Statusrapport 2001-2004
Indhold Indledning...3 Baggrund for etableringen af videnscenterfunktionen...3 Vidensopsamling...5 Kommunerne...8 Spørgeskemaundersøgelse...8 Analyse af kommuneundersøgelsens bilagsmateriale...11 Kommunenetværk...15 Tilstedeværende muligheder i kommunernes eget regi...18 Kommunernes samarbejde med amtet...23 Kommunernes samarbejde med politiet...24 Kommunernes samarbejde med sygehuse...26 Amterne...27 Spørgeskemaundersøgelse om amternes tiltag vedr. seksuelle overgreb mod børn...27 Opfølgning på amtsundersøgelsen...32 Døgninstitutionsområdet...34 Projekt Døgninstitution - børn og seksuelle overgreb...34 Projekt med unge krænkere på amtskommunal døgninstitution...35 "(Mistanke om) Seksuelle overgreb på førskolebørn"...37 Uddannelsesområdet...39 Undersøgelse på uddannelsesområdet...39 Opfølgning på undersøgelsen på uddannelsesområdet...42 Andre instanser...43 Politiet...43 Statsamterne...44 Dansk Røde Kors/ Brovst Kommune...44 Samarbejde og koordinering...46 Forskernetværk...46 SMB, Rigshospitalet...46 VFC Socialt Udsatte...47 Socialt Udviklingscenter SUS...47 Rådgivning og formidling...48 Folder...48 Hjemmesiden...48 Artikler...48 Konferencer...49 Rapporter over nationale aktiviteter...49 Individuel formidling og rådgivning...50 Aktiviteter iøvrigt...52 Perspektivering...55 2
INDLEDNING Denne statusrapport er en samlet status over Videnscenterfunktionen s arbejde i perioden april 2001 april 2004. Rapporten er i det væsentlige en sammenskrivning af to foreliggende statusrapporter udarbejdet for hhv. 2001-2002 og 2002-2003. I denne samlede statusrapport skelnes der visse steder mellem vidensindsamlingens 1. år, 2. år og 3. år. 1. år: dækker perioden fra etableringen i april 2001 maj 2002 (statusrapport 1) 2. år: dækker perioden juni 2002 august 2003 (statusrapport 2) 3. år: september 2003 april 2004 (inkluderet i denne rapport) Rapporten redegør for de centrale metoder i og væsentligste resultater af s vidensindsamling. Baggrund for etableringen af videnscenterfunktionen Regeringens Børneudvalg besluttede i 1999, at der skulle ydes en forstærket indsats i forhold til forebyggelse af og indsatsen mod seksuelle overgreb mod børn. I den forbindelse blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet, Kulturministeriet og Socialministeriet. Arbejdsgruppen ønskede bl.a. en kortlægning af omfanget af seksuelle overgreb mod børn i Danmark samt en status over foretagne, aktuelle og mulige nye initiativer på området. Kortlægningen af omfanget blev foretaget af speciallæge Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) på basis af en række undersøgelser. Kortlægningen af foretagne, aktuelle og mulige nye initiativer på området blev foretaget af UFC Børn og Familier (nu UFC Børn og Unge) i Aabenraa på basis af høringssvar fra 122 høringsparter fra offentlige instanser og private organisationer og foreninger. Beslutningen om at etablere en videnscenterfunktion med fokus på de sociale indsatser i forhold til seksuelle overgreb mod børn blev truffet på baggrund af den tværministerielle arbejdsgruppes redegørelse om en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn, som blev fremlagt i efteråret 2000. Etableringen af skete således sideløbende med en række andre tiltag på området. Bl.a. blev der etableret en videnscenterfunktion på Rigshospitalet, SMB, med fokus på de sundhedsmæssige og behandlingsmæssige aspekter af problemstillingen seksuelt misbrug af børn. Ligesom der blev iværksat en række forskningsprojekter og undersøgelser på området (se Redegørelsen om en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn, 2000). Opgavebeskrivelse for Udgangspunktet for etableringen af var, at der skulle etableres en landsdækkende videnscenterfunktion med fokus på sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn. Videnscenteret skulle tage udgangspunkt i praksisfeltet, herunder kommuner, amter, institutioner og organisationer. De overordnede arbejdsfelter var erfaringsopsamling, metodeudvikling og formidling. Konkret blev s opgavebeskrivelse formuleret på denne måde: 1. Der skal med udgangspunkt i primært det sociale virksomhedsområde ske vidensopsamling vedr. problemstillingen seksuelt misbrugte børn. 2. Udviklingscentret skal med udgangspunkt primært i det sociale virksomhedsområde medvirke til et samarbejde om og koordinering af allerede iværksatte initiativer samt medvirke til udvikling af området. 3
3. Centret skal rådgive myndigheder m.fl., herunder amter og kommuner, i anliggender om seksuelt misbrugte børn. 4. Centret skal årligt udgive en rapport om centrets aktiviteter på området. 5. Centret er herudover ansvarlig for en samlet årlig rapportering om den nationale aktivitet på området. Rapporteringen sker i et samarbejde med Juliane Marie Centret (SMB). Faglige overvejelser i forbindelse med etableringen af videnscenterfunktionen Udover den oprindelige opgavebeskrivelse baserede UFC Børn og Unge udformningen af videnscenterfunktionen på en række uddybende faglige overvejelser, der skriftligt blev fremlagt for Socialministeriet i marts 2001, samt mundtligt fremlagt på konferencen den 2. marts 2001. Der blev her givet udtryk for, at vidensopsamlingen i det sociale virksomhedsområde ville foregå ud fra to overordnede indfaldsvinkler: at få mere viden om, hvad der udgør de personlige, faglige og organisatoriske barrierer i forhold til at konkretisere og realisere en forstærket indsats. at identificere de former for viden, der har vist sig hensigtsmæssige og virksomme i forhold til at nedbryde barrierer. 4
VIDENSOPSAMLING Udgangspunktet for s vidensindsamling er det sociale område. Figuren nedenfor viser hvordan indsatsen mod seksuelle overgreb mod børn i Danmark overordnet involverer 3 områder. Det sociale område Det sundhedsmæssige område Det strafferetslige område De primære vidensfelter i s afgrænsning af det sociale område har været kommunale og amtslige indsatser vedr. seksuelle overgreb mod børn. Samtidig er det oplagt, som figuren illustrerer, at de tre områder som repræsenterer forskellige sektorer og fagligheder også samarbejder med og overlapper hinanden. Derfor har s afgrænsning af det sociale område nødvendigvis betydet et samarbejde med instanser der repræsenterer hhv. det sundhedsmæssige og det strafferetslige område. Overordnet kan man dog sige, at når har undersøgt og indgået i samarbejde med disse andre instanser, har det hele tiden været med afsæt i det sociale. Når i sin vidensindsamling eksempelvis har haft fokus på politiets rolle og de tilhørende strafferetslige opgaver i sager der vedr. seksuelle overgreb mod børn, har det således været ud fra et fokus på det samarbejdsfelt der er mellem eksempelvis kommunerne og politiet i disse sager. Den primære vidensindsamling vedr. kommunale og amtslige indsatser er overordnet blevet planlagt ud fra tre faser: Fase 1: Fase 2: Fase 3: Spørgeskema undersøgelse om kommunernes/amternes indsats. Oprettelse af database over kommunale/amtslige kontaktpersoner. Etablering af faglige netværk. Interviews, netværksgruppemøder og fokusgruppemøder. Case-analyser. Hensigten med de tre faser har været at sikre en udvikling i retningen af fordybelse inden for den kommunale/amtslige viden på området og en gradvis opprioritering i forløbet af den praksisnære vidensform. Hvor fase 1 altså primært skulle give overblik, har hensigten med fase 2 og 3 været at give indblik i de barrierer og udviklingsmuligheder der måtte være på området. 5
