Referat af det ordinære møde i Beskæftigelserådet Nordjylland, torsdag den 15. juni 2006

Referat af det ordinære møde i Beskæftigelserådet Nordjylland, torsdag den 15. juni 2006 Indhold: side 1. Gennemgang af Beskæftigelsesrådets opgaver... 3 2. Indledende drøftelse af arbejdsplan for 2006... 5 2.1 Strategiseminar... 5 2.2 Rådets samarbejdspartnere deltagelse i eksterne råd og udvalg... 6 2.3 Opsamling af erfaringer fra Arbejdsmarkedsrådet... 7 3. Orientering om vederlagsregler... 8 4. Overordnet rids af arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregion Nordjylland og godkendelse af foreløbig bruttoliste over fagområder med flaskehalse... 9 5. Orientering om rammeudbud vedrørende de langvarigt uddannede (LVU)... 10 6. Orientering om specialfunktioner herunder ligestillingsfunktionen, som skal placeres i Aalborg... 13 7. Eventuelt... 15

Side 2 Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006

Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 Side 3 1. Gennemgang af Beskæftigelsesrådets opgaver Den nye lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder som helhed først i kraft den 1. januar 2007, men ifølge lovens 75 træder Beskæftigelsesrådet allerede i funktion pr. 1. juni 2006 med henblik på at planlægge og forberede de opgaver, som efter loven er tillagt Rådet efter den 1. januar 2007. Indledningsvis vil sekretariatet gennemgå Rådets (RBR) kommende hovedopgaver efter lovgivningen. I stikord kan opgaverne beskrives således: RBR skal overvåge og bidrage med viden om den regionale arbejdsmarkedssituation. RBR kan iværksætte undersøgelser af arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger. RBR indgår hvert år kontrakt med ministeren om mål og resultatkrav for den statslige beskæftigelsesregion og det regionale beskæftigelsesråd. RBR overvåger og følger op på resultater og effekter af indsatsen for alle målgrupper i de lokale jobcentre. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret sender beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger. Der udarbejdes en årlig analyserapport, og der kan for eksempel afholdes en konference om spørgsmålet, hvor alle relevante interessenter på beskæftigelsesområdet i regionen er inviteret. RBR kan indstille til regionsdirektøren, at der gribes ind, hvis resultaterne udebliver på det lokale niveau. RBR kan indstille til regionsdirektøren, at denne gennemfører statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for særlige grupper. RBR prioriterer på baggrund af overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet anvendelsen af en særskilt statslig bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalsindsatsen) Det lokale beskæftigelsesråd kan indstille til det regionale beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede initiativer RBR modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven og kan udmønte en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindelse med større

Side 4 Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 virksomhedslukninger af stor betydning for et lokalområde (varslingspulje). RBR skal som led i kontraktprocessen med ministeren inddrages i, at jobcentrene regionalt eller på landsplan har adgang til specialistviden om særlige indsatsområder (ligestilling, etnisk, international jobformidling (EURES), handicappede). RBR koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen RBR fastsætter retningslinier for fravigelsen af pligt til tilbud for personer på 58 og 59 år, som vil kunne opfylde betingelsen for at gå på efterløn. RBR træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. RBR godkender længerevarende arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en periode har nedsat produktion. RBR skal regelmæssigt - og mindst en gang om året - holde møde med De Samvirkende Invalideorganisationer og offentlige arbejdsgivere om handicappedes arbejdsmarkedspolitiske situation. Hvert år skal RBR samtidig lave en beretning om administrationen af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. RBR afgiver udtalelse til Udlændingestyrelsen i forbindelse med ansøgninger om arbejdstilladelse for arbejdstagere, der ikke er statsborgere i et EU-land. RBR afgiver udtalelse til Udlændingestyrelsen i forbindelse med styrelsens behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser fra de nye østeuropæiske EU-lande, jf. reglerne herom i udlændingeloven. RBR afgiver udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til samfundstjeneste. På baggrund af oplistningen af opgaver kan der udsondres et billede af, på hvilke tidspunkter af året Rådets opgaver er koncentreret. Af det vedlagte bilag fremgår en sådan tidsplan i form af et årshjul. Årshjulet kan give et grundlag for at tilrettelægge mødeindsatsen i 2007, men må selvfølgelig tages med et forbehold, da det endnu er usikkert, præcist hvordan opgaverne udmøntes hen over året. Årshjulet er således dynamisk forstået på den måde, at det løbende kan og vil blive revideret i takt med, at opgaverne viser sig.

Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 Side 5 Det indstilles, at Rådet drøfter og tager opgaverne til efterretning, samt at udvalget tager en indledende drøftelse af årets opgaver som udgangspunkt for en senere fastlæggelse af mødeplanen for 2007. 1.0.1 Foreløbig oversigt over Beskæftigelsesrådets opgaver indplaceret i et årshjul Beskæftigelsesrådets opgaver blev gennemgået. Rådet tog opgaverne til efterretning som udgangspunkt for en senere fastlæggelse af mødeplanen for 2007. 2. Indledende drøftelse af arbejdsplan for 2006 På det konstituerende møde har Rådet besluttet en mødeplan for den resterende del af 2006. Under dette punkt lægges der op til en beslutning om, hvordan Rådet får fastlagt en arbejdsplan for 2006. Efteråret kan anvendes til drøftelser af visioner, målsætninger og prioriteringer inden for Rådets arbejdsområder, samt til fastlæggelse af rutiner, arbejdsform, mødeform, udvalgsstruktur, offentlighed og lignende. Der er tre temaer, som det foreslås, at der allerede nu tages hul på en drøftelse af: 2.1 Strategiseminar Såfremt Rådet har besluttet, at der skal holdes et strategiseminar i august 2006, lægges der op til en drøftelse af de emner, som et sådant seminar bør indeholde. Sekretariatet vil foreslå, at seminaret deles op i tre hovedpunkter: 1) Vision, mål og strategi for Rådets arbejde på længere sigt 2) Udvalgsstruktur, Rådsmedlemmernes engagement, mødefrekvens m.v. 3) Mødematerialer, mødeafvikling, referater, forholdet til pressen m.v. Det indstilles, at det drøftes, om de ovennævnte tre hovedpunkter er udtømmende, eller om der er flere punkter, som bør behandles på strategiseminaret, samt at der arbejdes videre sammen med formandskabet om formulering af formål og indhold i et strategiseminar i august 2006. Der er ingen bilag til dette punkt Rådet godkendte, at de tre nævnte hovedpunkter indgår i strategiseminaret i 2006 samt, at sekretariatet arbejder videre sammen med formandsskabet om formulering af formål og indhold i strategiseminaret.

Side 6 Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 2.2 Rådets samarbejdspartnere deltagelse i eksterne råd og udvalg Som det allerede fremgår af den midlertidige forretningsorden, kan man forestille sig sig, at Rådet udpeger en observatør til Vækstforum og vice versa. Der lægges hér op til en bredere drøftelse af, hvilke samarbejdspartnere, Rådet især skal fokusere på i sit arbejde. Drøftelsen kan danne baggrund for senere diskussioner om mål og strategi, udvalgsstrukturen, temamøder og lignende. Umiddelbart handler det om at placere Rådet i landsskabet mellem følgende interessenter: De øvrige beskæftigelsespolitiske aktører, de erhvervspolitiske aktører, de uddannelsespolitiske aktører og de socialpolitiske aktører. Drøftelsen kan måske munde ud i et ønske om at gennemføre en grundigere interessentanalyse. Mulige samarbejdspartnere kan, uden at der er entydighed i placeringen under de enkelte hovedoverskrifter, for eksempel være: Andre beskæftigelsespolitiske aktører 1) De lokale beskæftigelsesråd 2) Jobcentrene 3) A-kassene 4) Dansk Arbejdsgiverforening 5) Landsorganisationen i Danmark 6) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 7) Akademikernes Centralorganinsation 8) Ledernes Hovedorganisation 9) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger 10) Andre Aktører Erhvervspolitiske aktører 1) Region Nordjylland 2) Vækstforum 3) Region Aalborg Samarbejdet 4) Vendsyssel Udviklingsråd 5) Himmerlands Udviklingsråd 6) Lignende organiseringer 7) Kommunernes erhvervsråd m.v. 8) Erhvervspolitiske institutioner 9) Aalborg Universitet Institut for erhvervsstudier 10) Virksomhederne Uddannelsespolitiske aktører 1) Erhvervsskolerne 2) Aalborg Universitet 3) Det vejledningsfaglige Udvalg 4) VUC

Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 Side 7 Socialpolitiske aktører 1) Kommunerne 2) Virksomhederne 3) Uddannelsesinstitutioner 4) De samvirkende Invalideorganisationer Det indstilles, at Rådet drøfter, hvilke interessenter, som ud fra en umiddelbar betragtning, vil være de mest relevante, idet drøftelsen herefter kan videreføres på strategiseminaret i august 2006, således at der eventuelt kan træffes beslutning om udarbejdelse af en interessentundersøgelse i løbet af efteråret 2006. Der er ingen bilag til dette punkt. Rådet blev orienteret om listen med relevante interessenter og tiltrådte, at spørgsmålet tages op til videre drøftelse på strategiseminaret i 2006 eventuelt med henblik på en beslutning om udarbejdelse af en interessentundersøgelse i efteråret 2006. 2.3 Opsamling af erfaringer fra Arbejdsmarkedsrådet Arbejdsmarkedsrådet blev oprettet i 1993. Rådet har haft to hovedopgaver: At sikre, at virksomhederne på kort og på langt sigt har kvalificeret arbejdskraft og at modvirke langtidsledighed. Rådet har udstukket den politik, som Arbejdsformidlingen har skullet implementere og har haft ansvaret for at prioritere de midler, som har været til rådighed i arbejdsmarkedsindsatsen. Arbejdsmarkedsrådet ophører pr. 31. december 2006. Arbejdsmarkedsrådets opgaver overtages delvist af det regionale beskæftigelsesråd og delvist af de lokale beskæftigelsesråd. Arbejdsmarkedsrådet har drøftet, hvordan de erfaringer, som man igennem årene har opsamlet om mål, midler og resultater af arbejdsmarkedsindsatsen, kan bringes videre som inspiration til den politiske del af det nye beskæftigelsessystem. Forslaget i forlængelse heraf er, at der afholdes et inspirationsseminar, hvor Arbejdsmarkedsrådet, Beskæftigelsesrådet og de lokale beskæftigelsesråd på baggrund af oplæg fra Arbejdsmarkedsrådet diskuterer væsentlige problemstillinger, som også kan være interessante efter 2006. Det foreslås, at Rådet, under forudsætning af, at man på det konstituerende møde har tilsluttet sig, at der skal afholdes et inspirationsseminar, drøfter, om der er særlige emner, som kunne være relevant at drøfte med de lokale

Side 8 Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 beskæftigelsesråd og Arbejdsmarkedsrådet, samt kommer med eventuelle ideer til form for arrangementet. Eksempler på emner, som kunne være interessante: 1) Arbejdsmarkedsrådets vision frem til 2010 2) Arbejdsmarkedsrådets plan/kontrakt 2006 3) Arbejdsmarkedsrådets seneste arbejdsmarkedsredegørelse og analyseprojekter 4) Arbejdsmarkedsrådets effektmålinger og evalueringer af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber Til orientering vedlægges en oversigt over Arbejdsmarkedsrådets medlemmer p.t. Endvidere henvises til Rådets hjemmeside (http://amr14.af.dk), hvor man kan danne sig et overblik over de opgaver og udfordringer, som Arbejdsmarkedsrådet beskæftiger sig med. Det indstilles, at Rådet drøfter, hvilke emner, der vil være relevante at diskutere med Arbejdsmarkedsrådet og de lokale beskæftigelsesråd på inspirationsseminaret. 2.3.1 Liste over medlemmerne af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, som indtil udgangen af 2006 har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i Nordjylland Rådet fandt, at de fremførte emner kan være relevante til diskussion med Arbejdsmarkedsrådet og de lokale beskæftigelsesråd. 3. Orientering om vederlagsregler Arbejdsmarkedsstyrelsen har telefonisk oplyst, at de hidtil gældende regler om vederlag for de regionale Arbejdsmarkedsråd videreføres for de regionale beskæftigelsesråd. Dette betyder, at arbejdet i Beskæftigelsesrådet udløser vederlag i henhold til Finansministeriets brev af 4. marts 1994 og Arbejdsmarkedsstyrelsens efterfølgende årlige reguleringer. Vederlagene fremgår af vedlagte bilag. Det indstilles, at Rådet tager orienteringen til efterretning 3.0.1 Oversigt over vederlag til rådsmedlemmerne pr. april 2006 Vederlagsreglerne blev efter en kort orientering om disse taget til efterretning

Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 Side 9 4. Overordnet rids over arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregion Nordjylland og godkendelse af foreløbig bruttoliste over fagområder med flaskehalse Én af beskæftigelsesrådets hovedopgaver er at følge udviklingen på det regionale arbejdsmarked. I løbet af de kommende måneder vil Beskæftigelsesregionen gå i gang med at tilvejebringe et materiale, som sætter Rådet i stand til at få dette overblik. Situationen på arbejdsmarkedet vil fremover blive et tilbagevendende punkt på Rådets ordinære møder. Allerede nu har Beskæftigelsesregionen udarbejdet et såkaldt visitkort for hver af kommunerne i den nye region Nordjylland, samt et visitkort for regionen som helhed. Disse visitkort vil inden udgangen af 1. halvår være præsenteret for den politiske og administrative ledelse i kommunerne. Visitkortene har form af 20-siders notater. Notaterne fremsendes til Rådet i særskilt kuvert. På mødet vil sekretariatet kort gennemgå hovedtendenserne på arbejdsmarkedet i Nordjylland med udgangspunkt i visitkortene. På ét punkt skal Beskæftigelsesrådet i gang med arbejdet allerede nu, nemlig på den måde, at Rådet skal godkende en liste over områder, hvor der forventes flaskehalse i 2007. Denne liste skal derefter indgå i jobcentrenes planlægning af indsatsen i 2007, som kommer til at foregå i efteråret 2006. Flaskehalse betegner den situation, at der er en mere end midlertidig efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, som ikke kan imødekommes med den ledige arbejdskraft, som er til rådighed. Flaskehalslisten er grundlaget for at frigive midler til jobcentrene, i det omfang de iværksætter aktiviteter over for ledige, som retter sig mod flaskehalsområderne. På landsplan forventes der at blive tale om en bevilling i en størrelsesorden på 225 mio. kr. Bevillingen og Nordjyllands andel af bevillingen er endnu ikke udmeldt. Den flaskehalsliste, som Rådet godkender på mødet, er en midlertidig liste. En endelig liste skal udarbejdes inden udgangen af året, så jobcentrene véd, hvilke områder bevillingen konkret kan anvendes til i 2007. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt en bekendtgørelse om anvendelse, fordeling og udbetaling af midler fra flaskehalsbevillingen, hvori ovennævnte er uddybet. Bekendtgørelsen og den tilhørende skrivelse er vedlagt som bilag 4.0.2. På baggrund af beskæftigelsesregionens og Arbejdsformidlingens/Arbejdsmarkedsrådets kendskab til det regionale arbejdsmarked og bekendtgørelsen om flaskehalspuljen har Beskæftigelsesregionen udarbejdet en foreløbig oversigt over flaskehalse til brug for jobcentrenes planlægning af indsatsen for 2007. Oversigten er vedlagt som bilag 4.0.3.

