BILAG 2.3. Statistiske tabeller

Relaterede dokumenter
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Bryld og Haue: Den Nye Verden

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark ,2*) 2,5 4,3 2, ,5 5,5 7,4 2,2. Sverige ,8*) 4,8 5,0 1,9

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

Brug for flere digitale investeringer

Digital forskning fylder meget lidt

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

7. Internationale tabeller

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Big Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO

Stramme rammer klare prioriteter

Big Picture 3. kvartal 2016

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Mød virksomhederne med et håndtryk

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

Big Picture 1. kvartal 2017

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Begejstring skaber forandring

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Produktivitet og den politiske dagsorden

Up-market-produkter kræver produktudvikling

TABEL I: DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR (EU-28) (UDEN TILPASNINGER)

Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås


ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder




INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, (mio.)

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Eksport af vandteknologi 2017

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Matematik som drivkraft for produktivitet

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

Hans Peter Slente. Hans Peter Slente Risiko og finansiering i Mellemøsten ved konsulent Esben Bergmann Schjødt, Eksport Kredit Fonden

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne

8 It, produktivitet og udvikling

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)

Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Dansk erhvervslivs innovation (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik)

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Erhvervsøkonomisk status

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

konsekvenser for erhvervslivet

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Aktuel udvikling i dansk turisme

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark som Global Water Hub. Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen

Markedsprofil af Storbritannien

Statistiske informationer

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)

Transkript:

BILAG 2.3. Statistiske tabeller

Tabel 1 Europas andel af forskningen: F&U Indikatorer for EU, USA og Japan EU15 USA JAPAN Samlede udgifter til F&U (mio. ECU) 1994 121 882 142 047 104 069 Samlede udgifter til F&U i % af BNP 1995 1,91 2,45 2,95 Samlede udgifter til F&U - pr. indbygger (ECU) 329 545 833 1994 % af samlede udgifter til F&U finansieret af 39,6 39,2 19,7 staten i 1993 % af samlede udgifter til F&U finansieret af 53,5 58,7 73,4 industrien i 1993 Antal forskere i 1993 774 071 962 700 526 501 Antal forskere pr. 1 000 ansatte i 1993 4,7 7,4 8,0 Antal forskere i virksomhederne i 1993 376 000 765 000 367 000 Antal forskere i virksomhederne pr. 1 000 ansatte i 1993 Kilde: Europa-Kommissionen, GD XII på grundlag af oplysninger fra OECD 2 6 6 Tabel 2 De seneste tendenser for private virksomheders F&U-udgifter (i 1987 USA-priser, mia. ECU, gennemsnitlige årlige vækstrater) EU -1,6 4,7 D -3,4 5 F 3,1 5,2 GB 0,7 2,2 I 1,6 6,8 E -3,9 14,4 NL -5,6 2,1 SE USA 1,4 1,7 1,8 4,3 JAP -2,8 8-8 -4 0 4 8 12 16 Procent 1991-1993 1981-1991 Kilde: MERIT, oplysninger: OCDE, EUROSTAT, IMF, UNIDO og UNESCO 1

Tabel 3 Status over teknologiske områder i EU, USA og Japan, målt i antal patenter, 1993 Europæiske patenters andel (%) af verdens patenter US-amerikanske patenters andel (%) af verdens patenter EUROPA EU USA JAPAN EU USA JAPAN Elektronik / elektricitet 34,2 30,0 31,8 11,5 46,7 35,4 Instrumenter / optik 37,8 32,4 23,4 14,9 50,8 28,0 Kemi / farmaceutiske produkter 40,3 33,7 20,0 28,2 51,0 19,7 Industrielle processer 50,1 25,6 16,6 22,3 50,5 19,3 Mekanisk teknik / transport 58,5 19,2 15,5 23,6 45,4 22,5 Forbrugergoder 64,0 16,9 8,0 19,1 50,1 12,5 Alle områder 46,4 27,3 20,9 16,6 48,7 25,0 Kilde: USPTO. Oplysninger: OST og CHI-Research, 1995. UNESCO World Science Report. Tabel 4 F&U-udgifter (i % af BNI) og disse udvikling i adskillige lande 1993 JAP USA D F GB Sydkorea Taiwan Canada I E F&U-udgifter i % af BNI 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 1989-1993 Taiwan Sydkorea JAP E F D USA Canada GB I Reel vækst i F&U-udgifter -5 0 5 10 15 20 Arligt gennemsnit (%) Kilde: The World competitiveness report, World economic forum, IMD 2

Tabel 5 Bruttoudgifter til F&U pr. medlemsstat (% af BNI) 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 D F GB DK NL B I IRL E P GR Referenceår: 1991 (B), 1992 (D, F, IRL, P), 1993 (GB, DK, NL, I, E, GR) Kilde: Eurostat, forskning og udvikling, årlige statistikker 1995. Tabel 6 FORDELING AF UDGIFTERNE TIL INNOVATION I VISSE MEDLEMSSTATER I 1992* Forsoegsproduktion osv. Markedsanalyse Andet Produktudformning F&U Patenter * Dvs. de 12 medlemsstater i 1992 med undtagelse af Grækenland, Portugal, Det Forenede Kongerige og Frankrig Kilde: CIS, foreløbige resultater 3

