Nordisk netværk for professionsforskning. Konference 25. 26.10. 2012, Gamle autoriteter og ny legitimitet

Nordisk netværk for professionsforskning Konference 25. 26.10. 2012, Gamle autoriteter og ny legitimitet Samskabelse - trussel eller mulighed for velfærdsprofessionerne? Abstract I en række europæiske lande inklusiv Danmark er der øgede forventninger og krav til civilsamfundet om at påtage sig en større rolle i udviklingen af velfærdssamfundet. Den tidligere danske regering fremlagde en Civilsamfundsstrategi, og den nuværende regering peger i Regeringsgrundlaget på nødvendigheden af en stærk og engageret frivillig sektor. De danske kommuner har, eller er i gang med at udarbejde frivillighedspolitikker, f.eks. formulerer Horsens Kommune i sin frivillighedspolitik en vision om at alle at alle institutioner inden for børn-, unge-, voksen- og ældreområdet skal være åbne for involvering af frivillige. Udviklingen beskrives af policy makers og forskere med begreber som co-production og co-creation, hvor den centrale pointe er, borgerne skal ses som medproducenter eller medskabere, der indgår i et lige og gensidigt samarbejde med de professionelle. Dette beskrives også som et muligt paradigmeskifte fra New Public Management til New Public Governance. Dette stiller de professionelle overfor en ny udfordring i forhold til forestillingen om autonomi, som både i professionernes selvforståelse og i den teoretiske konstruktion af professionsbegrebet spiller en central rolle. Med eksempler fra praksis i Pædagoguddannelsen i Horsens gives mulige svar på, hvordan de studerende kan rustes til at møde disse nye udfordringer til de professionelle. Endelig perspektiveres problemstillingen med et forsøg på at forbinde paradigmet om samskabelse og teorierne om social innovation med socialpædagogikken og en mulig revitalisering af denne. Esben Hulgård, lektor, VIA University College, Pædagoguddannelsen i Horsens, og programkoordinator i Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde Bodil Klausen, lektor, VIA University College, Pædagoguddannelsen i Horsens, og projektmedarbejder i Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde Jeanette Svendsen, lektor, VIA University College, Pædagoguddannelsen i Horsens, og projektmedarbejder i Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde 1

Indhold 1. Indledning 2. Autonomi som et centralt begreb i professionsforståelsen 3. Samskabelse - co-production og co-creation 4. Hvordan kan professionsuddannelserne kvalificere de studerende, eksempler fra praksis i Pædagoguddannelsen i Horsens 5. Perspektivering; samskabelse og social innovation som en mulig revitalisering af socialpædagogikken 1. Indledning Der er internationalt en trend i retning af, at civilsamfundet og den aktive medborger skal spille en større rolle i velfærdssamfundet. Det gælder f.eks. på EU niveau, hvor der i oplægget til ESF 2014 2020 (Socialfonden) peges på social innovation og på et større fokus på civilsamfunds-organisationers deltagelse i løsningen af sociale problemer. I Storbritannien har den Konservative regering iværksat den såkaldte Big Society strategi, som flytter ansvar for løsningen af en række velfærdsopgaver fra det offentlige til det lokale samfund og frivillige organisationer. I Holland arbejder man som noget nyt i den sociale lovgivning med et subsidiaritetsprincip, hvor det offentlige først træder til, hvis der ikke er ressourcer hos borgeren, i dennes familie, netværk eller i lokalsamfundet. I Danmark formulerede den tidligere regering en Civilsamfundsstrategi, og den nuværende regering peger i Regeringsgrundlaget på nødvendigheden af en stærk og engageret frivillig sektor. En række kommuner har et særligt fokus på det aktive medborgerskab og den frivillige sektor som medspillere i løsningen af velfærdsopgaver. Eksempelvis Horsens Kommune som har udformet en Frivillighedspolitik på den sociale område, og Aarhus Kommune som på en Konference i maj 2012 satte fokus på fremtidens samarbejde mellem det lokale civilsamfund og alle dele af Aarhus Kommunes organisation. Der er ligeledes formuleret målsætninger om, at uddannelserne kvalificerer de studerende til at til at deltage i disse nye samarbejdsformer. Den tidligere regering formulerede en Strategi for uddannelse i entreprenørskab (2009), og i Strategi for velfærdsuddannelserne i Region Midtjylland (2011) peges der bl.a. på social innovation og socialt entreprenørskab i samarbejder med civilsamfund og frivillige organisationer, som ramme om udviklingen af de studerendes innovative kompetencer. 2

