Udvalgsaksiomet. Onsdag den 18. november 2009

Relaterede dokumenter
Fremkomsten af mængdelæren. Stig Andur Pedersen

Gödels ufuldstændighedssætninger

Matematik 3GT. Topologi. Christian Berg

LIDT OM UENDELIGHED HENRIK HOLM

Ufuldstændighed, mængdelære og beregnelighed

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

Projekt 7.10 Uendelighed Hilberts hotel

Gult Foredrag Om Net

Banach-Tarski Paradokset

Archimedes Princip. Frank Nasser. 12. april 2011

NAIV MÆNGDELÆRE. a A,

Lidt alment om vektorrum et papir som grundlag for diskussion

Gödels ufuldstændighedssætninger

Hilbert om det uendelige og matematikkens grundlag omkring 1925

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning

Elementær Matematik. Mængder og udsagn

Analyse 1. Mads Friis Anders Friis Anne Ryelund. 25. maj 2018

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f

5 hurtige til de voksne

Første konstruktion af Cantor mængden

Formelle systemer og aksiomatisk mængdelære

Skriftlig eksamen - med besvarelse Topologi I (MM508)

Momenter som deskriptive størrelser. Hvad vi mangler fra onsdag. Momenter for sandsynlighedsmål

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

GEOMETRI-TØ, UGE 8. X = U xi = {x i } = {x 1,..., x n }, U α, U α = α. (X \ U α )

Om uendelighedsbegrebet

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Ordbog over Symboler

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer

Grundlæggende Matematik

1.1. n u i v i, (u, v) = i=1

Algebra - Teori og problemløsning

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

Konstruktion af de reelle tal

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Fortolkning. Foldning af sandsynlighedsmål. Foldning af tætheder. Foldning af Γ-fordelinger Eksempel: Hvis X og Y er uafhængige og. Sætning (EH 20.

Gödels ufuldstændighedssætninger

Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet

Grundlæggende Matematik

Matematiske metoder - Opgaver

DesignMat Uge 11 Lineære afbildninger

Brug og Misbrug af logiske tegn

Kompleks Funktionsteori

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

Teoretiske Øvelsesopgaver:

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Foredrag i Eulers Venner 30. nov. 2004

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

t a l e n t c a m p d k Kalkulus 1 Mads Friis Anders Friis Anne Ryelund Signe Baggesen 10. januar 2015 Slide 1/54

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Om uendelighedsbegrebet

Matematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.

Elementær Matematik. Tal og Algebra

Differentiabilitet. f(h) = f(x 0 +h) f(x 0 ). y = f(x) f(h) df(h) Figur 1: Tangent, tilvækst og differential. lim. df(h) = f (x 0 )h.

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Uendelighed og kardinalitet

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss

13 Markovprocesser med transitionssemigruppe

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25

MASO Uge 1. Relle tal Følger. Jesper Michael Møller. 10. september Department of Mathematics University of Copenhagen

Lineære ligningssystemer

Polynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til.

MASO Uge 1. Relle tal Følger. Jesper Michael Møller. 7. september Department of Mathematics University of Copenhagen

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby

Transkript:

Udvalgsaksiomet Onsdag den 18. november 2009

Eksempler

Fourier udvikling af f(x)=x 4 3 5 10 2 1 1 2 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 1 2 3 4

Fraktaler Hilbert Mandelbrot Feigenbaum Lorenz

Lorenz Ligningerne σ = 10 β = 8/3 ρ =28

x -> rx(1-x) LogisLsk vækst

Mandelbrots fraktal z -> P c (z) = z 2 +c 0-> P c (0) ->P c (P c (0))->

Sammenhæng mellem Mandelbrot og Feigenbaum fraktalerne z -> P c (z) = z 2 +c x -> rx(1-x)

Endelige og tællelige mængder Endelig: En mængde A er endelig, såfremt der findes et naturligt tal n, så A er ækvipotent med N n ={0,1,,n 1} Tællelig: En mængde A er tællelig, såfremt A enten er endelig eller ækvipotent med mængden af de naturlige tal N. Uendelig: En mængde A er uendelig, såfremt A ikke er endelig. N (de naturlige tal), Z (de hele tal) og Q (de ralonelle tal) er uendelige men tællelige mængder. R (de reelle tal) er en uendelig men ikke tællelig mængde.

Mængden af uendelige binære følger er ikke tællelig a 0 = a 1 = a 2 = a 3 =... b n =1 a nn Følgen (b n ) kan ikke være med i nummereringen a 0, a 1, a 2, Thi, hvis (b n ) = a n, så ville vi have b n = 1 a nn = a nn hvilket er en modstrid.