Metoder i s vidensindsamling har i sin vidensindsamling vekslet mellem to metodiske tilgange. Dokumentation vedr. sociale indsatser. Videns- og erfaringsudveksling med faggrupper/praktikere der beskæftiger sig med området i deres daglige arbejde. Dokumentation vedr. sociale indsatser Formålet med at indsamle dokumentation om sociale indsatser ift. seksuelle overgreb mod børn har primært været at etablere platforme for det videre arbejde. Dokumentationen har bidraget til at få tydeligere billeder af, hvordan indsatsen nationalt set tager sig ud. har i løbet af videnscenterfunktionens 1. og 2. år foretaget en række spørgeskemaundersøgelser, dels blandt kommunerne og amterne og dels på uddannelsesområdet. Videns- og erfaringsudveksling En anden metodisk indfaldsvinkel har været en mere dialogbaseret vidensudveksling med praktikere på området. Denne indfaldsvinkel har bidraget til at give os et mere kvalitativt og nuanceret indblik i de problemstillinger der er blevet ridset op for os i de forskellige undersøgelser. Et vigtigt aspekt ved denne vidensindsamlingsmetode har været den netværksskabende funktion. har gennem hele perioden set det som sin opgave at etablere og indgå i videns- og erfaringsnetværk blandt de forskellige (nøgle)aktører inden for området. Via disse netværk har vi fået adgang til dels eksisterende viden og erfaringer på området og dels haft mulighed for at indgå i kvalificeret dialog med relevante fagfolk på området om mulige behov og udviklingsfelter. Videns- og erfaringsudveksling med praktikere og fagfolk på området er dels foregået via interviews (enkeltmand eller gruppe) og dels via tværfaglige og tværkommunale netværksgrupper (se senere). De kvalitative interviews er foretaget som enkeltmands, to-mands eller deciderede gruppeinterviews. Der er foretaget interviews med: repræsentanter fra det kommunale system, herunder tværfaglige teams (sagsbehandlere, pædagogiske konsulenter, psykologer og familiekonsulenter) repræsentanter fra politiet (anklager og specialuddannede videoafhørere) retspsykiatrien amtslige rådgivninger (psykologer, pædagoger og socialrådgivere) Der foreligger båndudskrifter og/eller tematiserede referater af disse interviews. Analytisk fokus Barrierer Analytisk har haft et gennemgående fokus på at afdække barrierer ift. de sociale indsatser vedr. seksuelle overgreb mod børn. Analytisk har vi skelnet mellem: organisatoriske barrierer faglige barrierer personlige barrierer Organisatoriske barrierer kan eksempelvis være, at fagpersonerne ikke ved i hvilken rækkefølge man skal gøre tingene, hvem man skal kontakte hvornår eller at de generelt føler sig usikre på, hvilken procedure man skal følge i håndteringen af sager der vedr. (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn. 6
Eksempler på faglige barrierer kan være, at fagpersoner mangler viden eller er fagligt usikre på hvordan et barn, der er/har været udsat for seksuelt overgreb kan reagere (signaler), usikre på hvor grænsen går mellem børns normale seksuelle lege og udvikling og den grænseoverskridende adfærd. Endelig kan personlige barrierer dreje sig om, at man som person og helt menneskeligt set - har svært ved at rumme de til tider ubærlige oplevelser og hændelser man i disse sager bliver vidende om. Forskellige barrierer kan være på spil i forskellige situationer. Barriererne kan afhænge af faggruppe/hvor i det kommunale system man er placeret, hvilken slags (størrelse) kommune man er ansat i, hvilken type af seksuelt overgreb der er tale om. Nuanceringen af hvilke barrierer, der gør sig gældende dels generelt på området og dels i specifikke situationer/omstændigheder har været et gennemgående analytisk fokus i s vidensopsamling. 7
KOMMUNERNE Eftersom det primært er en kommunal opgave at organisere og foretage sagsbehandlingen af sager der involverer seksuelt misbrug af børn, blev kommunerne indledningsvis afstukket som det primære vidensforum for s vidensopsamling på dette felt. I august 2001 udsendte et brev til samtlige kommuner. Henvendelsen havde 3 formål: at informere kommunerne om at kortlægge kommunernes indsats på området (vha. vedlagt spørgeskema) at etablere kommunalt netværk Spørgeskemaundersøgelse Kortlægningen af kommunernes indsats i forhold til sager, der involverer seksuelle overgreb mod børn er foretaget ud fra et kortfattet spørgeskema, som blev sendt til samtlige 275 kommuner. Med kortlægningen ønskede vi at få et landsdækkende overblik over kommunernes organisering og tiltag på området. Undersøgelsen skulle umiddelbart besvare spørgsmål om: hvor mange kommuner der havde sager der vedrørte hhv. mistanke og konkret viden om seksuelt misbrug af børn i hvor stor udstrækning kommunerne havde gjort særlige tiltag ift. håndteringen af sager, der involverede seksuelt misbrug af børn hvori disse eventuelle tiltag bestod hvor kommunerne hentede specialviden på området hvorvidt kommunerne havde adgang til juridisk bistand i disse sager hvilken form for juridisk bistand kommunerne i givet fald benyttede sig af hvorvidt kommunerne havde udarbejdet særlige vejledninger/instrukser vedr. seksuelle overgreb mod børn hvorvidt kommunerne havde interesse for at indgå i en vidensindsamlingsproces tilkendegivet ved at man påførte en navngiven person i slutningen af spørgeskemaet 172 kommuner besvarede undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på ca. 63%. Kortlægningen viser at: næsten alle kommuner (99 %) modtager underretninger vedr. mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Godt ¾ (77 %) modtager underretninger vedr. konkret viden om seksuelt overgreb mod et barn. Lidt under halvdelen af kommunerne (47 %) har gjort et eller flere særlige tiltag ift. arbejdet med sager, der vedr. seksuelle overgreb mod børn. Det fremgår af undersøgelsen, at jo større kommunen er, jo større er sandsynligheden for, at der er gjort tiltag på området (se tabel 1 og 2). 8
