FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige svar på, hvordan biblioteksformidling skal udformes men derimod på en sjov og inddragende måde søger at stille spørgsmål, der bidrager til bibliotekspersonalets egen refleksion og søgen efter svar i forhold til konkrete formidlingsudfordringer. FORMIDLINGSBYEN kan endvidere ikke opfattes som et færdigudviklet redskab men som et redskab, der er afhængigt af, at brugere af redskabet udvikler det i relation til fremtidige brugergrupper, samfundsudfordringer og formidlingsopgaver. FORMIDLINGSBYEN er et bud på, hvordan der med afsæt i kunstneriske og kreative metoder, kan arbejdes med nye måder at tilrettelægge og afvikle biblioteksformidling og udvikle personalets formidlingskompetencer. FORMIDLINGSBYEN er udviklet som del af det 2-årige udviklingsprojekt Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis på Herlev Bibliotek. FORMIDLINGSBYEN har til hensigt at bidrage til styrkelsen af en professionel og kvalificeret biblioteksformidling samt bidrage til udvikling af et fælles biblioteksfagligt sprog til brug i formidlingsarbejdet. Projekt Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis er støttet af Kulturstyrelsen og udviklet i samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere inden for det kunstneriske miljø, medie og formidlingsområdet samt fire biblioteker hhv.: Rødovre Bibliotekerne, Glostrup Bibliotek, Furesø Bibliotekerne og Fredensborg Bibliotekerne. Nedenfor kan du læse mere om tankerne bag projektet og om dets teoretiske og metodiske udgangspunkt. Hvorfor ny biblioteksformidling? Biblioteket står over for et paradigmeskift i kraft af den digitale udvikling, øget konkurrence om borgernes opmærksomhed og nye rolle som katalysator og facilitator af viden og oplevelser mm. Et skift der gør det nødvendigt at nytænke bibliotekets rolle og sikre bibliotekets personale evner til at videreformidle bibliotekets indhold, tilbud og kompetencer på måder, der taler til borgernes interesser og fanger deres opmærksomhed. Med FORMIDLINGSBYEN ønsker Herlev Bibliotek at bidrage til udviklingen af nye formidlingsmetoder, -praksisser og værktøjer, der fremmer en professionel og kvalificeret biblioteksformidling og sikrer biblioteket en relevant og væsentlig rolle i fremtidens samfund. En sådan væsentlig rolle sikrer vi bedst ved at lade os inspirere af teori og metode, der ikke forsyner os med endegyldige løsninger, men derimod kontinuerligt hjælper os med at udfordre vores egen formidlingspraksis og giver os redskaberne til både at turde og kunne tænke i nye retninger og kontekster. Således er håbet, at FORMIDLINGSBYEN i sin udformning kan bidrage med at skabe rum til kreativitet, nytænkning, fornyelse og udvikling i bibliotekernes formidlingsarbejde. Det er 1
på denne baggrund, at nedenstående metaforer, tilgange, metoder og teorier er udvalgt, som redskabets byggestene. Teori U blik for nye veje i biblioteksformidling Med ønsket om at udvikle et formidlingsredskab, der kan bidrage til nytænkning af bibliotekets rolle, formidlingsformer og tilgange har vi taget afsæt i ledelsesforsker Otto Scharmers Teori U. Teorien omhandler forandringsledelse. Det vil sige bud på, hvordan man i en organisation, virksomhed eller institution kan bevæge sig væk fra blot at downloade og justere hidtidige praksisser og hen imod reelle forandringer. Bogstavet U er et visuelt udtryk for ikke at bevæge sig i en lige linje, fra det vi observerer og sanser, til handling. I stedet skal vi ifølge Scharmer bevæge os ned i bunden af U et og med denne bevægelse udforske og udfordre vores opfattelse af verden, og den måde vi vælger at handle i den på. Ofte opstår det nye, når vi ikke kan få tingene til at passe ind i de systemer og kategorier, vi har til rådighed. Her hvor vi ikke kender svaret på forhånd, og tør bevæge os i et ukendt landskab. I sådanne situationer skal vi give plads til fornemmelser og intuition, til kreative og undersøgende processer, og til pauser og refleksion, før vi træffer beslutninger. At stille sig åben, at give sig tid og mærke efter beskriver Scharmer i sin teori med begrebet