mere end hver fjerde af de museumsbesøgende. To tredjedele af indbyggerne har været i biografen indenfor det seneste halve år, og biografbesøgene foregår i Odense. Mere end hver fjerde har været til et foredrag indenfor det seneste halve år Vores undersøgelse viser, at der i Langeskov er en massiv utilfredshed med forholdene, efter at den tidligere Langeskov kommune er blevet en del af Kerteminde kommune som led i kommunalreformen i 2007. Man synes, at politikere og offentligheden generelt fokuserer alt for meget på Kerteminde og glemmer Langeskov. Samtidig er man utilfreds med, at den nære kontakt til kommunen gennem kommunekontoret i Langeskov, er væk. 2
2. Lidt om Langeskovs historie Langeskov ligger i den sydligste ende af den nye Kerteminde kommune, der opstod ved sammenlægningen af Kerteminde, Munkebo og Langeskov kommuner ved kommunalreformen i 2007. Langeskov er med sine 4.023 indbyggere (pr. 1/1 2011) den mindste af de tre hovedbyer i kommunen (Kerteminde: 5.698 indbyggere, Munkebo: 5.611). 1 Langeskov er vokset op omkring landevejen tværs over Fyn, og allerede i 1679 blev Langeskov Kro dengang med navnet Tornskovkroen kongeligt privilegeret. 2 Fra midten af 1850 erne er byens udvikling tæt knyttet til udviklingen af infrastrukturen over Fyn. I forbindelse med anlæggelsen af jernbanen over Fyn i 1865 blev Langeskov stationsby. Det førte i de kommende år til, at byen voksede hastigt langs med landevejen over Fyn. Fra 1960 voksede byen meget kraftigt, særligt syd for jernbanen, og i perioden frem til årtusindskiftet tredobledes Langeskovs indbyggertal. Stationen blev lukket i 1972. 3 I stedet var det motorvejen over Fyn, Langeskovs politikere satsede på som motor for udviklingen af byen. Motorvejen blev påbegyndt i 1957 med en etape mellem Nyborg og Hjulby og færdiggjort i 1985 med den sidste etape mellem Langeskov og Korsebjerg. Ved at sikre sig arealer, så virksomhederne havde en nem adgang til motorvejen og derved forbindelseslinjerne videre ud i Danmark og Europa, gjorde kommunen det attraktivt at etablere virksomhed i Langeskov, og derfor har byen i dag mange arbejdspladser indenfor håndværk, industri og transporterhverv. 4 Luftfoto af Langeskov, 2011. Kortopslag fra Kerteminde kommunes hjemmeside, www.kerteminde.dk 1 Danmarks Statistik, Statistikbanken: www.dst.dk/statistikbanken: BEF44: Folketal pr. 1. januar fordelt på byer. 2 Erik Grove: Langeskov. Nutid, fortid og fremtid (2006), s. 56 3 Samme, s. 64 4 Samme, s. 41-43. Hertil: Langeskov byudvikling i Kerteminde kommunes Kommuneplan 2009-2021 på www.kerteminde.odeum.com 3
3. Undersøgelsesdesign Dataindsamlingen er foregået gennem telefoninterviews gennemført på baggrund af et spørgeskema, som respondenterne ikke på forhånd havde kendskab til. Som metode til at få borgerne i Langeskov i tale stod valget mellem at lave en skriftlig undersøgelse i form af et trykt spørgeskema, som blev sendt ud til respondenterne, eller at lave den mundtligt i form af telefoninterviews. Argumenter for og imod de to metoder blev drøftet. For den skriftlige løsning talte, at respondenterne ville have tid til at sætte sig stille og roligt ned og tænke over spørgsmålene og deres egne svar på dem, hvilket må forventes at give valide svar. Imod talte risikoen for, at folk simpelthen ikke fik udfyldt og returneret skemaet med en lav svarprocent til følge, heller ikke selvom vi i overvejelserne var indstillet på at forsyne folk med en adresseret og frankeret svarkuvert, så de ikke skulle have besvær og udgifter med at sende spørgeskemaet retur. Når valget faldt på den mundtlige metode med telefoninterviews, skyldtes det ikke mindst forventningen om en højere svarprocent. Hertil kom muligheden for i en dialog med respondenterne at sikre, at de dels forstod spørgsmålene rigtigt, dels at vi havde mulighed til at spørge til evt. uklare formuleringer eller andet fra deres side. Vi kunne lettere sikre os, at vi fik nuancerne i besvarelserne med. En ulempe er respondenternes manglende tid til at overveje deres svar, som kan give mere forhastede og dermed mindre valide svar. Rent omkostningsmæssigt regnede vi ikke med den store forskel mellem de to metoder. Det skal bemærkes, at spørgeskemaet indeholder enkelte spørgsmål, som ikke er blevet behandlet i den endelige analyse. Populationen er samtlige indbyggere i Langeskov by i alderen fra 14 år og opefter, i alt 3.295 personer. En liste over disse er stillet til rådighed af Kerteminde kommune. Når vi har valgt en aldersgrænse på 14 år, er det for at sikre, at respondenterne rent kognitivt er i stand til at forholde sig til de stillede spørgsmål, således at undersøgelsen giver brugbare svar. Når aldersgrænsen ikke er sat ved myndighedsalderen altså 18 år skyldes det, at vi også var interesseret i at få svar fra de helt unge om deres oplevelse og opfattelse af Langeskov samt deres ønsker til udvikling af byen. Som kommende vælgere og skatteydere er det væsentligt også at få belyst deres synspunkter i denne sammenhæng. Af populationen er der udtrukket en stikprøve på 12,5 % eller 1/8, i alt 412 personer. Udtrækningen er foregået tilfældigt ved, at der på en liste over hele populationen udtrukket fra Kerteminde kommunes registre er udvalgt hver ottende. Stikprøvens størrelse: 412 personer Gennemførte interviews: 216 personer, svarende til 52,4 % Antal der ikke ønskede at deltage: 141 personer, svarende til 34,2 % Antal, vi ikke har fået kontakt med: 51 personer, svarende til 12,4 % Flyttet fra Langeskov: 4 personer, svarende til 1 % Som det fremgår, har vi gennemført interviews med 216 personer. Hvert interview varede ca. 20 minutter, og ingen af respondenterne vægrede sig ved at svare på de stillede spørgsmål. Vi må konstatere, at antallet der ikke ønskede at deltage bl.a. er påvirket af, at der samtidig med denne undersøgelse blev igangsat en anden undersøgelse, som også indebar telefoninterviews med borgere i Langeskov. Vi har konstateret, at nogle af vores respondenter også er blevet ringet op i forbindelse med den anden undersøgelse. Det gælder ca. 10 personer, hvoraf nogle har takket nej til at deltage i vores undersøgelse med henvisning til, at de har deltaget i den anden. Andre har dog takket ja til at deltage i vores undersøgelse, selvom de også har været ringet op af det andet undersøgelseshold. I nogle tilfælde har det også været forskellige personer i samme husstand, der har været udvalgt. 4
