KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget besluttede den 19. august 215, at Økonomiforvaltningen skulle gennemføre en lighedsudredning på baggrund af et medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti. Den 8. marts 216 behandlede Økonomiudvalget lighedsudredningen, som sætter fokus på indkomst, uddannelse og boligforhold. I forlængelse heraf har fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen stillet en række opfølgende spørgsmål. Dette notat besvarer disse spørgsmål. 1-5-216 Sagsnr. 216-219598 Dokumentnr. 216-219598-2 Sagsbehandler Jacob Hviid Hornnes Spørgsmål 1) Hvor mange enlige forsørgere er der i København i absolutte tal? Ved udgangen af 213 var der 21.316 enlige i København, jf. figur 1. Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo 213 25. 2. 223.673 15. 1. 5. 21.316 55.16 66.354 6.45 28.892 Enlige Enlige med uden børn børn Ægtepar uden børn Ægtepar Ugifte uden børn Ugifte Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Def.: Voksne københavnere er defineret som alle københavnere, der ikke er hjemmeboende børn. Hjemmeboende børn kan være op til 24 år. Spørgsmål 2) Hvor mange enlige ligger under den tidligere fattigdomsgrænse? (En formue under 1. kroner og en årlig indkomst under 13. kroner i en periode på tre år i træk. Studerende undtaget.) Og hvad er deres uddannelsesniveau? I Københavns Kommune defineres fattigdomsgrænsen ved, at man i tre år i træk har haft en formue under 1. kr. og en indkomst under halvdelen af medianen for hele Københavns befolkning. Blandt enlige er der 588 personer, der i 213 lever op til dette kriterium og dermed er under fattigdomsgrænsen, jf. figur 2. Henholdsvis 744 og 25 enlige har haft formuer og indkomster under dette niveau, i henholdsvis et og to år og er dermed
ikke under fattigdomsgrænsen, men er i risiko for at komme det, hvis de fremover har lave indkomster og formuer. Figur 2. Antal enlige opdelt efter lavindkomstgrupper i 213 25 2 15 19779 1 5 744 25 588 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Sammenlignet med enlige, der ikke har haft en lavindkomst i 211-213, har enlige, der har været ét eller flere år med lavindkomst, væsentligt kortere uddannelse, jf. figur 3. Der er særligt mange, der kun har grundskole som højeste uddannelse, og der er forholdsvis mange med uoplyst uddannelse. Andelene med lange og mellemlange uddannelser er samtidig lavere, end for enlige, som ikke har oplevet fattigdom. Figur 3. Uddannelse opdelt efter lavindkomstgrupper for enlige Andel i % års lavindkomst 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1 års lavindkomst 2 års lavindkomst 3 års lavindkomst år 1 år 2 år 3 år Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Side 2 af 8
Spørgsmål 3) Hvad er den gennemsnitlige indkomst og det gennemsnitlige rådighedsbeløb for enlige i København? Velfærdsanalyseenheden har ikke oplysninger om enlige s faste udgifter til bolig etc. og kan derfor ikke beregne deres rådighedsbeløb. 1 Den disponible indkomst er et mål for indkomster, som består af den samlede indkomst herunder overførsler inkl. beregnet lejeværdi, fratrukket skat, renteudgifter, betalt underholdbidrag, tilbagebetalingspligtig for kontanthjælp samt skattefri tillæg til eksempelvis pensionister. I gennemsnit var den disponible indkomst for enlige i 213 knap 245. kr. i København, jf. nedenstående figur 4. Figur 4. Gennemsnitlig disponibel indkomst og gennemsnitlig ækvivaleret disponibel familieindkomst for enlige samt par med børn ultimo 213 3. 25. 244.56 265.435 2. 179.492 15. 1. 5. Disponibel indkomst enlige Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Ækvivaleret disponibel Ækvivaleret disponibel familieindkomst enlige familieindkomst par Den ækvivalerede disponible familieindkomst tager højde for, dels hele familiens samlede indkomst, herunder overførsler, og den tager dels højde for det forøgede forbrug ved at bo flere sammen, såvel som de stordriftsfordele dette giver. Den er dermed et godt udgangspunkt for at beregne en enlig forælders forbrugsmuligheder, når der tages højde for, at vedkommende skal forsørge ét eller flere børn. Den er derfor også meget velegnet til at sammenligne indkomster på tværs af familieformer. I gennemsnit var den ækvivalerede disponible familieindkomst knap 18. kr. for de enlige, jf. figur 4. 1 Beskæftigelsesministeriet foretager analyser af rådighedsbeløb, blandt andet denne analyse af rådighedsbeløb for enlige mødre: http://www.ft.dk/samling/2151/lovforslag/l113/spm/159/svar/13835/1611358.pd f Side 3 af 8
Dermed er deres indkomster væsentligt lavere end for par, der har en ækvivaleret disponibel familieindkomst på 265. kr. Spørgsmål 4) Kan vi få udleveret en graf tilsvarende figur 6.3, men for 2. og 3. decil? Figur 6.3 i lighedsudredningen viser udviklingen fra 2 til 213 i socioøkonomisk status blandt københavnere med indkomst i decil. Både i 1., 2. og 3. decil udgør grundniveau, samt gruppen Øvrige, der blandt andet inkluderer kontanthjælpsmodtagere og borgere udenfor arbejdsmarkedet, en meget stor andel, jf. figur 5-7. I 2. og 3. decil er gruppen Pensionister etc. dog også ret stor, om end gruppens andel falder kraftigt over tid. I 1. decil er andelen af grundniveau faldende over tid, samtidig med at den er stigende i de to andre deciler. Figur 5. Fordeling af socioøkonomisk status i 1. decil i København i 2-213 7 6 5 4 3 2 1 Topledere højeste niveau mellemniveau grundniveau Selvstændige Pensionister, efterlønnere og førtidspensionister Forsikrede ledige Øvrige Note: I statistikken indgår borgere på 15+ år. Kategorien øvrige omfatter borgere på kontanthjælp samt borgere uden for arbejdsmarkedet. Decilgrænserne er opgjort for den ækvivalerede disponible familieindkomst i faste 213-priser. Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik Side 4 af 8