presencing, som er en sammenskrivning af de engelske ord presence (at være til stede, eller nærværende) og sense (at sanse). I projekt Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis har vi arbejdet med bevægelsen ned i U et og arbejdet med at finde metoder, der kan hjælpe os med at være både nærværende og sansende i udviklingen af nye formidlingspraksisser. Vi har brugt Teori U som afsæt for udviklingen af FORMIDLINGSBYEN, men også integreret teorien i nogle af redskabets forskellige øvelser, metoder og værktøjer, således at det forandrende og udviklende arbejde kan fortsætte med brugen af redskabet. FORMIDLINGSBYEN skal med Teori U som en af sine byggestene bidrage til at udfordre vante handle- og tankemønstre i forbindelse med udvikling og tilrettelæggelse af biblioteksformidling. Brugere af FORMIDLINGSBYEN skal ledes til at gøre noget andet end de plejer og udforske nye sider af sig selv og hinanden i forbindelse med udviklingen af formidlingen på biblioteket. Som Scharmers U symboliserer det, tager udvikling og forandring tid og håbet er, at FORMIDLINGSBYEN kan bidrage til, at bibliotekspersonalet netop tager sig tid til at udforske og afprøve forskellige arbejdsformer og -tilgange i den kontinuerlige udvikling af bibliotekets formidling. Omend Otto Scharmer bidrager med mange væsentlige og spændende pointer i forhold til forandringsledelse, så oplever vi ikke, at han giver mange konkrete anvisninger til, hvordan man kan arbejde med at bevæge sig ned i U et, og hvordan man bliver nærværende og sansende. I den konkrete udformning af redskabet og dets indhold, har vi derfor hentet inspiration fra andre verdener, blandt andet teateret og kunsten, hvilket uddybes i næste afsnit. 2
Teater og kunst FORMIDLINGSBYEN bygger på forestillingen om, at kunstneriske og kreative metoder kan være med til at sikre, at bibliotekspersonalet tænker nyt og anderledes og iscenesætter vedkommende biblioteksformidling. Udviklingen af redskabet har taget afsæt i teateret som metafor, da tanken er, at teatermediet med sin ofte eksperimenterende og direkte kontakt til brugerne kan bidrage til nytænkning af bibliotekets formidlingspraksis og interaktion med brugerne. Konkret er dette sket ved, at der, som del af projektforløbet, er blevet inddraget skuespillere, fortællere, instruktører og scenografer, der på forskellig vis har bidraget til bibliotekspersonalets formidlingsforståelse, tilgang til ideudvikling og borgerinddragelse. Elementer der efterfølgende er søgt konkretiseret i FORMIDLINGSBYENS fokusområder og indholdselementer. Integrationen af kreative elementer, tankemønstre og metoder fra teateret og kunstens verden i formidlingsredskabet har foruden ovenstående haft til formål at bidrage til udviklingen af både Det performative og Det inspirerende rum i bibliotekerne. Læs mere herom i det følgende. Det inspirerende og performative biblioteksrum FORMIDLINGSBYEN har til hensigt at understøtte udviklingen af både Det inspirerende og Det performative biblioteksrum, jf. 4-rumsmodellen Dorte Skot-Hansen m.fl. samt Kulturstyrelsens/Udviklingspuljens fokusområder. 4-rumsmodellen kan beskrives som et bud på en model for fremtidens biblioteker. Modellen beskriver biblioteket som bestående af fire forskellige men dog sammenhængende og overlappende Rum. De fire rum er: læringsrummet, møderummet, det performative rum og inspirationsrummet. Modellen søger at tage højde for nogle af de mange udfordringer, vi i nutidens og fremtidens samfund står over for. Herunder blandt andet spørgsmålene om, hvordan vi skaber større sammenhængskraft og hvilke rammer, der skal til for at skabe bedst mulige betingelser for innovative praksisser i bibliotekerne. 