Nobelpristager: Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse

1 af 5 28-02-2016 04:42 Den amerikanske stjerneøkonom James J. Heckman har bevist, at det er en langt bedre forretning for samfundet at investere i børns udvikling, før de kommer i skole. Lærer de mere dér, svinder uligheden i voksenlivet. Og siger Heckman det handler ikke om matematik og ABC, men om sociale færdigheder. Investeringerne giver bedre økonomisk afkast end aktiemarkedet. Nobelpristager: Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse Af: Jens Reiermann (jre@mm.dk) Følg @JReiermann 08.09.14 EXECUTIVE SUMMARY Den amerikanske stjerneøkonom og nobelpristager James J. Heckman har bevist, at det er en langt bedre forretning for samfundet at investere i de helt små børns udvikling, end at vente til de kommer i skole. Så er det nærmest for sent at genoprette en socialt skæv livsbane. For det handler ikke om matematik og ABC, men om sociale færdigheder, der grundlægges i 3-4-årsalderen. Det er tanker, som Heckman har bevist igennem praktiske forsøg. Og som har givet ham ørenlyd hos den amerikanske præsident Obama. Nu bliver Heckmans teorier om tidlig indsats over for udsatte småbørn også hørt i Danmark, hvor han er ny formand for bestyrelsen af TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Mandag Morgen har interviewet den kontroversielle økonom, der har påvist, at sociale investeringer i 3-årige giver bedre økonomisk afkast end end det gennemsnitlige afkast på det amerikanske aktiemarked i perioden efter Anden Verdenskrig. Vi ved, at jo tidligere vi intervenerer, des mere effektive er vi, siger James Heckman. James J. Heckman har indflydelse som meget få andre økonomer. Han har modtaget Nobelprisen og bliver opfattet som en af fagets virkelige stjerner. Anseelsen har han vundet på forskning, der helt entydigt viser, at en indsats over for udsatte børn, før de kommer i skole, er det helt afgørende redskab til at gøre op med ulighed i voksenlivet. Tidlig indsats er en god forretning Figur 1 Forstør Når staten investerer i udsatte børn tidligt i deres liv, giver det langt større udbytte end investe-ringer i sociale programmer, som er rettet mod børnene efter deres skolestart. Kilde: "Return of Investment, James J. Heckman, 2008. Vi ved, at jo tidligere vi intervenerer, des mere effektive er vi, siger James Heckman og henviser til sine forskningsresultater, der er gået verden rundt. Se figur 1. Som økonom kan Heckman ovenikøbet påvise, at den tidlige indsats ikke bare kan give udsatte børn bedre muligheder for at leve et godt liv, men også som investering giver et bedre afkast end det gennemsnitlige afkast på det amerikanske aktiemarked i perioden efter Anden Verdenskrig. Den viden og det regnestykke har sendt Heckmans resultater helt op i toppen af det amerikanske samfund. Præsident Obama citerede Heckmans forskning i sin tale til unionen i februar 2013, og også i Danmark lytter flere og flere. Han er formand for bestyrelsen af TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet og præsenterede for nylig sine resultater på en konference arrangeret af børneforskningscenteret. Heckmans forskning begynder med en trist konstatering. Trods mange gode hensigter, trods milliardinvesteringer i skoler og uddannelser og trods tusinder af læreres engagerede indsats så forbedrer skolerne ikke de udsatte børns muligheder. Forskellen mellem de bedste og de dårligste børn ved folkeskolens afslutning er stort set den samme, som da de begyndte i skolen. Et tegn på, at skolen ikke kan reparere på de skader, der er opstået i børnenes liv, før de kommer i skole, siger han i et interview med Mandag Morgen. Her henviser han til amerikanske undersøgelser af sammenhængen mellem børns kognitive udvikling og moderens uddannelse. Helt ud i de små decimaler viser undersøgelserne, at forskellene mellem de privilegerede børns og de udsatte børns kognitive færdigheder forbliver den samme igennem skoletiden. Skæbnebørn i Danmark Det amerikanske samfund er markant mere ulige end det danske, og det offentlige investerer langtfra de samme midler i skoler, uddannelser eller for

