FHM 5122 Bispetorvet kloak 2009 Århus by, Århus købstad, Hasle herred Århus kommune, Århus amt Bygherrerapport Bispetorvet Teatergaden Harald Skovbys Gade Kannikegade Her ses de fi re grøfters placering i det nutidige bybillede. De tre nordligste grøfter ligger indenfor vikingetids- og middelalderbefæstningens voldsystem, mens den sydligste grøft er placeret omtrent ved den ydre fod af søndre voldarm. Resumé: I forbindelse med Århus kommunes kloakeringsarbejde i juni 2009 foretog Moesgård Museum undersøgelser i 4 mindre grøfter. Der fremkom spor efter vikingetiden i form af et grubehus, gulv- og smudslag samt middelalderlige og efterreformatoriske opfylds- og bebyggelseslag i form af mur-/vægforløb samt ler- og teglgulve. Moesgård Museum
FHM 5122 Bispetorvet kloak 2009 Århus by, Århus købstad, Hasle herred Århus kommune, Århus amt Stednr. 15.03.11 Bygherrerapport Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Øvrige data... 3 Kulturhistorisk redegørelse... 4 Målesystem... 4 Udgravningsmetode og dokumentation... 4 Undersøgelsens resultater... 5 Vestlige grøft syd for domkirken... 5 Østlige grøft syd for domkirken... 7 Teatergaden... 10 Harald Skovbys Gade...11 Fremtidigt arbejde...11 1
2
Resumé I forbindelse med et kloakeringsarbejde foretaget af Århus kommune i juni 2009 foretog Moesgård museum undersøgelser i de 4 grøfter, som var projekteret, 2 grøfter i gaden lige syd for domkirken, 1 i den nordøstlige ende af Teatergaden samt 1 i den sydlige ende af Harald Skovbys Gade. Sidstnævnte grøft gav kun anledning til ringe undersøgelse, da blot et stenet vej- eller opfyldslag fremkom i bunden af den ellers forstyrrede grøft. De andre 3 grøfter, som lå placeret indenfor vikingetids- og middelalderbyens volde, fremviste spor efter vikingetiden i form af et grubehus, gulv-, smuds- og opfyldslag samt bebyggelseslag i form af mur-/vægforløb, lerog teglgulve fra middelalderen og efterreformatorisk tid. Undersøgelsens forhistorie Grundet grøfternes placering i og ved centrum af vikingetids- og middelalderbyen skønnedes det påkrævet at følge kloakeringsarbejdet på de 4 projekterede lokaliteter. I området er tidligere gjort utallige arkæologiske observationer fra byens ældre tider, bl.a. i Kannike- og Skolegade, ved teatret, langs åen, på Sct. Clemens og Store Torv samt på Bispetorvet, hvor det katolske domkapitel i middelalderen havde sine bygninger. Administrative data Udgifterne til undersøgelserne påhvilede iflg. Museumsloven 26, stk. 2 og 27 stk. 4 bygherre, som i dette tilfælde var Vand og Spildevand, Teknik og Miljø, Århus Kommune, Bautavej 1, 8210 Århus V. Kontaktperson var Peter Hjortdal. Budgettet på undersøgelsen lød på kr. 126.694,63. De samlede udgifter beløb sig til kr. 49.695,81, afregnet med bygherre gennem to delfakturaer på henholdsvis kr. 27.186,29 og kr. 22.509,52. Moesgård Museum er ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser. Originaldokumentation og fundmateriale opbevares i museets magasin og arkiv under journalnr. FHM 5122. Der er ikke oprettet et journalnr. på sagen i Kulturarvsstyrelsen. Øvrige data Budgetlægning og indledende korrespondance blev varetaget af museumsinspektør cand. phil. Lars Krants. Undersøgelserne på de 4 lokaliteter foregik fra d. 16. juni til d. 22. juni 2009 og blev varetaget af cand. mag. Karin Poulsen, lejlighedsvis assisteret af cand. mag. Birka R. Bitsch. Karin Poulsen har været ansvarlig for bearbejdning og beretningsskrivning. Gravningen af grøfterne blev foretaget af bygherre. Vejrforholdene var skiftende med såvel sol som regn. 3