4-rumsmodellen skubber til forestillingen om, hvad et bibliotek er og skal være for en størrelse. Biblioteket er i modellen ikke længere en informationscentral, men snarere et kulturelt center og omdrejningspunkt. Med bibliotekets nye rolle følger også nye kompetenceområder, som personalet skal til at betræde. Med FORMIDLINGSBYEN er det disse nye områder, vi bevæger os ind i og håbet er, at redskabet kan være med til at udfordre os i relation til disse områder og understøtte udviklingen af oplevelsesbaseret formidling på biblioteket. Det vil sige formidling der taler til sanserne og borgernes sprogliggørelse, som metode til at fange deres interesse, pirre deres nysgerrighed og inspirere dem til opdagelser i biblioteket. Endvidere har ønsket været at skabe et formidlingsredskab, der opfordrer bibliotekspersonalet til i højere grad at inddrage borgerne som aktive medskabere og performere i og af biblioteket. Konkret er dette søgt realiseret gennem de øvelser og spørgsmål, som brugere af FORMIDLINGSBYEN skal forholde sig til gennem projektforløbet. FORMIDLINGSBYEN er foruden de ovenstående byggestene funderet i en helhedsorienteret tilgang til formidling, der beskrives yderligere nedenfor. 3
Formidlingens fem parametre For at sikre udviklingen af en sammenhængende og helhedsorienteret formidling, der understøtter bibliotekets strategiske målsætninger er FORMIDLINGSBYEN skabt med inspiration fra Kunstsociolog Dag Solhjells formidlingsteori fra værket Formidler og formidlet, 2001. Solhjell beskriver formidlingssituationen som bestående af fem parametre; hhv. emne, publikum, formidler, virkemidler og konteksten. Solhjell har på baggrund heraf skabt en model til at analysere kunstformidling, som den foregår på museer og gallerier. Selvom intentionen med FORMIDLINGSBYEN ikke er at analysere formidling, men derimod at udvikle biblioteksformidling, så har Solhjells teori bidraget til at skabe en forståelse af, hvad der karakteriserer en helhedsorienteret formidling. Det vil sige hvordan emne, publikum, formidler, virkemidler og kontekst spiller sammen og har indflydelse på formidlingssituationen og derfor bør tænkes som del af udviklingen heraf. Solhjells teori bidrager således både som forståelsesramme og som struktureringsmetode i forhold til udvikling og tilrettelæggelse af formidling via FORMIDLINGSBYEN. Konkret er Solhjells fem parametre, omsat til et biblioteksperspektiv, integreret i de spørgsmål, udfordringer og opgaver, som knytter sig til redskabet. I det følgende kan du læse mere om de fem parametre. Formidler Formidlerens aktive rolle i formidlingen er central for Solhjell og for vores udvikling af en helhedsorienteret formidlingspraksis. Som medarbejdere på et bibliotek er vi hver eneste dag med til at formidle. Vi skaber rammerne inden for hvilke, vores borgere får mulighed for at møde og erfare kunst, kultur og litteratur. Med vores rammesætning og med vores indflydelse på det indhold og budskab, der med formidlingen leveres, er vi langt fra neutrale spillere i formidlingen. Derfor er det vigtigt, at vi som formidlere overvejer, hvilke værdier og holdninger vores formidling er skabt på baggrund af. Ofte vil disse være så indlejret i vores måde at tænke, handle og være på, at de ikke er synlige for os. Med de valg vi træffer som formidlere, har vi ikke blot magt til at kaste lys på noget frem for på noget andet, men også magt til med vores fokus at tale mere til nogle målgrupper end andre. Ofte er det sådan, at vi, uden at gøre os selv bevidste om de værdier, vi handler på baggrund af, taler mest til dem, der ligner os selv. At arbejde som formidlere på et folkebibliotek kræver varetagelse af mange forskellige formidlerroller. Det er roller, vi bringer i spil i de forskellige rum, biblioteket danner rammen om. Rummene, der ikke skal forstås som fysiske størrelser, men mere som forståelsesrammer for det, der foregår i biblioteket, kalder vi for henholdsvis inspirationsrummet, læringsrummet, det performative rum og møderummet. De formidlerroller, vi bringer i spil, afhænger af det konkrete formidlingsprojekt og af, hvilket rum vi tager vores afsæt i. I det performative rum skal vi eksempelvis gøre plads til borgernes egen skabelse af kultur og her vil vores formidlerrolle primært være faciliterende og bestå i at skabe rammer for borgernes kreative udfoldelse og meningsudveksling. 4