Tabel 1: Kommuner hvor der er gjort særlige tiltag i forhold til arbejdet med sager vedr. seksuelle overgreb mod børn/unge sg=172 antal procent Ja til særlige tiltag 81 47,1 Nej til særlige tiltag 91 52,9 ialt 172 100 Fordelt på kommunestørrelsen fordeler svarene sig som det fremgår af tabel 2: Tabel 2: Kommuner hvor der er gjort særlige tiltag i forhold til arbejdet med sager vedr. seksuelle overgreb mod børn/unge fordelt på kommunestørrelse sg=172 antal procent op til 10.000 indbyggere Ja 30 37,5% nej 50 62,5 total 80 100 10.001 til 30.000 ja 29 44,6 nej 36 55,4 total 65 100 30.001 til 50.000 ja 12 80 nej 3 20 total 15 100 50.001 til 50.0000 ja 10 83,3 nej 2 16,7 total 12 100 ialt 172 100 Blandt de kommuner der har gjort tiltag på området har godt og vel 1/3 etableret et team, 1/3 et beredskab, mens lidt færre har etableret et samråd. Nogle kommuner har både etableret team og/eller beredskab/samråd. En hel del af kommunerne har anført, at de har gjort andre tiltag. Blandt disse andre tiltag nævnes hyppigst: Samarbejde med politiet/ssp Efteruddannelse/kurser/temadage Samarbejde med amtet Nedsættelse af arbejdsgruppe Udarbejdelse af procedure/handlingsplan 9
Lidt over halvdelen af kommunerne (53 %) angiver, at de ikke har gjort målrettede særlige tiltag på området. Disse kommuner peger imidlertid på en række andre muligheder, som de benytter sig af ift. at få/hente specialviden på området. Her nævnes hyppigst: samarbejde med amtet (Børne- og ungerådgivning, særligt team, koordinationsgruppe, konsulentbistand som de hyppigste) privatpraktiserende psykologer PPR familiecenter sygehus politiet kommunens generelle beredskab på området Knap ¾ (72 %) af kommunerne angiver, at de har adgang til juridisk bistand i sager der vedrører (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn. Knap ¼ (23 %) af kommunerne har udarbejdet skriftlige vejledninger/instrukser vedr. (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn. I de mindste kommuner har kun et fåtal af kommunerne udarbejdet vejledninger/instrukser, mens det er langt mere udbredt i de mellemstore og største kommuner. Således har kun 6,3 % af de mindste kommuner med under 10.000 indbyggere udarbejdet særlige vejledninger/instrukser vedrørende seksuelle overgreb mod børn. I de mindre kommuner (10-30.000) er det ca. ¼ af kommunerne der har, mens ¾ ikke har. Tallene fordeler sig noget anderledes i de mellemstore og største kommuner, idet det her er flertallet af kommuner, nemlig 2/3 der har udarbejdet instrukser/vejledninger og 1/3 der ikke har. Tabel 4: Kommuner der har udarbejdet særlige vejledninger/instrukser vedr. (mistanke om ) seksuelle overgreb mod børn/unge sg=172 antal procent Ja 40 23,3% Nej 131 76,2% Ved ikke 1 0,6% i alt 172 100 Fordelt i forhold til kommunestørrelse fordeler tallene sig på denne måde: Tabel 5: Kommuner der har udarbejdet særlige vejledninger/instrukser vedr. (mistanke om) seksuelle overgreb mod børn/unge fordelt på kommunestørrelse sg=172 antal procent op til 10.000 indbyggere Ja 5 6,3% nej 74 92,5% ved ikke 1 1,3% total 80 100% 10
10.001 til 30.000 ja 17 26,2% nej 48 73,8% total 65 100% 30.001 til 50.000 ja 10 66,7% nej 5 33,3% total 15 100% 50.001 til 50.0000 ja 8 66,7% nej 4 33,3% total 12 100 ialt 172 100 Undersøgelsen viser endvidere at den kommunale indsats på området på dette tidspunkt i sommeren 2001 flere steder er under opbygning. Et mindre antal kommuner oplyser, at man netop er ved at gå i gang, har nedsat en arbejdsgruppe eller lignende. Det fremgår også, at der er forskel på, hvordan kommunerne betegner deres indsats om man eksempelvis har udarbejdet et særligt beredskab, dannet en særlig gruppe, et team eller et samråd. Samarbejdsindsatsen omkring disse er under alle omstændigheder præget af stor spændvidde. Indsatsen involverer aktører fra en række forskellige sektorer og faggrupper og en nærmere beskrivelse af kommunernes forskellige måder at koordinere og organisere indsatsen forekom under alle omstændigheder at være relevant. Især tydeliggjorde kortlægningen at kommunernes samarbejde med amterne ville være relevant at få beskrevet nærmere. Det fremgik af kortlægningen, at nogle kommuner har etableret et fast formelt samarbejde med amterne, mens andre praktiserer en mere uformel og udelukkende ad hoc-præget samarbejdsform. Kortlægningen bekræftede med andre ord, at det også fremover vil være vigtigt at sætte fokus på kommunernes sociale indsats i forhold til seksuelt misbrug af børn. Praktisk talt alle kommuner støder fra tid til anden ind i problemstillingen omkring seksuelle overgreb mod børn. Kommunerne har en fremtrædende rolle og et stort ansvar - i koordineringen og organiseringen af indsatsen i disse sager. Undersøgelsen bekræftede s formodning om, at et centralt fokusområde fremover vil være at få belyst omfanget, karakteren og kvaliteten af samarbejdet mellem kommunerne og forskellige samarbejdsparter på området. Mange kommuner i undersøgelsen angiver amterne som en væsentlig samarbejdspart, og hvorfor samarbejdet mellem kommunerne og amternes rådgivnings- og behandlingstilbud fremstår som relevant at belyse yderligere. Ligesom det fremover også vil være relevant at få yderligere præciseret og kvalificeret indholdet, barriererne og mulighederne i de forskellige kommunale indsatser og tiltag, som undersøgelsen belyser. Analyse af kommuneundersøgelsens bilagsmateriale En del af kommunerne medsendte i forbindelse med kommuneundersøgelsen eksempler på udarbejdede skriftlige instrukser eller lignende. har gennemgået det samlede materiale, som består af 36 eksempler på skriftlige, kommunale retningslinier for sager vedr. (mistanke om) seksuelle overgreb på børn. Bilagsmaterialet er blevet analyseret ud fra fem hovedindfaldsvinkler: art og omfang hovedtemaer/titler undertemaer 11
