GILLELEJE KULTURHAVN UDGRAVNINGSBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard
GILLELEJE KULTURHAVN UDGRAVNINGSBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Kulturhavn Gilleleje, der er et datterselskab af Gilleleje Brugsforening, har iværksat et omfattende byggeri omkring Kanalens udmunding i Gilleleje. Projektet er opdelt i tre etaper: Etape 1, der blev påbegyndt i 2013, omfatter dagligvarebutikker, sundhedshus og ejerboliger. Projektet ledes af MOMENTUM Research & Development med ansvar for projektets videre udvikling. Projektudviklingsfirmaet Innovater A/S har erhvervet etape 1. Gilleleje Museum gik ind i sagen, dels fordi der i den umiddelbare nærhed af det aktuelle område var kendskab til en vandmølle, dels fordi området er en del af en fjordzone fra ældre stenalder med mulighed for bevarede bopladsspor på stedet. På prøveundersøgelsen, der fandt sted delvis sideløbende med den udvidede undersøgelse, blev konstateret en bevaret fjordbredzone, som ud fra dels havniveau, dels diverse genstandsfund kunne dateres til Kongemosekultur (6000-5000 f.kr.). Det kunne konstateres, at der var tykke havaflejringer med gode bevaringsforhold for organisk materiale, bl.a. med udvæltede træstammer, og dermed et godt potentiale for naturvidenskabelige undersøgelser, der kunne belyse landskabs- og vegetationsudviklingen gennem en længere periode i Kongemosekultur. Endvidere var der et godt potentiale for særlige arkæologiske fund som fiskegærder, ruser, stammebåde o.lign. Gilleleje Museum (nu en del af Museum Nordsjælland) udfærdigede et budget for en udvidet undersøgelse af stenalderbredzonen. Budgettet blev godkendt af Kulturstyrelsen i brev af 8/10 2013 og af bygherre (Innovater A/S v. teknisk chef Søren Nissen) i mail af 9/10 2013 Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted i perioden 10. oktober til 1. november 2013. Daglig leder var mus. insp. Tim Grønnegaard. Ansvarlig leder var mus. insp. Liv Appel. Som assistenter medvirkede lejlighedsvis mus. insp. Kjartan Langsted og mus. insp. Jannie Olsen. Maskinkraften blev efter aftale stillet til rådighed af bygherres entreprenør. Mus. insp. Ole Lass Jensen fra Hørsholm Egns Museum, der har særlig ekspertise i mesolitisk arkæologi, besøgte udgravningen ved flere lejligheder som faglig/metodisk rådgiver (fig. 64). Nationalmuseets Naturvidenskabelige afdeling medvirkede med udtagning af jordsøjler til makrofossilanalyse, pollenanalyse og C14-datering. Peter Steen Henriksen og Catherine Jessen udtog
jordsøjler fra profilerne. Morten Fischer Mortensen var ansvarlig for pollenanalyserne. Charlie Christensen, der nyligt er gået på pension, besøgte undersøgelsen og kom med sine vurderinger, idet han gennem mange år har arbejdet med vandstandsstigninger i mesolitikum og hermed har en betragtelig ekspertise (fig. 63). Ph.d. Aoife Daly foretog dendrokronologiske undersøgelser af træstammer fra undersøgelsen. Konserveringen af genstande fra undersøgelsen blev foretaget af Bevaringscenter Øst v. Simon Botfeldt. Kristian Gregersen fra Zoologisk Museum bistod med bestemmelse af udvalgte knogler fra undersøgelsen. Mus. insp. Lone Brorson medvirkede ved optagning af præparat (fig. 45). Mus. insp. Pia Mørch bidrog med fotografering af flintægspyd. Seniorforsker ph.d. Éva David, der er specialist i mesolitiske benspidser, gennemgik fundet af flintægspyd. Det fundholdige skallag blev som del af prøveundersøgelsen løbende afdækket med maskine, efterhånden som nedbankning af spunsvægge gjorde det muligt. Ud over den første søgegrøft, som blev gravet af bygherre (profil 1), blev der med maskine gravet en lang søgegrøft fra fjordbredden mod øst ud i havaflejringerne (profil 2). Af sikkerhedsmæssige årsager blev grøften gravet trinvist med anlæg. Formålet med søgegrøften var, at Nationalmuseets eksperter skulle have mulighed for at udtage jordsøjler til makrofossilanalyse og pollenanalyse. Profilet blev opmålt 1:20. Endelig blev der gravet et tværprofil i den sydlige del af feltet (profil 3). Alle profiler, feltgrænser, fjordbundens afgrænsning, undergrundens top, vigtige enkeltfund m.m. blev opmålt med GPS. Det fundførende skallag blev afgravet manuelt med ske. En spandfuld af laget blev endvidere vandsoldet for at vurdere et eventuelt indhold af fiskeknogler. Der blev optaget et præparat af skallaget til fremtidig udstillingsbrug. Fund blev henført til et profilopmålt lag og siden x-nummereret. Flintafslag fra samme lag blev indsamlet under ét fundnummer, eftersom der ikke var tegn på koncentrationer ell. lign. der kunne berettige en enkeltindmåling. Knogler blev tørret kontrolleret og ikke konserveret yderligere. Træstammer udvæltet i fjordbredden blev opgravet med maskine i så hel tilstand som muligt. Entreprenøren bistod med en ladvogn til at transportere stammerne til Museets magasin i Stæremosen, hvor de lå tildækket, indtil Aoife Daly kunne komme op og med motorsav udsave skiver til dendrokronologisk analyse. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Undersøgelsen blev fremlagt af undertegnede på et velbesøgt foredrag i Gilleleje Museumsforening 19/2 2014 samt på et foredrag i Rotary Græsted 19/11 2014. Endvidere blev undersøgelsen beskrevet på Gilleleje Museums hjemmeside samt i to indlæg i Museumsforeningens blad Kanalen.