Kulturhistorisk redegørelse 3 af de 4 grøfter var placeret indenfor den vikingetidige byvold, og den resterende grøft lå lige udenfor den søndre voldarm, som fulgte åens løb. 2 af de 3 grøfter indenfor voldforløbet var lokaliseret i og umiddelbart syd for den smalle gade, som nu løber syd om domkirken. Domkirken blev påbegyndt o. 1200, og i den katolske middelalder lå en stor del domkapitlets bygninger på sydsiden af kirken, bl.a. kapitelhuset, div. økonomibygninger samt iflg. skriftlige kilder flere kannikeboliger. Kirkens gravplads, som også strakte sig langs bygningens sydside, var i funktion indtil begyndelsen af 1800- tallet. Den 3. grøft indenfor befæstningsvolden var placeret i Teatergaden lige sydøst for det nuværende Bispetorvet. Dette gadeforløb er af nyere dato, men i vikingetid og århundrederne derefter indgik givetvis også dette centrale område i byens mest travle og tættest bebyggede område. Ovennævnte faktorer gjorde det særdeles aktuelt at følge gravearbejdet, og på trods af visheden om, at kulturlagene under gadebelægningen nok i et vist omfang ville være forstyrret af moderne installationer, var der stor sandsynlighed for, at arkæologisk interessante aflejringer og konstruktioner kunne fremkomme. Målesystem Undersøgelsens grøfter er indplaceret i henhold til bygherres plan. De to grøfter syd for domkirken er indmålt i forhold til henholdsvis vest- og østhjørnerne på domkirkens søndre korsarm samt i forhold til nærliggende, koteindmålte afløbsriste i gaden. Afløbsristenes koter er angivet i m o. dnn. Altså eksisterende murværk og kendte koter som kan hentes fra Århus kommunes digitale grundkort. Grøfterne i Teatergaden og Harald Skovbys Gade er begge indmålt i forhold til nærliggende, koteindmålte afløbsriste i gaderne. Grøfterne er siden georefereret og digitaliseret i MapInfo i koordinatsystem UTM Zone 32 (ED50). Profiltegninger blev vertikalt indmålt ved hjælp af målebånd/tommestok i forhold til gadebelægningens overflade, hvis kote er fastlagt på de nærliggende afløbsriste. Plantetegning blev horisontalt målt ind ved hjælp af målebånd og tommestok i forhold til grøftens omkreds. Begge tegningstyper, som er udført på tegnefolie i felten i forholdet 1:20, er siden blevet digitaliseret i MapInfo i koordinatsystem UTM Zone 32 (ED50). Oversigtsplaner foreligger i forholdet 1:100 og 1:200. Udgravningsmetode og dokumentation De 4 grøfter blev gravet ved hjælp af maskine i varierende størrelser og dybder, se mål under afsnittet Undersøgelsens resultater. Gravearbejdet blev overvåget og stoppet ved observering af arkæologisk interessante kulturspor, således at disse kunne undersøges og registreres. Da projektet jo vedrørte udskiftning/ny-etablering af kloakbrønde i et allerede eksisterende kloaksystem, var lagene i grøfterne allerede delvist forstyrrede. Profil- og fladeafsnit med bevarede kulturlag blev afrenset med skovl og graveske og herefter blev udvalgte profiler og flader tegnet i forholdet 1:20. Der blev kun fotograferet flader og profiler i de to grøfter syd for domkirken. 4