Side 10 Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 Det fremgår af oversigten, at der er følgende områder, hvor der er flaskehalse i Nordjylland: Speciallæge, sygeplejerske, murer, tømrer/snedker, elektriker og VVS montør. Det forventes ikke, at den lokale beskæftigelsesindsats kan bidrage til løsning af de førstnævnte områder, hvorfor de er udeladt i de områder, inden for hvilke jobcentrene vil kunne få støtte til iværksættelse af forløb til ledige fra flaskehalspuljen. Fagområderne er derfor: Murer, tømrer/snedker, elektriker og VVS montør. I bilaget er der angivet en beskrivelse af problemstillingen for hvert af de nævnte områder. Det indstilles, at Rådet tager det overordnede rids over arbejdsmarkedet til efterretning og godkender den foreløbige flaskehalsliste. 4.0.1 Notater om arbejdsmarkedet i de nordjyske kommuner et indledende visitkort (fremsendes i særskilt kuvert) 4.0.2 Skrivelse af 2. juni 2006 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om bekendtgørelse nr. 467 af 23. maj 2006 om anvendelse, fordeling, udbetaling m.v. af midler fra den særlige statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse), samt den nævnte bekendtgørelse 4.0.3 Oversigt over flaskehalse (foreløbig), Beskæftigelsesregion Nordjylland, juni 2006 Rådet tog det overordnede rids over arbejdsmarkedet i Nordjylland til efterretning og godkendte i overenstemmelse med indstillingen den foreløbige flaskehalsliste. Rådet noterede sig imidlertid, at det nyeste datamateriale ikke er tilstede endnu, samt at listen kan revideres løbende. 5. Orientering om rammeudbud vedrørende de langvarigt uddannede (LVU) Det fremgår af styringsloven, at beskæftigelsesregionerne gennemfører et fornyet landsdækkende udbud af LVU-indsatsen til andre aktører med virkning fra 2007. Grundlaget for dette udbud er de erfaringer, der er gjort med indsatsen hidtil det vil sige Arbejdsmarkedsstyrelsens rammeaftaler med en række andre aktører, en evaluering (Rambøll Management) af AF-regionernes anvendelse heraf samt af aktørernes indsats for de ledige. I det følgende beskrives visioner og strategier for det kommende LVU-udbud. Der skal være en arbejdsmarkedspolitisk begrundelse for udlægning af ledige akademikere til andre aktører

Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 Side 11 Bag LVU-udbuddet ligger en grundig analyse af de respektive målgrupper. Der vil blive taget udgangspunkt i de særlige arbejdsmarkedsproblemer, som de enkelte målgrupper har. Det kan for eksempel være forskelle i ledighedstyngde mellem forskellige faggrupper eller eventuelle forskelle mellem yngre/- dimittender og ældre. Analysen vil danne grundlag for beskrivelse af de målgrupper, der omfattes af udbudsforretningen. Mere enkel målgruppeafgrænsning Målgruppeafgrænsningen i det første landsdækkende udbud af LVU-indsatsen har - ifølge Rambølls evaluering - overordnet set været velvalgt. Imidlertid har det i praksis givet problemer, at der er tale om mange (6) målgrupper, dels fordi det er vanskeligt at administrere efter, dels fordi der i nogle områder er for lille volumen i de enkelte målgrupper. I det kommende udbud vil LVU erne derfor blive inddelt i færre målgrupper. Samtidig vil målgrupperne blive beskrevet ud fra en række objektive kriterier, som gør administrationen mere entydig, herunder gør det nemt for den enkelte LVU er selv at følge med i, om og hvornår indsatsen for vedkommende vil overgå til en anden aktør. Der vil være: fastlagt objektive beskrivelser af inddelingen af de ledige LVU ere, der skal visiteres til anden aktør fastsat klare, objektive kriterier for, hvornår de ledige LVU ere skal henvises til anden aktør. Ledige med særlige behov visiteres tidligt til andre aktører, mens andre ledige LVU ere visiteres til andre aktører på et senere tidspunkt i ledighedsforløbet. Jobcentrene skal med andre ord ikke udøve et skøn i forbindelse med visitationen af hver enkelt ledig LVU er til andre aktører. Der vil være nogle lette håndterbare, objektive kriterier for hvilke målgrupper, der skal lægges ud, og hvornår de skal lægges ud. Mere kvalitet i andre aktørers indsats Der vil i det nye beskæftigelsessystem blive sat fokus på effekt og resultater. Det afgørende er, at de ledige kommer i arbejde. Det skal blandt andet en ny betalingsmodel sikre, idet denne tilskynder aktørerne til gennem en kvalificeret indsats at få folk i job. Rambøll-evalueringen viser, at der er både fordele og ulemper ved den nuværende model, hvor andre aktører varetager en sammenhængende indsats for de ledige - det vil sige såvel kontaktforløb som aktivering. Det gode ved modellen er, at indsatsen bliver set i sammenhæng, og at den ledige får varetaget indsatsen ét og samme sted. Ulemperne kan være den økonomiske incitamentstruktur, hvorefter aktørerne kan fravælge det bedste tilbud til fordel for iværksættelse af et billigere tilbud. I det kommende LVU-udbud vil modellen om sammenhængende forløb blive fastholdt. Der vil imidlertid blive lagt større vægt på kvaliteten i indsatsen hos