ANLÆGSBESKRIVELSER OG ARKÆOLOGISKE FUND Flintafslag og flækker Flintmaterialet fra undersøgelsen stammer dels fra opsamlinger af den afgravede flade, dels fra en egentlig fladeudgravning af det fundførende skallag (fremover blot kaldet skallaget. Intet af flintmaterialet kan med sikkerhed siges at stamme fra andre lag end det fundførende skallag (svarende til profil 3, lag 11 (fig. 53)). Der var ingen steder tale om egentlige koncentrationer, højst 2-3 stykker flint pr. m2. Af denne grund blev flinten ikke indmålt enkeltvis, men henført til lag. Der blev fundet i alt ca. 190 stykker flint (fig. 11-12), heraf 20 flækker (fig. 13). En af flækkerne var usædvanligt stor: 13 cm (fig. 15). Kerneøkser Der blev i skallaget opsamlet 2 kerneøkser, x3 og x13 (se fig. 4-7). Blokke Der blev i skallaget langs fjordbredden opsamlet tre uregelmæssige blokke (fig. 8-10). Flintægspyd I skallaget fandtes under udgravningen et helt flintægspyd med isiddende skærper af flint (x16) (se findested fig. 20). Spyddet blev optaget med påsiddende jord og bragt til konservering for at ikke flintskærperne skulle falde ud i utide (fig. 19). Eftersom spyddet er helt og ubeskadiget er det næppe kasseret, men snarere mistet under brug. Se fotos af spyddet efter konservering på fig. 22. Det faldt sig så heldigt, at seniorforsker ph.d. Éva David fra Paris, som er ekspert i mesolitiske spidser, netop da spyddet var kommet tilbage fra konservering arbejdede i Hørsholm med Nivå-materialet og dermed havde mulighed for at gennemgå spidsen fra Kulturhavnen (af hende efterfølgende benævnt type Gillelèje!). Spyddet er 20,7 cm langt og er fremstillet af en metatarsus (mellemfodsknogle, bagben), antagelig fra kronhjort (se fig. 23). Stykket fra Kulturhavnen vejer 14 g. Her er faldet et par flintskærver ud, så den oprindelige vægt har været lidt større Éva David kalkulerede med, at en spids på omkr. 10 g har stammet fra en pil, mens en vægt omkring 16 g snarest er fra et spyd. Knoglen er retoucheret for enden. Der er tydelige brugsspor på ca. 8 cm af stykkets ene ende, skaftenden. Eftersom flintskærperne fortsætter hinsides disse skæftningsspor må det betyde, at skaftet har været åbent/gaffelformet til siderne, så at skærperne har kunnet komme til deres ret. Stykkets flintskærper er anbragt symmetrisk på hver side af spyddet: 8 stykker på venstre side og 8 på højre. En af flintskærperne er spaltet på langs, hvilket må være en brugsskade. Der er forskel på flintskærpernes placering i de to sider af hensyn til stykkets balance: rygsiden vender op i den ene side og ned i den anden, så pilen/spyddet roterer efter afskydning. Slagbulerne på flintskærperne er altid vendt mod enden af hensyn til spidsens balance. Der er i flintægspyddene ikke nogen huller mellem skærperne/flækkerne: enten sidder de helt tæt sammen eller er lidt overlappende. Éva David mener, at skærperne er fæstnet til spyddet med bivoks blandet med harpiks. Hun oplyser i øvrigt, at
teknologien til flintægspyddene kommer fra øst, fra Letland, Estland og Rusland. Et eksemplar af ganske samme type er fundet ved Motala/Kanaljorden i Mellemsverige. Flintægspyddene er aldrig fundet skæftet, så tolkningen heraf må hvile på formodninger. Som nævnt er spidsen formentlig for tung til at være afskudt fra en bue. Den kan derimod meget vel have indgået i et kastetræ (se fig. 25-26), der har lidt kraftigere spidser. Kastetræet på fig. 26 har også et gaffeldelt skaft, så skærperne længst nede på spidsen kan have en funktion. Eftersom der ikke er nogen gennemboring i spidserne, må de være fastgjort til skaftet på anden vis, enten ved en læderstrop eller, nok mere sandsynligt, blot være kilet ind i skaftet, så det går løs efter at byttet er ramt og dermed har bedre jagteffekt. Det betyder dog også, at risikoen for at spidsen går tabt er større. Man ved ikke, hvilken type byttedyr, flintægspyddene er tiltænkt, måske til jagt på havfugle eller havpattedyr (sæler/marsvin)? Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet oplyser, at der fra Nationalmuseets samling findes ca. 128 fund omfattende et eller flere flintægspyd (og dolke), og de fleste stammer fra Nordsjælland. Sidstnævnte forhold behøver ikke have en kulturhistorisk forklaring: dels ligger Nordsjælland nærmere Nationalmuseet end andre egne af landet, dels har Nordsjælland som følge af senere landhævninger lettere tilgængelighed til Kongemosekulturens marint orienterede bopladser. Flintægspyd af denne type kan entydigt tilknyttes Kongemosekulturen og tidligste fase af Ertebøllekulturen. Et eksemplar fra Motala i Mellemsverige af samme type som Gilleleje-spidsen (fig. 24) er C14-dateret til 5700 f.kr., hvilket ligger meget tæt op ad den datering som antydes af den dendrokronologiske datering fra Kulturhavnen. Knoglemateriale Knoglematerialet var særdeles godt bevaret i det undersøgte lag, så evt. fravær af knogler kan ikke tilskrives bevaringsforholdene. Knogler fandtes kun enkeltvis og spredt, så der var ikke tale om egentlige udsmidslag. Der blev vandsoldet en spandfuld af det fundførende skallag for at få en idé, om man med den valgte udgravningsmetode gik glip af f.eks. et fiskeknoglemateriale. Det var ikke tilfældet. Eneste lag, hvori der fandtes knogler, var det fundførende skallag og da kun i den sydlige halvdel, som dog også var den grundigst undersøgte. Først kan nævnes et helt skulderblad fra kronhjort (fig. 27-28). Hullet i midten skyldes ikke en skudskade, men at knoglen på dette sted er meget tynd og krakelerede (sammenlign med billede af knoglen in situ fig. 28). Knoglen er ikke bearbejdet og har ej heller slagtespor. Som et eksotisk indslag var en ryghvirvel fra et medlem af delfin-familien (se fig. 29), dog næppe en delfin, da den kun kendes fra to danske mesolitiske fund, men snarere fra et øresvin, der er mere almindeligt i de danske farvande i atlantisk tid. Hertil fandtes enkelte kranieknogler fra fisk, samt et par stumper af knogler fra pattedyr/fugle, som ikke er artsbestemt (fig. 30-34). Træmateriale Der blev på undersøgelsen fundet et enkelt stykke bearbejdet træ, nemlig x26 (fig. 37), som er et aflangt stagefragment med øksehugspor fra en kerneøkse i den ene ende. Den kan måske være en rest fra et fiskegærde. Endvidere fandtes to stykker delvis forkullet træ (x27-28, fig. 36), som er konserveret.