Det er hensigten i dette paper at bidrage til en teoretisk forståelsesramme i forhold til de nye udfordringer for velfærdsprofessionerne, og samtidig at give nogle konkrete bud på hvordan vi i uddannelserne kan tematisere disse udfordringer. Den teoretiske forståelsesramme som vil blive udfoldet, tager afsæt i autonomibegrebet som et centralt element i professionsteorien og i professionernes selvforståelse, dernæst ser vi på begreberne co-production og co-creation, eller i den danske oversættelse, samskabelse, som et bidrag til en forståelse af de aktuelle tendenser i forhold til øget inddragelse af civilsamfundet. I pædagoguddannelsen i Horsens har vi gennem de seneste år udviklet et undervisningsforløb, som under overskriften Velfærdsinnovation bl.a. har haft fokus på socialt entreprenørskab og social innovation. Vi vil afslutningsvis diskutere hvordan co-creation/samskabelse forbindes med begrebet social innovation, og vi vil perspektivere vores forståelse af begreberne og den måde, vi har arbejdet med innovation i uddannelsen, med et bud på en revitalisering af socialpædagogikken ved at inkludere begreberne om social innovation og samskabelse som dimensioner i denne. 2. Autonomi som et centralt begreb i professionsforståelsen Uanset hvilke teoretiske forståelser af professionsbegrebet der tages afsæt i, er begrebet om professioners relative autonomi et af de konstituerende elementer. (Staugård 2011; Hjort 2005, Hansbøl og Krejsler 2004; Kuhlmann 2004). Sammen med videnskabeliggørelse, dvs. at der er et eksplicit videnskabeligt grundlag for professionsudøvelsen og professionens monopol i forhold til sit specifikke arbejdsområde, har kravet om autonomi været i centrum for velfærdsprofessionernes kamp for at opnå anerkendelse som rigtige professioner på samme måde som f.eks. læger og advokater. BUPL har f.eks. formuleret en række målsætninger for udviklingen af pædagogprofessionen som handler om ledelse, videngrundlag og metodefrihed: pædagoger har metodefrihed og ansvar i planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af det pædagogiske arbejde, at politiske mål for det pædagogiske arbejde tager afsæt i pædagogprofessionens viden og at pædagogisk arbejde ledes af ledere med pædagogfaglig viden og uddannelse 1 1 http://bupl.dk/paedagogik/paedagogprofessionen/bupls_10_maal_for_paedagogprofessionen?opendocument 3

Når vi ser på den række af pædagogiske koncepter som i disse år rulles ud over alle institutioner i en kommune, og som pædagogerne er forpligtede til at følge, er den professionelle autonomi udfordret både i forhold til det ledelsesmæssige, til metodefriheden, og til vidensgrundlaget. Inden for professionsforskningen har der særligt været fokus på den udfordring af den professionelle autonomi, som manifesterer sig gennem New Public Management, hvor effektivisering, kvantificering og kvalitetsmålinger har indskrænket råderummet for den professionelle selvstændighed det gælder både for den praktiske tilrettelæggelse af det professionelle arbejde og ledelsen af de professionelle. (Sehested 2002; Hansen 2010)) Samtidig har også kravet om øget tværfagligt/tværprofessionelt samarbejde udfordret de enkelte professioners autonome handlerum. Ellen Kuhlmann (Kuhlmann 2004) præsenterer et kritisk blik på de klassiske professionsteoriers muligheder for at forstå aktuelle tendenser hos de professionelle. Med afsæt i sundhedsvæsnet ser hun en ny type af professionelle, som frem for at have et entydigt fokus på autonomien, i højere grad er indstillede på tværprofessionelt samarbejde og brugerinddragelse: As yet their voices are soft, but the post-modern professionals seem to be more open to teamwork and interdisciplinary problem-solving, taking less pride in autonomy (Kuhlmann 2004:84) Hvis denne karakteristik af de ny generationer af professionelle kan ses som en dækkende beskrivelse, kan de tværprofessionelle innovationsforløb i uddannelserne være med til at imødekomme og befordre velfærdsprofessionernes kompetencer i og vilje til at indgå i samskabelsesprocesser på tværs af organisationer og sektorer, med inddragelsen af borgerne og civilsamfundet som centrale aktører. 3. Co-production og co-creation - samskabelse som forståelsesramme for de nye tendenser Co-production er i de seneste år introduceret af samfundsforskere som et begreb, der beskriver den proces, hvor borgerne i højere grad involveres i produktionen af velfærdsydelser. (Ostrom 1996; Pestoff 2009; Bovaid 2005) Co-creation anvendes efterhånden synonymt med begrebet co-production som forståelsesramme for processer, hvor forskellige aktører indgår i skabelsen af innovative løsninger på velfærdsopgaver. Begrebet er først introduceret af forskere på Business Schools som begreb for den proces, hvor kunderne involveres aktivt i værdiskabelsen i en 4