Side 12 Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 andre aktører. Det vil blandt andet ske ved i højere grad at sætte fokus på tilbudsgivernes konkrete tilbud om aktiviteter og tilbud under forløbet. Prisen vil ikke være det eneste parameter for vurdering af tilbuddene. Ledige LVU ere skal både sikres et vist aktiveringsomfang og sikres det bedst mulige tilbud, med henblik på at de hurtigst muligt kommer i arbejde. Konkret vil de kommende udbud indeholde en række elementer, der vil regulere anden aktørs aktiveringsindsats, herunder give incitament til anvendelse af uddannelsesaktivering generelt og til specifikt at iværksætte uddannelser på flaskehalsområder. Metodefrihed Samtidig med at kvaliteten af andre aktørers tilbud til LVU erne fortsat skal højnes, skal det sikres, at aktørerne har metodefrihed. Indsatsen skal tilrettelægges individuelt og samtidig medvirke til, at lovgivningens rammer overholdes. Det gælder også de lediges minimumsrettigheder. Samtidig skal der løbende være rum for metodeudvikling og tilpasning til opståede udfordringer. Etablering af særlig LVU-ekspertise I mange jobcentre vil ledige akademikere udgøre en relativt begrænset andel af det samlede antal ledige. Derfor vil det være vanskeligt i jobcenteret at opbygge en særlig ekspertise for varetagelse af indsatsen. En af begrundelserne for det kommende landsdækkende LVU-udbud er derfor at fortsætte opbygningen af denne ekspertise hos andre aktører. Samtidig skal der i jobcentrene være en tydelig viden om, hvad LVU-aktørerne tilbyder, hvordan de griber indsatsen an. Denne viden er en forudsætning for en god vejledning af de ledige og for en rigtig visitation. Beskæftigelsesregionerne vil sikre, at jobcentrene får denne information om LVU-aktørerne stillet til rådighed, og at den også stilles til rådighed for de ledige LVU ere, som kan drage nytte af den i forbindelse med valg af aktør. Jobcentrenes ejerskab til LVU-rammeaftalerne vil blive sikret gennem løbende inddragelse af centrene, når de er etableret, herunder ikke mindst i evaluering og erfaringsudveksling i relation til rammeaftalernes anvendelse. Jobcentrene vil endvidere få en central rolle i forhold til opfølgning på LVU-aktørernes indsats, jf. nedenfor. Beskæftigelsesregionerne vil endelig lægge op til, at mindre jobcentre kobler sig på/anvender delaftaler, som indgås af de større jobcentre med mange ledige LVU ere. Det vil gøre LVU-indsatsen nemmere og mere fleksibel for de mindre jobcentre samtidig med, at LVU-aktørerne vil få færre enheder at indgå delaftaler med. Opfølgning I det nye beskæftigelsessystem stilles der skarpt på opfølgning. Dette sker blandt andet således:

Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 Side 13 Aktørernes resultater vil blive offentliggjort på den særlige hjemmeside Jobindsats.dk. Oplysningerne her vil bl.a. indeholde en oversigt over andre aktørers overholdelse af de lediges minimumsrettigheder, aktiveringsgraderne, redskabsfordelingen og bonusandele. Etablering af en tilsynsmodel, hvor der løbende og regelmæssigt følges op over for aktørerne på både centralt, regionalt og lokalt plan. Et årligt seminar med deltagelse af de ansvarlige fra jobcentrene samt LVU-aktørerne, hvor indsats og resultater hos aktørerne drøftes. Beskæftigelsesregionerne følger op over for aktører, hvis målinger m.m. tyder på problemer med kvaliteten i/effekten af tilbuddene. Det indstilles, at Rådet tager orienteringen til efterretning Der er ingen bilag til dette punkt Rådet tog orienteringen til efterretning 6. Orientering om specialfunktioner herunder ligestillingsfunktionen, som skal placeres i Aalborg Beskæftigelsesregionerne skal sikre, at der stilles specialistviden til rådighed for jobcentrene (Styringslovens 10). Der etableres pr. 1. januar 2007 fire landsdækkende specialfunktioner med det formål at styrke beskæftigelsesindsatsen over for særlige målgrupper eller opgavetyper. De kommende specialfunktioner placeres på udvalgte jobcentre - ét i hver region: Nordjylland Specialfunktionen for ligestillingsindsats, Jobcenter Aalborg. Specialfunktionen skal fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Midtjylland Specialfunktionen for EURES (European Employment Services), Jobcenter Århus. Specialfunktion for EURES-service for borgere og virksomheder i EU/EØS-landene skal fremme international formidling og rekruttering af arbejdskraft. Syddanmark Specialfunktionen for personer med handicap (Syddanmark). Specialfunktionen skal understøtte, at flere personer med handicap integreres og fastholdes på arbejdsmarkedet. Hovedstaden & Sjælland