Øvrigt organisk materiale I skallaget fandtes enkelte halve og hele hasselnøddeskaller (x24, fig. 38-39) samt enkelte cupuli fra agern. Trærødder i bredzone Ud over de udvæltede træstammer fandtes også i det nordlige udgravningsfelt en del trærødder in situ, som må stamme fra træer, der har groet langs fjordbredden og måske er udvæltet som følge af erosion fra havstigninger. Et udsnit af rødderne blev afrenset i fladen (se fig. 40-41). At rødderne er bevaret skyldes formentlig, at havvandet inden for relativt kort tid har sedimenteret rødderne. En datering af disse rødder vil derfor kunne give et ret nøjagtigt billede af havniveauet på det pågældende tidspunkt. GPS-målinger viser en kote for rødderne på ca. 3,0 m over DNN, hvilket svarer til en sen del af Villingebæk-fasen (ca. 5800-5700 f.kr.). Strandvold Hen over hele fladen fandtes aflejringer af en strandvold, som må være dannet, da havet senere i stenalderen atter trak sig tilbage og efterlod sig banker af ral, som det kan ses ved mange strande den dag i dag. Bredzonens erosion har ædt sig ind på de ældre havaflejringer (se fig. 46-47). Strandvoldsaflejringerne er 7,5 m brede og løber parallelt med den datidige fjordbred.
DENDROKRONOLOGISKE UNDERSØGELSER 7-8 træstammer blev maskine optaget fra fjordbredden, hvori de fandtes udvæltet (fig. 55-57). Stammerne blev af praktiske årsager ikke indmålt enkeltvis. Alle stammer stammede dog fra laget umiddelbart over eller umiddelbart under det fundførende skallag. Stammerne blev indpakket i presenninger transporteret til Museets magasin, hvor ph.d. Aoifa Daly fra dendro.dk med motorsav udsavede skiver af hver stamme, som hun hjembragte til sit laboratorium til analyse (fig. 58-59). Prøver blev udtaget fra syv stammer, og barkkant er konstateret på mindst to af disse. Formålet med den dendrokronologiske undersøgelse er dels at finde ud af, om stammerne har vokset samtidig og dermed er vidnesbyrd om en brat havniveaustigning, eller om deres deponering derimod vidner om gradvis kystindtrængning. Undersøgelsen vil også bidrage til opbygning af den forhistoriske grundkurve for eg, idet alle målinger deponeres hos WM Trædateringslaboratoriet, hvor et projekt om netop det emne udføres. Der foreligger nu grundkurver for eg i Danmark for perioderne 6132-4455 f. Kr., 3164-2549 f. Kr., 2320-400 f. Kr. og 352 f. Kr. nutiden. Der var rigt potentiale for at egetræet fra Gilleleje Kulturhavn kunne dateres vha. den ældste grundkurve, og at havstigningerne i området dermed kunne placeres præcist i tid. Syv prøver af Quercus sp., eg, undersøgt. Af de syv prøver, er tre dateret. De daterede To prøver er udtaget fra en af stammerne og årringskurven, som repræsenterer den stamme, indeholder 176 årringe (B029001&2). Splintved til barkkant er bevaret på stammen. Den yngste bevarede årring er dannet i 5675 f.kr. Splintved er bevaret på endnu en stamme (B0290059) men barkkant kunne ikke bekræftes. Den yngste bevarede årring på prøven er dannet i 5679 f.kr. Den egestamme kan være fra et træ som dør samtidig med den føromtalte, i 5675 f.kr. En tredje stamme indeholder 159 årringe heraf 24 splintår til barkkant (B0290039). Årringskurven fra den dækker perioden 5237-5079 f-kr. Træet er dødt i vinteren 5079 f.kr., dvs. næsten 600 år senere end de to føromtalte stammer. Eksemplet fra Halsskov på fig. 57 viser, at der i en fossil bredzone kan ligge træstammer af vidt forskellig alder med træer døde hhv. 5200, 5000 og 4200 f.kr.. De udaterede Stamme B0290049 indeholder 218 årringe, alle kerneved. Desværre kunne årringskurven fra den stamme ikke dateres. Den opnår heller ingen lighed med de øvrige prøver fra fundet. Tre mindre stammer har fået numrene B0290069, B029007a og B0290089. Kun kerneved er bevaret på disse tre. Årringskurverne fra disse tre stammer kan krydsdateres indbyrdes (se fig. 61), og sammenregnes til en middelkurve på 156 år (B029M002). Det har ikke været muligt, på nuværende tidspunkt, at datere disse prøver. Hvis de udaterede egestammer viser sig at være ældre end grundkurverne rækker (fig. 629, så bidrager undersøgelsen til forlængelsen af grundkurven bagud i tid. Analysen Datafangst og bearbejdning af materialet er foretaget med programmet DENDRO og til beregning af t-værdien (synkroniseringsværdien t-test ) benyttes CROS. Til beregning af dødstidspunkt for de undersøgte træer er en splintstatistik udarbejdet for Nordtyskland benyttet her. Den viser, at egetræer har ca. 20 splintår i gennemsnit (-5 +10).