målgrupper konkret udformning (informationsniveau/sprog) Materialets art og omfang Materialet afspejler de store forskelle, der kan være i kommunernes udarbejdelse af skriftlige retningslinier for sager, der vedrører seksuelle overgreb på børn. Der kan fx være tale om alt fra én A-4 side, indeholdt i en samlet manual om sagsbehandling, til et særligt udarbejdet fagligt kompendium på over 25 A-4 sider. Kortfattet materiale er ofte udarbejdet som pjece eller folder. Her indimellem er der alle variationer af materiale, hvad angår art og omfang. Ofte kalder kommunerne materialet for vejledning eller retningslinier, men også andre benævnelser som instrukser eller beredskabsplan er fremherskende. Der kan også være forskellige detaljeringsgrader, og der er således eksempler på materiale, hvor der er tale om en egentlig handleguide eller checkliste. Materialets hovedtemaer/titler Materialet omfatter retningslinier, der udelukkende retter sig mod sager vedr. seksuelle overgreb, eller retningslinier for sager vedr. omsorgssvigt (fysisk/psykisk vold mm.), herunder seksuelle overgreb. En del kommuner har udarbejdet retningslinierne, så der direkte fokuseres på evt. overgreb i skoler og daginstitutioner, altså overgreb fra ansatte, andre omtaler overgreb i bred forstand, men splitter informationsmaterialet op. Der er kommuner, der understreger det forebyggende aspekt i materialet, og altså ikke udelukkende vægter handledelen, men også faglige refleksioner om krænkende adfærd. Der ses enkelte eksempler på materiale, der omhandler underretning vedr. børn og unge, der har vanskeligheder (truede børn) eller vedr. forældre, der har svært ved at magte forældrerollen. Der er således forskel på, hvad kommuner signalerer i valg af udformning af materiale i forhold til hvor de professionelles særlige opmærksomhed bør rettes. Sidstnævnte eksempler lægger i højere grad også op til faglig debat og drøftelser, der kan føre til et skærpet blik for børns reaktioner på sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, og til forebyggelse af omsorgssvigt og misbrug. Underretningspligt er temaet, der går igen i alle eksempler i materialet. Her rettes opmærksomheden som regel på den almindelige underretningspligt, den skærpede underretningspligt og underretning i akutte sager. I materialet skelnes mellem overvejelser og handlinger ved mistanke om seksuelle overgreb og mellem handlinger i forbindelse med konkret viden om overgreb. Materialet er som sådan ofte en understregning af, at i disse sager bliver der i højere grad tale om en nødvendig (særlig fastlagt) procedure end tilfældet er ved en række andre sociale sager. Nogle kommuner har udarbejdet materialet i direkte sammenhæng med information om tværfaglige team eller særlige koordinationsgrupper. Nogle få kommuner har udarbejdet deres materiale med direkte relation til incest-problematikker. Materialets undertemaer Det samlede materiale afspejler en lang række undertemaer, som her kort skal gengives (undertemaerne er markeret med fed). En del vælger indledningsvis at komme med definitioner på, hvad der skal forstås ved henholdsvis mistrivsel, omsorgssvigt, fysisk vold/psykisk vold og seksuelt overgreb. Tegn og signaler på, at et barn kan have været 12
udsat for omsorgssvigt/overgreb stilles ofte op. I enkelte tilfælde indeholder materialet tillige informationer om krænkertyper. Angivelse af lovregler er almindelig i materialet. Det drejer sig primært om Serviceloven og Forvaltningsloven. Af de mange temaer, der indgår i materialet er underretningspligten som nævnt fremtrædende. Det samme gælder for præcisering af regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Nogle kommuner har endvidere omtalt undtagelser/de situationer, hvor tavshedspligten viger for underretningspligten. Denne vurdering nævnes ofte som ét af de dilemmaer, kommunerne i praksis kan stå i, når den konkrete og ofte tilspidsede situation kræver hurtige handlinger. Enkelte kommuner understreger i materialet, hvordan der skal kvitteres for underretningen, således at den institution/fagperson, der har udarbejdet underretningen, er vidende om, i hvilken udstrækning der vil kunne gives informationer om sagens videre forløb. Der er ofte angivelser af, hvordan en afdeling/institution/fagperson skal imødekomme en anmodning om en udtalelse til en sag. Understregning af notatpligt og obligatorisk inddragelse af ledelsen fremgår af en del af materialet. Ligeledes vælger nogle at beskrive orienteringsforpligtelser i den kommunale organisation. Kun få kommuner kommer i materialet ind på, hvordan og hvornår en sag afsluttes. Der er kommuner, der vælger at dele informationsmaterialet op ift. handleforpligtelser og -kompetencer for enhver (borgere), medarbejdere, ledere og forvaltninger. Denne opdeling kan være med til at synliggøre, hvem, der skal have fokus på/ ansvar for henholdsvis barn/familie og mere overordnet på de procedurer, der skal iværksættes. Særligt, hvis en mistanke rettes mod en ansat, er der for kommunen som sådan tale om både at have en særlig forpligtelse overfor børn og unge, og samtidig være ansættende myndighed. Beslutning om evt. politianmeldelse, og de konsekvenser det får for sagsgangen, er et andet betydningsfuldt tema i materialet. Underemner er i den sammenhæng fx beskikkelse af advokat, afhøring af barnet, afgivelse af sagkyndigerklæring, vidneforklaring m.m. Nogle få kommuner beskriver fremgangsmåden, når der er behov for lægelig hjælp eller indlæggelse, og nævner muligheder for samarbejde med børne- ungdomspsykiatri/børneafdeling. Samarbejdet med forældre understreges i det samlede materiale ofte. Enkelte kommuner går længere ned i emnet og angiver køreplan for samtale/dialog med forældre og gode råd for samtaler. I visse tilfælde har man yderligere anført eksempelvis sproglige dilemmaer og familieanalyse, som emner, der kan indgå i drøftelserne. Generelt understreges forpligtelsen til at yde støtte, råd og vejledning til forældrene under forløbet. Særligt vedrørende evt. overgreb herunder også forebyggelse af overgreb i skoler og daginstitutioner gøres der i en del materiale rede for ansættelsesprocedurer, skærpet opmærksomhed ved ansættelser og brug af referencer. Desuden er indhentelse af straffeattest blevet almindeligt i nogle kommuner. Suspendering fra jobbet i tilfælde af evt. mistanke, rettet mod en ansat, omtales i enkelte eksempler i materialet. Graden af og fremgangsmåden for information til forældre(kredsen) i sager i daginstitutioner og skoler beskrives i enkelte eksempler. Tvivl i vurderingen af, om der er tale om seksuelt overgreb, tages op i nogle kommuners materiale. Det kan fx være i form af angivelse af et bekymringsbarometer som et hjælperedskab i vurderingen. 13