Hvad angår de 51 personer, som vi ikke har fået kontakt med, så gælder det, at vi ikke på noget tidspunkt i løbet af den tid, undersøgelsen har stået på, har haft held til at træffe dem på trods af gentagne opringninger. I alle tilfælde har vi ved hjælp af internettelefonbøgerne www.krak.dk og www.degulesider.dk forsøgt at finde alternative telefonnumre (evt. mobilnumre) på de pågældende, som vi også har forsøgt os med. Hvad angår de fire fraflyttede, har enten de selv eller familiemedlemmer oplyst, at de er fraflyttet Langeskov by. Vi har valgt ikke at interviewe dem, da de ikke længere er en del af populationen. Givet undersøgelsens fokus kunne det naturligvis være interessant at vide, hvorfor de er fraflyttet Langeskov, men da deres antal er så lille, vil deres udsagn ikke kunne tillægges nogen statistisk signifikans. På baggrund af vores konstaterede svarprocent som angivet ovenfor, må det konkluderes, at der ved telefoninterviews må udvælges en stikprøve der er dobbelt så stor som det antal respondenter, man ønsker svar fra. På baggrund af de ovenstående tal kan det derfor fastslås, at nærværende undersøgelse baserer sig på svarene fra en stikprøve på: (216/3295) x 100 = 6,56 % af Langeskovs indbyggere på 14 år eller derover. I forbindelse med vurderingen af de fremkomne udsagns validitet må endnu et forhold tages i betragtning. Der er nemlig en kønsmæssig skævhed i, hvem der har svaret. Stikprøven med 412 informanter fordelte sig med: Kvinder: 207, svarende til 50,2 % Mænd: 205, svarende til 49,8 % Med andre ord en ligelig kønsmæssig fordeling. Ser vi på den kønsmæssige fordeling blandt de 216 personer, der har takket ja til at deltage i undersøgelsen, ser tallene således ud: Kvinder: 130, svarende til 60,2 % Mænd: 86, svarende til 39,8 % Det kan således konstateres, at kvinderne har været mere interesserede i at deltage i undersøgelsen end deres mandlige medborgere. Det er en skævhed, der må holdes for øje, når undersøgelsens resultater skal vurderes. 5
4. Data om respondenterne hvem er de? Civilstand og husstandsstørrelse Blandt respondenterne i myndighedsalderen (18 år og opefter) ser fordelingen mellem gifte og ugifte ud som vist i tabel 1.1. Tabel 4.1. Respondenternes civilstand Civilstand (18-årige og ældre) Antal Andel Gift 151 73,7 % Ugift 54 26,3 % I alt 205 100,0% Ser vi på husstandsstørrelserne i Langeskov, tegner der sig et interessant billede. Det viser sig nemlig, at en meget stor del af respondenterne hører til det, man kan kalde sølvbryllupspar. I tabel 1.2. er angivet samtlige de husstandskonstellationer, som er konstateret hos respondenterne. Tabel 4.2. Husstandskonstellationer blandt respondenterne Husstandsstørrelse Antal Andel 1 person 23 10,7 % 2 uden børn under 18 år 88 40,7 % 2 hvoraf 1 er barn under 18 år 5 2,3 % 3 personer 31 14,4 % 4 personer 49 22,7 % 5 personer eller derover 20 9,3 % I alt 216 100,0 % Som det ses, tegner konstellationen med husstandsmedlemmer og ingen (hjemmeboende) børn under 18 år sig for mere end 40 % af alle husstandene i undersøgelsen. Er der tale om unge par uden børn eller om ældre par, hvor ungerne er fløjet fra reden? Det kan vi få svar på ved at kigge isoleret på aldersfordelingen blandt de 88 respondenter med denne husstandskonstellation. Tabel 4.3. Aldersfordeling på 88 husstande på 2 uden børn under 18 år Interval Antal husstande Andel Andel af alle husstande (N=216) 10-19 år 1 1,1 % 0,5 % 20-29 år 1 1,1 % 0,5 % 30-39 år 1 1,1 % 0,5 % 40-49 år 8 9,1 % 3,7 % 50-59 år 26 29,6 % 12,0 % 60-69 år 34 38,6 % 15,7 % 70-79 år 13 14,8 % 6,0 % 80-89 år 4 4,6 % 1,9 % I alt 88 100,0 % 40,7 % Det ses, at gruppen af husstande på 2 personer uden børn er domineret af personer i 6
aldersgruppen 50-79 år, altså som nævnt sølvbryllupspar (de 50-59-årige), efterlønnere og pensionister. Dette er der dog i sig selv ikke overraskende, idet et par jo i sagens natur vil være alene to, når evt. børn er flyttet hjemmefra. Hvad der er mere interessant i denne sammenhæng er, at gruppen udgør en tredjedel af samtlige respondenter. 4.1. Tilflytning til Langeskov hvorfor bosætter folk sig i byen? Langeskov er en by, som folk kommer til i forbindelse med, at de skal købe bolig eller fordi, de har fået job. Særligt folk fra Odense er tiltrukket af at bosætte sig i Langeskov, bl.a. på grund af de billigere huspriser. Antallet af respondenter, der er tilflyttere fra Odense, retfærdiggør at betegne Langeskov som en udflytterby i forhold til den fynske hovedstad. I undersøgelsen er de respondenter, som er tilflyttere til Langeskov, blevet spurgt om årsagerne til deres tilflytning. Spørgsmålet er udformet som et åbent spørgsmål i erkendelse af, at der kan være en særdeles bred vifte af årsager til folks valg af bopæl. Den åbne spørgemåde er bedre til at indfange mangfoldigheden af årsager til bosætning end den lukkede med nogle på forhånd fastlagte valgmuligheder. Udfordringen ved den åbne form er til gengæld, at den statistiske kortlægning af de væsentligste motiver til bosætning bliver mere kompliceret. For overskuelighedens skyld er de mange åbne udsagn her derfor kategoriseret i nogle hovedgrupper. Hovedgrupperne og