Vedanatomi Et stykke krumt træ fra fundstedet undersøgtes, da der var tvivl om det havde spor af bearbejdning og måske kunne være del af Danmarks hidtil ældste stammebåd. Ved vedanatomisk analyse kunne det konkluderes, at stykket var bark, og ikke repræsenterer bearbejdet træ.
NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Her resumeres resultaterne af Nationalmuseets naturvidenskabelige undersøgelser. For yderligere detaljer henvises til Nationalmuseets Rapport 86/2014. Makrofossilanalyse Tolv prøver fra profilsøjlen blev analyseret for indholdet af makrofossiler (fig. 69-70). Fra hver prøve blev 100 ml. udtaget og slæmmet. Efterfølgende er alle bestembare plantedele samt andre makrofossiler udsorteret og bestemt under stereolup. Resultaterne af makrofossilanalyserne ses i fig. 67. - De nederste 26 cm består af kystaflejret sand/silt med en del frø og andre plantedele fra eg, birk og lind. Desuden er der en del frø fra strandplanter. - De næste 31 cm består af gytje med varierende silt- og lerindhold samt kompakte lag af skaller i top og bund. Dette lag er afsat under beskyttede forhold, dog afbrudt af enkeltbegivenheder, hvor havet har skyllet ind over og har aflejret skallagene. Makrofossilerne i gytjelaget er helt domineret af kviste, knopper m.m. fra eg. I laget findes også nogle strandplanter, en del frø fra ferskvandsplanter og mange frø fra brakvandsplanter med den største forekomst i de øverste dele af laget. - Gytjelaget er overlejret af et kystaflejret sand-/siltlag med meget få planterester, bl.a. fra eg. I den øvre del optræder en del rester af tang og trekantpolyp, et polypdyr, der lever på tang tæt ved kysten. - De øverste lag består af sand med lidt tang i de mørke lag. Dette lag må være aflejret på en åben kyst. Pollenanalyse Tolv pollenprøver fra profilsøjlen blev analyseret. Prøverne er præpareret og derefter analyseret i mikroskop, hvor pollen og andre mikrofossiler er bestemt. Som standard er der talt 500 pollen. Resultaterne ses på fig. 68. - Pollenanalysen fra de nederste sandlag (110-95 cm) viser et relativt lavt, men stigende opefter, antal af pollen. Pollenspektret er domineret af træer (over 90%) med el, birk, ask, lind, elm og især eg repræsenteret. En del af de 10% fyrrepollen er formodentligt transporteret langvejs fra, men der var muligvis enkelte fyrretræer i området. - I de næste lag (95-61 cm), der består af organisk materiale med lagvise koncentrationer af skaller, stiger pollenkoncentrationen og når her et maksimum for hele sekvensen. Skovarter dominerer fortsat, men der er en stigning i vådbundsarter og bregner samt ferskvandsalger. - I det grålige sand-/siltlag (61-30 cm) falder koncentrationen af pollen igen. Pollenspektret er fortsat domineret af eg, hassel, el og lind, og der er også her en stigende procentdel af vådbundsarter. Trækulsforekomsten stiger igennem denne del og når maksimalværdier ved slutningen. - Pollenkoncentrationen i de øverste sandede lag (30-15 cm) er ekstremt lav, men pollenspektret er stadig domineret af skov. Der er dog en stigende procentdel af tørbundsarter og dværgbuske.
Magnetisk susceptibilitet Ændringer i den volumenspecifikke magnetiske susceptibilitet er målt for hver 1 cm for at identificere skift i sediment-partikelstørrelse eller sedimenttype. Magnetisk susceptibilitet vil i denne type aflejringer ofte være induceret af erosion og er på den måde med til at beskrive ændringer i oplandet omkring bassinet. Magnetisk susceptibilitet blev målt på kernen mellem 119 og 4 cm (se fig. 71). De højere værdier i bund og top afspejler større partikler af sand, hvilket passer godt med sedimentbeskrivelsen. De lave værdier ind imellem viser, at der har været rolige aflejringsforhold uden erosion eller andre større forstyrrelser, hvilket også er indikeret af de organiske lag. Glødetab Glødetab blev analyseret mellem 120 og 6 cm, resultater er vist på fig. 71. Analysen sætter detaljer på beskrivelsen af sedimentprofilet. Særligt interessant er den skiftende procent af organisk materiale i de organiske lag mellem 97 og 61 og den langsomme reduktion af kalkholdigt materiale (skaller) i laget ovenpå. Den høje peak afspejler skallaget. Kulstof 14-datering 4 prøver blev sendt til AMS-datering, men det var kun 3, der kunne dateres. Den øverste prøve var for lille til at kunne dateres. De øvrige prøver fra 61-63 cm, 96-98 cm og 109-111 cm bestod af hhv. egeknopper og skålen fra en egefrugt. Disse er meget velegnede til datering, da de har en egenalder på 1 år. Den ældste datering, der er udtaget 15 cm nede i det grå siltede sand med tagrørsrester, blev dateret til 5985-5840 f.kr. Den mellemste datering, der er udtaget i den øverste del af ovennævnte lag, er dateret til 5970-5765 f.kr. Den yngste datering, der er udtaget fra det mørkebrune siltlag umiddelbart over det fundførende skallag, er dateret til 5300-5075 f.kr. Havniveauændringer Dateringerne af jordsøjlen viser, at lagene er afsat i en periode med stærkt stigende havniveau. Ifølge strandforskydningskurven for Vedbækfjorden publiceret af Christensen (2014) steg vandet i det nordsjællandske område med omkring 3 ½ m i tidsintervallet mellem den ældste og den yngste datering til et niveau på ca. 4 meter over nuværende havniveau og havniveauet nåede sit maksimum i slutningen af atlantisk tid med et niveau i Vedbækområdet på 4,9 m (fig. 73-80). Landskabsudviklingen: Konklusioner ud fra de naturvidenskabelige undersøgelser FASE 1: Delvis beskyttet kyst (110-95 cm) De nedre lag af prøvesøjlen er afsat i havet ganske tæt på kysten i første halvdel af atlantisk tid. Laget består af silt og finsand, hvilket viser, at det må have været en forholdsvist beskyttet kyst,