virksomhed.(prahalad og Ramaswamy 2004). 2 Begrebet er som mange andre begreber blevet transformeret til også at omfatte produktion af velfærdsydelser, og det anvendes her i stigende grad synonymt med begrebet co-production. Et afgørende træk ved begge begreber er, at der er tale om samskabelse eller samproduktion, som involverer aktører med forskellige organisatoriske tilknytninger. Det kan være samarbejde på tværs af sektorer og institutionel tilknytning; men også samarbejdet mellem borgere og professionelle. Ostrom definerer co-production som the process through which inputs from individuals who are not in the same organization are transformed into goods and services (Ostrom 1996) Nesta, en britisk tænketank, som skal understøtte udvikling og innovation i det britiske samfund definerer co-production som: Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship between professionals, people using services, their families and their neighbours. Where services are co-produced in this way, both services and neigbourhoods become far more effective agents of change (Boyle & Harris 2009). Der er således et fokus på ligeværdige partnerskaber og på, at der skal skabes forandringer som er til gavn for borgerne. Det er nærliggende her at pege på sammenhængen med begrebet social innovation. Et af de kendetegn som karakteriserer sociale innovationer er, at de sker i samarbejder mellem aktører med forskellig baggrund og organisatorisk tilknytning, og at de kan medvirke til at skabe nye produktive netværk mellem mennesker, som ikke hidtil har haft forbindelser med hinanden. (Mulgan et al.2007) Den svenske velfærdsstatsforsker Victor Pestoff ser co-production som led i et paradigmeskifte i retning af større borgerinddragelse og demokratisk deltagelse. Et paradigmeskifte som i en styringsoptik kan ses som en bevægelse fra Public Management til Public Governance eller netværksstyring. (Bovaird 2005; Pestoff & Brandsen 2009) I et komparativt studie af co-produktion, dvs. omfanget af brugerinddragelse og personale- og brugerstyring i svenske daginstitutioner, sammenligner Pestoff fire typer af børnehaver; kommunale institutioner, private for profit børnehaver, forældreejede institutioner, og medarbejderejede koopeative børnehaver. 3 Resultaterne af undersøgelsen er, at der er en markant højere grad af medarbejder- og forældreindflydelse og større frivilligt engagement i den praktiske drift af institutionen i de forældre- og medarbejderejede socialøkonomiske og kooperative virksomheder. 4 (Pestoff 2009) 2 Som eksempel på co-creation henviser Prahalad og Ramaswamy til Lego Mindstorms hvor kunderne i dialog med hinanden og med virksomheden og er med til at skabe nye produkter. 3 De forældreejedee institutioner og medarbejderkooperativerne karakteres som social enterprises. Det er på dansk kaldes socialøkonomiske virksomheder 4 I undersøgelsen indgik 20 institutioner og 116 medarbejdere (81% af de mulige respondenter) og 268 forældre (50%) svarede på spørgeskemaer. 5

Co-creation eller samskabelse har i forhold til co-production et eksplicit focus på innovation og ligger som begreb tæt på det, der i den innovationsteorien kaldes Open innovation eller samarbejdsdreven innovation. Co-creation skaber nye løsninger sammen med mennesker, ikke for mennesker (Bason 2010) Den amerikanske forsker Banerjee definerer det således: a creative collaboration between diverse stakeholders to define, clarify, create and realize visions resulting in systemic transformation (Banerjee 2011) Når begreberne co-creation og co-production introduceres i forhold til udviklingen af velfærdssamfundet og innovation i den offentlige sektor, hænger det bl.a. sammen med, at de problemer som velfærdsprofessionerne skal bidrage til løsninger af, er hyperkomplekse, de såkaldte wicked problems hvor løsningen kræver bidrag fra mange forskellige aktører. Eksempelvis de komplekse problemer der er forbundet med hjemløshed, eller målet om at øge andelen af unge to-sprogede drenge som får en kompetencegivende uddannelse. De vilde problemer kan kun løses ved medvirken af mange forskellige aktører, først og fremmest borgeren selv, men også familie, netværk, lokalsamfund, frivillige foreninger, og tværprofessionelt samarbejde på tværs af institutioner og sektorer. På policy og aktørniveau er samskabelse/co-creation og co-production i Danmark blevet promoveret af tænketanken Mandag Morgen, der i samarbejde med bl.a. kommuner og uddannelsesinstitutioner har lanceret kampagner om Velfærdens Iværksættere, Radikal velfærdsinnovation og Aktive medborgere. Her hedder det: Samskabelse er, når borgere sammen med andre forbedrer eksisterende velfærdsløsninger eller udvikler helt nye. (Mandag Morgen 2012) Herudover har en forskergruppe på RUC som arbejder med samarbejdsdrevet innovation dannet CLIPS Collaborative Innovation in the Public Sector, og der afholdes i 2012 en række workshops under overskriften Kommunernes Innovations Akademi, hvor forskere og kommuner udveksler erfaringer og viden om samarbejdsdrevet innovation. 5 Boyle og Harris fra den britiske tænketank NESTA har fokus på, hvordan co-production bliver en udfordring af den professionelle autonomi: Co-production shifts the balance of power, responsability and resources from professionals more to individuals, by involving people in the delivery of their own services. (Boyle and Harris 2009) Det medfører iflg. Boyle og Harris at de professionelle bliver facilitatorer i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og at den professionelle viden og selvstændighed i tilrettelæggelsen af arbejdet udfordres. Samtidig peges der på, at der i uddannelserne skal arbejdes med denne nye rolle for de professionelle. 5 http://www.ruc.dk/kia 6