svarenes fordeling mellem dem fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 4.4. Årsager til bosætning i Langeskov Årsag til bosætning Antal Andel Boligkøb 61 35,9 % Jobmæssige årsager 39 22,9 % Personlige relationer 54 31,8 % Tilhørsforhold til Langeskov 6 3,5 % Andet 10 5,9 % I alt 170 100,0 % Af det samlede antal respondenter er her fratrukket de, der er født i Langeskov, de der er flyttet til byen som børn og derfor ikke selv har truffet beslutningen om at flytte, samt de der positivt har angivet, at de er flyttet med deres forældre, i alt 46 respondenter. Ved behandlingen af disse tal må der tages det forbehold, at det i nogle tilfælde er et fortolkningsspørgsmål, hvilken kategori svaret tilhører, da det kan være vanskeligt ud afgøre entydigt ud fra svarets formulering. I det følgende beskrives og analyseres de ovennævnte kategorier. Boligkøb: Enhver bosætning er naturligvis ensbetydende med anskaffelse af en bolig, men kategorien medregner de svar, hvor netop det at skulle købe bolig angives som hovedmotivet til flytningen. Som kontrast hertil dækker kategorien personlige relationer over de svar, hvor respondenten angiver at være flyttet sammen med en partner med bopæl i Langeskov i forvejen, eller hvor det har været et ønske om at være tæt på familie eller bekendte snarere end særlige forhold ved 7
Langeskov som bysamfund der er hovedmotivet til flytningen. Kategorien jobmæssige årsager dækker over svar, hvor det er et (nyt) jobs beliggenhed, der er hovedmotivet til flytningen. Her er anskaffelsen af bolig i lige netop Langeskov en følge af jobvalget. Tilhørsforhold til Langeskov dækker over de svar, hvor respondenten har angivet en tilknytning til Langeskov, som er anderledes end den familiemæssige tilknytning. Hvor kommer tilflytterne fra? Tabel 4.5 viser, hvor de 170 respondenter, der er tilflyttere til Langeskov, har haft deres sidste bopæl inden flytningen. Det tal der først og fremmest springer i øjnene, er tallet for andelen af tilflyttere fra Odense, der som det ses tegner sig for halvdelen af alle tilflyttere. Langeskov er altså tilsyneladende en udflytterby i forhold til den fynske hovedstad. Tabel 4.5. Hvor kommer tilflyttere til Langeskov fra? Seneste bopæl før flytning Antal Andel Odense kommune 84 49,4 % Kerteminde kommune* 26 15,3 % Nyborg kommune 12 7,1 % Sjælland 12 7,1 % Jylland 12 7,1 % Øvrige Fyn 10 5,9 % Faaborg-Midtfyn kommune 6 3,5 % Udlandet 6 3,5 % Ikke angivet 2 1,2 % 170 100,0 % * Minus Langeskov by I forlængelse heraf er det naturligvis interessant at finde ud af, hvorfor folk vælger at bosætte sig i Langeskov. I nedenstående tabel er respondenternes svar vedrørende deres årsager til at bosætte sig i Langeskov sat i relation til deres sidste bopæl før flytningen. Tabel 4.6. Sammenhæng mellem seneste bopæl og årsag til bosætning i Langeskov Årsag til bosætning Alle tilflyttere Tilflyttere fra Odense Fra øvrige nabokommuner Boligkøb 35,9 % 46,4 % 38,6 % Personlige relationer 31,8 % 29,8 % 25,0 % Jobmæssige årsager 22,9 % 16,7 % 22,7 % Tilknytning til Langeskov 3,5 % 2,4 % 4,6 % Andet 5,9 % 4,8 % 9,1 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % N=170 N=84 N=44 Den væsentligste årsag til tilflytning er således ønsket om at anskaffe sig en bolig, men dog skarpt forfulgt af personlige relationer dvs. forhold, der ikke umiddelbart har at gøre med Langeskov som by. Der er ikke foretaget korrelationsanalyser på de indkomne data, men ovenstående tabel synes desuden at bekræfte, at Langeskov virker mere tiltrækkende som en by, man bosætter sig i, på folk bosat i Odense end i de øvrige nabokommuner, Kerteminde, Nyborg og Faaborg-Midtfyn og i 8
resten af Danmark. Det synes at underbygge tesen om Langeskov som en udflytterby i forhold til Odense. Det ses også, at det i mindre grad er jobmæssige årsager, der trækker folk fra Odense til Langeskov end fra den øvrige del af landet. 9
5. Arbejde, uddannelse og transport Vi har spurgt respondenterne om deres erhverv, hvor de arbejder eller studerer, og hvordan de transporterer sig til deres arbejde eller uddannelsessted. Svarene viser, at to tredjedele af respondenterne er i arbejde eller under uddannelse, og hver tredje af disse har deres arbejds- eller uddannelsessted i Odense. Af de 123 der er i arbejde, er i alt 73 over halvdelen beskæftiget som håndværkere, med kontorarbejde (de fleste som kontorassistenter), indenfor sundheds-, pleje- og omsorgssektoren (bl.a. som social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker) og som folkeskolelærere og pædagoger. Otte er beskæftiget indenfor området lager og transport, som traditionelt har stået stærkt i Langeskov. Kunstneriske erhverv er helt fraværende. Bilen er langt det mest foretrukne transportmiddel i forbindelse med pendling til arbejde eller uddannelse. Tabel 5.1 viser arbejdsmarkedstilknytningen blandt respondenterne. Tabel 5.1. Arbejdsmarkedstilknytning blandt respondenterne Arbejdsmarkedstilknytning Antal Andel I arbejde eller under uddannelse, alle aldersgrupper 141 65,3 % Ledige 15 6,9 % Pension/efterløn 53 24,5 % Uden for arbejdsstyrken (ekskl. studerende/skolesøgende) 7 3,2 % I alt 216 100,0 % Tabel 5.2. Jobområder Jobområde Antal Håndværker/specialarbejder 20 Kontorarbejde og forvaltning 19 Sundhed, pleje og omsorg 19 Undervisning og pædagogik 15 Lager og transport 8 Ingeniør, IT og tekniske fag 8 Bankvæsen og revision 6 Direktør/leder 5 Sælger 5 Selvstændig 5 Ufaglært 5 Butik 4 Andet 4 I alt 123 Tabel 5.3 viser, hvor de 141 respondenter, der er i arbejde eller under uddannelse, har deres arbejde eller uddannelsessted. 10