formodentlig en dyb vig på dette tidspunkt. Skoven har vokset helt ud til kysten, idet frø, blade og kviste er endt i sedimentet. På kysten har der dog også vokset en del lyskrævende strandplanter. Enkelte frø fra ferskvandsarten langbladet vandaks må være transporteret ud med vandløbet fra Søborg Sø. Skoven har været en blandet løvskov domineret af eg med væsentlige indslag af lind og måske med enkelte fyrretræer. FASE 2: Beskyttet kyst (95-61 cm) De gytjeholdige lag midt i lagsøjlen er afsat i en periode, hvor området har været mere beskyttet, idet marin gytje kun kan aflejres på lavt vand ved rolige strømforhold. Prøverne fra laget var helt domineret af frø fra almindelig havgræs og stor najade, to arter, der vokser i beskyttede fjorde eller vige med brakt vand. At aflejringen er præget af ferskvands- og brakvandsarter på trods af, at der i perioden foregår en havniveaustigning, så man ellers ville forvente en mere marin påvirkning, tyder på, at der kan være dannet en beskyttende barriere i form af en oddedannelse længere ude mod nord, således at området har været en lagune. De kraftige lag af marine skaller er formodentlig aflejret i forbindelse med storm eller kraftig højvande. Sådanne skallag kan være aflejret over meget kort tid, måske ved en enkelt begivenhed. Området på land var stadig dækket af løvskov domineret af eg med lind, som også var afspejlet i de hele træstammer, der lå i laget. FASE 3: Mere åben kyst (61-30 cm) Over gytjelaget er der igen aflejret marint silt og finsand, hvilket fortæller, at det stigende havniveau har gennembrudt barrieren mod nord. Lagene indeholder kun få planterester, heraf en smule fra eg og mange fragmenter af tang. Kystlinjen lå nu længere væk fra prøvetagningsstedet, passende med at dateringen af lagets begyndelse ved 61 cm svarer til tiden for det maksimale havniveau i atlantisk tid. Pollenanalyserne viser, at skoven stadig dominerer landskabet, men den stigende andel af pollen fra planter, der vokser på fugtig bund viser, at der også findes en del lysåbne arealer langs kysten og åen. Forekomsten af ferskvandsalger viser, at der er en del materialetransport ud fra åløbet. Trækul i flere prøver kunne indikere øget menneskelig aktivitet i området. FASE 4: Helt eksponeret kyst (30-0 cm) De øverste 30 cm af profilet består af sand, hvilket viser, at prøvetagningsstedet på dette tidspunkt lå på en åben ubeskyttet kyst. De eneste planterester, der fandtes i prøven, var tang. Pollen transporteret fra tørt land viser, at de nærliggende landområder stadig var dækket af løvskov, men at mere lysåbne områder med urtevegetation fyldte mere i landskabet.
KONKLUSION Undersøgelserne ved Gilleleje Kulturhavn blotlagde et stykke af bredzonen fra en fossil stenalderfjord, hvor det var muligt at beskrive landskabsudviklingen i fjordperioden gennem naturvidenskabelige analyser af en jordsøjle gennem de havaflejrede lag. Endvidere blev der i fladen afdækket og undersøgt en horisont fra ca. 5700-5600 f.kr. (Kongemosekultur, yngre Villingebækfase), hvor der var spor af menneskelig aktivitet. Endvidere var det muligt i tre tilfælde at datere udvæltede træstammer dendrokronologisk, så det er muligt at tilføje absolutte kalenderårstal til enkelte begivenheder i fjordens historie. Den ældste fase, der er dateret til 6000-5800 f.kr (midten af Villingebækfasen), er afspejlet af et tykt gråt siltlag med en del bevarede siv og tagrør, der viser, at det er afsat ganske tæt på kysten. Indholdet af silt og finsand, viser, at det må have været en forholdsvist beskyttet kyst, formodentlig en dyb vig på dette tidspunkt. Skoven har vokset helt ud til kysten, idet frø, blade og kviste er endt i sedimentet. På kysten har der dog også vokset en del lyskrævende strandplanter. Skoven har været en blandet løvskov domineret af eg med væsentlige indslag af lind og måske med enkelte fyrretræer. Den følgende fase, der er dendrokronologisk dateret til 5700-5600 f.kr. er afspejlet af et 20 cm tykt gytjelag med en del muslingeskaller. Lagene er afsat i en periode, hvor området har været mere beskyttet, idet marin gytje kun kan aflejres på lavt vand ved rolige strømforhold. Prøverne fra laget var helt domineret af frø fra arter, der vokser i beskyttede fjorde eller vige med brakt vand. At aflejringen er præget af ferskvands- og brakvandsarter på trods af, at der i perioden foregår en havniveaustigning, så man ellers ville forvente en mere marin påvirkning, tyder på, at der kan være dannet en beskyttende barriere i form af en oddedannelse længere ude mod nord, således at området har været en lagune. De kraftige lag af marine skaller er formodentlig aflejret i forbindelse med storm eller kraftig højvande. Sådanne skallag kan være aflejret over meget kort tid, måske ved en enkelt begivenhed. Området på land var stadig dækket af løvskov domineret af eg med lind, som også var afspejlet i de hele træstammer, der lå i laget. En af træstammerne fra laget er dendrodateret til 5675 f.kr. Et 3 cm tykt kompakt skallag øverst heri var det eneste lag med udsmidslag fra menneskelig aktivitet af betydning. Det blev derfor udgravet i fladen. Her fandtes en del flintafslag, enkelte blokke og kerneøkser. Her må frem for alt fremhæves fundet af