Tabel 7 FORDELING AF UDGIFTERNE TIL INNOVATION I VISSE MEDLEMSSTATER I 1992 * EFTER VIRKSOMHEDSSTØRRELSE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Markedsanalyse Forsøgsproduktion osv. Andet Produktudformning Patenter F&U 20% 10% 0% Stor Mellemstor Lille Stoerrelse * De 12 medlemsstater i 1992 undtagen Grækenland, Portugal, Det Forenede Kongerige og Frankrig. For Tyskland foreligger kun oplysninger vedrørende store virksomheder. Kilde: CIS, foreløbige resultater Tabel 8 METODER ANVENDT TIL OPRETHOLDELSE AF KONKURRENCEEVNEN FOR PRODUKTINNOVATION I VISSE MEDLEMSSTATER* 60 50 40 30 20 10 0 Forspring ift.konkurrenter mht. planlægning Kompleksitet af produktkoncept Hemmelighed Patenter Registrering af konsept Stor Mellemstor Lille * De 12 medlemsstater i 1992 med undtagelse af Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Portugal og Det Forenede Kongerige Kilde: CIS, foreløbige resultater 4

Tabel 9 BETYDNINGEN AF FAKTORER, DER FORHINDRER INNOVATION 60 50 40 30 20 10 0 Økonomiske faktorer Virksomhedsinterne faktorer Intellektuel ejendomsret For let at kopiere Kundernes reaktion Tidsplan Manglende tekniske muligheder Ikke-innovative virksomhed Innovative virksomhed * Virksomheder, der har påbegyndt produkt- eller procesinnovation i perioden 1990-1992 Kilde: EUROSTAT (CIS), Foreløbige resultater Tabel 10 MÅLSÆTNINGENS BETYDNING FOR INNOVATIONEN 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Forbedret markedsandel Produktionsomkostninger Produktkvaliteit Større produktsortiment Skabe nye markeder Målsætning Forbedret Forbedrede produktfleksibilitet arbejdsbetingelse Udskiftning af forurening Begrænse forældede produkter Procentdel af virksomheder, der betragter disse faktorer som meget vigtige eller afgørende (referenceår: 1990-1992) Kilde: CIS (Foreløbige resultater) 5

Tabel 11 Signifikante korrelationkoefficienter mellem de gennemsnitlige vækstrater for beskæftigelsen, produktinnovationen og procesinnovationen i forskellige EUROPÆISKE lande (1970-1992) Produktinnovation Procesinnovation År 70-90 80-90 89-92 91-92 70-90 80-90 89-92 91-92 Belgien + + + 0 + + + 0 Danmark + + + 0 + + + 0 Frankrig + + + + + + + + Tyskland + + 0 0 + + 0 0 Italien + - - - + - - - Nederlandene + + 0 - + + - 0 Norge + + 0 0 + 0 0 0 Spanien + + + 0 + + + 0 Det Forenede Kongerige + + + + + + + + Kilde: EIMS, Innovation and employment in Europe, på grundlag af oplysninger fra CIS, Licht, 1995 Tabel 12 Udvikling i beskæftigelsen i mikrovirksomheder, SMV'er og store virksomheder, EUROPA-15, 1988-1995 (1988=100) 110 Mikro 105 100 95 Store Mellemstore Små 90 85 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Kilde: EIM Smal Business Research and Consultancy, EIM, Vol. A, n 11/12 november 1994. 6

Tabel 13 Virksomhedsregistreringer (indeks) efter land 1988-1993 1988 1989 1990 1991 1992 1993 afvigelse i % Tyskland 1 100 103 114 120 122 125 +25 Tyskland 2 i.o. i.o. 100 110 102 101 +1 Belgien 100 100 95 93 97 i.o. -3 Danmark 100 117 117 143 131 i.o. +31 Spanien i.o. 100 99 107 118 i.o. +18 Frankrig 100 101 99 91 90 90-10 Grækenland 100 84 70 62 69 76-24 Irland 100 99 98 i.o. i.o. i.o. -2 Italien 100 95 94 114 103 97-3 Luxembourg 100 130 137 140 149 159 +59 Nederlandene 100 109 112 121 135 i.o. +35 Portugal 100 112 125 119 146 141 +41 Det Forenede 100 109 109 91 75 67-33 Kongerige Østrig 100 115 83 79 91 102 +2 Finland 100 108 95 88 92 96-4 Norge 100 i.o. 76 i.o. 52 i.o. -48 Sverige 100 99 117 101 84 94-6 Medianværdi 100 103 99 107 99.5 99-1 Tyskland 1 refererer til det tidligere Vesttyskland, og Tyskland 2 refererer til det genforenede Tyskland. Kilder: Tyskland IfM, Bonn Østrig The Regional Databank og IFG, Wien Belgien The National Statistical Institute Danmark Danmarks Statistik Spanien Industrial Record Office og skøn fra IKEI Finland Statistics Finland, Business register Frankrig INSEE, SIRENE, 1994, ANCE Grækenland National Statistics Services Greece Irland Census of Industrial Production, 1987-1990 Italien Movimprese Databank Luxembourg Trade Register Norge Central Bureau of Statistics Nederlandene Van der Hoeven, WHM og WHJ Verhoeven, Creatie en teloorgang van arbeidsplaatsen, EIM Smal Business Research and Consultancy, 1994. Portugal INE Monetary and Financial Statistics Det Forenede Kongerige Business Start-up Estimates, National Westminster Bank Sverige Statistics Sweden 7