Tabel 5.3. Hvor arbejder/studerer respondenterne? Arbejds-/uddannelsessted Antal Andel Odense kommune 51 36,2 % Langeskov 34 24,1 % Kerteminde kommune 17 12,1 % Nyborg kommune 14 9,9 % Øvrige Fyn 9 6,4 % Flere arbejdssteder 6 4,3 % Faaborg-Midtfyn kommune 5 3,6 % Jylland 4 2,8 % Sjælland 1 0,7 % I alt 141 100,0 % Det ses, at hver fjerde arbejder eller er under uddannelse i Langeskov. Flere end hver tredje arbejder eller studerer i Odense. Odense er det enkeltsted, hvor flest tager hen for at arbejde eller studere. Ser vi bort fra dem, der ikke pendler, det vil sige, ikke forlader Langeskov by, kan vi se, at Odense trækker tre gange så mange til sig som Kerteminde kommune og flere end resten af landet tilsammen. Odense er med andre ord det enkelte sted, som flest af respondenterne orienterer sig mod i arbejds- og studiesammenhæng. Transportformer Tabellen nedenfor viser, hvordan de 141 af respondenterne, der arbejder eller studerer, transporterer sig til deres arbejdsplads eller uddannelsessted. Tabel 5.4. Transportmidler til arbejde og uddannelse Transportmiddel Antal Andel Bil 84 59,6 % Cykel 24 17,0 % Flere 12 8,5 % Bus 11 7,8 % Tog 0 0,0 % Andet* 10 7,1 % I alt 141 100,0 % *Dækker bl.a. over de, der går til arbejde og de der benytter scooter/knallert Som det ses, er bilen langt det mest foretrukne transportmiddel; den næstmest brugte transportform, cyklen, ligger på et langt lavere niveau. Det ses også, at ingen af respondenterne tager toget til arbejde. Det skyldes selvfølgelig, at der pt. ikke er nogen togstation i Langeskov. Derfor er det interessant at se på, om respondenterne forventer at gøre brug af toget til at komme på arbejde eller til uddannelse, når stationen i Langeskov efter planen åbner i 2013. 11
5.1. Nyt togstop i Langeskov betydning for pendlingen Blandt respondenterne med en aktuel eller potentiel tilknytning til arbejdsmarkedet kan en tredjedel forestille sig at benytte toget i forbindelse med pendling til arbejde eller uddannelse, når der kommer et trinbræt i Langeskov. Dog kan færre end ti procent forestille sig at sælge bilen (eller en af dem) og i stedet benytte toget til transport. De respondenter, som er relevante i denne sammenhæng, er alle der aktuelt eller potentielt har en tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. alle undtagen pensionister og efterlønnere. Denne gruppe tæller således udover de der aktuelt er på arbejdsmarkedet også folkeskoleelever, studerende, ledige og sygemeldte. I vores stikprøve er der 161 respondenter der falder indenfor gruppen. Svarene ses i tabel 5.5. Tabel 5.5. Vil du overveje at tage toget til arbejde/uddannelse, når togstoppet kommer? Vil du tage toget til arbejde/uddannelse? Antal Andel Ja 50 31,1 % Nej 100 62,1 % Ved ikke/ikke angivet 11 6,8 % I alt 161 100,0 % I vurderingen af disse tal må det tages i betragtning, at det for en del af respondenterne ikke vil være aktuelt at tage toget til arbejde, idet de arbejder et sted, hvortil der slet ikke vil blive togforbindelse fra Langeskov, f.eks. Kerteminde. Disse respondenter vil være tilbøjelige til at svare nej på spørgsmålet ud fra en betragtning om, at muligheden jo slet ikke foreligger. Det samme gør sig gældende for de respondenter, der arbejder i Langeskov. Vi har også spurgt respondenterne, om togstoppets etablering vil kunne få dem til at overveje at sælge bilen og begynde at benytte toget i stedet for. Resultatet ses i tabel 5.6. Tabel 5.6.: Vil du overveje at sælge bilen (i forbindelse med at der kommer togstop i Langeskov)? Svar Antal Andel Ja 14 8,7 % Nej 118 73,3 % Har ikke bil 18 11,2 % Ved ikke/ikke angivet 11 6,8 % I alt 161 100,0 % Som det fremgår, er det kun omkring hver tiende der vil overveje at skille sig af med bilen og begynde at tage toget. Togstoppet lader ikke til at kunne flytte mange fra bilerne og over i den kollektive trafik, i hvert fald ikke i forbindelse med pendling. Det skal bemærkes, at nogle respondenter har svaret, at de i forbindelse med togstoppets etablering vil overveje at skille sig af med den ene af deres to biler. Det er tale om par, hvor det er nødvendigt med to biler for at begge kan komme på arbejde. Af dem er nogle klar til at sælge den ene bil og tage toget i stedet. Togstoppets betydning i øvrigt I fritiden forventer respondenterne især at benytte toget i forbindelse med familie, rejser ud i lan- 12
det og ved udlandsrejser, hvor de vil tage toget til Kastrup Lufthavn og derved slippe for at skulle parkere i København, mens de er på ferie. I spørgeskemaet har vi bedt respondenterne om dels at vurdere på en skala fra 1 til 5, hvor stor betydning de forventer at togstoppet vil få i deres hverdag, dels har vi bedt dem om at sætte ord på, hvordan det vil påvirke dem. Gennemsnitsværdien af svarene på, hvor stor betydning de forventer, at det får, er 3,18. Respondenterne forventer altså ikke, at togstoppet får meget stor betydning for dem, men dog nogen. Svarene på det åbne spørgsmål om hvordan de forventer at togstoppet vil påvirke dem, er grupperet i en række kategorier, som er vist i tabel 5.7. Tabel 5.7. Beskriv hvordan du forventer, at togstoppet vil påvirke din hverdag Beskriv togstoppets betydning Antal svar Andel Ture/udlandsrejser 57 26,4 % Arbejde/uddannelse 49 22,7 % Positivt for Langeskov 32 14,8 % Vil tage toget til Odense 31 14,4 % Familiebesøg 28 13,0 % Ingen betydning 24 11,1 % Mobilitet 9 4,2 % Vil tage toget til Nyborg 7 3,2 % Andet 6 2,8 % Ved ikke/intet angivet 22 10,2 % Antal respondenter 216 100,0 % Det skal bemærkes, at det samlede antal svar overstiger antallet af respondenter, da nogle har afgivet flere end et svar. Den samme respondent kan derfor optræde flere gange i ovennævnte tabel, men med forskellige svar. Som det ses, svarer 49 respondenter, at de vil benytte toget i forbindelse med transport til arbejde eller uddannelse. Dette tal er ikke overraskende, taget i betragtning at 50 respondenter har svaret, at de kunne forestille sig at tage toget til arbejde eller uddannelse (tabel 5.5). Det ses, at 57 respondenter eller mere end hver fjerde forventer at togstoppet vil få betydning for dem i forbindelse med at tage på ture eller rejser. Hvad angår det sidstnævnte, nævner en del muligheden for at kunne tage toget til Kastrup Lufthavn i forbindelse med udlandsrejser for at undgå at skulle have bilen holdende i København. Kategorien ture og rejser kunne være blevet slået sammen med kategorien Familiebesøg, men det er i sig selv interessant, at hele 13 % forventer, at togstoppet vil gøre det nemmere for dem både at komme på familiebesøg og selv at få besøg i Langeskov. 