Omtale af særlige beredskabsgrupper, tværfaglige konsulentteam eller koordinationsudvalg er en naturlig del af informationsmaterialet i kommuner, hvor noget sådant er etableret. Der indgår som regel en liste med navne og tlf. nr. på kontaktpersoner. Muligheder for psykologisk rådgivning til børn og forældre, og til evt. personale i skoler og daginstitutioner (krisehjælp) nævnes i enkelte tilfælde. I de tilfælde, hvor kommuner har valgt at udarbejde et mere omfattende materiale, indgår temaer, som i højere grad er til overordnet refleksion ikke mindst i forhold til forebyggelse og afklaring af tvivl/bekymring. Der kan fx sættes fokus på normer og rutiner i institutioner, understregning af vigtigheden af generelt godt miljø for trivsel og omsorg. Ligeledes henledes opmærksomheden fx på sårbarhedsfaktorer og beskyttelsesfaktorer hos børn i almindelighed og der kan ligeledes overordnet gøres opmærksom på vigtigheden af tryghedsskabende relationsarbejde. Institutioners kultur vedr. åbenhed og etik, sex/sensualitet, dilemmaer og tabuer er eksempler på andre emner, der berøres i materialet. Håndtering af pressen er et særligt emne, som kan påvirke de involverede fagpersoner. Der er i materialet eksempler på, hvordan kommuner på forhånd fastlægger, og melder ud, hvem der må udtale sig til pressen. Målgrupper Ser man på materialets angivelse af målgrupper kan det konstateres, at det ikke altid fremgår direkte af materialet, hvilken målgruppe retningslinierne er skrevet til. En del materiale retter sig umiddelbart mod en bredt formuleret målgruppe, fx pædagoger, lærere og andre, der har kontakt med familier og børn, medarbejderne omkring børn og unge, ansatte, der får mistanke om overgreb eller alle, der beskæftiger sig med børn og unge. Der kan dog længere inde i materialet forekomme en opsplitning i retningslinier for de enkelte skoler/institutioner/afdelinger eller faggrupper (fx sundhedspleje/kommunallæge, dagpleje/daginstitutioner, skole/sfo, klubber, PPR, sundhedsforvaltning, socialforvaltning). Hvis materialet i udgangspunktet er målrettet, er de hyppigst nævnte faggrupperne i daginstitutioner og skoler. En del inddrager dagpleje og klubber, og andre tillige sundhedsplejersker, PPR samt social- og sundhedsforvaltningerne. Der kan også være tale om en indsnævring af målgruppen, således at materialet fx er rettet mod ledere i institutioner eller ledere i distrikter og serviceafdelinger. I ét enkelt tilfælde er informationerne også rettet mod forældre. Materialets konkrete udformning Ved gennemgang af materialet er der generelt stor forskel i forhold til overskuelighed. Følgende elementer synes at fremme overskueligheden og materialets anvendelighed. En indholdsfortegnelse er meget brugbar i en situation, hvor der er behov for at tænke og handle hurtigt og relevant. Lister med navne og tlf. nr. på kontaktpersoner er hjælpsomt i en presset situation. 14
I udarbejdelser med forholdsvis megen tekst, er der gode eksempler på, hvordan de væsentlige pointer kan trækkes frem i layoutet, dvs. gentagelse af budskabet i en præcis og handleorienteret form. Eller der kan suppleres med at udarbejde de væsentligste handlepunkter og øvrige oplysninger i en lille supplerende folder (håndformat). Omvendt er der også eksempler på at kortfattede instrukser eventuelt er suppleret med henvisninger til mere omfattende materiale eller relevant litteratur. Der er enkelte eksempler på, at der medtaget case-stories eller andre eksempler indenfor de enkelte temaer. Nogle kommuner vælger at vedlægge relevant lovstof som bilag til retningslinierne. Perspektiver Den foreløbige analyse af kommunernes medsendte eksempler på udarbejdet beredskab er indgået i s drøftelser og udviklingsarbejde med andre kommuner, der har været i færd med at udarbejde materiale eller revidere allerede udarbejdet materiale. Eksempelvis har bilagsanalysen været fremlagt i den tværkommunale gruppe vedr. udarbejdelse af beredskab (se nedenfor). Det er indtrykket, at det samlede materiale og analysen heraf fortsat udgør et godt udgangspunkt for og vil kunne anvendes i den generelle rådgivning og formidling af erfaringer til kommunerne. Kommunenetværk Kommunenetværket Det var tanken at kortlægningen af kommunernes indsats, i forhold til seksuelle overgreb mod børn, også skulle fungere som en platform for s videre vidensindsamling på området. Et væsentligt formål med henvendelsen til kommunerne var i den forbindelse også at skabe kontakt og etablere et netværk blandt kommunale fagfolk, der i deres arbejde møder problemstillinger vedr. seksuelle overgreb mod børn. Vi havde til det formål bedt kommunerne om at påføre en navngiven person på spørgeskemaet, der kunne indgå i et kommunenetværk af fagpersoner beskæftiget på området. 166 kommuner angav en fagperson, så netværket indledningsvis bestod af 172 personer (enkelte kommuner påførte to personer). Personerne i netværket opgav alle e-mail adresse, så har forholdsvis let kunne kommunikere via mail med hele netværket. Det e-mail baserede netværk har været en grundstamme i kommunenetværk. Netværket er løbende blevet revideret i forbindelse med at nye kontaktpersoner kommer til og andre udgår pga. jobskifte. Kommunale netværksmøder Det overordnede mål med netværksmøder har været og er, at bidrage til refleksion over egen praksis i en gruppe af fagfolk, der beskæftiger sig med emner under hovedtemaet: indsatser i forhold til seksuelle overgreb mod børn. De processer og resultater, som netværksmøderne vil give anledning til indgår endvidere i s tematiserede vidensopsamling og -formidling. Udvælgelsen af de overordnede temaer for grupperne er foretaget af, der også på baggrund af kommuneundersøgelsen og kommunenetværket, har viden om hvordan de enkelte kommuner er organiseret på området, og hvilke fællesproblemstillinger, der kan fokuseres på. Temaerne for de senest etablerede grupper er endvidere valgt på baggrund af tilbagemeldinger fra deltagere ved s konference i oktober 2002. Her bad vi konferencedeltagerne (som i stor udstrækning var kontaktpersoner fra kommuneundersøgelsens kommunenetværk) om at angive hvilke emner, de ville have særlig interesse i at indgå i en netværksgruppe om. På baggrund af disse tilbagemeldinger blev 4 grupper etableret (se nedenfor). 15
