Ledelse tæt på. Horsens den 23.10



Relaterede dokumenter
Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Temamøde om strategi

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læring og Samarbejde

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Hyldgård Ny folkeskolereform

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Skolereform din og min skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Torsdag d. 7. november 2013

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Strategi for Folkeskole

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolestrategi

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Lundehusskolens Værdigrundlag

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Folkeskolereform 2014

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Skolernes mål og handleplaner

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

VELKOMMEN. Søholmskolen

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolereformen 2013

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Information til forældre Juni 2018

Skjoldhøjskolen den

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2013

Tema Beskrivelse Tegn

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Nordenskov Skole 2015

Kvalitetssikringsplan

En skole med indsigt

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Et fagligt løft af folkeskolen

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Principper for evaluering på Beder Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Hastrupskolens uddannelsesplan

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Temaaften om status og udvikling

Velkommen til kontaktforældremøde

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Til alle pæd. medarbejdere

Retning og mål for folkeskolen i Solrød

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Transkript:

Ledelse tæt på Horsens den 23.10

Præsentation Lars Kjems 56 år Skoleleder i 15 år, heraf 1 og 3 måneder på Skjoldhøjskolen Skolechef i 7 år Lærer i 7 år

Skjoldhøjskolen og hvad der skal ledes

Udfordringer Kun ca. 52% af eleverne fra lokalområdet For dårlige karakterer ved afgangsprøven Stor udskiftning på skolelederposten Det indbyrdes samarbejde mellem medarbejderne Et dårligt ry i lokalområdet og en og på lidt længer to privatskoler som naboer

Potentialer 24 forskellige etniske baggrunde Størstedelen af medarbejdere med erfaring med og tradition for inklusion, og som efterspørger ledelse - i hvert fald til en vis grænse Mange dygtige elever En forholdsvis stor forældregruppe i distriktet som egentligt godt vil folkeskolen i lokalområdet Et godt lederteam

Situationen lige nu Folkeskolereformen Hvem har flyttet min ost Medarbejdernes forskellige tilgange Retfærdighed, åbenhed og dialog men først skal holdes sættes Krav og tydelige forventninger Skabe tydelig retning og reducer kompleksiteten

Et stjålet digt/citat Livet er ikke en let lige korridor, ad hvilken vi rejser frit og uhindret, men en labyrint af passager, (der vil altid være hindringer) gennem hvilke vi må søge vores vej, fortabte og forvirrede og nu og da fanget i en blindgyde (må kun kortvarigt ske for den der skal lede)

Et stjålet digt/citat Men altid, hvis vi bevarer troen (insisterer), vil en dør åbnes for os, måske ikke en vi selv nogensinde ville have tænkt på, (åbenhed, samarbejde) men en som i sidste ende vil vise sig god for os

Der skal være en vision en række overordnede mål Strategiplan august 2013 2015 Den gode skole skaber vi sammen gennem faglighed, mangfoldighed og fællesskab Hensigten med strategiplanen er at skabe retning, overblik, gennemsigtighed og åbenhed om skolens udvikling i de kommende to år. Planen skal desuden medvirke til at skabe medejerskab til processen hos skolebestyrelsen, medarbejdere, forældre og elever.

Målene for arbejdet er At Skjoldhøjskolen, i 2015, er en skole, der er så attraktiv for forældre og børn, at mindst 75 % af distriktets elever starter i indskolingen. At resultaterne ved afgangsprøverne, i 2015, viser en tydelig forbedring i forhold til resultaterne i juni 2013, således at mindst i 80 % af afgangsprøverne i 2015 ligger gennemsnitskarakteren på 6 eller derover i alle fag, og at gennemsnitskarakteren i alle afgangsprøverne i 2016 ligger på 6 eller derover i alle fag. At det kan dokumenteres, at medarbejdere og elever trives på skolen. At lærer og pædagoger samarbejder om at skabe en alsidig, varieret skoledag med fokus på dannelse og læring. At eleverne ser meningen i læringen og synes, at det er sejt at være dygtig.

