Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol



Relaterede dokumenter
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Procesværktøj om trivsel

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Farvel til kedelige møder

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Netværk 2.0. Summemøde to og to

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

hjælpepakke til mentorer

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Roskilde d. 28 marts

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

STORGRUPPE- PROCESSER

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater

Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Ledelse og fastholdelse af frivillige

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Godmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde2017 Det lægelig Videreuddannelsesråd

Aktionslæring som metode

Frivillighed og. motivation

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Du er budskabet - præsentationsteknik

Medietræning - MBK A/S

Praktiske værktøjer til

Situationsbestemt coaching

Facilitering i praksis - afprøvning af rollen som facilitator

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Formidling og undervisning - MBK A/S

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

INSPIRATION TIL LÆRERE

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Samarbejde. Skab arbejdsglæde. En drejebog til mødelederen. Forbedringsafdelingen

Faciltering af videnprocesser

Der er 3 niveauer for lytning:

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

Aktionslæringskonsulent uddannelse

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Ledelse i praksis - MBK A/S

Den vanskelige samtale

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde

Facilitering af deltagerinvolverende

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

Miss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen

Tim Struck. high impact facilitation. Kursus på 4 dage i effektfuld facilitering

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Systematik og overblik

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, Eva Maria Mogensen,

Skab engagement som coach

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

Ordstyrerens køreplan

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Læringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Transkript:

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515

Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der kan støtte os Hjælp til forberedelsen Eksempler på konkrete virkemidler Åbninger Læring gennem aktivitet Spørgeteknik Styring og intervention Håndtering af modstand Refleksion Afrundingen

Wikipedia om begrebet facilitering Facilitering omfatter evnen til at skabe øget dynamik, ejerskab og resultater i grupper. Organisationsteori såvel som virksomheder anvender i stigende grad begrebet facilitering til at sikre effektivt procesdesign i forbindelse med afholdelse af møder og workshops" Ved hjælp af en række kreative værktøjer og teknikker fungerer en facilitator som katalysator for arbejdsgrupper af variable størrelser, der vil opleve betydelig forbedrede resultater i form af bl.a. øget engagement og effektivitet"

Hvad kendetegner en god proces? " " " " " " " " " "

Designskabelon for processer Introduktion Formål, baggrund, program, arbejdsform, roller Præsentationsrunde Hvem er vi Rammer Forventningsafstemning og spilleregler Opgaven / undervisningen Selve undervisningen / det, vi skal lave i processen Vi arbejder Konklusion / refleksion Evt. præsentation, diskussion Næste etaper Outro: Aftaler, ansvar og roller

Tolv faktorer, der styrker transfer af læring - Hvis deltageren ser træningen som hjælp ift et erkendt behov for at kunne handle mere kvalificeret - Hvis der formuleres klare mål for læringen - Hvis den, der lærer, tror på, at han kan anvende det, han lærer - Hvis deltageren mestrer det, han lærer - Hvis der er identiske elementer mellem undervisning og arbejdsplads - Hvis deltagerne reflekterer over læringen ift forskellige anvendelsesmuligheder - Hvis undervisningen indeholder øvelser i transfer - Hvis underviseren udstråler troværdighed og autoritet - Hvis arbejdspladsen er gearet til at kompetencen kan anvendes - Hvis medarbejdere og ledelse skaber et transfermiljø - Hvis der følges op på kompetenceudviklingen - Hvis medarbejderen oplever en fordel ved at anvende det, der er lært - Fra Transfer i VEU af Bjarne Wahlgren: http://nck.au.dk/fileadmin/nck/ Publikationer/Transfer_i_VEU.pdf

Før - under - efter Hvad kan igangsæ,es inden? Hvad fylder vi i selve seancen? Hvilke dialoger understø,er e5er?

Opbygning i tre trin - øger chancen for at få deltagerne med Mobilisering At gøre emnet relevant for deltagerne Hvorfor er det vigtigt? Indhold Oplæg og centrale pointer Afrunding Hvordan kan og vil jeg bruge det, vi har talt om

Iscenesættelsens 5 trin 3. Rammer og stemning Hvad kan understøtte? 4. Procesdesign Hvordan bygger jeg det op? 1. Opgaven Formål og udbytte 5. Metode Hvad gør jeg konkret - drejebogen 2. Mennesker Hvad kendetegner dem?

