NOTAT Kontakt: Mette Grostøl/lh meg@sl.dk Dok.nr. 2844117 Sagsnr. 2009-SLCSFA-01168 11. marts 2016 Familieplejeområdet Socialpædagogernes politiske ønsker Baggrund Der synes at være to gennemgående og langt hen ad vejen sammenhængende tendenser om anbringelser af børn og unge. Den ene tendens går på, at anbringelsesmønsteret ændres i retning af, at samlet set anbringes lidt færre børn og unge og flere af anbringelserne sker i familiepleje. Den anden tendens går på, at der i tiltagende mange kommuner arbejdes med en mere sammenhængende, forbyggende og hverdagsfokuseret indsats inspireret af modeller fra Sverige og Herning. Tendenserne på anbringelsesområdet har betydning for døgninstitutionernes opgaver og roller. Og de har betydning for organiseringen af den forebyggende indsats i kommunerne. Endvidere har tendenserne en betydning for familieplejeområdet. Landskabet omkring familiepleje har ændret sig en del siden Barnets Reform og anbringelsesreformen og er nu en højt prioriteret anbringelsesform, hvor hele 61 % af alle anbragte unge i første halvår af 2015 blev anbragt i familiepleje. Det er derfor vurderingen, at der er behov for at se nærmere på familieplejeområdet i forhold til, hvordan familieplejerne mest hensigtsmæssigt kan bidrage til den ønskede udvikling og hvordan familieplejerne rustes til at løfte deres opgaver. Det foreslås, at Socialpædagogerne arbejder efter følgende formål på familieplejeområdet: Når en anbringelse er nødvendig og en familiepleje er det bedst egnede for barnet, så skal anbringelsen i familieplejen ske så tidligt som muligt, og det skal sikres, at der anbringes i den familiepleje, der matcher barnets behov aktuelt og fremadrettet. Familieplejens kendetegn som en familiær ramme om barnets liv skal sikres. Kvaliteten i familieplejeanbringelser af børn og unge skal sikres i alle typer af familieplejere. Der skal være fokus på en rekruttering og fastholdelse af familieplejere, som kan tilgodese behovet. Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med sociale problemer eller funktionsnedsættelser.
Side 2 af 5 Opdeling i typer af familieplejere Der er på nuværende tidspunkt i serviceloven forskellige typer af familieplejere. Der er almindelige, kommunale samt slægt- og netværksplejefamilier. Ydermere er der konkret godkendte familieplejere både som kommunale og almindelige. De almindelige og kommunale familieplejere godkendes af og føres tilsyn med via socialtilsynene, mens slægts- og netværksfamilieplejerne og de konkrete godkendte familieplejere godkendes og føres tilsyn med via den kommune, der har en anbringelse i familieplejen. Efter socialtilsynets etablering er de konkret godkendte familieplejere (efter hensigten) de familieplejere, som ikke vil kunne opfylde betingelserne for en generel godkendelse, men hvor det er vurderingen, at de alene bør fortsætte som familieplejere for de børn, de aktuelt har anbragt. Socialtilsynene har yderligere opdelt de familieplejere, de godkender og fører tilsyn med, i tre kategorier, således at socialtilsynene arbejder med følgende kategorier: Familieplejere med lav belastningsgrad (34 %) 1 Familieplejere med middel belastningsgrad (40 %) Familieplejere med høj belastningsgrad (25 %) Kommunale familieplejere (2 %) Socialpædagogerne mener, at det er hensigtsmæssigt - både af hensyn til at sikre fokus på kvalitet og udvikling af familieplejerne, af hensyn til rekruttering og fastholdelse af de rette familieplejere og af hensyn til at støtte familieplejere og kommuner i matchingen af familiepleje og barn - at tale om forskellige typer af familieplejere. Med dertilhørende forskellige kvalifikationer, krav og vilkår. De kommunale familieplejere blev indført som en særlig type familiepleje i forbindelse med Barnets Reform i 2011. Hensigten med