Figur 6. Fordeling af socioøkonomisk status i 2. decil i København i 2-213 4 35 3 25 2 15 1 5 Topledere højeste niveau mellemniveau grundniveau Selvstændige Pensionister, efterlønnere og førtidspensionister Forsikrede ledige Øvrige Note: I statistikken indgår borgere på 15+ år. Kategorien øvrige omfatter borgere på kontanthjælp samt borgere uden for arbejdsmarkedet. Decilgrænserne er opgjort for den ækvivalerede disponible familieindkomst i faste 213-priser. Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik Figur 7. Fordeling af socioøkonomisk status i 3. decil i København i 2-213 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Topledere højeste niveau mellemniveau grundniveau Selvstændige Pensionister, efterlønnere og førtidspensionister Forsikrede ledige Øvrige Note: I statistikken indgår borgere på 15+ år. Kategorien øvrige omfatter borgere på kontanthjælp samt borgere uden for arbejdsmarkedet. Decilgrænserne er opgjort for den ækvivalerede disponible familieindkomst i faste 213-priser. Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik Side 5 af 8
Spørgsmål 5) Hvilke faggrupper og uddannelser har personerne i Lønmodtager-gruppen? / Kan Lønmodtager-gruppen i figur 6.3 - og de tilsvarende figurer for 2. og 3. decil brydes ned i faggrupper2 og uddannelse? Og kan vi i givet fald få en figur lig 6.3, men kun med grupperne under Lønmodtagere (både for 1., 2. og 3. decil)? Uddannelsesmæssigt er 1. og 2. decil forholdsvis ens. Omkring halvdelen har en gymnasial uddannelse, og omkring 2 pct. har hhv. en mellemlang uddannelse eller grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. I 3. decil er der mindre forskel mellem de tre uddannelsesgrupper, og andelen med erhvervsfaglig uddannelse har en større andel end i de to andre deciler, jf. figur 8-1. Figur 8. Fordeling af uddannelse for lønmodtagere i 1. decil i København i 2-213 6 5 4 3 2 1 Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik. 2 Det har desværre ikke været muligt at opdele på faggrupper, da denne oplysning ikke er i datasættet. Side 6 af 8
Figur 9. Fordeling af uddannelse for lønmodtagere i 2. decil i København i 2-213 6 5 4 3 2 1 Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik. Figur 1. Fordeling af uddannelse for lønmodtagere i 3. decil i København i 2-213 4 35 3 25 2 15 1 5 Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik. Side 7 af 8
Spørgsmål 6) I forhold til figur 6.1 på side 44 i lighedsredegørelsen: Kan vi få info om indkomsten i de husstande, hvor børnene ikke er i institution? Gerne udspecificeret graf med for de nederste tre deciler. I lighedsudredningen blev det undersøgt, hvor mange af de københavnske børn i daginstitutionsalderen, der ikke var i dagpasning, hvilket fremgår af figur 6.1 i lighedsudredningen. Denne analyse var baseret på Danmarks Statistiks registerdata. Nedenstående figur indeholder data fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, som også tager højde for børn i privat dagpasning. Her ses det, at der blandt kommunens børn fra 1-5 år er i alt 2.23 børn, der ikke er tilmeldt nogen af de kommunale eller private pasningsordninger. Indkomstmæssigt er det overvejende lavindkomstfamilier, hvor børn er uden kommunale eller private pasningsordninger. Således er 392 af børnene i en familie, hvor den ækvivalerede disponible familieindkomst er i den første decil i den københavnske befolkning, jf. figur 11. Dette vil sige, at de indkomstmæssigt befinder sig blandt de 1 pct. af de københavnske familier med de laveste indkomster. I takt med stigende indkomst falder antallet af børn i de pågældende deciler. Figur 11. Fordeling i indkomstdeciler ultimo 213 for børn uden kommunale eller private pasningsordninger 45 4 35 3 25 2 15 1 5 187 392 346 286 261 224 157 115 99 58 78 Decilgrænser Kbh. 213 1. Decil -91.48 kr. 2. Decil 91.48-122.866 kr. 3. Decil 122.866-145.995 kr. 4. Decil 145.995-169.676 kr. 5. Decil 169.676-196.391 kr. 6. Decil 196.391-226.14 kr. 7. Decil 226.14-26.19 kr. 8. Decil 26.19-34.799 kr. 9. Decil 34.799-375.736 kr. 1. Decil 375.736 - kr. Deciler En decil udgør en tiendedel af befolkningen. En decilgrænse er den yderste værdi - laveste eller højeste indenfor en decil. Den øvre decilgrænse for den 1. decil angiver, hvor lav en indkomst man skal have for at være blandt de 1 pct. med de laveste indkomster. Den nedre decilgrænse for den 1. decil angiver tilsvarende, hvor høj en indkomst man skal have for at være blandt de 1 pct. med de højeste indkomster. Note: deciler for ækvivaleret disponibel familieindkomst. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik suppleret med data fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. Side 8 af 8