Dig og de andre ser I det samme? eller

Det dobbelte bogholderi Nu Fremtid Negativt Positivt Negativt Positivt

Iscenesættelse og facilitering nogle gode råd Vær godt forberedt agenda, formål, proces og tidsplan Sæt scenen spilleregler, formål, tidsplan og ønsket slutprodukt Gennemgå arbejdsmetode Vær bevidst om hvornår du selv fylder og hvornår gruppen skal fylde Fokus på processen og mindre på produkt Giv deltagerne plads skab ejerskab gennem involvering Fokus på energien til mødet få folk op af stolene Giv plads til alle vær opmærksom på folks forskelligheder Lav altid en drejebog

Voksne lærer gennem aktivitet Vi skal have lyst og føle et behov for at lære Læringen skal kædes sammen med tidligere, nuværende eller fremtidige oplevelser Vi skal øve det, vi har lært Vi skal være aktive og medinddraget Læringsmiljøet skal være uformelt men trygt og anerkendende

Sørg for vekselvirkning Du fylder Deltagerne fylder Tid

Indtag scenen og styr processen Stil spørgsmål spørgsmål = indflydelse Afbryd Hold fokus på de emner, I har oppe Udhold pauser og rum følelser Tydeliggør rammer: Hold tiden Sørg altid for at være et skridt foran Vær dig selv

Nyttigt at vide om tid i processer Du skal vinde deltagernes tillid og mentale tilkobling indenfor de første 15 minutter Mindst én regulær pause (mindst 15 min.) hver 90. min. Bid programmets punkter op i 20 min. blokke f.eks. 20 min. intro, 20 min. gruppearbejde, 20 min. plenum. Mere kan hverken krop eller hjerne kapere, før der er behov for afveksling Tidspunkter med klassisk dalende energi: 10:30, 13:30 og 15:30 Hold tiden! Hvis I starter om 5 minutter, så er det om 5 minutter. Gruppenormer etableres hurtigt, så hvis deltagerne oplever, at pausen er 5 minutter længere end annonceret 2 gange, så Omvendt er lidt skraphed i starten godt investeret Styr din fornemmelse for tid! I større grupper tager det minimum 40 sekunder, fra du stiller et spørgsmål, til hele holdt har nået at danne sig en mening og kan svare/stille spørgsmål Man kan hurtigt blive rastløs og have en fornemmelse af, at tiden løber, så hav ur på og skriv ned, hvornår I går i gang igen, så du kan følge med

Åbne spørgsmål gør det muligt for deltagerne at reflektere og koble til egen hverdag Nogle få eksempler: - Hvem tror du bliver sværest at snakke med? - Hvad forestiller du dig om samtalen? - Hvordan kan vi styrke forbindelsesleddene i vores tværgående arbejde? - Hvordan får vi det til at passe ind i hverdagen? - Hvordan kan vi lære af hinandens erfaringer? - Hvad kan være en risiko for os?

1 Typer af processpørgsmål Type Direkte opklaring Formål Udfordring eller opklaring Du er ikke sikker på, at det der bliver sagt er rigtigt, eller du har brug for yderligere forklaring Eksempel Hvorfor er det nødvendigt? Hvad forårsager det? Hvad mener du? Indirekte opklaring Opklaring Yderligere forklaring, specielt anvendelig ved mindre sikre deltagere Er grunden til, at det er vigtigt, at? Omdirigering Playback Tilbage på sporet Pointen er ikke relevant for den aktuelle diskussion Forsikring Gør deltageren sikker på, at du har hørt og forstået pointen Det er en god pointe. Kan vi sætte den på emne listen/parkeringspladsen? Det lyder som om det du siger er det rigtigt? Ledende spørgsmål Aktiverende/tempospørgsmål Leder hen på andre tankebaner Du vil guide gruppen hen imod andre løsninger Få ideerne til at flyde Gruppen er gået i stå og har brug for at blive aktiveret Er der løsninger inden for feltet? Hvilke alternativer er der? Hvad ellers? Heppende spørgsmål Spørgsmål, der får ideer til at flyde Giv anerkendelse og få deres opbakning Gruppen skal varmes op eller holdes vågen Giv en mulig løsning En potentiel anvendelig løsning er blevet overset Det her er virkeligt vigtigt, er det ikke? Hvad med? Hvad ville fordelene være? Og ulemperne?