Metode har i hele forløbet varetaget opgaven med at indkalde deltagerne og udarbejde dagsorden og oplæg ift. det valgte tema. Deltagerne har dels arbejdet målrettet med egne problemstillinger, og dels hentet inspiration fra og de øvrige deltagere. På nogle netværksmøder har vi delvist benyttet os af (fokus)gruppeinterviewformen, som er velegnet som metode i forbindelse med den erfaringsudveksling og -opsamling fra kommunerne, som vi har ønsket. Det modspil og medspil deltagerne giver hinanden skaber en dynamik, som mange gange kan frembringe udsagn og erfaringer, som ikke ville være fremkommet ved enkeltinterview. Den diskussion som dermed kan udfolde sig er med til at nuancere temaet og forståelsen af problemstillingen for deltagerne og bidrager dermed også til at nuancere vidensindsamlingen. Møderne er i en vis udstrækning blevet optaget på bånd, og der foreligger tematiserede udskrifter/referater heraf. Tilbagemeldingerne fra de deltagende kommuner har været meget positive. Kommunerne har fundet det givtigt at deltage i et forum, hvor der er mulighed for at gå i dybden med problemstillingerne, at få konkret viden og inspiration - og ikke mindst for at lytte til og lære af hinandens erfaringer. Deltagere Blandt deltagere i de kommunale netværksmøder har flg. faggrupper været repræsenteret: Psykologer (PPR, Børn og Familieafdelinger) Socialrådgivere (sagsbehandlere/kurator) Familiekonsulenter Pædagogiske konsulenter Kommunelæger Politiet Pædagoger Sundhedsplejersker Følgende netværksgrupper/tuf grupper har kørt i perioden 2001-2004: 1. Etableringen af kommunalt beredskab i sager der vedrører seksuelle overgreb mod børn Denne gruppe blev oprindeligt oprettet med fokus på udarbejdelse af skriftligt materiale. Gruppen bestod af 8 personer fra 3 kommuner (2 fra Jylland, 1 fra Sjælland). Deltagerne har haft forskellig uddannelsesmæssig baggrund (psykolog, socialrådgiver, kommunelæge, politi). Af de tre kommuner var én kommune ved at afslutte arbejdet med at udarbejde skriftligt materiale, og kunne således også bidrage med erfaringer i forhold til at introducere materialet for forskellige faggrupper. Én kommune havde formaliseret og nedsat en særlig gruppe, der skulle inddrages i alle sager i kommunen, der havde aspekter af seksuelle overgreb. Denne kommune havde endnu ikke udarbejdet skriftligt materiale. Endelig havde den tredje kommune taget initiativ til at udvikle sagsarbejdet og var i gang med at indsamle erfaringer til udarbejdelse af det skriftlige materiale. På møderne har vi bl.a. haft fokus på de deltagende kommuners samarbejdsmodeller. Vi har også haft et gennemgående fokus på organisatoriske, faglige og personlige barrierer og muligheder på dette felt. Undertemaerne for de afholdte møder i denne gruppe har været: Samarbejdet omkring sager der vedr. seksuelt misbrug af børn. Oplæg ved om tværfagligt samarbejde i sager der vedr. seksuelle overgreb mod børn. Udveksling af erfaringer. Kommunernes samarbejde med amtet i sager der vedr. seksuelt misbrug af børn. Oplæg ved om amtsundersøgelsen. Herefter blev der stillet spørgsmål til gruppen om kommunernes respektive erfaringer med amtets tilbud om rådgivning og behandling. 16
Kommunernes behov for psykologbistand i sager der vedr. seksuelle overgreb mod børn. Oplæg ved og udveksling af erfaringer. Samarbejdet mellem kommunerne og sundhedssystemet. Oplæg ved /SMB. Spørgsmål og udveksling af erfaringer. Gruppen er nedlagt marts 2003, men har efterfølgende bidraget med oplæg ved s konference i februar 2004, hvor de 3 kommuner i en fælles workshop formidlede deres erfaringer fra arbejdet med beredskab vedr. seksuelle overgreb mod børn. Bilag og overheads fra gruppens oplæg blev efterfølgende lagt ud på s hjemmeside. 2. Samtale med barn og familie Gruppen består af 12 personer, som repræsenterer 7 forskellige kommuner (4 fra Jylland, 1 fra Fyn og 2 fra Sjælland) samt 2 amter. På møderne fokuseres bl.a på forståelsen for barnet og betydningen af den særlige setting, som barnet der har været udsat for seksuelt overgreb er i. Samtalen med barnet er blevet drøftet ud fra begreber som den intentionelle samtale og nærværet i samtalen. Barnets strategier for overlevelse og tænkningen fra traumeteorier, som torturtraumer (PTSD) er også blevet drøftet i gruppen. Undertemaerne for de afholdte møder i denne gruppe har været: Samtale med børn der er berørt af problemstillingen seksuelle overgreb. Oplæg ved, samt udveksling af erfaring og formulering af problemstillinger, som ønskedes drøftet i gruppen. Barnets setting. Den intentionelle samtale/nærværet i samtalen. Oplæg og debat ved Hans Mogensen, underviser i temaet seksuelle overgreb på børn på pædagoguddannelsen i Esbjerg. HM har desuden et opholdssted for børn, som har været udsat for seksuelle overgreb. 3. Tværfagligt samarbejde, herunder samarbejdet med politiet Gruppen bestod oprindeligt af 6 kommuner (3 fra Jylland, 2 fra Sjælland og 1 fra Fyn). Gruppen skulle arbejde med det tværfaglige samarbejde og koordinationen af de forskellige indsatser vedr. seksuelle overgrebssager med særligt fokus på samarbejdet med politiet. Der blev afholdt et indledende møde: Tværfagligt samarbejde. Oplæg ved om tværfagligt samarbejde i sager der vedr. seksuelle overgreb mod børn. Udveksling af erfaringer. På grund af frafald blandt deltagerne (sygdom, ændringer i jobsituation, orlov m.m.) er gruppen dog ikke længere aktiv. De tilbageværende i gruppen har fået tilbud om at deltage i arrangementer om andre temaer. 4. Unge krænkere/børn, der krænker andre børn Gruppen består af 12 personer som repræsenterer 9 kommuner (8 fra Jylland, 1 fra Sjælland) og 1 amt (døgninstitution). I gruppen arbejdes med temaer som børns seksualitet, grænser mellem normal og afvigende seksuel udvikling, seksuelt krænkende adfærd, børns overlevelsesstrategier, offer- og krænker personlighedsstrukturer, offer-krænker dynamikken. Positiv reformulering. Indlevelse som centralt ift. disse børn og unges ofte voldsomme og uforståelige adfærd. 17
