Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau?... 3 2) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige indhold?... 3 2a) Manglede du elementer i uddannelsen eller er der elementer der med fordel kunne betones noget mere?... 3 2b) Er der elementer i uddannelsen, du mener kunne nedtones?... 4 3) Sammenhæng og udvikling i uddannelsen?... 4 3a) Er der områder, hvor du mener, at sammenhængen og udviklingen har været mangelfuld?... 4 3b) I bekræftende fald, hvordan kunne sammenhængen og udviklingen forbedres?... 4 4) I hvilken grad er du enig i, at udbyttet af din kandidatuddannelse opfylder nedennævnte kompetencemål (jf. studieordningen)?... 4 4a) Er der områder, hvor du finder, at uddannelsen ikke opfylder kompetencemålene?... 6 5) Hvordan vurderer du, at din studiebelastning har været?... 6 5a) Hvis du vurderer, at din studiebelastning har været for høj på visse områder, hvilke områder vil du pege på?... 6 5b) Hvis du vurderer, at din studiebelastning har været for lav på visse områder, hvilke områder vil du så pege på?... 6 5) Hvilke supplerende bemærkninger har du vedrørende din snart afsluttede/afsluttede uddannelse?... 7 Studienævnets anbefalinger... 7 Bachelor vs. kandidat... 7 1
2
Indledning Spørgeskemaet er sendt til 21 studerende, og heraf har 7 studerende gennemført spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 33. Besvarelserne sammenlignes i det følgende, hvor muligt, med tilsvarende besvarelse fra foråret 2013, da var svarprocenten ligeledes 33% svarende til 11 respondenter. Det skal dog bemærkes, at der sidste år blev lavet en samlet evaluering for politik & administration og samfundsfag, hvor den i år er opdelt for de to studier. 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? I 2013 vurderede 75% af respondenterne, at niveauet var højt eller meget højt. I år gør dette sig gældende for 88% af respondenterne. 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? eventuelt mere statistik (metode) eller budgetstyring / økonomi 2) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige indhold? I 2013 vurderede 91% af respondenterne, at uddannelsens faglige niveau var tilfredsstillende (73%) eller meget tilfredsstillende. I år er dette gældende for 88% af respondenterne. 2a) Manglede du elementer i uddannelsen eller er der elementer der med fordel kunne betones noget mere? udover organisationsteori på 5. semester, kunne man med fordel have et mere uddybende organisationskursus på kandidatdelen. Evt. mere uddybende kursus inden for HRM 3
Lidt mere praksis - lidt mindre teori. Eventuelt også mere fokus på økonomi. Det fylder meget lidt, men jeg kan huske, at vi fik at vide at det var enormt vigtigt for os at kunne. (særligt budgetlægning og offentlig økonomistyring). Jeg kunne godt have efterspurgt noget mere virkelighedsnært, i forhold til hvordan det er at indgå i en offentlig organisation. 2b) Er der elementer i uddannelsen, du mener kunne nedtones? Teoridelen til fordel for at lære mere om, hvordan tingene fungerer i praksis. 3) Sammenhæng og udvikling i uddannelsen? I 2013 vurderede 73% af respondenterne, at sammenhængen og udviklingen i uddannelsen var fin. I år er dette gældende for 88% af respondenterne. 3a) Er der områder, hvor du mener, at sammenhængen og udviklingen har været mangelfuld? Jeg valgte politisk kommunikation to gange på kandidatuddannelsen, det skulle jeg ikke have gjort. Der var flere ting der gik igen, og det fik jeg ikke så meget ud af. Jeg troede man kunne specialisere sig indenfor et område, men der skulle jeg have valgt et af de andre kurser i stedet. 3b) I bekræftende fald, hvordan kunne sammenhængen og udviklingen forbedres? se svar 3a 4) I hvilken grad er du enig i, at udbyttet af din kandidatuddannelse opfylder nedennævnte kompetencemål (jf. studieordningen)? Kandidater i Politik & Administration har efter afsluttet uddannelse opnået evne til: selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre dyberegående undersøgelser af samfundsmæssige og politisk-administrative problemer samt at kunne forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag at anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og til at kunne overføre viden og indsigt om politiske og administrative problemstillinger fra et område til et andet at kunne se sociale, politiske og administrative forhold som socialt konstruerede fænomener og dermed have blik for forandringer og alternative udviklingsmuligheder i offentlige og private virksomheder. Herudover opnår kandidaterne i sammenhæng med deres individuelle valgte profil faglige kompetencer 4