Til slut blev kulturlagene yderligere udgravet for at fremskaffe daterende fund. Hvert lag har sit eget A-nr., og lagbeskrivelsen er påført tegningen. Ligeledes har hver tegning sit eget T-nr., hvert fund sit X-nr. og hvert foto sit eget nr. Alle data, som knytter sig til undersøgelsen er indført og relateret i MUD (Museernes Udgravningsdata). Genstandsfundene er gennemgået, beskrevet og dateret. Ukarakteristiske stykker af vinduesglas samt jernsøm er kasseret. Undersøgelsens resultater Fig. 1: Viser placeringen af undersøgelsens 4 grøfter. De sorte markeringer i grøfterne i Teatergaden og Harald Skovbys Gade viser det udsnit af profilen, som blev registreret i den pågældende grøft. Bispetorvet Teatergaden Harald Skovbys Gade Kannikegade Vestlige grøft syd for domkirken Som vist på fig. 1 var grøften placeret lige syd for den nuværende gade, og den målte 2,00 m x 2,15 m, længst i nord-/sydlig retning. Grøften blev gravet i 2 forskellige dybder. Den sydlige del blev gravet til dybde af ca. 1,90 cm under brostensfortovets overflade svarende til kote ca. 1,25 m o. dnn. Den nordlige del blev gravet til en dybde af ca. 1,12 m under fortovets overflade svarende til kote ca. 2,03 m o. dnn. Længderne på profiltegningerne (T5 og T6) er mindre end ovennævnte mål, og dette skyldes, at den øverste del af profilen skrånede indad for at mindske risikoen for nedstyrtning af brosten. Nordprofilen, som blev tegnet på T5 (fig. 2), var ret forstyrret af den recente nedgravning til kloakken. Kun få kulturlag resterede her, og disse lignede slet ikke kulturlagene i den sydlige profil, som blev registreret på T6, hvilket må betyde, at aktiviteterne i de to profiler var forskellige trods den korte afstand på 2,15 cm. De bevarede kulturlag i den nordlige profil bestod af opfylds-, gulv-, og planeringslag. Der fremkom ingen daterende fund i lagene, hvorfor disse ikke kunne fæstnes tidsmæssigt. 5
Fig. 2: Digitaliseret udgave af Tegning 5, som viser kulturlagene i nordprofilen i den vestlige grøft syd for domkirken. A36 var et gult lerlag, som sandsynligvis har fungeret som et gulv i en bygning. Da der ikke fremkom genstandsfund i lagene, har det ikke været muligt at datere disse. Sydprofilen, som blev gravet til et dybere niveau end nordprofilen, var mere velbevaret og også mere sigende og interessant (se fig. 3). Fig. 3: Digitalisering af Tegning 6, som viser øst- og sydprofilen i den vestlige grøft syd for domkirken. Kulturlagene A42-A44 samt A49 viser omfanget af grubehuset fra vikingetiden. Det er usikkert, om også opfyldslaget A40 stammede fra vikingetiden. Kulturlaget A47 dateres pga. dets indhold af tegl til efter 1200. Nederst i grøften fremkom et grubehus fra vikingetiden, A41 (indeholdende opfyldslagene A42-A44). Det kunne ikke konstateres præcist fra hvilket niveau, grubehuset var gravet, men det har haft en dybde af minimum 0,60 m under den datidige overflade, og dets bund lå i kote ca. 1,47 m o. dnn. I husets nordlige del sås i bunden en rest af gulvlaget, A49. Alle lag i profilen blev afgravet for daterende fund, men udbyttet var desværre sparsomt, hvilket komplicerer tolkningen af lagene. Afsøgningen for fund blev vanskeliggjort af profilens ustabile beskaffenhed, som resulterede i, at den i omtrent sin fulde længde styrtede sammen. Kun i et af lagene (A42), som knyttede sig til grubehuset, fremkom enkelte genstande. Dette lag var et af opfyldslag, som blev hældt i grubehuset efter dets funktionstid. Her fremkom forarbejdet tak, hvilket viser, at huset formentlig blev nedlagt i vikingetiden, samt en metalslagge, som indikerer, at smedehåndværk kan have fundet sted i området. Derudover sås nederst i profilen det oprindelige vækstlag (A45) samt øverst de formodede opfyldslag (A40 og A47). Det er tvivlsomt, om A40 6