de kommunale familieplejere var, at de, via deres kvalifikationer, kunne modtage børn og unge med en højere belastningsgrad, og at de skulle styrkes i dette arbejde via mere efteruddannelse og supervision. Antallet af kommunale familieplejere er meget begrænset det er ca. 300 børn af de mere end 6.000 familieplejeanbragte børn og unge, der er i en familiepleje, der er godkendt som kommunale familieplejere. Det må alt andet lige konkluderes, at hensigten med, at de kommunale familieplejere aftager børn med mere komplekse problemstillinger, ikke er opfyldt. Idet det må antages, at andelen af børn med komplekse problemstillinger er meget større end andelen af kommunale familieplejere. Man kan deraf også slutte, at den politiske intension om at lave en forstærkning af familieplejeanbringelserne ikke er indfriet. Slægts- og netværksfamilieplejerne har altid været en del af tilbudsviften også før Anbringelsesreformen fra 2006. Socialpædagogerne mener, at slægt- og netværksfamilieplejerne er vigtige elementer i den vifte af tilbud, der skal være til børn og 1 Tallene i parentes er fra Tilbudsportalen og angiver omfanget af de forskellige typer godkendelser fra Socialtilsynet.
Side 3 af 5 unge. De kan noget helt særligt, og det er vigtigt, at der tages højde for dette også i forbindelse med godkendelse og tilsyn. Socialpædagogerne mener derimod, at det er problematisk, at slægts- og netværksfamilieplejerne ikke gives det samme som øvrige familieplejere i form af uvildigt tilsyn og støtte via socialtilsynene. Parallelt hermed mener Socialpædagogerne også, at socialtilsynene kan varetage andre former for dispensationsordninger, således at ordningen med konkret godkendte familieplejere kan afskaffes. Socialpædagogerne mener, det er vigtigt for kvaliteten af familieplejeanbringelserne, at der arbejdes med typer af familieplejere. Socialpædagogerne vil foreslå, at der arbejdes videre med socialtilsynets opdeling og følgende grupper: - Familieplejere med lav belastningsgrad - Familieplejere med mellem belastningsgrad - Familieplejere med høj belastningsgrad/kommunale familieplejere - Familieplejere godkendt på særlige vilkår Socialpædagogerne foreslår, at typer af familieplejere formaliseres via lovgivningen. Socialpædagogerne mener, at alle familieplejere skal godkendes af og føres tilsyn med via socialtilsynene. Dermed foreslås det, at bestemmelsen om konkret godkendte familieplejere nedlægges og at opgaven med netværks- og slægtsfamilieplejere overgår til socialtilsynet. Familieplejernes kvalifikationer Familieplejerne er betroet en af de allervigtigste samfundsopgaver at sikre udviklingsmuligheder for udsatte børn og unge. Sikre, at børn og unge, der, periodisk eller permanent, ikke kan bo med deres forældre, hjælpes til selvværd og kompetencer, der gør dem til en del af fællesskabet og fremtiden. Det kræver særlige kompetencer at være familieplejer, og det kræver en særlig forståelse for den helt særlige opgave og rolle, man har fået. Der er rigtig mange familieplejere, der løfter deres opgave godt og med succes i dag. Den øgede brug af familieplejere, det øgede fokus på resultaterne af indsatsen og de nedbrud i familieplejeanbringelserne, der er eksempler på, gør imidlertid, at vi som samfund bør løfte et meget større ansvar i forhold til at kunne garantere, at familieplejernes kompetencer matcher de opgaver, de skal løfte. Dette skal sikres ved kontinuerligt tilsyn og støtte (se senere). Men det skal også sikres ved, at grundkvalifikationerne er i orden. Der er behov for at sikre minimumskrav til familieplejernes kvalifikationer. Dette kan gøres dels ved at forudsætte en pædagogiske uddannelse for nogle typer af familieplejer og ved at stille øget krav til familieplejegrunduddannelsen for alle typer af familieplejere.