Publikum/Borgerne Publikum er Solhjells andet parameter, som vi har valgt at omdøbe til Borgerne. Hvor publikum lægger op til en forestilling om en gruppe af passive tilskuere, er borgerne en langt bredere definition. Det er samlingen af tilskuere eller tilhørere, der kommer til vores kulturelle arrangementer og de personer, der er eller kan (forventes at) blive brugere af vores materialer, services, tilbud og aktiviteter. Bibliotekets borgere er potentielt alle, men ofte vil vi i konkrete formidlingsprojekter og aktiviteter henvende os mere til nogle end andre. Til overvejelserne omkring borgerne hører, i hvilken grad vi ønsker at inddrage dem i vores formidling. Inddragelse kan her være alt lige fra uformelle samtaler med borgerne i udlånet, til projekter hvor formidlingen overlades til borgerne selv, og hvor vi i stedet indtager rollen som rammesættere og facilitatorer for formidlingen. I sidstnævnte eksempel vil målet for formidlingstiltaget måske være selve inddragelsen og ikke formidlingen af et bestemt budskab eller indhold. Ligesom vi har vores forskellige personlige og faglige værdier, meninger og erfaringer, så har borgerne deres. Hvad vi og vores borgere synes er henholdsvis vedkommende eller uinteressant og godt eller skidt, hænger sammen med alder og køn samt de sociale, politiske, økonomiske, faglige, kulturelle sammenhænge eller kontekster, vi hver især befinder os i og kommer fra. Når vi formidler emner og værker, så er både vores egne og borgernes forståelser af verden i spil. Uden at forholde os til den måde vores borgere, eller målgruppe, forstår verden på, så har vi i værste fald ingen modtagere af vores formidling, og i bedste fald kun de modtagere, der forstår og ser verden, som vi selv gør. Vores opgave som formidlere er at koble den nye viden, eller de budskaber formidlingen består af til verdener, som den valgte målgruppe kender. Derfor er det afgørende at vores valg og fravalg af henholdsvis emne/værk, kontekst og virkemidler træffes på baggrund af eller i forhold til den målgruppe, vi ønsker at henvende os til. Kontekst Kontekst afspejler formidlingens indhold eller budskab og er udtryk for den referenceramme, som både formidlere og borgere oplever og forstår emnet, temaet eller værket gennem. Konteksten er således med til at understrege en bestemt forståelse eller vinkel, på det vi ønsker at formidle. Som formidlere kan vi vælge at betone nogle kontekster frem for andre. Vi kan vælge at stille skarpt på eksempelvis tidsaldre, sociale sammenhænge, befolkningsgrupper, kunstarter, genrer, temaer, vidensformer, skoler, ismer og meget andet. De sammenhænge vi skaber leder publikums tanker i bestemte retninger. Det er imidlertid afgørende, at borgerne kender til de kontekster, som vi trækker på i formidlingen, at de finder dem relevante og interessante, hvis vi ønsker, at de skal opleve og forstå formidlingen. Vi må derfor kende til borgernes interesser, værdier, kultur samt oplevelses- og erfaringsmæssige præferencer og tage afsæt heri, når vi tilrettelægger formidling til dem. Kontekst er en kompleks størrelse og må forstås på flere niveauer. Kontekst spiller nemlig ikke kun ind i formidlingen af et budskab til en bestemt målgruppe men også i vores (formidlerens) 5
udvælgelse af formidling og i vurdering af værdien heraf. Eksempelvis kan vi som bibliotekspersonale vurdere nogle bøger som værdifulde, fordi de er skrevet af en international eller lokal forfatter, fordi de er udgivet på et bestemt forlag, har et højt udlånstal, er skrevet af en repræsentant fra en minoritetsgruppe, eller behandler et bestemt socialt tema. Således spiller både det enkelte biblioteks vision og værdisæt, lokalpolitiske og statslige indsatser og interesser, samt personalets individuelle holdninger ind som kontekster, der har indflydelse på, hvilken formidling vi udfører, samt hvordan vi og omverdenen vurderer værdien heraf. Det er altså væsentligt, at vi gør os klart, hvad det er for værdigrundlag, vi trækker på, når vi tilrettelægger biblioteksformidling og vurderer kvaliteten af den. Emne Et emne som en roman, film, fortælling, performance, udstilling, hjemmeside, spil, et tema, en stilperiode mm. består typisk af et indhold, et budskab og et udtryk eller en udformning. I bibliotekssammenhænge sker der en