et helt flintægspyd med bevarede flintskærper, som må være mistet under jagt. Endvidere fandtes bevarede knogler fra jagtvildt, bl.a. et skulderblad fra kronhjort og en hvirvel fra øresvin (en delfin-art). Den følgende fase, der er C14-dateret til 5300-5075 f.kr. er repræsenteret af et mørkebrunt organisk siltlag og et overliggende gråt siltlag. En dendrodatering til 5079 f.kr. kan henføres til denne fase. Lagene af marint silt og finsand fortæller, at det stigende havniveau har gennembrudt barrieren mod nord. Kystlinjen lå nu længere væk fra prøvetagningsstedet, passende med at dateringen af lagets begyndelse ved 61 cm svarer til tiden for det maksimale havniveau i atlantisk tid. Pollenanalyserne viser, at skoven stadig dominerer landskabet, men den stigende andel af pollen fra planter, der vokser på fugtig bund viser, at der også findes en del lysåbne arealer langs kysten og åen. Trækul i flere prøver viser, at der stadig er menneskelig aktivitet i området. Den yngste fase af jordsøjlen er ikke dateret, men formentlig skal henføres til ertebøllekultur omkring 5000 f.kr. Laget består af sand, hvilket viser, at prøvetagningsstedet på dette tidspunkt lå på en åben ubeskyttet kyst. De eneste planterester, der fandtes i prøven, var tang. Pollen transporteret fra tørt
land viser, at de nærliggende landområder stadig var dækket af løvskov, men at mere lysåbne områder med urtevegetation fyldte mere i landskabet. Øverst ses en bred tyk bræmme af ral, der er eroderet ind i de ældre havaflejringer. Det tolkes som strandvoldsdannelser fra perioden, hvor havniveauet atter begyndte at falde ned mod det nuværende. Undersøgelsen indgår som et væsentligt bidrag til den perlerække af undersøgelser af havniveau- og landskabsudviklingen i relation til menneskets kulturudvikling, der er foretaget i Nordsjælland gennem årene. Her må særligt fremhæves Nationalmuseets undersøgelser ved Villingebæk-fjordens udmunding, der har givet navn til en af Kongemosekulturens faser. Endvidere undersøgelserne ved Søborg Sø, hvor terrænforholdene ( tærsklen ved Ålekistebro) gør, at man ret detaljeret har kunne kortlægge skift i havniveauet alt efter, hvornår søen har været sø hhv. fjord. Stenalderfjorden ved Vedbæk har som led i de mange arkæologiske udgravninger også været genstand for omfattende havniveau- og landskabsudviklingsundersøgelser af Nationalmuseets grand old man Charlie Christensen. Undersøgelserne ved Gilleleje Kulturhavn fortsætter i takt med at de forskellige etaper af byggeriet iværksættes. Måske vil der her komme yderligere dele af stenalderfjorden, som vil kunne nuancere billedet af Gillelejeområdet i en tid med voldsomme havstigninger, kraftigere end de skrækscenarier, man opererer med i nutidens klimadebat. Gilleleje 9. januar 2015 Tim Grønnegaard Arkæolog cand. phil. Museum Nordsjælland Litteratur: Christensen, C. 2014 Havniveauændringer 6000-3000 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland fortsatte geo- Botaniske undersøgelser i årene 1982-1990. NNU-rapport nr. 15, 2014. Nationalmuseet, København
OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rødt. Fig. 1
OVERSIGT UNDERSØGTE AREALER De undersøgte områder i stenalderfjordbredzonen er markeret med rødt. Fig. 2 De tre søgegrøfter er markeret med mørkere signatur.
GILLELEJE KULTURHAVN OVERFLADENIVEAU I KONGEMOSEKULTUR Højdekotekort over DNN Fig. 3 Højdekotekort over formodet overfladeniveau på tidsalderen for det fundførende skallag. Mod øst er målt topniveauet for det fundførende skallag, mod vest er målt topniveauet for morænen. Ækvidistance: 10 cm. Koterne angiver højde over Dansk Normal Nul (DNN). Kystlinjen har på den tid forløbet ca. 3,5 m over DNN med udgangspunkt i, at bevarede rødder fra udvæltede træer må have stået på tørt land. Med rød raster er markeret udgravningsfelter og profilgrøfter.
GENSTANDSFOTOS Udgravningens to kerneøkser fremvist. Fig. 4 x3 Kerneøkse. Fig. 5 x13 Kerneøkse. Fig. 6 Rekonstruktion af skæftet kerneøkse Fig. 7
GENSTANDSFOTOS BLOKKE x4 Blok. Fig. 8 x6 Blok. Fig. 9 x7 Blok. Fig. 10
GENSTANDSFOTOS x9 Flintafslag fra skallag. Fig. 11 x15 Flintafslag fra skallag. Fig. 12 Herunder: x15 Flækker fra skallag. Fig. 13
GENSTANDSFOTOS, DIV. FLINT x5 Flintafslag fra bredzone, Overfladeopsamling. Fig. 14 x10 3 afslag og en usædvanligt stor flække. Profil 3, skallag. Fig. 15 x11 Afslag og flække. Fra NNU-profil, øvre skallag mod V (jfr. profiltegning) Fig. 16 x12 2 afslag. Sydprofil, lag 9. Fig. 17 Flintafslag in situ i skallag. Fig. 18
FLINTÆGSPYD Flintægspyddet x16 som det så ud, da det lige var kommet op af jorden. Fig. 19 Th.: Findestedet for flintægspyd er indsat på luftfotoet. Fig. 20 Tv.: Forskellige former for flintægspyd. Eksemplaret nr. 2 fra venstre stammer fra Vedbæk Boldbaner og er af samme type som spyddet fra Gilleleje. Fig. 21
FLINTÆGSPYD Flintægspyd x16 Fig. 22
FLINTÆGSPYD Fremstilling af flintægspyd af mellemfodsknogle. Fig. 23 Flintægspyd fra Motala (kanaljorden) af samme type som spyddet fra Gilleleje. Trætjære fra spyddet er dateret til 5700 f.kr. Fig. 24 Kastetræ. Fig. 26 Brug af kastetræ. Fig. 25 Foto: Sagnlandet Lejre
DYREKNOGLER x17 Skulderblad fra kronhjort fundet i skallag. Fig. 27 Skulderblad x17 in situ i skallag. Bemærk, at krakeleringen i midten af knoglen ikke ses her, hvilket viser, at der ikke er tale om en skudskade. Fig. 28
DYREKNOGLER x18 Ryghvirvel fra delfin-familien (delphinidae), formentlig øresvin. Fig. 29 fundet i skallaget.