indeholdt tegl, så laget kan stamme fra før o. 1200, hvor påbegyndelsen af domkirken har den effekt, at tegl kan spores over hele den centrale del af byen. A47 var teglholdig og må være middelalderlig eller yngre. Østlige grøft syd for domkirken Fig. 4: Digitalisering af Tegning 4, som viser alle profiler i den østlige grøft syd for domkirken. A19, A25 og A27 er kampe- og munketeglsten i et murforløb, mens lagene på henholdsvis den østlige og vestlige side af dette må udgøre to forskellige rum i bygningen. Som vist på fig. 1 var grøften placeret i den sydlige del af den nuværende gade. Dens omkreds i gadeniveau målte 2,00 m x 2,37 m, længst i øst- /vestlig retning, og dens dybde var ca. 1,40 m svarende til kote ca. 2,23 m o. dnn. Længderne på såvel plan- som profiltegning (henholdsvis T2 og T4) er mindre end ovennævnte mål, og dette skyldes, at den øverste del af profilen skrånede indad for at mindske risikoen for nedstyrtning af brosten. Blot 0,80 m under gadeniveau, i kote ca. 2,83 m o. dnn., fremkom bygningskonstruktioner. Disse bestod af et gulv af munketegl (A18), en mur af munketegl (A25), en kampestensmur (A19) samt et lergulv (A20). Da grøften ikke skulle graves dybere end ca. 1,40 m under gadeniveau, blev bunden af murforløbene A19 og A25 ikke frilagt, og deres udstrækning i dybden kendes derfor desværre ikke. Ej heller kendes bygningens udstrækning i længdeforløbet. Den omtrent nord-/sydgående munkestensmur, som resterede i dybden i 4 skifter, var anlagt i massiv, gul ler. Anvendelsen af ler som bindemiddel indikerer, at muren ikke har fungeret som en fritstående ydermur, men snarere været en form for indre skillemur eller en kældermur. Klods op af teglmurens vestside stod en række af kampesten (A19) med samme retningsforløb som teglmuren. Stenenes størrelse varierede, men det virkede som om, de største lå nederst. Stedvist sås gul ler mellem stenene. Stenmuren resterede i en dybde på ca. 0,60 m, og her må være tale om en hel mur opbygget af kamp. Indledningsvis blev tegl- og kampestenskonstruktionerne tolket som værende to adskilte aktiviteter, men da det senere viste sig, at såvel munkestensmuren (A25) som kampestensmuren (A19) hvilede på den store sten (A27) i bunden af grøften, måtte det betyde, at A25 og A19 var del af den samme mur, som vi altså ikke kender den fulde dybde af. Lagene, som lå op til murens (A19/A25) østside og under teglgulvet (A18), bestod af dels et massivt brokkelag (A26) og dels et sandlag (A22) udlagt som afretning til gulvet (A18). En tolkning kan være, at her har stået et hus med kælder, hvor muren A19/A25 har udgjort den vestlige 7
ydermur, bygget op indefra med kampesten yderst og tegl inderst, begge dele sat i ler. Den samme opbygning af en kældermur med kombinationen af tegl inderst og kamp yderst er også set i østdelen af det middelalderlige kannikehus, som lå lidt sydvest for denne kælder, på det nuværende Bispetorv (FHM 5124). En anden tolkning kan være, at vi her har fat i den nederste del af en bygning, hvor den store sten A27 skal tolkes som en syldsten til skillemuren A19/A25. Denne mur er herefter blevet nedbrudt og et yngre gulv, A18, i en ny eller ombygget bygning er blevet anlagt. En præcis tolkning er vanskelig, da bunden af murforløbet ikke blev påtruffet pga. grøftens begrænsede dybde. A18 A18 A18 A18 Fig. 5: Digitalisering af Tegning 2. Her ses udbredelsen af teglgulvet A18, som overlejrede den delvist nedbrudte skillemur A25. Kampestenene A19 resterede som mur. Teglgulvet og lergulvet A20 kan have været samtidige. A25 A19 Teglgulvet (A18) bestod af munkesten, som var anlagt i gråbrunt sand (A22). Stedvist på munkestenene sås mørtelrester, hvilket viste, at stenene var