En metode: Negativ brainstorm Eksempel på negativ brainstorm Hvordan sikrer vi, at ingen læser vores bog? Hvordan får vi folk til at læse vores bog? Skriver med usynligt blæk Tekst = én lang ordflom Smør bogen ind i mudder Selvlysende tekst, så den kan læses om natten Korte tekster, flotte billeder. Kontakt duftekspert. Giv bogen kreativitetsfremmende duft? Baggrund I den vestlige verdens skolegang bliver vi trænet i at tænke kritisk. Det er derfor mange af os har så svært ved at være kreative. Sjovt nok er vi dog bedre til at få dårlige idéer end gode

En metode: Hvad ville Anders And eller Madonna gøre i dit sted? Teknik Ved at tage en anden maske på, kan vi frigøre os fra nogle af vores naturlige begrænsninger. Vi kan bruge kendte personer til at se tingene fra en ny vinkel. Vi smider masken ved at tage maske på

En metode: Ryd forsiden Facts Hjerneforskere har erfaret, at visualiseringsteknik kan være med til at bygge bro mellem de elektriske baner i hjernen og dermed give hjernen erfaring og tryghed med udførelse af noget, den aldrig har gjort før. Ved tankens magt kan man få ting til at lykkes. Eget bjerg ud til Middelhavet? Teknik Forestil dig, at dit projekt er nået, og at det er hovedhistorien på forsiden af Børsen om 6 måneder. Skriv historien ud på avisen og brug det til at motivere dig selv og dit team, eller brug det til at sælge din idé til andre. Klip og klistr

En metode: Sæt en masse tomme kort på væggen Teknik Lav en væg fyldt med papirer i forskellig størrelse. Alle skal samtidig skrive idéer på papirerne, og først når alle papirer er udfyldt, stopper I. Lad det hele foregå uden snak, men måske til musik

Hvis du vil bruge videndeling - Videndeling er det, man gør, når man systematisk fortæller en eller flere andre om sin opbyggede erfaring - Det er også det, der sker, når man lytter til den andens erfaring og finder ud af, hvordan man kan overføre elementer til sin egen dagligdag - Videndeling sker også, når man snakker sammen om præcis den overførsel og har fokus på konteksten - Erfaringen er aldrig løsrevet fra en kontekst, så konteksten skal synliggøres: Hvad gjorde jeg i hvilken sammenhæng, og hvorfor var det klogt/dumt/smart lige det? - Hvilke overvejelser gjorde jeg mig i situationen og efter?

En videndelingsmetode Rettet mod en gruppe på 3-4 personer, der deler arbejdsopgaver/interesser 1. Fokuspersonen (FP) fortæller hvilken viden, han vil dele, og hvad meningen er med det. Fortæl om Omstændigheder, overvejelser, tvivl, mellemregninger, reaktioner og resultater De andre lytter opmærksomt, tager noter og stiller uddybende spørgsmål 2. De lyttende fortæller nu hver 3-5 minutter om, hvad der interesserede dem mest i FPs historie Hvilke udfordringer står de aktuelt selv med, hvor FPs erfaringer, viden og læring kunne bruges? 3. Alle taler sammen om, hvordan FPs erfaringer kan bruges i nye sammenhænge Er der flere fordele end ulemper ved at udnytte det, vi har talt om i forbindelse med andre opgaver? Skriv gerne ned, hvad fordelene helt konkret kunne være kan der spares ressourcer? Bedre kvalitet? De beslutter sammen, om fordelene er så store, at det er noget, de skal gå videre med efterfølgende

En metode: Opgave Hvilken læring kan vi drage af den øvelse, vi lige har lavet?

En metode: Personlig refleksion - Hvad er de vigtigste handlinger, du kan gøre for at understøtte vores opsporende arbejde herfra? - Hvad er det første du gør? - Hvornår gør du det? - Hvem skal du dele dine erfaringer med?

En metode: Byggesten til den videre proces - Hvilke idéer har I lige nu til at planlægge og gennemføre jeres egne uddannelsesforløb? - Lav minimum 5 konkrete råd og forslag på papkort Vær så konkrete og præcise som muligt