Når vi ser på situationen i Danmark er det imidlertid et spørgsmål, om ikke der ud over udfordringen af den professionelle autonomi, i mindst lige så høj grad er tale om en udfordring til de kommunale politiske og forvaltningsmæssige aktører, som nødvendigvis må afgive magt, hvis potentialet i co-production og co-creation, med ligeværdige samarbejder og netværksstyring, og med involvering af brugere, frivillige organisationer og lokalsamfund, skal udnyttes optimalt. Skiftet fra NPM til Public Governance kan åbne for en ny medierende rolle for de professionelle i samspillet mellem borgerne/brugerne, civilsamfundet, de pædagogiske institutioner og de offentlige forvaltninger. Samtidig ser vi, med reference til Kuhlmanns beskrivelse af de ny postmoderne professionelle, måske omridset af en ny type velfærdsprofessionelle, som med det mindre fokus på den professionelle autonomi er parat til at påtage sig en medierende og faciliterende rolle i samskabelsesprocesser med forskellige aktører. Vi vil i det følgende afsnit beskrive, hvordan vi i pædagoguddannelsen i Horsens gennem de seneste år har arbejdet med at udvikle undervisningsforløb og etablere netværk, som giver de studerende mulighed for at indgå i innovative samskabelsesprocesser med andre professioner og med partnere fra offentlige institutioner, private virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Cases. 4. Hvordan kan professionsuddannelserne kvalificere de studerende, eksempler fra praksis i Pædagoguddannelsen i Horsens A. Entreprenørskab på tværs (pilot projekt ) B. Samarbejde med den frivillige sektor (Frivillighedsseminar) C. Aktør i lokalsamfundet (partnerskab Østbasen) A. Entreprenørskab på tværs Et eksempel på et undervisningsforløb som fremmer de studerendes kompetencer i at skabe og indgå i innovationsprocesser på tværs af uddannelser og med udfordringer fra praksis. 7

På pædagoguddannelsen i Horsens har vi udviklet et 8 ugers forløb: Velfærdsinnovation og tværfaglige netværk. Forløbet er beskrevet i artiklen Velfærdsinnovation og tværfaglige netværk. Didaktiske refleksioner over et undervisningsforløb (Svendsen, Hulgård & Klausen 2011). Forløbet er løbende under udvikling og i efteråret 2012 gennemføres, som et centralt led i det samlede forløb, et tre ugers modul, der går på tværs af en række andre velfærdsuddannelser. Modulet kalder vi Entreprenørskab på tværs. 6 Formålet med Entreprenørskab på tværs er, at den studerende, i samarbejde med studerende fra andre (velfærds- )uddannelser, får viden om og færdigheder i at indgå i kreative, innovative og entreprenante processer. Processer, der fører til tværprofessionelle løsninger på konkrete og helt reelle velfærdsudfordringer, formuleret af eksterne samarbejdspartnere. Modulet er derfor tilrettelagt ud fra en innovativ didaktik, i særlig grad den såkaldte 4D-model, der netop presser de studerende til at tænke og agere på nye måder og forudsætter en aktivt og opsøgende adfærd kort sagt, foretagsom og forandrende handling. 7 Det indholdsmæssige og samlende omdrejningspunkt for modulet er begreberne sundhedsfremme og bæredygtighed. Det er således også under den overskrift, at udfordringsstillerene har formuleret de konkrete udfordringer, som de studerende skal arbejde med. En udfordringsstiller søger f.eks. løsninger på, hvordan en offentlig plads midt i byrummet kan udvikles i samarbejde med og til glæde for naboer : private, offentlige institutioner, foreninger og andre brugere af pladsen, når målet er at invitere til sundhedsfremme. Fælles for alle udfordringsstillerne er således, at de ønsker innovative svar på velfærdssamfundets udfordringer med sundhedsfremme og bæredygtighed. Når vi har valgt at tematisere netop disse to begreber, hænger det bl.a. sammen med begrebernes aktualitet i såvel den sociale-, økonomiske- som den miljømæssige debat. Men den væsentligste årsag er, at både sundhedsfaglige-, tekniskeog pædagogiske uddannelser kan relatere sig fagligt til sundhedsfremme og bæredygtighed og dermed tilføre begreberne forskellige og perspektiverende betydninger i det tværprofessionelle samarbejde. Entreprenørskab på tværs er et tre ugers sammenhængende undervisningsforløb, hvor den studerende dels arbejder i sin egen uddannelse dels på tværs af andre uddannelser i egentlige tværprofessionelle teams. Undervejs i forløbet veksler fokus mellem at udforske og afsøge, ideudvikle og designe, konseptualisere og præsentere. 6 I modulet deltager 350 studerende på tværs af sygeplejeske-, lærer-, pædagog- og bygningskonstruktøruddannelsen. De deltagende uddannelser er således forankret i henholdsvis en pædagogisk-socialfaglig-, sundhedsfaglig- og teknisk uddannelsestradition og professionsforståelse. 7 Vi henter inspiration til den didaktiske ramme i Anne Linstad Kirketerps Phd.-afhandling: Pædagogik og didaktik i entreprenørskabsundervisningen på de videregående uddannelser i et foretagsomhedsperspektiv, ligesom hos Ebbe Kromann, der med KIE-modellen italesætter det bevidste og styrerede skift mellem henholdsvis det kreative, innovative og entreprenante undervisningsrum. Men helt overordnet er forløbet struktureret og didaktisk styret af 4D-modellen, der med sine fire faser Discover, Dream, Design og Deliver/Destiny sikrer, at de studerende gennem projektet flytter sig fra at under søge og tænke til at handle entreprenant. 8