genanvendte. I det gråbrune sand (A22) fremkom halsen af en lerkrukke importeret fra den iberiske halvø. Halsens facon daterer karret til omkring 1600, og teglgulvet må altså være tilkommet herefter. Fig.6: Halsen af importkarret. Der er tale om en flaskelignende krukke lavet af fint magret, lyst rød-orange ler og helt uden glasur. Krukken hører til en type, der kaldes Mérida-vare. Mérida er en by i Spanien, et halvt hundrede kilometer fra den portugisiske grænse. Om krukken rent faktisk er produceret i Mérida, er noget omdiskuteret; den kan lige såvel være fra Alentejo i Portugal eller fra et dusin andre småbyer i dette område. Krukken produceredes fra 1200-tallet og frem, ja selv i dag vil man i området kunne finde disse krukker. De ældre eksemplarer er grovere magret og mere brune; den mere lyse type, som dette skår repræsenterer, hører snarere 15- eller 1600-årene til. 8
Gulvet (A18) overlejrede mod vest den underliggende, nedbrudte kældermur af tegl og blev afgrænset af stenrækken (A19). Fig. 7. Fotoet svarer stort set til den digitaligserede Tegning 2 på fig 5. Det er uvist, om disse sten (A19) blot var en rest af kældermuren, eller om der var tale om nyanlagte sten ovenpå den ældre kældermurs kampestensforløb, - i hvert fald var laget vest for denne stenrække af en helt anden type. Her fremkom nemlig lergulvet, A20. Teglgulv (A18) og lergulv (A20) kan have fungeret samtidigt og repræsenteret to forskellige rum eller funktioner. Yderligere et lergulv (A29) sås i profilen i et højere niveau, sandsynligvis en yngre erstatning af A20. Der fremkom ingen daterende fund fra disse gulvlag, men fra det underliggende affalds-/opfyldslag, A24, fremkom et enkelt ukarakteristisk bugskår fra en stjertpotte, som bredt daterer laget til ca. 1400-1600-tallet. Man skal måske forestille sig, at der før 1600 blev opført en bygning, som bl.a. bestod af murførløbet A19/A25. O. 1600 blev denne bygning enten nedrevet eller ombygget, og nedbrydningslaget A26 samt opfyldslaget A24 blev påført henholdsvis øst og vest for murforløb A19/A25. Herover blev afretningslagene A22 og A28 udlagt, hvorefter gulvlagene A18 og A20 i den ny bygning/det ny rum blev anlagt. Fig. 8: Kortet viser Bispetorvet, som det var bebygget i slutningen af 1800-tallet. Med rødt er udstrækningen af den eftermiddelalderlige bispegård og dens have vist. Som det fremgår af iillustrationen var to af de undersøgte grøfter placeret indenfor bispegårdens område, og det er muligt, at teglgulvet m.fl. tilhørte denne gård. 9
Ved at se på matrikelkort fra 1878 viser det sig, at denne grøft var placeret i én af bygningerne tilhørende den protestantiske bispegård. Der kan her være tale om hovedbygningen, som formodentlig lå med facaden ud til domkirken, og det er muligt, at det påtrufne gulv og murforløb hørte til denne bygning. Hvornår bispegården blev opført, og hvordan den gennem årene er blevet ombygget, er ukendt, men man ved, at den i 1800-tallet bestod af et trefløjet anlæg og havde en stor tilhørende have. I 1882 blev gården nedrevet og etableringen af Bispetorvet, som vi kender det i dag, påbegyndtes. Teatergaden Som vist på planen over grøfternes placering, fig. 1, ses det, at denne grøft var placeret i den nordøstlige del gaden. Grøftens omkreds i gadeniveau målte 2,88 m x 2,08 m, længst i nordøst-/sydvestlig retning, og dens dybde var ca. 2,0 m svarende til kote ca. 2,52 m o. dnn. Den øverste del af profilen skrånede indad, for at mindske risikoen for nedstyrtning af brosten, hvilket betød, at grøftens omkreds