32 respondenter svarer, at de ikke forventer at toget vil få den store betydning for dem selv direkte, men at det vil være af positiv betydning for Langeskov by. De effekter, der nævnes er bl.a. flere mennesker til byen, mere handel og stigende huspriser. Endelig skal det nævnes, at 31 respondenter forventer, at de vil benytte toget til Odense. Nogle svarer, at de vil tage toget frem for bilen for at slippe for problemerne med at finde en parkeringsplads. De fleste af disse respondenter orienterer sig i forvejen mod Odense, men de forventer, at toget vil gøre det nemmere for dem at komme til byen. 13
6. Tilfredshedsundersøgelse af Langeskov Respondenterne er generelt set overordentlig tilfredse med at bo i Langeskov. Blandt de ting de især sætter pris på, er indkøbsmulighederne i byen, nærmiljøet og det, at byen er et trygt lille samfund, byens infrastruktur med bl.a. motorvejen, der gør det nemt at komme ud i landet, samt beliggenheden, hvor især nærheden til storbyen Odense fremhæves. Man orienterer sig ikke i særlig høj grad mod Kerteminde eller Munkebo. På negativsiden er oplevelsen af en forringet kommunal service, manglen på tilbud til unge og deraf følgende problemer med rodløse unge samt manglen på byliv og kulturtilbud i byen. Hvad angår tilfredsheden med de ting, som Langeskov har at byde på, står især indkøbsmulighederne og mulighederne for at dyrke idræt og motion stærkt. På området dagligvarer står Langeskov så stærkt, at de store indkøbscentre i Odense SØ Rosengårdscentret og Bilka ikke udgør nogen trussel. Denne del af undersøgelsen handler således dels om, hvilke ting respondenterne finder godt eller mindre godt ved at bo i Langeskov, dels hvor tilfreds de er med de ting, som Langeskov har at byde på som by. Hvad angår den første del, har vi gennem brug af åbne spørgsmål forsøgt at få respondenterne til med deres egne ord at sige, hvad de finder godt eller mindre godt ved at bo i Langeskov. Hvad er kvaliteterne ved Langeskov som by, og er der nogle ting eller forhold ved byen, som er mindre godt? Spørgsmålene har affødt en bred vifte af svar, og for at finde ud af, hvilke ting der er vigtigst for respondenterne, er der foretaget en sammentælling af, hvor mange gange, samtlige nævnte forhold optræder. På baggrund af sammentællingen er svarene inddelt i en række kategorier. Hvad er godt ved at bo i Langeskov? På spørgsmålet om gode ting ved at bo i Langeskov kan svarene rubriceres i følgende kategorier: Tabel 6.1. Hvad er godt ved at bo i Langeskov? Godt ved at bo i Langeskov Antal svar Indkøbsmulighederne 109 Nærmiljøet 104 Infrastruktur 93 Byens beliggenhed 79 Fritidstilbud 75 Skole- og børnepasningstilbud 58 Alle faciliteter er indenfor rækkevidde/ byen har alt, hvad jeg skal bruge 25 Byens erhvervsliv 20 Kan ikke nævne noget godt 9 Som det fremgår, er indkøbsmulighederne en af Langeskovs store styrker hvis ikke den største. Og ser man nærmere på fordelingen af svar inden for kategorien, fremgår det, at Langeskovcentret er noget af det, som af rigtig mange fremhæves som en god ting ved Langeskov. 67 gange optræder centret således som svar på, hvad der er godt ved at bo i Langeskov. 40 gange er der svaret indkøbsmulighederne generelt og en del af disse kan meget vel tænkes at tage sigte på centret, men det fremgår altså ikke eksplicit. 14
Kategorien Byens beliggenhed dækker over nogle interessante svar, ikke mindst set i relation til Langeskovs relativt nye status som en af de tre hovedbyer i den nye Kerteminde kommune. 20 respondenter har nævnt beliggenhed generelt som noget godt ved at bo i Langeskov. 28 har nævnt beliggenhed i forhold til Odense som en god ting, mens 17 har nævnt beliggenhed i forhold til Nyborg. Langt færre nemlig 7 har nævnt beliggenheden i forhold til Kerteminde som en god ting ved at bo i Langeskov. Kun 1 nævner beliggenhed i forhold til Munkebo. Disse svar tyder på, at respondenterne i langt højere grad orienterer sig mod Langeskovs to større nabobyer langs den østvest gående hovedtrafikåre over Fyn end mod byens nye partnere i Kerteminde kommune. Dette kan for det første ses som et vidnesbyrd om, at mange ser nærheden til regionens hovedby Odense som et gode for Langeskov. Og for det andet kan det ses som udtryk for, at selvom Langeskov nu er i et kommunalt fællesskab med Kerteminde og Munkebo, så er det ikke disse byer, Langeskovs indbyggere orienterer sig mod. Hvad er mindre godt ved at bo i Langeskov? I dette afsnit ses der nærmere på de mindre gode ting ved Langeskov, sådan som respondenterne ser dem. Svarene på dette spørgsmål kan kategoriseres som nedenfor: Tabel 6.2. Mindre gode ting ved at bo i Langeskov Mindre godt ved at bo i Langeskov Antal svar Ikke noget dårligt ved Langeskov 82 Kommunesammenlægning/kommunal service 40 Mangel på tilbud til unge 27 Manglende byliv og kulturtilbud 24 Butikslivet 20 Utilfredshed med trafikale forhold 17 Manglende fritidsaktiviteter 13 Indspisthed/manglende fællesskab 8 Mangler station 3 Andet 15 Blandt svarene er der især et svar, der falder i øjnene. Nemlig de 82 respondenter, svarende til 38 %, der slet ikke kan nævne noget mindre godt eller dårligt ved at