Mængden af de reelle tal er ikke tællelige C 0 = [0,1] C n+1 = Fjærn den miderste tredjedel I alle intervallerne i C n, dvs. erstat alle intervaller [a,b] i C n med følgende to intervaller V[a,b] = [a,a+1/3(b a)] H[a,b] = [a+2/3(b a),b] Svarenden Ll en binær følge c, definer følgen (F c0, F c1, F c2, ) af lukkede intervaller

Mængden af de reelle tal er ikke tællelige 2 Funktionen f fra mængden af binære følger ind i de reelle tal defineres ved Cantors mængde defineres som Funktionen f er en en-en-korrespondance mellem mængden af binære følger og Cantors mængde. Da C er en delmængde af R og C er ækvipotent med mængden af binære følger, som ikke er tællelig, kan R heller ikke være tællelig.

Det reelle talsystem Transcendente tal Beregnelige reelle tal Algebraiske tal Rationelle tal Hele tal Naturlige tal Transcendente tal = Relle tal der ikke er algabraiske Mængden af beregnelige tal er tællelig Mængden af transcendente tal er ikke tællelig π, γ og e er transcendente tal

Limit Points a is a limit point of P There are infinitely many points from P in every neighbourhood of a

Point sets of ν th kind As examples Cantor mentions that the 1 st derived set of the rational points in [0,1] is the real interval [0,1], and that {1,1/2,1/3,,1/n, } = {0} A point set P is of kind ν P (ν) is finite.

Uendelige serier af afledede

Ordinaltallene op Ll ω 2

Ordinaltallene op Ll ωω

Velordning a S

Klassen af Ordinaltal

Inkonsistente Mangfoldigheder

Kardinaltal

Kardinaltal fortsat

Cantors Hovedproblemer 1. Kan de reelle tal velordnes? 2. Kontinuumshypotesen: Findes der mægtigheder mellem de rationelle tal og de reelle tal? 3. Generelle Kontinuumahypotese: Findes der for en vilkårlig uendelig mængde M mægtigheder mellem M og P(M)?

Strukturelle Aksiomer

Eksistensaksiomer

KonstrukLonsaksiomer

KonstrukLonsaksiomer

Udvalgsaksiomet

Zermelos formulering af udvalgsaksiomet Det foreliggende bevis beror på den forudsætning, at overdækningen eksisterer, altså på det princip, at også for en uendelig samling af mængder findes der alld Llordninger, som Ll hver mængde Llordner et at dens elementer, eller formelt udtrykt, at produktet af en uendelig samling mængder, som hver mindst har et element, selv er forskellig fra nul [den tomme mængde]. Dele logiske princip lader sig ikke føre Llbage Ll et endnu simplere princip, men bliver uden betænkelighed anvendt overalt i den matemalske deduklon. E. Zermelo. Beweis, daß jede Menge wohlgeordnet werden kann. Math. Ann., 59 (4), 1904, p. 516 For enhver ikke-tom mængde M er det muligt at finde en udvalgsfunktion f defineret på P(M)\Ø, hvor f(a) er element i A.

Gödels og Cohens Resultater Zermelo-Fraenkels mængdelære består af aksiomerne ZF1-ZF9 og betegnes ZF. Udvalgsaksiomet = ZF10 = AC Kontinuumshypotesen: Der er ingen mægtigheder mellem Q og R Den generaliserede kontinuumshypotese: Der er ingen mægtigheder mellem M og P(M). Betegnes GH. Både AC og GH er uafhængige af ZF. Det betyder: Hvis ZF er konsistent, så han AC, GH, -AC og GH tilføjes til ZF uden at der opstår en modstrid.

Banach Tarskis Paradoks En kugle kan opdeles i endelig mange dele, som så kan sættes sammen til to kugler, der er kongruente med den oprindelige kugle. Anden udgave: Det er muligt at finde to kongruente figurer, A og B, på en kugleoverflade, hvor man fra A kan fjerne uendelig mange punkter, så B og den modificerede A-figur fortsat er kongruente.

KonLnuitet og følgekonlnuitet En reel funktion f er kontinuitet i x 0, såfremt der gælder En reel funktion f er følge-kontinuitet i x 0, såfremt der for en vilkårlig talfølge (x n ) -> x 0 gælder (f(x n )) -> f(x 0 ) Hvis udvalgsaksiomet gælder, er de to former for kontinuitet identiske. Hvis udvalgsaksiomet er falsk, er de to former for kontinuitet ikke identiske.

Yderligere Konsekvenser af AC Ethvert vektorrum har en basis Produktmængden af ikke-tomme mængder er ikke tom Zorns lemme: Hvis enhver kæde i en partielt ordnet mængde har en øvre grænse, så har mængden et maksimalt element. Hahn-Banachs sætning: En lineær funktional, defineret på et delrum af et vektorrum, som er begrænset af en seminorm, kan udvides til en lineær funktional, begrænset af samme seminorm, på hele rummet. Eksistens af ikke-trivielle ultrafiltre.