Undertemaerne for de afholdte møder i denne gruppe har været: Børn med seksuelt krænkende/bekymrende adfærd. Oplæg og information ved, udveksling af erfaringer og afgrænsning af gruppens videre arbejde. Hvordan forstår/hjælper vi børn/unge, der krænker andre børn seksuelt. Oplæg ved psykologerne Susanne Freund og Steen Schrøder, Århus Amt Rådgivningscenter for Børn og Unge om deres arbejde med Projekt døgninstitution børn og seksuelle overgreb. Drøftelse/erfaringsudveksling i gruppen. Unge krænkere Projekt Janus. Oplæg ved Mimi Strange om projekt Janus. Indfaldsvinkler til arbejdet med unge krænkere. Oplæg fra gruppedeltagerne selv, dels fra Elmelundhaven om deres værdier i arbejdet og om de erfaringer de hidtil har gjort sig med målgruppen unge krænkere og dels fra deltager fra Fredericia Kommune om sit mangeårige arbejde med problemstillingen drenge og seksuelle overgreb (herunder betydningen af at arbejde som hhv. mand og kvinde i dette felt). Tilstedeværende muligheder i kommunernes eget regi Tværfaglige teams Nedsættelse af tværfaglige team har været sat på den kommunale dagsorden i en længere årrække. Nogle teams fungerer som konsultative teams, der kan rådgive og vejlede, evt. i anonymiserede sager. Andre teams har fået tillagt beføjelser, så der kan iværksættes handlinger efter en tværfaglig vurdering. Sager, der vedrører seksuelle overgreb, vil ofte blive forelagt et sådant tværfagligt team, der også kan have repræsentation fra det lokale politi i det konkrete tilfælde. En særlig opmærksomhed kan rettes mod teams, der er etableret som led i forebyggende aktiviteter, dvs. teams, der får forelagt fagpersoners overvejelser og refleksioner, på et tidspunkt hvor der evt. endnu ikke er "en sag" i socialforvaltningens regi, men hvor der kan være en vis bekymring i forhold til et barns udvikling og adfærd. Det interessante spørgsmål er her, i hvilken udstrækning fagpersoner i sådanne teams er opmærksomme på evt. tegn på mistrivsel, der kan stamme fra seksuelle overgreb/krænkelser. Fra s undersøgelse på uddannelsesområdet ved vi, at der ikke er garanti for, at de forskellige faggrupper har en særlig viden på området fra grunduddannelserne. (Se under uddannelsesundersøgelsen). Som center har UFC Børn og Unge løbende haft konkrete opgaver i forbindelse med kommunernes udvikling af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Centrets erfaringer på dette område er naturligvis også indgået i s arbejde. I problemstillinger, hvor seksuelt misbrug af børn eller mistanke herom er en delproblematik, er der således erfaringsmæssigt nogle billeder, der tegner sig: - personale fra daginstitutioner, dagpleje, skoler mm. har brug for og søger råd og vejledning - der er ofte usikkerhed omkring underretningspligten - der er ofte uklarhed om, hvad forvaltningen foretager sig ved underretning - personale i daginstitutioner kommer ofte til at føle for stort ansvar for hele sagen - skolerne fraskriver sig ofte ansvar, når denne problematik er aktuel - der er generelt undren i tværfaglige team og blandt rådsøgende over, hvad man ikke ved om 18
hinanden og kommunens muligheder. har haft kontakt til særlige tværfaglige team, der i nogle kommuner (og nogle amter) er oprettet specielt med henblik på sager om seksuelle overgreb mod børn. Udover et indblik i teamenes sammensætning, konkrete arbejdsområder og metoder vil det også fremover være relevant at sætte fokus på: - i hvilken udstrækning og form erfaringer fra sådanne team formidles i den pågældende organisation - hvilke behov og krav teamene opfatter fra praksisfeltet - udviklingsmetoder for tværfaglig vidensformidling Psykologbistand Erfaringer fra s vidensopsamling viser, at specialviden om børns - samt børnenes familiers - reaktioner på seksuelle overgreb primært ligger hos privatpraktiserende psykologer eller psykologer, der har forsket i området. Der er ligeledes stor viden at finde hos enkelte amtskommunalt ansatte psykologer, der udover deres generelle arbejde med rådgivning og behandling af børn, unge og familier også har en særlig interesse for udvikling af arbejdet med børn der har været udsat for seksuelle overgreb. Tendensen er, at kommunalt ansatte psykologer anser indsatser vedr. seksuelle overgreb som specialindsatser, som kommuner sjældent har afsat ressourcer til. Efter det oplyste i fx de tværkommunale netværksgrupper (TUF) har kommuner typisk defineret deres ydelser således, at der er begrænsninger for, i hvilken udstrækning kommunen selv går videre med intervention ift. barnet og familien. Rundspørge vedr. kommunernes brug af psykologbistand På baggrund af ovennævnte erfaringer valgte at forespørge kommunerne, om deres brug af/adgang til psykologbistand. Spørgsmålene blev udsendt via s e-mail database, dvs. til de ca. 175 kommunale kontaktpersoner, der udgør dette netværk. Kommunerne blev spurgt om følgende.: I en konkret sag om seksuelle overgreb mod eller krænkelser af et barn 1. Har I mulighed for psykologbistand til barnet og/eller familien i kommunens eget regi, hvis I vurderer, at der er behov for dette (eller hvis familien anmoder om det)? 2. Hvad kan/må kommunens egne psykologer yde i forhold til en sådan sag? 3. Har I mulighed for at trække på psykologbistand fra amtskommunen i et tilfælde som ovenfor nævnt? 4. Hvad kan amtskommunen tilbyde jer i en sådan sag? 5. Gør I brug af privatpraktiserende psykologer og i givet fald har I overblik over hvilke psykologer, der findes på dette område indenfor en rimelig geografisk afstand? 6. Hvad er det især I efterspørger hos en eventuel privatpraktiserende psykolog? 7. Har I nogle bestemte privatpraktiserende psykologer, som I henvender jer til? (ikke navne) Som det fremgår, blev spørgsmålene fortrinsvis formuleret som åbne spørgsmål, dvs ikke afkrydsning. Besvarelserne er efterfølgende blevet kategoriseret. Resultat af rundspørgen vedr. psykologbistand I alt 56 kommuner (hvilket svarer til 20,4 % af samtlige kommuner og ca. 33 % af kommunerne i netværket) svarede på spørgsmålene om psykologbistand i sager, der vedrører en konkret sag om seksuelle overgreb eller seksuelle krænkelser af et barn. De besvarende kommuner var geografisk nogenlunde jævnt fordelt over hele landet. 19
Fordelingen ift. kommunestørrelse var: Op til 10.000 indbyggere: 21 kommuner 10.001 til 30.000 indbyggere: 22 kommuner 30.001 til 50.000 indbyggere: 5 kommuner 50.001 til 500.000 indbyggere: 8 kommuner Egne ydelser i kommunerne 36 kommuner har svaret ja på spørgsmålet om hvorvidt kommunen har mulighed for psykologbistand til barnet og/eller familien i eget regi. Hvis kommunen svarer Ja til spørgsmålet om psykologbistand i eget regi, tegner der sig generelt et billede af, at bistanden kan ydes enten via familieafdelingens psykologer eller PPR der typisk er tale om korterevarende forløb I øvrigt suppleres billedet af den bistand, som kommunens egne psykologer kan yde i forhold til en sådan sag med følgende Der er ofte tale om støtte til forældre/barn (14) Bistanden ydes typisk i afklaringsfasen, fx til afklaring og undersøgelse af problematikken (7) Der kan være mulighed for akuthjælp (7) Der er mulighed for udredning (og evt. behandling) (3) og særlig tværfagligt samarbejde om udredning (4) Der ydes bistand til viderevisitation (4) Der er ingen begrænsninger/det fornødne kan ydes (dog typisk minus terapi) efter konkret vurdering (5) Der kan yderligere