i dybden ikke helt svarede til omkredsen i gadeniveau. Kun udsnit af nordvest- og sydøstprofilerne blev tegnet (fig. 9), og disses omtrentlige beliggenhed er registreret på oversigtsplanen over grøfternes placering, fig. 1. Fig. 9: Digitalisering af Tegning 1. Til venstre ses et udsnit af den nordvestlige profil og til højre et af den sydøstlige. Som det fremgår af farvemarkeringerne på tegningerne gik nogle kulturlag igen i begge profiler, mens andre var forskellige. Undersøgelserne af de to profiludsnit viste, at hovedparten af grøftens kulturlag (A1-A12, A16-A17) sandsynligvis bestod af opfyldslag og et enkelt muligt vejlag (A12). Disse lag kunne iflg. fundene dateres til perioden 1400-1600-tallet. Direkte under de senmiddelalderlige lag fremkom lag, som stammede fra vikingetiden. Det drejede sig om lagene A13-A15. Heraf bestod to af lagene af gul ler, som tolkes som gulvlag i en bygning. Fra disse nederste kulturlag fremkom bl.a. 2 skår af keramik fra det tidstypiske halvkuglekar, samt en enkelt klump metalslagge, som kunne indikere, at metalforarbejdning har fundet sted i området. Det er bemærkelsesværdigt, men ikke usædvanligt for forholdene i Århus, at tilstedeværelsen af den ældre del af middelalderen ikke er så velrepræsenteres som den yngre. Det viste sig ved at betragte matrikelkortet fra 1878 (se fig. 8), at også denne grøft var placeret i én af bygningerne tilhørende den protestantiske bispegård, - formodentlig var der tale østfløjen. Der resterede i grøften blot 10
ét enkelt kulturlag, som umiddelbart kunne relatere til denne bygning. Det drejede sig om nedbrydningslaget A5, som lå ca. 0,80 m under gadeniveauet svarende til kote ca. 3,72 m o. dnn. De påtrufne bygningskonstruktioner i den østlige grøft syd for domkirken lå i kote ca. 2,83 m o. dnn, altså ca. 0,90 m dybere, så der må være tale om to forskellige byggefaser eller to helt forskellige bygninger. Harald Skovbys Gade På planen over grøfternes placering, fig. 1, ses det, at denne grøft var placeret helt mod syd i bunden af gaden. Gaden skråner kraftigt nedad fra nord mod syd, hvilket er et udtryk for den nu delvist udfladede volds form og forløb, og grøften befandt sig formentlig lige udenfor det gamle voldforløb. Grøftens omkreds i gadeniveau målte 4,20 m x 1,55 m, længst i nordøst- /sydvestlig retning, og dens dybde var ca. 1,30 m svarende til kote ca. 0,46 m o. dnn. Grøften var meget forstyrret af moderne installationer, så kun et udsnit på 1,30 m af sydvestprofilen blev registreret. Den omtrentlige placering af dette udsnit ses på oversigtsplanen over grøfterne, fig. 1. Registreringer blev besværliggjort af et konstant tilløb af vand i grøften pga. den lave beliggenhed. I bunden af grøften, i kote ca. 0,66 m o. dnn., fremkom et ca. 0,64 cm langt og mindst 0,26 m tykt lag af stenet sand indeholdende stumper af tegl og mørtel. Dette lag kunne muligvis være en rest af et vejlag, men kunne ligesåvel blot være et opfyldslag. Fremtidigt arbejde Det vil til enhver tid være udbytterigt at foretage arkæologiske undersøgelser i arealet indenfor og nær vikingetids- og middelaldervoldene i Århus. På trods af de nærværende 4 grøfters ringe størrelse har denne undersøgelse vist alsidige og spændende resultater. Ligesom ved mange tidligere arkæologiske registreringer i området har man også ved denne undersøgelse kunnet konkludere, at dette centrale område igennem århundreder har været bebygget og udnyttet til forskellige aktiviteter. Moesgård Museum, d. 27. maj 2010 Cand. mag. Karin Poulsen 11