Side 4 af 5 Det forslås, at Socialpædagogerne arbejder for følgende: Socialpædagogerne mener, at det skal være et krav, at familieplejere, godkendt som familieplejere med høj belastningsgrad/kommunale familieplejer, skal have en pædagogisk uddannelse eller tilsvarende socialpædagogiske kvalifikationer. Socialpædagogerne mener, at det nuværende obligatoriske grundkursus skal modtages af alle familieplejere (inkl. deres ægtefæller) og være af minimum seks dages varighed. Støtte til familieplejere Alle familieplejere bør modtage støtte til varetagelsen af deres opgave. En støtte, der ligger ud over det driftstilsyn, der ligger i socialtilsynet, eller det tilsyn med børnene med dertiltilhørende børnesamtale, som almindeligvis varetages af sagsbehandlere. Støtten til familieplejerne etableres optimalt ved en tilknytning til et praksismiljø, fx på en døgninstitution. Denne støtte-praksis er der flere eksempler på rundt omkring i landets kommuner. I flere kommuner varetages opgaven af familieplejekonsulenter med denne funktion som speciale. Opgaven med at støtte familieplejerne varierer meget fra kommune til kommune. I nogle kommuner er denne funktion helt afskaffet. Lovgivningsmæssigt er der ikke regler for denne form for støtteopgave. Men der er et lovkrav om, at kommunerne skal tilbyde familieplejerne supervision uden en nærmere angivelse af omfang. En anden form for støtte til familieplejere er efteruddannelse, som er minimum to dage årligt til almindelige familieplejere. Og lidt mere til kommunale familieplejere. Også her er der behov for at se på strukturen. Dels er der behov for at sikre, at det er relevant efteruddannelse, og der er behov for at sikre et bedre omfang. Familieplejere med høj belastningsgrad skal være tilknyttet et fagligt praksismiljø i form af en døgninstitution, et børne- og ungecenter eller et ressourcecenter med mulighed for kontakt på døgnbasis. Familieplejere med en høj belastningsgrad skal have minimum seks støttende møder årligt. Øvrige familieplejere skal modtage minimum fire støttende møder pr. år. Familieplejere med høj belastningsgrad skal modtage minimum fire efteruddannelsesdage årligt med relevant indhold for opgaven. Øvrige familieplejere skal modtage minimum to efteruddannelsesdage årligt med relevant indhold for opgaven.
Side 5 af 5 Aflønning og honorering af familieplejere Aflønning af familieplejearbejdet fylder en del, herunder fylder det principielt urimelige ved, at godt arbejde honoreres med mindre aflønning den omvendte incitamentsmodel meget. Vi ved gennem (næsten) årlige undersøgelser af familieplejeområdet, at familieplejerne samlet set honoreres fint gennemsnitligt højere end døgninstitutionsansatte. Vi ved også, at de honoreres meget forskelligt. Drøftelserne om aflønning af familieplejerne er mange og går langt tilbage. Vi har arbejdet for overenskomst. Vi har haft lønmodeller i udspil, som skulle afprøves i København parallelt med Aarhus-modellen. Vi har talt for, at netværksfamilier skulle sidestilles med øvrige familieplejere i forhold til aflønning. Arbejdet for en overenskomst må i sagens natur fortsætte. Det er imidlertid vurderingen, at dette arbejde for en overenskomst bør fokuseres og intensiveres. Både i forhold til, hvem vi ønsker overenskomst for. Og hvilke fordele ved en overenskomst vi vil prioritere. Socialpædagogerne vil kræve, at de familieplejere, der har familieplejen som deres hovederhverv, overenskomstdækkes, således at der laves en aftale om overenskomst for familieplejere med en pædagogisk uddannelse og en overenskomstaftale for øvrige familieplejere. Socialpædagogerne finder, at det er særligt væsentligt, at der indgår en arbejdsgiverbetalt pension i aftalerne. Socialpædagogerne ønsker en enkel, ens og gennemskuelig honoreringsmodel for de øvrige familieplejere.