og evne til: at forstå samspillet mellem samfundsmæssige udviklingstendenser og den offentlige sektors udvikling, samt evne til at gennemføre kvalificerede analyser af samspillet i forhold til udvalgte områder at forstå, udarbejde, analysere og evaluere politikforslag og implementeringsprocesser i offentlige og private virksomheder og organisationer at forstå og indgå i organisatoriske og institutionelle forandrings- og reformprocesser i den offentlige forvaltning, samt evner til at gennemføre analyser af offentlig styring, organisation og ledelse i relation hertil at gennemføre kvalificerede analyser af den politiske kommunikation og dens konsekvenser og effekter i forhold til politik og demokrati at analysere og vurdere internationale og overnationale institutioners samspil med og indflydelse på politik og forvaltning på nationalt niveau at deltage i fortløbende kommunikations, - udviklings- og projektarbejde og ledelse af projektarbejder i sammenhæng med interne og eksterne aktører at indgå i mere traditionelle administrative opgaveområder, herunder administration af forskellige regulerings- og styringsformer, samt indsigt i de særlige, normative og etiske krav, som rettes mod offentlig administration og ledelse at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form Endelig opnår kandidaterne evne til: at arbejde problemorienteret og tværfagligt samt indgå i projektorganiseringer at tilegne sig ny viden og at kunne omstille og forny sig i forhold til nye udfordringer og behovet for nye faglige kompetencer at samarbejde og arbejde i teams samt indgå i læringsmiljøer 5
I 2013 var 82% af respondenterne meget enige (71%) eller enige i dette. I 2014 er dette gældende for samtlige respondenter. 4a) Er der områder, hvor du finder, at uddannelsen ikke opfylder kompetencemålene? Jeg kunne personligt godt have tænkt mig muligheden for at tilgå et kursus omkring akademisk formidling - det har muligvis været der, men jeg er på kandidaten blevet bevidst om, at jeg kunne have haft gavn af et par timers undervisning/refleksion, der kunne styrke mine formidlingsevner. Dette har der ikke været fokus på ifm. undervisningen / projektarbejdet 5) Hvordan vurderer du, at din studiebelastning har været? I 2013 vurderede 55% af respondenterne, at studiebelastningen havde været passende. 36% vurderede, at den havde været høj eller meget høj. I 2014 vurderer 71% af respondenterne, at studiebelastningen er passende. 5a) Hvis du vurderer, at din studiebelastning har været for høj på visse områder, hvilke områder vil du pege på? 5b) Hvis du vurderer, at din studiebelastning har været for lav på visse områder, hvilke områder vil du så pege på? 6
5) Hvilke supplerende bemærkninger har du vedrørende din snart afsluttede/afsluttede uddannelse? Det vil være en fordel med mere praktik eller praksisorienteret projektarbejde, for eksempel gennem samarbejder med kommuner. Der har været en rigtig god struktur på indholdet af de enkelte semestre. Det har fungeret rigtig fint. Der har været et godt fagligt udbytte af samtlige kursusgange. Studienævnets anbefalinger Studienævnet bemærker, at evalueringerne tager udgangspunkt i de gamle studieordninger. Studienævnet ser ikke anledning til at foretage de store ændringer på baggrund af evalueringerne. Mange af kritikpunkterne er der desuden taget hånd om ift. studieordningsændring, fx arbejdsbelastningen. Bachelor vs. kandidat Studienævnsformanden bemærker, at når man sammenholder bachelorevalueringerne med kandidatevalueringerne ser fordelingen ift. de studerende opfattelse af opnåede kompetencer anderledes ud, hvilket tyder på, at selvtilliden og troen på egne evner er større på kandidatdelen end på bachelordelen. Det er desværre symptomatisk for vores studerende og studerende fra RUC, at de har mindre tiltro til egne evner sammenlignet med statskundskabsstuderende fra AU og KU. 7