Tabel 14 Størrelse Innovationens indflydelse på beskæftigelsen i Italien Beskæftigelsesvæksten i 1992 Væksten i beskæftigelsen Innovationsvirksomheder Ikke-innovationsvirksomheder Andel i eksporten 1992 Produktivitetsstigningen Beskæftigelsesvæksten i 1992 Produktivitetsstigningen Andel i eksporten 1992 20-199 1,07 1,12 73,0 1,03 1,03 59,0 200-499 1,01 1,14 81,3 0,98 0,95 64,5 500+ 0,98 1,10 98,3 0,94 0,86 68,1 Kilde: EIMS, The Impact of Innovation on Employment in Italy. Analysis on the basis of CIS data, 1995. Tabel 15 De immaterielle faktorer og konkurrencedygtigheden Innovation Patenter Kvaliteit PR Processer Salgsarbejde -2 0 2 4 6 8 10 Andel af markeder i vækst Lille Mellemstor Stor Kilde: PIMS 1994. PIMS-undersøgelse (Profit Impact of Market Strategy) gennemført af PIMS Associates Ltd (USA) og Irish Management Institute. Undersøgelse gennemført i afdelinger af store virksomheder i Nordamerika (først og fremmest USA) og i EUROPA (50% i Det Forenede Kongerige) 8

Tabel 16 RISIKOKAPITAL PROCENTVIST FORDELTE STADIER AF INVESTERINGERNE I EUROPA 1995* Omlægningskapital 6,8% Udvidelser 52,8% Lånefinansierede tilbagekøb 21,5% Forberedelse 2,5% Start 16,4 % * De 15 medlemsstater (med undtagelse af Luxembourg) samt Norge, Schweiz og Island Kilde: EVCA, Ernst & Young Tabel 17 RISIKOKAPITAL FORDELING AF INVESTERINGERNE I 1995 EFTER INVESTEREDE BELØB 100% 90% 80% 70% 5,8 41,3 1 3,2 25,1 35,9 3,6 13,3 16,3 17,7 10,8 60% 50% 6,4 21,2 66,5 60,7 55,6 71,6 40% 30% 20% 10% 0% 70,3 46,5 39,7 14 3 20,2 23 12,7 14,6 EU GB F D NL I E Lanefinansierede tilbagekoeb Omlægningskapital Udvidelser Forberedelses- og startkapital Kilde: EVCA - Ernst & Young 9

Tabel 18 Risikokapitalinvesteringer i EUROPA og USA (1995) 1995 USA(1) EU(2) 1 000 ECU % # 1 000 ECU % # Samlede investeringer 5 748 000 +50 * 1 100 ** 5 546 000 +2 4 955 Investeringsstadier Forberedelse og start Udvikling Lånefinansierede tilbagekøb Invest. pr. sektor Informationsteknologi Bioteknologi Ikke-teknologiske Gennemsnitlig størrelse af opstartfinansiering (1) Kilde:VentureOne (Amerikansk) (2) EVCA 1 475 000 3 307 000 932 000 2 641 000 1 398 000 1 709 000 26 58 16 46 24 30 * 50% forøgelse af investeringerne (1994-1995) ** 1 100 investeringer i USA i 1995. 445 320 000 2 300 000 2 900 000 902 000 422 000 4 222 000 932 280 5,7 42 52 16 8 76 939 Tabel 19 Skatter og sociale afgifter i EUROPA (1993) Land Skatter og sociale afgifter i % af BNI Tyskland 41,4 Østrig 43,7 Belgien 44,5 Danmark 49,0 Spanien 35,9 ** Finland 45,9 Frankrig 43,2 Irland 35,8 ** Italien 42,3 Luxembourg 43,2 Norge 47,5 Nederlandene 47,6 Portugal 33,0 * Det Forenede Kongerige 32,2 Sverige 50,6 * 1991 ** 1992 Kilde: Eurostat, Skatter og sociale afgifter 1982-1993 10