I forløbets første uge arbejder de studerende med at beskrive deres egen professions særlige kernekompetencer. Som led i denne udforskning eller afdækning af egen professionspraksis tilrettelægges studiebesøg, oplæg fra rollemodeller, casearbejde mv. Disse elementer giver tilsammen den studerende billeder på, hvordan professionen bidrager til at løse velfærdssamfundets udfordringer med sundhedsfremme og bæredygtighed på innovative måder I projektets anden uge samles alle studerende og for i tværprofessionelle teams at sætte deres ny viden om egne professioners arbejder med sundhedsfremme og bæredygtighed i spil. Det sker i en kreativ og innovative gruppeproces, der tager udgangspunkt i en ekstern stillet velfærdsudfordring, vi tidligere har beskrevet. Processen er faciliteret af et facilitatorteam, der i en styret proces leder de tværprofessionelle teams gennem ideudviklingens faser. For at løse den stillede udfordring må de studerende afdække, hvad de ved og hvor de mangler viden. De må i dialog med målgruppen, og de samarbejdspartnere, der er involveret i udfordringen. Denne fase presser således de studerende ud i konkret handling Med afsæt i ny viden udfordrer facilitatorteamet de studerende i en kreativitets fase. Her handler det om at drømme sig frem til en ønsket løsning, der er ny og værdiskabende for de brugere, der skal aftage den. Den tværprofessionelle sammensætning af gruppen er her en afgørende faktor. 8 Netop ved at udfordre de forskellige faglige perspektivers svar på udfordringen skærpes muligheden for, at noget radikalt nyt kan opstå og at gruppen kan designe et egentligt koncept, som evalueres af eksterne samarbejdspartnere. Målet er at give de studerende feedback på koncepterne, så de bevæges sig fra gode koncepter til egentlige og implementerbare projekter. I modulets sidste uge arbejder de tværprofessionelle teams videre med denne kvalificering. De studerende møder (sociale)iværksættere, der udfordrer dem på, hvordan de kan inddrage faglige og personlige netværk for at kvalificere konceptet, hvordan de skærper blikket på konceptets svagheder og muligheder og sikrer sig, at konceptet skaber værdi. VIAs studentervæksthus (VIDEA) fungerer som vigtig samarbejdspartner i denne redesign -fase og stiller samtidig sit netværk til rådighed for de studerende. Den eksterne udfordringsstiller vurderer afslutningsvis de studerendes koncept ud fra en række kriterier. De forholder sig bl.a. til konceptets innovationshøjde i forhold til sundhedsfremme og bæredygtighed, evne til at løse udfordringen tværprofessionelt og konceptets realiserbarhed. Et særkende ved dette forløb er, at vi ikke blot underviser de studerende i bestemte tilgange eller et bestemt indhold. Vi praktiserer også selv disse tilgange og fremtræder på den måde som eksemplariske rollemodeller for de studerende i 8 Lotte Darsø: Findes der en formel for innovation 9