2 af 5 28-02-2016 04:42 den sags skyld vuggestuer og børnehaver. Alligevel kan man ifølge professor i økonomi og forskningsleder ved TrygFondens Børneforskningscenter Michael Rosholm genfinde stort set de samme forskelle mellem udsatte og privilegerede børn i Danmark som i USA. Børnenes økonom James J. Heckman er professor i økonomi, modtog Nobelprisen i 2000 og er i dag leder af The Center for the Economics of Human Development ved University of Chicago. Han er en af de første forskere, der sporer uligheden i voksenlivet helt tilbage til fødslen og samtidig har undersøgt, hvordan man bedst muligt giver børn lige muligheder i livet. Det sker ikke for at undgå ulighed, men for at så mange børn som muligt kan udnytte deres potentiale og som voksne ende med at bidrage til samfundet i stedet for at modtage overførselsindkomster eller blive indsat i et fængsel. Heckman samarbejder løbende med kolleger fra andre fagdiscipliner. Når han taler om førskolealderen som et window of oppurtunity, hvor der er mulighed for at tilbyde børn ekstra læring, sker det bl.a. ud fra viden, som han har udviklet i samarbejde med hjerneforskere og eksperter i sproglig udvikling. Også herhjemme er der langt større risiko for, at børn af ufaglærte forældre skal have professionel hjælp til at lære at tale allerede i 3-årsalderen. Når de bliver voksne, er der igen større risiko for, at børn af ufaglærte forældre heller ikke selv har gennemført en uddannelse efter folkeskolen. Se figur 2. I Danmark er den økonomiske ulighed lav, fordi vi er gode til at udligne indkomsterne for de voksne. Men når der er så store forskelle mellem børn fra familier, hvor forældrene ikke har en erhvervsuddannelse, og børn fra familier, hvor forældrene har en akademisk baggrund, så er vi ikke gode nok til at give vores børn lige muligheder for at få et godt liv, siger Michael Rosholm. James Heckman anerkender den meget store indsats, som Danmark og de andre nordiske lande gør for at reducere uligheden blandt voksne. Et forhold, der først og fremmest skyldes den omfattende omfordeling fra de højeste og de mellemste indkomster til lavindkomstgrupperne. For Heckman er den økonomiske ulighed ikke den afgørende ulighed, men blot en konsekvens af en langt mere betydningsfuld ulighed. Han mener, at fødslen er den enkelte begivenhed i et menneskes liv, som har størst indflydelse på fordelingen af livsmuligheder. Fødsel er, siger han, så afgørende, at han næsten sætter lighedstegn mellem fødsel og et menneskes skæbne. Permanente forskelle mellem udsatte og privilegerede børn Figur 2 Forstør Allerede i småbørnsalderen eksisterer der ulighed mellem børn af ufaglærte forældre og børn af privilegerede forældre. Forskellene er der stadig efter endt skolegang. Kilde: "Growing Up in Denmark, Michael Rosholm, 2013." I stedet for omfordeling eller re-distribution af de økonomiske ressourcer i voksenlivet, vil han langt hellere tale om præ-distribution. Det indebærer, at der helt tidligt i et barns liv tilføres ressourcer til dets udvikling. Det, der sker, i årene før børnene kommer i skole, er meget, meget vigtigt. De år udgør et window of opportunity, som må udnyttes, siger den amerikanske professor. Her nytter det ikke at skrue op for omfordelingen og overføre flere penge til de udsatte familier. Mangelvaren er kun meget sjældent penge. Det handler langt mere om evnen og kompetencerne til at være forældre, siger Heckman. Investering i de gode liv Den amerikanske topøkonom anvender erfaringer fra en stribe amerikanske projekter, der udnytter de indsatsmuligheder, som han finder i de helt små børns liv. Det er sin sag at vurdere effekten af indsatser, som sker tidligt i børns liv, fordi den afgørende effekt først viser sig mange år efter, dvs. når deltagerne bliver voksne. Derfor henviser Heckman gang på gang til det såkaldte Perry Preschool Project, der fandt sted i midten af 1960'erne. Projektet tiltrækker sig Heckmans interesse, fordi forskere har fulgt projektdeltagerne, helt frem til de fyldte 40 år, og i al den tid har de målt effekten på deltagerne i forhold til en kontrolgruppe, som ikke deltog i projektet. Resultaterne er markante. De, der som børn deltog i projektet, tjener som voksne mere, ejer oftere deres egen bolig og har ikke i samme grad modtaget overførsler fra det offentlige i løbet af deres liv. I det endelige regnestykke er det særligt afgørende, at deltagerne også i langt mindre grad begår kriminalitet end personerne i kontrolgruppen. Investeringen i en tidlig indsats over for de 3- og 4-årige udsatte børn på Perry Preschool betaler sig næsten 13 gange tilbage. Småbørn leger sig til læring