løbende udvikling af, hvad der defineres som et emne. Når vi udvælger et emne, for at formidle det, er det afgørende, at vi sikrer, at vores formidling af emnet er i overensstemmelse med både publikums erfaringer og behov og den medie- og samfundsmæssige udvikling og aktualitet. Endvidere, at vi er opmærksomme på den magt, vi udøver, når vi definerer noget som et biblioteksemne frem for et andet, som vi eksempelvis gør det i forbindelse med materialekøb, anbefalinger, arrangementer mm. Borgernes oplevelse eller perception af et emne knytter sig både til det fysiske og følelsesmæssige indtryk af det konkrete emne samt til deres erfaringer og den sociale og kontekstuelle sammenhæng, som de oplever emnet i. Det vil sige, at borgerne oplever et emne dels gennem deres sanser og kropslige møde med emnet samt med afsæt i deres tidligere erfaringer og den sociale og kulturelle kontekst, som både de selv og formidlingen er del af. Virkemidler Virkemidler består af næsten alt det, vi ser omkring emnet af symboler, tegn, tekster og andre fysiske og menneskelige redskaber eller handlinger. I Solhjells formidlingsteori kaldes virkemidler for paratekster. Vi vælger at bruge begrebet virkemidler frem for paratekster, da virkemidler for os fremstår lettere forståeligt og i højere grad understreger en aktiv brug eller tilføjelse af bestemte elementer i formidlingssituationen. Virkemidler henviser ofte enten til emne eller til kontekst og kan beskrives som formidlingens form og teknikker. Virkemidler kan have mange forskellige funktioner i relation til kontekst eller emne. På biblioteket har vi eksempelvis skilte (virkemidler), der demonstrerer hvor bestemte materialer befinder sig. Vi har performative virkemidler, som anbefalinger, der er med til at bestemme kvaliteten af et emne. Vi har undervisningsforløb om brugen af NemID, som et virkemiddel, der skal bidrage til forståelse af emnet. Virkemidler kan desuden give troværdighed til både emne og formidler, være kritiserende, autentiserende og markedsførende mm. 6
Når vi i forbindelse med biblioteksformidling ønsker at arbejde med virkemidler, er det relevant at vi gør os klart, hvad virkemidlernes funktion er i relation til formidlingen og på baggrund heraf udvælger og inddrager relevante virkemidler. Virkemidler vedrører bl.a. rum, lys, lyd, farver, indretning, skiltning, medier, teknologi, aktiviteter, kommunikation og tid. Som formidlere bruger vi virkemidler til at understrege et bestemt budskab eller indhold eller til at pege noget ud frem for noget andet. Virkemidler er derfor afgørende for, at borgerne opdager vores formidling, og hvordan de oplever og forstår denne. Ofte er de virkemidler, vi anvender som bibliotekspersonale bestemt af vores forståelser eller værdier som enkeltpersoner og bibliotek, frem for eksempelvis af vores målgruppes erfaringer, baggrund og læringspræferencer. Men da borgernes oplevelse og forståelse i høj grad er styret af deres erfaringer, baggrund og læringspræferencer, er det afgørende, at vi som formidlere udvælger virkemidler med afsæt i borgerne det vil sige i den enkelte målgruppe vi ønsker at henvende os til og dermed understøtter en oplevelse og forståelse af formidlingen i overensstemmelse med vores intention. 7
Vil du vide mere? Teori U Introduktion til Teori U, Hildebrandt m.fl., Gyldendal Business 2012, hvori Hildebrandt m.fl. Her præsenteres Teori U for et dansk publikum. Et U turn me U teorien Lone Belling 2009. www.kommunikationsforum.dk/artikler/et-u-turn-med-u-teorien Ledelses og organisationskonsulent Lone Belling giver i artiklen en kort præsentation af Teori U. Den Ny Biblioteksmodel 4-rumsmodellen Folkebibliotekerne i Vidensamfundet 2010, s. 91-94 http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_vidensamfu ndet/pdf/folkebib i_videnssamf.pdf Er du interesseret i at vide mere om Det performative og Det inspirerende læringsrum og Den Ny Biblioteksmodel kan du få et overblik i ovennævnte rapport hvori firerumsmodellen præsenteres. Dag Solhjell Formidler og Formidlet en teori om kunstformidlingens praksis, Dag Solhjell Universitetsforlaget Oslo, 2001 8