forhold til, hvordan de særlige tilgange kan anvendes i praksis. Samtidig retter de studerende opmærksomheden mod, at bæredygtige og rentable koncepter må samskabes med de brugere, der er aftagere og at samarbejdet og samproduktionen med andre professioner kan være med til at kvalificere det arbejde, som den enkelte profession ville have valgt en smallere løsning på. B. Samarbejde med den frivillige sektor Et fast element i perioden Velfærdsinnovation og tværfaglige netværk på Pædagoguddannelsen i Horsens er vores samarbejde med Sund By Horsens (som er Horsens Kommunes Frivillighedsforum), der er med til at introducere de studerende til den frivillige sektor. I efteråret 2011 vedtog Horsens Kommune en ny frivillighedspolitik, og på den baggrund arrangerede vi sammen med Sund By og en række andre aktører et seminar meddeltagelse af studerende, kommunen, frivillige organisationer, institutioner, som samarbejder med frivillige og faglige organisationer. Seminaret havde flere formål. Overordnet set ønskede vi at sætte fokus på samspillet mellem professionelle, frivillige og studerende. Blandt andet ved at sætte fokus på de dilemmaer, det skaber, når en kommune har en formuleret politik om, at der skal tilknyttes frivillige til alle de kommunale institutioner. Samtidig ønskede vi at give de frivillige foreninger og institutioner, som samarbejder med frivillige foreninger, mulighed for at fortælle om sig selv og måske rekruttere frivillige blandt de studerende, og sidst men ikke mindst var formålet at give de studerende en forståelse af de muligheder og udfordringer, der ligger i samarbejdet med civilsamfundet, når de som professionelle skal ud på arbejdsmarkedet. Vi mener med andre ord, at de studerende skal have mulighed for at være frivillige og erfare værdien, betingelserne og dynamikkerne i frivilligt socialt arbejde på egen krop og dermed udvikle deres eget aktive medborgerskab. De studerende skal tilegne sig kompetence til professionelt at involvere frivillige og dermed understøtte andres aktive medborgerskab. Som uddannelsesinstitution skal vi udvikle vores uddannelse, så den matcher de udfordringer de studerende møder som færdiguddannede med hensyn til viden og kompetencer i forbindelse med at rekruttere, involvere og samarbejde med frivillige. C. Aktør i lokalsamfundet Det tredje eksempel, vi har valgt at fremhæve, sætter fokus på, hvordan vi også uden for uddannelsens mure skaber rammer for samskabelsesprocesser. Vi har skabt rammen for et såkaldt grænsefællesskab mellem Projektstedet 10

Østbasen og Pædagoguddannelsen, hvor unge fra lokalområdet og projektmedarbejderne fra Projektstedet Østbasen samt studerende og undervisere fra pædagoguddannelsen involveres. (Klausen 2012) Pædagoguddannelsen i Horsens indgik i februar 2012 en formel samarbejdsaftale med to lokale boligforeninger Beringsgaarden og Odinsgaarden der står bag Projektstedet Østbasen. Forud for aftalen ligger tre års samarbejde, der er bygget op gennem uformelle og formelle kontakter, internt og eksternt samarbejde om undervisning, møder og projekter suppleret med et konkret udviklingsprojekt i Videncenter for Socialpædagogik og Socialt Arbejde, der blandt andet havde fokus på at formalisere samarbejdet i en samarbejdsaftale. I kort form har formålet med udviklingsprojektet været: 1. at udvikle og formalisere et allerede eksisterende samarbejde i form af en konkret samarbejdsaftale mellem Pædagoguddannelsen og Projektstedet Østbasen samt de to boligforeninger bag stedet. Dette bl.a. med henblik på at flere unge fra området søger ind på uddannelser 2. at udvikle rammer og metoder til, at pædagogstuderende kan indgå som aktører i socialt udsatte boligområder under deres uddannelse Ovenstående er samtidig i kort form også formålet med samarbejdsaftalen. Undervejs i projektperioden opstod muligheden for at udvide samarbejdet til at omfatte andre uddannelser på Campus Horsens fra Teknisk Merkantil Højskole. Den endelige samarbejdsaftale er således mere omfattende og ambitiøs, hvad angår samarbejdspartnere, end oprindeligt planlagt. Denne mulighed opstod bl.a. gennem en mere eller mindre tilfældig opdagelse af, at vi på to forskellige uddannelser havde fælles samarbejdspartner i en boligforening. Men det er ikke tilfældigt, at vi handlede, så muligheden kunne udfolde sig. At gribe muligheder ved at iværksætte handlinger og dermed at være medskabere af en mulig fremtid er et væsentligt omdrejningspunkt for projektet. De foreløbige resultater er blandt andet, at studerende laver projekter sammen med børn og unge fra området eksempelvis i forbindelse med de studerendes eksamensprojekter. Der er også studerende, der har valgt at være tilknyttet stedet som frivillige, andre er ansatte som timelønnede medarbejdere. Et særligt vigtigt resultat af samarbejdet er at vi nu ser, at unge fra området er motiverede til, og for nogles vedkommende optages på de pædagogiske uddannelser på Campus Horsens. 11