DYREKNOGLER x20 Knogle. Fig. 313 x19 Knogle. Fig. 30 x22 Fiskeknogle. Fig. 33 x21 Fiskeknogle. Fig. 32 x23 Knogle. Fig. 34 Solderest fra skallag. Fig. 35
TRÆ x27-28 Brændt træ. Fig. 36 x26 Bearbejdet træ. Fig. 37
HASSELNØDDER m.m. x24 Hasselnøddeskaller og en skål fra et agern. Fra skallag. Fig. 38 Hasselnøddeskal optaget i NNU-boreprøve fra et sandlag under de undersøgte havaflejringer. Fig. 39
RØDDER I BREDZONE Tv.:Plantegning. Rødder og sten afrenset i skallag. Fig. 40 Forneden tv.: Rødder afrenset i fladen, set fra N. Fig. 41 Forneden th.: Opgravede rødder. Fig. 42
SKALLAG Skallag fremgravet i fladen mod nord. Fig. 43 Solderest fra skallag. Fig. 44 Konservator Lone Brorson udtager præparat af skallag. Fig. 45
STRANDVOLD Herover: Strandvoldsaflejringer i profil mod nord, markeret med pile. Fig. 46 Herunder: Strandvoldsaflejringer i profil i grøft 1 (markeret med pil). Fig. 47
STRANDVOLD Strandvoldens udbredelse indmålt ud fra forekomst i profiler. Fig. x48 Eksempler på nutidige strandvolde. Fig. 49
PROFIL 2 Profil 2, lagbeskrivelse Fig. 51 1 Centimetertynde linseopdelte vandaflejrede lag af hvidt sand og orange til gult silt. 2 Centimetertynde linseopdelte vandaflejringer af gråt sand og siltet sand (vand i let bevægelse). 3 Centimetertynde linseopdelte vandaflejringer af gråt silt, lagvis mere humusholdige lag ( søaflejring/stillestående vand). 4 Kompakt klæg humøs mørkebrun gytje. 5 Brun gytje med talrige muslingeskaller. Heri fandtes et flintafslag. 6 Kompakt olivenbrun gytje med en del muslingeskaller + en del stumper af bevaret træ. Heri fandtes en udvæltet træstamme (ses i profil). 7 Brun gytje med talrige muslingeskaller. 8 Gråt silt med enkelte koncentrationer af mere humøst materiale. Indeholdt en del tagrør. 9 Mørkebrunt gytje med en del stumper af bevaret træ. 10 Blågråt leret silt. Profil 2 efter Nationalmuseets prøveudtagning. Fig. 52
PROFIL 3 Profil 3, lagbeskrivelse Fig. 53 1 Recent forstyrrelse, brun muld. 2 Vandaflejrede tynde linseopdelte lag af hvidt sand og brunt sand. 3 Rustfarvet grus fyldt med småsten (strandvoldsaflejring). 4 Hvidt sand med vandaflejrede tynde linser (vandaflejret). 5 Lyst gulgråt leret silt (vandaflejret). 6 Gråhvidt sand med rustudfældninger (vandaflejret). 7 Rustfarvet sand med tynde linser (vandaflejret). 8 Gråt siltet sand med talrige vandaflejrede linser af mørkt gråbrunt silt. 9 Gråt leret silt med talrige vandaflejrede linser af mørkt gråbrunt silt. 10 Sortbrunt kompakt tørvegytje. 11 Mørk olivengråt tørvegytje fyldt med knuste skaller af muslinger. Heri fandtes enkelte flintafslag og en stor flække. 12 Mørkt olivengråt tørvegytje med talrige knuste skaller af muslinger (færre end i lag 11). Heri fandtes velbevaret ubearbejdet træ. 13 Gråt silt. 14 Sortbrun tørvegytje uden muslingeskaller. 15 Gråt gruset silt med spredte knuste muslingeskaller. Heri fandtes en del fragmenter af siv/rørskov. 16 Grågult ler (undergrund).
PROFIL 3, VESTLIGE ØVRE DEL Profil 3, vestre øvre del (udsnit), lagbeskrivelse Fig. 54 9 Gråbrunt muldbl. ler. Heri fandtes to små flintafslag. 10 Gulgråt gruset sand. 11 Lysegråt muldbl. lysegråt silt m. spr. trækulsnister. Mod øst bliver det gradvist mere humusholdigt og fortsætter ud i bredzone-skallaget. 12 Lyst gulgråt let muldbl. siltet grus. 13 Gult ler (undergrund/moræne). Profiludsnit som ovenfor.