bo i Langeskov. Det tyder på en generel tilfredshed med at bo i Langeskov. Størst utilfredshed er der med den kommunale service. Denne gruppe, som udgøres af 19 svar, er her slået sammen med utilfredshed med kommunesammenlægningen, idet en oplevet forringet eller generelt dårlig kommunal service i mange tilfælde forbindes direkte med kommunesammenlægningen. Det handler generelt om en følelse af, at sammenlægningen med Kerteminde og Munkebo har betydet nedskæringer med dårligere kommunal service til følge. Helt konkret opleves det i Langeskov som besparelser på skole- og børnepasningsområdet, dårligere vedligeholdelse af grønne områder og mindre snerydning samt en dårligere offentlig transport. En del af utilfredsheden med kommunesammenlægningen skyldes en oplevelse af, at der er blevet længere til kommunen, fordi offentlige myndigheder centraliseres i Kerteminde. Dette behandles indgående i kapitel 9. Et andet forhold, som mange betegner som noget mindre godt ved Langeskov er, at byen mangler tilbud til de unge, som ikke dyrker sport eller motion. Det drejer sig hovedsagligt om de unge fra 15
14-15 års alderen og opefter, dvs. i de ældste folkeskoleklasser. De 14 svar der går på dette forhold, er i ovenstående tabel lagt sammen med svarene: Mangel på væresteder for unge (6 svar) og problemer med unge (7 svar), idet disse tre svar tilsammen beskriver et problem, der eksisterer i byen: At nogle af byens unge især de der ikke interesserer sig for sport mangler noget at give sig til og nogle steder at være og derfor hænger ud forskellige steder, typisk omkring centret, hvor det skaber utryghed for byens andre borgere. Problemstillingen kan eksemplificeres med udsagn som: Byen mangler flere aktiviteter for de unge. Der er mange, der står og drikker ved centret. Respondenternes løsning er flere tilbud i byen til disse unge, og herunder nævner mange muligheden for et sted, hvor de unge kan være. Et ungdomshus eller et værested, som er de unges eget sted. En anden mindre god ting ved at bo i Langeskov er, hvad respondenterne ser som et lidt skrantende handelsliv. Dette går især på, at der er tomme butikslokaler i Langeskov-centret. Svarkategorien Byliv handler om, at nogle respondenter efterspørger mere liv i byen generelt. Blandt ønskerne er en café og en hyggelig handelsgade. Trafikale forhold handler om utilfredshed med, at byen er blevet delt over i to, fordi der ikke er passage igennem byen via Jernbanegade (5 svar), mens 12 svarer, at støj fra henholdsvis jernbanen og motorvejen er blandt de mindre gode ting ved at bo i Langeskov. I forbindelse med den heftige diskussion, der har været omkring placeringen af et nyt trinbræt i Langeskov, kan det undre at ikke flere finder det mindre godt ved Langeskov, at der pt. ikke er en station eller et trinbræt i byen. Når det forholder sig sådan, kan det skyldes, at mange nu hvor trinbrættet er vedtaget ser fremad og tager udgangspunkt i, at det kommer. Tilfredsheden med Langeskov I dette afsnit analyseres svarene på de spørgsmål, der omhandler respondenternes tilfredshed med de ting, Langeskov har at byde på. Respondenterne er blevet bedt om at angive på en skala fra 1 til 5, hvor tilfredse de er med byens kulturtilbud, mulighederne for at dyrke sport og motion, indkøbsmulighederne i byen samt busdriften i samt til og fra Langeskov. Sideløbende hermed er der blevet spurgt om, hvor vigtige de pågældende områder er for respondenterne. Tilfredshedsundersøgelsen kan således supplere den del, der handler om, hvad der er godt respektive mindre godt ved at bo i Langeskov. Resultaterne af denne del af undersøgelsen fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 6.3. Tilfredshed med Langeskov Tilfredshed Vigtighed Indkøbsmulighederne 4,44 4,68 Mulighederne for at dyrke sport og motion 4,03 3,85 Busdriften i Langeskov 3,43 2,94 Kulturtilbuddene i byen 2,83 3,08 Indkøbsmulighederne Indkøbsmulighederne er ifølge indbyggerne noget af det, der gør Langeskov til et godt sted at bo. Respondenterne er meget tilfredse med indkøbsmulighederne i byen, og det er samtidig meget vigtigt for dem, at der er lokale indkøbsmuligheder. Det sidstnævnte er måske i sig selv ikke overraskende, idet de fleste må forventes at sætte pris på at have kort til indkøbsmuligheder. Men dette resultat sammenholdt med det forhold, at Langeskov-centret er noget af det, som rigtig mange opfatter som noget godt ved at bo i Langeskov, tyder på et stort lokalt tilhørsforhold, når det kom- 16
mer til indkøb. Store og nært beliggende indkøbscentre som Rosengårdscentret og Bilka i Odense SØ (ca. 13 km fra Langeskov) udgør med hensyn til dagligvareindkøb tilsyneladende ikke nogen trussel mod butikslivet i Langeskov. Anderledes ser det til gengæld ud med andre varegrupper: Flere respondenter giver udtryk for, at skal de købe andet end dagligvarer, er de nødt til at tage til Odense. Kulturtilbud Respondenterne er til gengæld kun moderat tilfredse med kulturtilbuddene. Som det ses, er tilfredsheden under middel, samtidig med at man dog heller ikke opfatter det som specielt vigtigt, at der er kulturtilbud. Værdierne for vigtigheden af henholdsvis kulturtilbud og sports- og motionsfaciliteter tyder på, at det måske forsigtigt kan konkluderes, at Langeskov er en by, hvor indbyggerne mere er til sport og motion end til kulturelle oplevelser. I tilfredshedsundersøgelsen er der også spurgt til, om der er nogle ting, respondenterne savner på de nævnte områder: Kulturtilbud, muligheder for at dyrke sport og motion, indkøbsmuligheder samt med hensyn til busdriften. Der er tale om åbne spørgsmål, hvor det også her har været nødvendigt efterfølgende at rubricere den brede vifte af svar i nogle overordnede kategorier. Det mest bemærkelsesværdige ved denne opgørelse er, at hele 118 