Afrunding af de tre case-beskrivelser fra Pædagoguddannelsen i Horsens De tre cases kan ses som bud på, hvordan man i uddannelsen kan forberede de studerende til det professionelle arbejde i et velfærdssamfund under forandring, således at de under uddannelsen får viden om udfordringer og muligheder i det fremtidige virke som professionelle, og opøver kompetencer i at kunne indgå i innovations-/ samskabelses-processer. Samtidig er det et eksempel på, hvordan uddannelsesinstitutionen indtager en aktiv rolle i forhold til det lokalsamfund som omgiver den. Uddannelsen, underviserne og de studerende bliver aktører, som i samspil med andre kan skabe nye muligheder for social udvikling i lokalsamfundet. Vi ser en række universiteter som verden over arbejder med uddannelsernes og uddannelsesinstitutionernes sociale ansvar, hvor man på forskellige måder engagerer sig i samarbejdet med det omgivende samfund og bidrager til den sociale udvikling. 9 5. Perspektivering; samskabelse og social innovation som en mulig revitalisering af socialpædagogikken Som opsamling og afrunding af dette paper vil vi skitsere nogle problemfelter som vi finder det interessant for velfærdsprofessionerne og professionsuddannelserne at diskutere. Vores afsæt er pædagogprofessionen og pædagoguddannelsen; men de aktuelle udfordringer af den professionelle autonomi ser vi også som et vilkår for de øvrige velfærdsprofessioner. De samfundsmæssige udviklingstendenser vi har beskrevet kan i en styringsoptik karakteriseres som et paradigmeskifte fra New Public Management til New Public Governance. (Bovaird 2005; Pestoff 2009). Hvor NPM kan ses som én type af udfordring af de professionelles autonomi, er NPG karakteriseret ved, at udfordringen af autonomien her er af en anden karakter, idet der med begreberne co-produktion/samskabelse og social innovation samtidig åbnes et mulighedsrum for en ny position for de professionelle i samspillet med borgerne, lokalsamfundet (civilsamfundet) og de kommunale forvaltninger. Samtidig kan NPG også ses som en udfordring til de kommunale forvaltningers styring af velfærdsservicen, hvis intentionerne om innovation og medinddragelse af borgerne og civilsamfundet i samskabelsesprocesser med de professionelle skal blive mere end et ønske om at inddrage af frivillige i institutionerne, for at opnå økonomiske besparelser.. 9 En række universiteter har tilsluttet sig The Talloires Declaration on the Civic Roles and Social Responsabilities of Higher Education. Det er beskrevet i The Engaged University (2011 Watson et al.) 12

Som en afsluttende perspektivering i forhold til det pædagogiske felt, vil vi pege på, at teorierne om social innovation og socialt entreprenørskab kan ses som et bidrag til en mulig revitalisering af socialpædagogikken, og samtidig kan socialpædagogikkens teoretiske forståelser og praktiske tilgang være med til at give begreberne social innovation og samskabelse en indholdsudfyldning og udfoldelse i praksis. Pædagogprofessionen og pædagoguddannelsen har, som vi ser det nogle særlige forudsætninger for at indgå i samskabelsesprocesser med borgerne. Et omdrejningspunkt i det pædagogiske arbejde er evnen til at danne, indgå i og udvikle relationer. Denne kompetence i relationsarbejde er en afgørende forudsætning for at samskabelsesprocesser kan lykkes. Samtidig bygger vi i pædagoguddannelsen på en socialpædagogiske tradition, hvor der både er et almenpædagogisk element af formidling mellem individ og socialitet, en dannelse til medborgerskab, og samtidig et særligt fokus på indsatsen i forhold til mennesker som er udsatte og marginaliserede. (Madsen 2005) Der er både i det teoretiske grundlag for socialpædagogikken og dens praksis et sammenfald med teorierne om social innovation, og samtidig kan de socialpædagogiske tiltag, hvor ildsjæle har skabt nye typer projekter og institutioner, som har manifesteret sig op gennem det 20. århundrede, langt hen af vejen ses som sociale innovationer. Teorierne om social innovation kan grundlæggende opdeles i to forståelser. 1. Social innovation som nye måder at arbejde med, og imødekomme velfærdssamfundets sociale behov skaber social værdi og social kapital, og foregår i netværk på tværs. 2. Social innovation som opfyldelsen af basale behov hos marginaliserede og udsatte borgere skaber ændrede (magt) relationer, empowerment, og social inklusion. (Mulgan et al. 2007, Hulgård 2007, Delica 2011) Når der i udviklingen af velfærdssamfundet i dag er fokus på øget inddragelse af civilsamfundet og den aktive medborger i samskabelsesprocesser, ser vi således i den pædagogiske profession nogle særlige forudsætninger for at indgå i disse processer. Samtidig peger vi på at den socialpædagogiske teori og praksis og teorierne om social innovation kan kvalificere hinanden, og medvirke til at give substans til begrebet om samskabelse. Vi ser velfærdsprofessionerne og særligt pædagoguddannelsen som en central aktør i denne proces. 13