TRÆSTAMMER Træstamme in situ i fjordbredzone. Fig. 55 Træstamme optages med maskine. Fig. 56 Eksempel fra Halsskov på udvæltede træstammer i stenalderfjordbredzone. Gul: Død ca. 5200 f.kr. Grøn: Død ca. 5000 f.kr. Rød: Død ca. 4200 f.kr. Fig. 57
DENDROKRONOLOGI Aoife Daly, dendro.dk, besigtiger træstamme på Gilleleje Museum. Fig. 58 Aoife Daly udsaver skiver af træstammer fra undersøgelsen. Fig. 59
DENDROKRONOLOGI Aoife Dalys katalog over analyserede træstammer fra Kulturhavnen. Fig. 60 Tre træstammer fra Kulturhavnen med parallel vækstkurve, som ikke kunne indpasses Fig. 61 i den danske grundkurve, måske fordi de er ældre end grundkurverne rækker. Den danske årrings-grundkurve. Den øverste indrammede er den absolut daterede kurve jævnført med den tyske kurve. De uindrammede sektioner er relativt daterede og C14-daterede. Fig. 62
EKSTERN EKSPERTISE Nationalmuseets Naturvidenskabelige afdeling på besøg. Fra venstre: Morten Fischer Mortensen Peter Steen Henriksen Charlie Christensen th.: Liv Appel fra Gilleleje Museum. Fig. 63 Ole Lass Jensen (th.) fra Hørsholm Egns Museum, der er ekspert i mesolitisk arkæologi, besøger undersøgelsen. Fig. 64
NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE AFDELING Peter Steen Henriksen udtager jordsøjle til pollen- og makrofossilanalyse. Fig. 65 Herunder: Peter Steen Henriksen undersøger en af de opgravede træstammer fra fjordbredzonen. Fig. 66
MAKROFOSSILANALYSE Resultat af makrofossilanalyse. Fig. 67
POLLENANALYSE Resultat af pollenanalyse. Fig. 68
SEDIMENTBESKRIVELSER NNU sedimentbeskrivelser (jfr. profil nedenfor). Det fundførende og udgravede lag svarer til profilets niveau 67-64 cm. Fig. 69 NNU sedimentprofil (jfr. beskrivelse ovenfor). Fig. 70
GLØDETABS- OG MAGNETISK SUSCEPTIBILITETSANALYSE Resultat af glødetabs- og magnetisk susceptibilitetsanalyse. Fig. 71
NNU C14-DATERINGER Kalibrerede C14-dateringer Fra Kulturhavn Gilleleje. Fig. 72 Kalibreret C14-datering 1 Dybde 61-63 cm. Kalibreret C14-datering 2 Dybde 96-98 cm. Kalibreret C14-datering 3 Dybde 109-111 cm.
HAVNIVEAU Omtrentligt havniveau omkring Gilleleje i Villingebækfasen (yngre Kongemosekultur) ca. 5800 f.kr. Fig. 73 Omtrentligt havniveau omkring Gilleleje ved Littorina-transgressionens maximum i yngre Ertebøllekultur ca. 4200 f.kr. Fig. 74
HAVNIVEAUER Havniveau omkring Søborg-søen ca. 5800 f.kr. (yngre Kongemosekultur). Fig. 75 Havniveau omkring Søborg-søen ca. 4200 f.kr. (yngre Ertebøllekultur). Fig. 76 Lokaliteten Villingebæk øst for Gilleleje, udgravet af Nationalmuseet i 1967, minder i beliggenheden yderst ved en fjordmunding om Kulturhavnen (tv.). Lokaliteten har givet navn til en af Kongemosekulturens faser, Villingebæk-fasen (6100-5700 f.kr. Kulturlaget var forseglet af en havaflejring (th.).
GILLELEJE KULTURHAVN HAVSTIGNINGER/HAVNIVEAUER Ændringer i havniveauet Tværsnit fra Stubbekøbing i syd til Gilleleje i nord baseret på daterede punktobservationer. Hvis man f.eks. forudsætter et havniveau på 3,0 m over DNN, vil det i Gilleleje svare til en sen del af af Villingebæk-fasen ca. 5800-5700 f.kr. Fig. 78 Herunder: Kurvekort for højeste havniveau i Littorina-transgressionen. Det giver et indtryk af de markante forskelle i landstigningerne fra sydvest til nordøst. Fig. 79 Havniveauer gennem stenalderen på forskellige lokaliteter. Kurve 4 er Villingebæk nær Gilleleje. Fig. 80
FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Nordl. grøft, skallag (jfr. profil) Flint Et afslag 2 Nordl. grøft, skallag (jfr. profil) Hasselnød 1 stk. Bredzone med skaller og træ, 3 overfladeopsamling Flint Kerneøkse 4 5 Bredzone med skaller og træ, overfladeopsamling Bredzone med skaller og træ, overfladeopsamling Flint Blok Flint Et afslag 6 Øvre skallag, fladeskovling 130924 Flint Blok 7 Øvre skallag, fladeskovling 130924 Flint Blok 8 Øvre skallag, fladeskovling 130924 Flint Kerneøkse 9 Øvre skallag, fladeskovling 130924 Flint 67 afslag 10 Profil 3, skallag Flint 3 afslag og en meget stor flække. 11 NNU-profil, øvre skallag mod V (jfr. profilopmåling) Flint Et afslag og en regelmæssig flække. 12 Sydprofil, lag 9 Flint 2 afslag 13 Skallag mod syd Flint Kerneøkse 14 Skallag mod syd Flint Kanthugget flint. 15 Skallag mod syd Flint 104 afslag og 17 flækker. 16 Skallag mod syd Flintægspyd Helt flintægspyd af knogle med isiddende skærper af flint. 17 Skallag mod syd Knogle Skulderblad fra kronhjort. 18 Skallag mod syd Knogle Ryghvirvel fra delfin. 19 Skallag mod syd Knogle Fragm. knogle fra pattedyr. 20 Skallag mod syd Knogle Fragm. knogle fra pattedyr.
FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 21 Skallag mod syd Knogle Fiskeknogle, kraniefragment. 22 Skallag mod syd Knogle Fiskeknogle, kraniefragment. 23 Skallag mod syd Knogle Lille knogle fra pattedyr eller fugl. 24 Skallag mod syd Nøddeskaller 4 hasselnøddeskaller og en frøstol fra agern. 25 Skallag mod syd Træ Fladt træstykke, evt. del af stammebåd? 26 Skallag mod syd Træ Fladt træstykke med bark, muligvis tilskåret i den ene ende. 27 Skallag mod syd Træ Træstykke brændt i den ene ende. 28 Skallag mod syd Træ Træstykke brændt i den ene ende. 29 Skallag mod syd Jordpræparat 25 x 25 cm stort stykke af det fladedækkende skallag optaget i præparat til udstillingsbrug. 30 Skallag mod syd Jordprøve 1 liter materiale af skallaget optaget som jordprøve til evt. fremtidig analyse.