3 af 5 28-02-2016 04:42 De resultater er i sig selv meget overbevisende. Men det særligt interessante er, som Heckman fremhæver, hvad de små børn i Preschool-projektet så lærte. Læringen handlede først og fremmest om børnenes ikke-kognitive færdigheder. De legede, og de lærte at planlægge, udføre og evaluere deres aktiviteter, siger Heckman. Hvert femte barn kommer skævt ind i voksenlivet Takket være velfærdssamfundets omfordeling er Danmark et af de lande, hvor uligheden er mindst. Uden den omfordeling ville uligheden have helt andre dimensioner, sådan som det for eksempel er tilfældet i lande med mindre omfordeling såsom Storbritannien og USA. I praksis er omfordelingen et økonomisk plaster, der dækker over meget store uligheder. Uligheder, der er størst mellem ufaglærte danskere og danskere med en uddannelse. Opnår man ikke at få en erhvervsuddannelse, kan man se frem til markant lavere livsindkomst, flere perioder på offentlig forsørgelse, flere perioder med sygdom og ikke mindst et kortere liv. Hvor Danmark i en lang periode efter Anden Verdenskrig var et af de lande, hvor stadig bedre uddannelser har skubbet borgerne op ad den sociale rangstige og ind i et liv med bedre muligheder, er mobiliteten nu stagnerende. Vi står tilbage med den gruppe af unge, der har sværest ved at blive flyttet, siger professor Martin D. Munk, leder af Center for Mobilitetsforskning ved Aalborg Universitet. Selv om stadig flere gennemfører en uddannelse, er det stadig hver femte dansker, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet efter folkeskolens 10. klasse. Internationalt set er Danmark et af de lande, hvor færrest udsatte unge opnår gode resultater i skolen. Ud af de 34 OECD-lande klarer udsatte unge i 25 lande sig bedre end de udsatte unge fra Danmark. Han understreger, at aktiviteterne var tilpasset børnenes alder, men også at børnene netop ikke blev sat på skolebænken for at lære alfabetet, den lille tabel eller andre af de klassiske kognitive færdigheder. De ikke-kognitive færdigheder er meget vigtige. Det er jo nærmest common sense, men børn skal for eksempel kunne koncentrere sig, de skal kunne holde ved, og de skal have selvkontrol. Det er alt sammen vigtige, personlige eller sociale kompetencer, som vi skal stimulere, siger han. James J. Heckman har en længere liste over de ikke-kognitive færdigheder, som udsatte børn typisk mangler færdigheder, som han i sin seneste bog, Giving Kids a Fair Chance, også betegner som socioemotionelle. Børnene har f.eks. svært ved at planlægge og aftale lege med andre børn, og de kan ikke udføre legene. De har svært ved at holde fast og være vedholdende, de mangler evnen til at koncentrere sig og ikke mindst udvise selvkontrol. En af grundene til, at børnene ikke har udviklet de færdigheder, er, at deres forældre heller ikke har dem. Derfor handlede Preschool-projektet også om at træne forældrene hjemme, så de både forstod de forløb, deres børn deltog i, og var i stand til at støtte dem. Vi skal lære forældrene, hvor vigtig deres opbakning til børnenes læring er. De skal være med til at skabe et miljø hjemme, så børn kan deltage i den læring, de senere vil modtage i skolen, siger Heckman. Dansk uvidenhed Børnene i Preschool-projektet legede sig til de færdigheder, deres forældre ikke havde kunnet give dem. De gik til træning 2,5 time om dagen, langt kortere tid, end danske børn på 3 eller 4 år hver dag bruger i deres børnehave. Danmark investerer sent i børns udvikling Figur 3 Forstør Danmark investerer mere i børn, mens de går i skole end i 0-6- årsalderen, hvor investeringerne ifølge James Heckman har størst effekt. Kilde: DREAM s langsigtede økonomiske fremskrivning, 2013. Danmark investerer altså allerede i børnene og også lige så tidligt som i Heckmans projekt. Men når en forsker som Michael Rosholm kan spore store forskelle mellem børn fra udsatte og børn fra mere privilegerede familier, så er der god grund til at undersøge de tilbud, børnene modtager i de danske børnehaver, mener han. Vi ved ikke, om vi kan få lige så store afkast som i de amerikanske forsøg, men jeg synes, vi bør undersøge indholdet i børnenes hverdag. Og så synes jeg også, vi må undersøge, om vi bruger vores penge rigtigt. I Danmark investerer vi mere og mere i børn, jo ældre de bliver, siger Michael Rosholm. vuggestue- og børnehavebørn. Se figur 3. Den hidtil mest præcise opgørelse over de danske investeringer i børn og unges liv op til 25-årsalderen viser, at Danmark bruger flere offentlige penge på børn i skolealderen end på Oplysninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriets database over de kommunale nøgletal viser således, at kommunernes pasningsudgifter til børn op til 10-årsalderen er på 43.500 kr. pr. barn, mens udgifterne til undervisning for de 7-16 årige er på 66.000 kr. i gennemsnit. Som samfund investerer vi altså markant mindre i vores børn i de år af deres liv, hvor Heckman påviser, at investeringerne har den største effekt på deres liv og det største økonomiske afkast for samfundet.