Tydelige krav til medarbejderne Klasserumsledelse Det er til enhver tid den voksne, der er ansvarlig for relationen til eleverne Den gode time Resursecenteret, AKT-vejleder Forforståelse Aktionslæring, resursecenteret, DSA-vejleder

Tydelige krav til medarbejderne Tydelige mål for elevernes læring Aktionslæring, resursecenteret, læse- og matematikvejleder, beskrivelse af taksonomi for fagene på hvert klassetrin Evaluering af egen virkning Har eleverne lært det du har planlagt, er der sket den dannelse, du havde stillet som mål. Aktionslæring Den gode vurderingspraksis Ansvar for det gode skole/hjemsamarbejde

Sammenhæng undervisning tydelige læringsmål og evaluering af virkningen Flip over

Tydelige krav til lederen Lede lederteamet tæt på Sammen med lederteamet lede medarbejderne tæt på Sætte holdet Vælge og insistere på den rigtige strategi/taktik Reager på det du ser og hører Etablere en stab til udvikling, pleje og skade behandling

Resursecenteret Vi skal gøre det, der virker, hvis en indsats ikke virker skal vi gøre noget andet. Det betyder, at der skal være tydelige mål med indsatsen. Vi skal kunne lave en indsats, når problemet opstår. Der er fokus på klassens lærere/pædagoger, klassen og den enkelte elev. Når vi modtager en ny elev, laves der en plan for modtagelsen. AKT-vejleder, matematik-vejleder, læsevejleder og DSA-vejleder kommer i de første 14 dage i klassen og vurderer sammen med klassens lærere/pædagoger om, der er behov for særlig indsats.

Resursecenter AKT DSA Pædagogisk leder FSU PLC Specialklasse koordinator ABN PLC: MH, SM Koordinator BS Koordinator SD koordinator SI Vejleder BS Vejleder SD Vejleder SI/MP/AKH It-vejleder: AKH, MH It- teknik: SM BS, AW,GDK SD, EA,JM, MP SI, CT/KA,HG,NRP MHM BK -it

Forventninger til vejleder og den lærer/pædagog der vejledes Udgangspunktet er at vi alle er professionelle og planlægger den bedst mulige læring for eleverne/børnene. at ingen af os er perfekte, og at det er muligt at blive bedre at vi alle har blinde pletter, som en vejledning kan være med til at fjerne/reducere Vejledningen kan iværksættes på baggrund af, ønske fra den enkelte lærer/pædagog opfølgning på test tilbud fra vejlederen tilbud fra ledelsen

Forventninger til vejleder og den lærer/pædagog der vejledes Når vejledning iværksættes skal nedenstående følges: Der afholdes et indledende møde, hvor vejledning aftales. Der aftales hensigt/mål med vejledningen. Der aftales i hvilke fag/situationer, der skal vejledes. Der aftales hvilke i fag/lektioner, der skal evt. skal observeres. Der aftales datoer for vejledningsmøder. Vejledningen evalueres på baggrund af de opstillede mål/hensigter

Ledelse tæt på De fire krav indgår som en del af MUS lederen afholder samtalerne med undervisningspersonalet. SFO/indskolingslederne afholder MUS med pædagogerne Den pædagogiske leder og AKT-vejlederen følger undervisningen i alle klasser. Der afsættes tid til at begge kan følge undervisningen to gang om ugen i to timer. Når undervisningen følges er der fokus på de 4 krav, klasseledelse, forforståelse, tydelige mål for eleverne og evaluering af virkningen.

Ledelse tæt på Der følges op på det som ses på korte møder. Den samlede ledelse har møder 2 X 2 timer om ugen Skolelederne er med til teammøde for 6. - 9. klasse 2 X 1 time, den pædagogiske leder med til teammøder for 3. 5. klasse og SFO/indskolingslederne med til teammøderne for 0. 2. klasse og for SFO-personalet. En mellemleder i SFO følger arbejdet i SFO tæt på og hun deltager i ledermøderne en gang om ugen. AKT-vejlderen deltager ligeledes i ledermøderne en gang om ugen