respondenter, svarende til 54,6 %, ikke savner nogen kulturtilbud i Langeskov, se tabel 6.4. Tabel 6.4. Er der kulturtilbud, du savner i Langeskov? Svar Antal svar Nej, ikke noget 118 Biograf 27 Foredrag 19 Kulturhus/medborgerhus 18 Flere kulturelle aktiviteter generelt 11 Koncerter/musikarrangementer 11 Teater 9 Café 5 Kunstforening/galleri 3 På baggrund af det ovenstående omkring tilfredsheden med kulturtilbuddene i byen, kan det slås fast, at dette ikke skyldes en meget stor tilfredshed med tilbuddene, da denne kun ligger på et middelniveau. Når en så stor andel af respondenterne angiver ikke at savne noget på dette område, skal det derfor nok snarere tilskrives manglende interesse for det kulturelle område, hvilket også synes bekræftet af den ovenstående værdi for vigtigheden af kulturelle tilbud i Langeskov. Til nuancering af dette skal det dog nævnes, at mere end hver tiende angiver manglen på kulturtilbud (og byliv) som noget af det, der gør Langeskov til et mindre godt sted at bo (se tabel 6.2). Enkelte angiver desuden som årsag til ikke at savne noget, at de er indstillet på at køre efter kulturelle oplevelser. Her er det især Odense, de orienterer sig mod. Flere respondenter opfatter det som noget helt naturligt, at de skal til storbyen for at få kulturelle oplevelser, da de er på det rene med, at der er grænser for hvor meget en mindre by som Langeskov kan rumme. De lægger med andre ord ikke vægt på, at der er lokale tilbud. Blandt de respondenter der savner kulturelle tilbud ser vi, at en stor andel godt kunne tænke sig, 17
at der (igen) var en biograf i Langeskov, ligesom også mange savner et mødested i byen i form af et kultur- eller medborgerhus, hvor der kan afholdes kulturelle arrangementer. Sport og motion Også på dette område springer det i øjnene, at rigtig mange 59,7 % af respondenterne ikke savner nogen muligheder i Langeskov, se tabel 6.5. Samtidig ses det også, at 45 af de 87 respondenter, der rent faktisk savner noget efterspørger en svømmehal. Det svarer til 51,7 %. Ønskerne til motionscentret handler bl.a. om en ønsket modernisering af centret og et lidt større center med bedre plads. Endelig er der, som man kunne vente, en række ønsker gående på specifikke sportsgrene og motionsformer, hvoraf spinning er den enkelte motionsform, som efterspørges af flest (6 respondenter). Tabel 6.5. Er der nogen muligheder for at dyrke sport og motion, som du savner? Svar Antal svar Savner ikke noget 129 Svømmehal 45 Specifikke sportsgrene/ motionsformer 28 Bedre motionscenter 20 Butikslivet Med hensyn til ønsker til butikslivet, kan vi konstatere, at mange respondenter finder indkøbsmulighederne i Langeskov tilstrækkelige, se tabel 6.6. Hele 44,9 % af respondenterne savner således ikke nogen indkøbsmuligheder i byen. For nogle respondenter har Langeskov de indkøbsmuligheder, man kan forvente af en by på den størrelse, og det er naturligt for dem at køre til større byer (Odense), hvis de skal have noget, de ikke kan finde i Langeskov. Tabel 6.6. Er der nogen indkøbsmuligheder, som du savner i Langeskov? Svar Antal svar Savner ikke noget 97 Isenkram 38 Andre specifikke butikstyper 31 Specialbutikker generelt 21 Materialist 19 Bedre center 16 Tøjforretninger 15 Blandt de der savner noget, står en isenkram højt på ønskelisten. Svarkategorien Bedre center dækker over en række svar, der går på Langeskov-centrets forfatning. Her giver en del udtryk for ønske om, at de tomme butikslokaler i centret bliver fyldt ud med butikker, så der kommer mere liv der. Herudover er der en række ønsker om bestemte specialforretninger, mest markant er ønsket om en slagter. Busdriften Med hensyn til busdriften svarer hele 65,3 % af respondenterne, at de ikke savner noget, se tabel 6.7. Jf. spørgsmålet om tilfredsheden med busdriften ovenfor skal dette dog ikke tilskrives en meget stor tilfredshed med busdriften. Det skal snarere tages som et udtryk for, at busdriften for 18
mange af respondenterne ikke er så vigtig. Mange er utilfredse med busforbindelsen mellem Langeskov og Kerteminde, hvor der er for få afgange, og såvel her som generelt er der et ønske om en bedre dækning flere afgange med busser uden for hverdagenes dagtimer, dvs. om aftenen og i weekender. Tabel 6.7. Er der noget, du savner med hensyn til busdriften i Langeskov? Svar Antal svar Savner ikke noget 141 Flere afgange 35 Bedre dækning til Kerteminde 24 Bedre tilpassede afgange 5 Større præcision 4 Priser 4 Hvad skaber et attraktivt bomiljø? For yderligere at indkredse, hvad der for respondenterne skaber et attraktivt bomiljø, er de blevet spurgt om, hvad der ville være vigtigt for dem, hvis de skulle bosætte sig et nyt sted. De er blevet bedt om at svare på, hvor stor betydning de ville tillægge en række konkrete forhold ved det sted, de i givet fald ville bosætte sig. Da de fleste af respondenterne ikke har konkrete planer om at flytte, bliver spørgsmålene i en vis grad et tankeeksperiment. Men alene det at blive spurgt til en række konkrete forhold, har dog tvunget dem til at overveje, hvilke faktorer de tillægger betydning ved valg af bopæl. Da respondenterne er blevet bedt om at angive på en skala fra 1 til 5, hvor stor betydning de tillægger de forskellige forhold, er det muligt at beregne simple gennemsnit for de enkelte forholds betydning. Nedenfor er resultaterne vist opdelt efter aldersgrupper. Tabel 6.8. Faktorer af betydning ved bosætning Alle 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år Lokale indkøbsmuligheder 4,56 3,9 3,82 4,48 4,63 4,48 4,80 4,83 5,00 Fred og ro 3,83 2,6 3,27 3,69 3,78 4,13 3,91 4,22 4,67 Sports- og motionstilbud 3,81 4 3,18 4,17 4,22 3,75 3,46 3,54 1,33 Motorvej 3,78 3,2 4,27 3,71 3,76 4,00 4,00 3,25 3,75 Erhvervsliv 3,78 4 3,27 3,97 3,85 3,78 3,97 3,33 3,50 Huspriser 3,58 3,5 3,82 4,21 3,82 3,58 3,21 3,13 1,80 Togforbindelser 3,46 3,2 3,64 2,38 3,45 3,73 3,86 3,79 3,40 Kulturtilbud 3,32 2,9 2,18 3,31 3,35 3,28 3,63 3,52 3,67 Børnepasning 3,29 3,2 4,45 4,41 3,63 2,83 3,06 2,08 1,00 Bæredygtige boligformer 3,29 2,5 2,55 3,00 3,30 3,50 3,56 3,52 3,50 Blandt tallene i ovenstående tabel skal værdierne for betydningen af bæredygtige boligformer fremhæves. Det at kunne bo energi- og miljørigtigt er noget, som der lægges nogen vægt på, og 19