Litteratur Abbott, Andrew (1988), The System of Professions. An Essay on the Division of Expert Labor, The University of Chicago Press Banerjee, Banny (2011); Co-creation: Innovation integrated future http://www.ruc.dk/fileadmin/assets/isg/02_forskning/stanford%20banny%20co-creation.pdf Bason, Christian (2010), Leading Public Sector Innovation, Co-creating for a Better Society. University Press Bovaird, Tony (2005), Public governance balancing stakeholder power in a network society, International Rewiev of Administrative Sciences 2005 71: 217 Boyle, David and Harris, Michael (2009), The Challenge of Co-production, How Equal Partnerships between Professionals and the Public are Crucial to Improving Public Service, NESTA 2009 Brante, Thomas (1998), Sociological Approaches to the Professions, Tidsskrift: Acta Sociologica 1998 (31) Delica, Kristian (2011), Social innovation og områdebaserede indsatser mod en kritisk socialvidenskab om innivation, in: Innovation og entreprenørskab. red. / SørenVoxted ; Catharina JuulKristensen. København : Hans Reitzel, 2011 Ejrnæs, Morten (2004), Faglighed og tværfaglighed, København Europa-Kommisionen (2012), Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om Den Europæiske Socialfond 2014 2020 Hansen, Steen Juul (2010), Professionelle i Velfærdsstaten, Hans Reitzels Forlag 2010 Hjort, Katrin, (2005) Professionaliseringen i den offentlige sektor Roskilde Universitetsforlag 2005 Hjort, Katrin og Engel Stine (2006) Internationalisering og professionalisering BUPL 2006 Horsens Kommune (2011), Frivillighedspolitik 2011 på det sociale område Hulgård, Lars (2007), Sociale Entreprenører,en kritisk indføring, Hans Reitzels Forlag 2007 Kierketerp, Anne Lindstad (2010), Pædagogik og didaktik i entreprenørskabsundervisningen på de videregående uddannelser i et foretagsomhedsperspektiv, Syddansk Universitetsforlag. Klausen, Bodil (2012), Pædagoguddannelsen som aktør i lokalsamfundet Kromann, Ebbe: (2009): Kreativitet, innovation og entreprenørskab en undervisningsmodel, I: Lasse Skånstrøm: Innovation i undervisningen, Akademisk forlag Kuhlmann, Ellen (2004): Postmodern Times for Professional, Knowledge, Work & Society Vol 2, no. 2, 2004 Moos, Leif; Krejsler, John og Fibæk Laursen, Per (red), Relationsprofessioner, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag 2004 Mandag Morgen (2012), Aktive borgere skaber fremtidens velfærd, Tillæg Mandag Morgen 27.02.2012 Madsen, Bent (2005), Socialpædagogik Integration og inklusion i det moderne samfund 14

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet (2009): Strategi for uddannelse i entreprenørskab, Forsknings- og innovationsstyrelsen Mulgan, Geoff, Tucker, Simon Ali, Rushanara and Sanders, Ben (2007): Social Innovation what is it, why it matters and how it can be accelerated, Oxford, Said Business School Ostrom, Ellen (1996) Crossing the Great Divide: Coproduction, Synergy, and Development World Development, Vol. 24, No. 6. pp. 1073-1087 Pestoff Victor, (2009)Towards a Paradigm of Democratic Participation: Citizen Participation and Co-production of Personal Social Services in Sweden Prahalad C.K. and Ramaswamy, Venkat (2004), Co-creation Expieriences: The next Practice in Value Creation JOURNAL OF INTERACTIVE MARKETING VOLUME 18 / NUMBER 3 Region Midtjylland; Strategi for velfærdsuddannelserne i Region Midtjylland Sehested, Karina (2002) How New Public Management Reforms Challenge the Roles of Professionals. International Journal of Public Asministration Vol. 25, No. 12, pp 1513 1537, 2002 Staugård, Hans Jørgen (2011), Professionsbegrebet in Johansen, Martin Blok og Olesen, Søren Gytz (red), Professionernes sociologi og videngrundlag ViaSystime 2011 Svendsen, Jeanette; Hulgård, Esben og Klausen Bodil (2011), Velfærdsinnovation og tværfaglige netværk, in Kirketerp, Anne og Greve, Linds (red) Entreprenørskabsundervisnin, Aarhus Universitetsforlag 2011 Watson, David; Hollister, Robert M.; Stroud, Susan E.; Babcock, Elisabeth (2011), The Engaged University International Perspectives on Civic Engagement, Routledge 15