4 af 5 28-02-2016 04:42 Læs mere på mm.dk Social milliardindsats sker i blinde 1. september 2014 Danmark bruger flere penge på social indsats end på sygehuse, skoler og universiteter tilsammen, men hvert femte barn får stadig et voksenliv på kanten af samfundet. Eksperter efterlyser mere forebyggelse og mere viden om, hvad der virker. Herning sender udsatte børn i skole 1. september 2014 Andre kommuner sender udsatte børn på institution, Herning Kommune sender dem i skole. Resultatet er, at tre gange flere af dem nu får en ungdomsuddannelse. Eksperter efterlyser opgør med gammel velfærd: Brug for mere forebyggelse 18. august 2014 Eksperter opfordrer politikere til et serviceeftersyn af velfærdsområdet og til at satse på forebyggelse frem for reparation. En omlægning kan give bedre resultater og spare staten for milliarder. Velfærdssamfundets næste fase 8. februar 2013 Velfærdsdanmark vil de næste 10 år opleve forandringer, der tåler sammenligning med de historiske sociale reformer fra 1930 erne. En ny velfærdsmodel vil bygge på inddragelse af borgerne, private virksomheder og civilsamfundet. Men også på stram økonomi.

5 af 5 28-02-2016 04:42 12 kommentarer Sortér efter Ældste Tilføj en kommentar... Niels P Sønderskov Ejer hos Sict.dk Det har enhver med viden og bevidsthed om børns tidlige udvikling været klar over længe, men det var måske på tide, at bevidstheden bredte sig, så det er skønt at en økonom nu har eksperimenteret og endda går i front i Børneforskningscenteret. Synes godt om Svar 15 8. september 2014 06:45 Anette Møller Hansen Lektor hos University College Sjælland, Sorø Meget enig... viden har vi om tidlig indsats mm. Det vigtige er, hvordan vi får den anvendt. Efteruddannelse og udviklingsarbejder kan være med til at løfte kvaliteten pædagogisk arbejde. Og det skal være en naturlig fortløbende del af enhver årsplan. Ikke kun som enkeltstående indsatser, hvor beslutningstagere vil følge med trends. Synes godt om Svar 4 8. september 2014 08:53 Anne-Mette Hauberg Pædagog hos Den intr inst Nørrestenbro, Århus Ikke nyt for pædagogerne men dejligt alligevel at se det ige på skrift Synes godt om Svar 8 8. september 2014 14:55 Sille Schyberg Legal Consultant hos Gentofte Kommune Det lyder helt rigtigt! Synes godt om Svar 1 9. september 2014 10:01 Sara Ramzan Det kommer jo slet ikke som nogen overraskelse. Det er bestemt positivt, at den sociale arv bliver brudt, men hvad med følgerne af det øgede pres på de stakkels børn og unge? Jeg tror, ligningen ser anderledes ud, når diverse parametre tages med i betragtningen. Jeg er derfor også lidt skeptisk overfor om det ændre på den gennemsnitlige befolknings livskvalitet. Synes godt om Svar 1 10. september 2014 12:26 Karen Marie Nathansen Psykolog/ Psychologist hos Grønlands Selvstyre Hørt - hørt! Synes godt om Svar 10. september 2014 15:34 Bodil Marie Sørensen Arbejder hos The Poetling Company Selvfølgelig! Synes godt om Svar 14. september 2014 13:34 Annette Bang-Andersen University College Nordjylland - Pædagoguddannelsen i Hjørring Den viden kan IKKE gentages ofte nok!!! Synes godt om Svar 1 18. september 2014 18:40 Jette Søby Jensen Dejligt en økonom har set lyset i sociale færdigheder for de yngste mennesker Synes godt om Svar 18. september 2014 20:11 Ruth Imer Dagplejepædagog hos Aalborg Kommune Ja det er helt rigtigt og det har vi pædagoger vidst længe... Synes godt om Svar 18. september 2014 21:41 Indlæs 2 flere kommentarer Facebook Comments Plugin Gå til top Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, Postbox 1127, 1009 København K, Tlf: +45 3393 9323, Fax: +45 3314 1394, mm@mm.dk Følg Mandag Morgen: Artiklen er låst. Log ind eller tegn abonnement hér.