tendensen er, at det bliver vigtigere i takt med alderen for så at aftage lidt igen hos de ældste. Når bæredygtige boligformer scorer så højt, kan det måske til dels skyldes tendensen til, at respondenter afgiver socialt acceptable svar, dvs. de svar, som de ved er socialt mest accepterede. Det er dog indtrykket fra interviewene, at langt de fleste har svaret ud fra en ærlig overbevisning. Derudover kan fremhæves husprisernes betydning, som er højst hos gruppen af 30-39-årige, dvs. den alder, hvor man typisk etablerer sig med hus og familie, og hvor husprisernes niveau derfor er vigtigst. Alle aldersklasser lægger stor vægt på, at der er lokale indkøbsmuligheder, og tendensen er, at dette bliver vigtigere, jo ældre og dermed mindre mobil man bliver. Det er ikke utænkeligt, at det er den store tilfredshed med udvalget af indkøbsmuligheder i Langeskov (se foregående kapitel), der har skruet kravene til et nyt bopælssted i vejret på dette område. Endelig ses det, at aldersklasserne til og med de 59-årige tillægger adgangen til sports- og motionsfaciliteter lidt større betydning end lokale kulturtilbud, mens de ældre vægter kulturen højere. Forskellene er ikke voldsomme, men tallene synes igen at pege på, at Langeskovs beboere er mere til sport og motion end til kultur. Vi har også givet respondenterne mulighed for at sige, hvis der er faktorer ud over de allerede nævnte, der vil være af betydning for deres valg af bopæl. Der er indkommet 89 svar på dette åbne spørgsmål, og disse svar er nedenfor rubriceret i en række overordnede kategorier. Tabel 6.9. Andre faktorer af betydning ved valg af bopæl Svar Antal svar Nærhed til natur/hav 37 Nærhed til offentlig service 17 Tæt på personlige netværk 7 Godt nærmiljø 6 Tæt på job/uddannelse 5 Børne- og ungevenligt område 3 Andet 14 I alt 89 Det der især springer i øjnene, er at rigtig mange finder det vigtigt at bo tæt på naturen og havet. Naturligvis kan hverken politikere eller embedsmænd få Langeskov til at ligge i nærheden af havet. Men gennem bl.a. skovrejsning som også er planlagt i kommuneplanen for Kerteminde kommune 2009-21 kan man fra kommunens side medvirke til at skabe natur- og rekreative områder i byens nærhed, ligesom områder som Bytoften og Urup Dam kan udvikles til samme formål. Et andet forhold som en del respondenter lægger vægt på, er nærhed til offentlig service. Dette tæller bl.a., at der er busser og ældreomsorg lokalt. Måske er det den særlige erfaring i Langeskov, hvor mange borgere er utilfredse med at offentlige instanser er lukket i byen (se kapitel 9), der spiller ind her? 20
7. Foreningslivet i Langeskov kendskab og brug Langeskov er en by med et rigt foreningsliv. Byen er hjemsted for foreninger indenfor bl.a. sport, motion, kultur og samfund. Det er idrætsforeningerne, der står stærkest i bevidstheden hos respondenterne, og Langeskov Idrætsforening er den forening med flest medlemmer blandt respondenterne. I dette afsnit ses der nærmere på respondenternes kendskab til foreningslivet i Langeskov samt deres brug af det. Respondenterne er blevet bedt om at nævne så mange foreninger i Langeskov, som de kan komme i tanke om. De 10 foreninger som nævnes af flest, er angivet i nedenstående tabel. Tabel 7.1. De ti mest kendte foreninger i Langeskov Foreningsnavn Antal svar Andel af respondenter Langeskov Idrætsforening 190 88,0 % BR66 129 59,7 % Borgerforeningen 68 31,5 % LBBK 56 25,9 % Spejderne 49 22,7 % Foreningen Norden 37 17,1 % Pensionistforeningen 31 14,4 % Motionscenter 27 12,5 % Handelsstandsforeningen 14 6,5 % Hans Tausen-centret 12 5,6 % 216 100,00 % Som det ses, er Langeskov Idrætsforening suverænt den forening som er kendt af flest respondenter, efterfulgt af håndbold- og gymnastikforeningen BR 66. Den mest kendte ikke-sportslige forening er Borgerforeningen. Generelt fremgår det, at sports- og idrætsforeningerne er de mest kendte i Langeskov, hvilket synes at underbygge påstanden om, at Langeskov er en by, hvor indbyggerne mere er til sport og motion end til kulturelle oplevelser. Respondenternes foreningsmedlemskab fordeler sig på følgende måde: Tabel 7.2. Medlemskab af foreninger i Langeskov Foreningsmedlemskab Antal Andel Ikke medlem af en forening 110 50,9 % Medlem af 1 eller flere foreninger 106 49,0 % I alt 216 100,00 % Som det ses, er cirka halvdelen af respondenterne medlem af en eller flere foreninger. Tabellen nedenfor viser, hvilke foreninger, der har flest medlemmer blandt respondenterne. Det skal bemærkes, at tallene ikke skal summe op til 106 respektive 100 %, da flere af respondenterne 21
er medlem af mere end én forening og derfor tæller med to eller flere gange i tabellen. Tabel 7.3. Foreningsmedlemskab fordelt på foreninger Foreningsnavn Antal medlemmer Andel af alle respondenter Langeskov Idrætsforening 31 14,4 % Borgerforening 30 13,9 % BR66 14 6,5 % Pensionistforening 12 5,6 % Foreningen Norden 11 5,1 % Langeskov Løb og Motion 9 4,2 % Langeskov Motionscenter 7 3,2 % Lokalhistorisk Arkiv 6 2,8 % LBBK 5 2,3 % Natteravnene 4 1,9 % Øvrige foreninger i alt* 26 12,0 % *Tæller 15 foreninger med 1-3 medlemmer blandt respondenterne Som det fremgår, er Langeskov Idrætsforening og Langeskov Borgerforening de mest populære i byen. Mellem hver tredje og hver fjerde respondent er medlem af disse foreninger. 22