være tale om støtte til professionelle (3) Mulighed for samtaler/terapi nævnes (5) I et enkelt tilfælde nævnes krisebehandling direkte (1) Der ydes ikke terapi (4) Der ydes ikke behandling (3) Psykologbistand ydes kun undtagelsesvis (1) Der er tale om et tværkommunalt samarbejde (1) Samtaler med barnet afhænger af spørgsmålet om politianmeldelse (1) 20 kommuner svarer nej til muligheden for ydelser fra egne psykologer, og der tegner sig følgende billede af begrundelser (hvis sådanne er angivet): Der er ingen psykologer ansat (2) Der er ikke fastlagt nogen procedure/kompetencer; ydelser er under udarbejdelse (2) Der ydes kun hjælp indtil behovet for bistand er vurderet eller anden psykologbistand er skaffet (2) Man yder ikke bistand i den akutte situation/under en verserende sag ved politiet (2) Sagen kan (kun) drøftes med PPR (1) Det er aftalt mellem PPR og amtet, at kommunen ikke yder denne bistand (1) Der er alternative muligheder i form af familieterapeuter i efterbehandling af familien (1) Der er privat aftale med en psykolog (ansat i kommunen) (1) Der ydes bistand i så begrænset omfang, at svaret i realiteten er et nej (1) 20
Psykologbistand fra amtskommunen På spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har mulighed for at trække på psykologbistand fra amtskommunen svarer 43 kommuner bekræftende. Stort set oplever kommunerne som sådan, at ekspertisen er til rådighed i amtskommunalt regi, men ifølge det oplyste er der en væsentlig problemstilling, som vedrører ventetiden. Således er der 13 tilkendegivelser af, at ventetiden er uacceptabel lang. De ydelser, kommunerne kan forvente er konsultativ bistand/supervision til kommunens sagsbehandler/psykolog (14) samtaleforløb (11) behandlingsforløb (9) psykologisk undersøgelse (7) akuthjælp/krisebehandling ( 7) hjælp til udredning/faglig drøftelse (5) familien kan henvende sig i åben rådgivning (3) enkelte samtaler (2) hjælp når evt. opklaringssag er afsluttet (2) 9 kommuner svarer nej til spørgsmålet, og svarene har været suppleret med oplysninger om at amtet kan kun yde råd og vejledning (3) amtet afviser sagerne/ingen kontakt på området (3) amtet har ikke noget tilbud på enkeltsags forløb (1) kommunen har behov for hurtigere hjælp end den, amtet kan tilbyde (1) amtet kan yde supervision i enkelte sagsforløb (1) der er ingen bistand fra amtets socialforvaltning, men i få tilfælde fra sygehus (1) 1 kommune har ikke besvaret spørgsmålet. Brug af privatpraktiserende psykologer På spørgsmålet om hvorvidt kommunerne bruger privatpraktiserende psykologer svarer 46 kommuner Ja og 10 kommuner Nej. Kommunerne blev tillige spurgt om, hvorvidt de havde et overblik over, hvilke psykologer, der findes på dette område inden for en rimelig geografisk afstand. Af de kommuner, der har svaret ja (46) oplyser 22 kommuner at de har et ( rimeligt / delvist ) overblik. 3 kommuner at de ikke har et overblik over psykologer med særlig specialisering på området. De kommuner, der svarer nej til spørgsmålet oplyser primært, at der ikke har været brug for at søge denne særlige bistand i de senere år. Vi stillede yderligere spørgsmål til, om kommunerne havde nogle bestemte privatpraktiserende psykologer, som de henvender sig til. Hertil svarer 36 kommuner "ja", 9 kommuner "nej", og 11 kommuner svarer ikke. Svar på spørgsmål om, hvad der især efterspørges hos en eventuel privatpraktiserende psykolog, gav følgende billede: erfaring (19) særlig viden/ekspertise (15) behandling/terapeutiske forløb (9) 21
forudgående kendskab/godt omdømme (4) krisebehandling/støtte (også forældre) (4) hurtig tiltræden/intervention (3) udredning, herunder evt. forældreevne (3) interesse på området (2) empati/god kontakt til børn (2) bor i det nærliggende område (2) effektfuldt forløb (1) kvalitative undersøgelser (1) indgår i kollegialt fællesskab (1) generel erfaring med børn (1) forudgående kendskab til familien (1) neutralitet (1) mandlig/kvindelig (1) Perspektiver s rundspørgen blandt kommunerne tegner et billede af, i hvilken udstrækning de børn (og deres familie), der udsættes for overgreb eller hvor der er mistanke om overgreb, kan forvente umiddelbar hjælp i form af psykologbistand fra den kommune, de er bosiddende i, eller fra kommunens nærmeste samarbejdspart på dette område. Rundspørgen viser, at de privatpraktiserende psykologer udgør en væsentlig samarbejdspart. Et væsentligt spørgsmål som kommunernes udstrakte brug af privatpraktiserende psykologer rejser, er om den særlige viden, disse psykologer erhverver, i højere grad kunne indgå i en opkvalificering af kommunernes viden på området, fx ved systematiske og formaliserede samarbejdsmodeller. PPR Mange kommuner samarbejder med PPR kontorer i sager der vedr. problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. Det kan imidlertid være en barriere eller begrænsning for dette samarbejde, at PPR kontorerne har interne regler for, hvor mange samtaler de kan yde i et behandlingsforløb. Ligeledes falder psykologisk undersøgelse af børn, hvor der er mistanke om seksuelle overgreb typisk uden for PPRs område. Flere kommuner gør opmærksom på, at det mere er et spørgsmål om økonomiske ressourcer end faglig kompetence, når PPR ikke i højere grad påtager sig opgaver i forbindelse med undervisning og/eller behandling i problemstillingen seksuelle overgreb mod børn. Familiecentre Af s kommuneundersøgelse fremgik det, at enkelte kommuner havde et samarbejde med familiecentre. planlagde som opfølgning herpå to interviews med familiecentre. Der er tale om tværkommunale centre med såvel amtslige som kommunale opgaver/funktioner samlet på ét sted. Det er s vurdering at disse centre kunne give mulighed for at vurdere andre samarbejdsmodeller mellem amt og kommuner end de gængse. Pga. omstruktureringer på det ene center blev kun ét af de planlagte to interviews gennemført. Dette interview er optaget på bånd og indgår i s fremtidige opgave med at pege på gode modeller for praksis i forhold til koordineringen af indsatsen ikke mindst mellem kommuner og amter i sager der vedrører seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutioner har gennem hele perioden nedtonet sine aktiviteter og sit fokus i forhold til daginstitutionsområdet, da Socialforskningsinstituttet har haft til opgave at foretage undersøgelse på området. Vi har dog ikke mindst via vores TUF grupper fået kendskab til flere centrale problemstillinger på området samt registreret de særlige kommunale indsatser, vi er blevet bekendt med på området. 22