Side 14 Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats, Jobcenter Høje Taastrup. Specialfunktion med det formål at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde. Specialfunktionernes opgaver Jobcentret, der varetager en specialfunktion, skal understøtte indsatsen i samtlige landets jobcentre og sikre, at jobcentrene har relevant viden og information til rådighed. Specialfunktionerne skal rådgive, yde faglig bistand, informere, udvikle og udbrede viden om metoder og indsats på de fire specialområder. Specialfunktionerne skal tage tværgående initiativer, for eksempel opkvalificering i jobcentrene. Det enkelte jobcenter har ansvaret for den direkte kontakt til borgere og virksomheder. I specialfunktionen skal man således ikke varetage den egentlige sagsbehandling - den foregår i jobcentrene. Specialfunktionerne etablerer derfor et netværk til jobcentrene, hvor der udpeges medarbejdere med særlig viden om de særlige indsatsområder. De 4 specialfunktioner er hver normeret til 8 årsværk. Beskæftigelsesregionens og Beskæftigelsesrådets opgaver Det er regionsdirektøren, der med inddragelse af Beskæftigelsesrådet har ansvaret for specialfunktionerne. På de udvalgte jobcentre, hvor der etableres en specialfunktion, er det den statslige jobcenterchef, der formelt har ansvaret for funktionen. Beskæftigelsesregionen skal indgå en kontrakt med det udvalgte jobcenter om at løse opgaven. Kontrakten udarbejdes som et bilag til jobcentrets etableringsaftale. Kontrakten skal sendes til høring i de øvrige beskæftigelsesregioner. Specialfunktionerne på de 4 områder kommer endvidere til at indgå i den kontrakt, som ministeren i 2. halvår 2006 indgår med regionerne/rådene om indsatsen i 2007. Beskæftigelsesregion Nordjylland har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra beskæftigelsesregionen, beskæftigelseschefen og Jobcenter Aalborg. Arbejdsgruppen er er i gang med at forberede kontrakt, organisering, etablering og drift af specialfunktionen for ligestilling på Jobcenter Aalborg. Det vides endnu ikke, hvor mange medarbejdere, der har søgt og er kvalificerede til at indgå i specialfunktionen. Det er intentionen i Jobcenter Aalborg, at man på et så tidligt tidspunkt som muligt vil inddrage de kommende medarbejdere i planlægningen. Kontrakterne med jobcentrene om specialfunktion kan indgås efter 1. september 2006. I efteråret 2006 skal de regionale beskæftigelsesråd orienteres om indholdet af kontrakterne for alle 4 specialfunktioner. På baggrund af denne orientering kan rådene pege på aktiviteter, som de mener jobcentrene særligt skal prioritere i 2007.

Referat af Beskæftigelsesrådets ordinære møde den 15. juni 2006 Side 15 7. Eventuelt Regionsdirektørerne videregiver efter en vurdering indstillingerne sammen med egne indstillinger til jobcentrene med specialfunktioner. Jobcentrene skal derefter inddrage indstillingerne i de aktivitetsplaner, de skal udarbejde for 2007. Beskæftigelsesrådet inddrages næste gang, når jobcentrenes aktivitetsplaner for 2007 foreligger i begyndelsen af 2007. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Der er ingen bilag til dette punkt Rådet tog orienteringen til efterretning Mødet hævet kl. 17.05