Budgetaftale 2015 (16-18)

Relaterede dokumenter
2015 BUDGET

Indstilling til 2. behandling af budget

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Omprioriteringsbidraget ville have betydet at vi ville miste 25 mio. i bloktilskud i mio. i bloktilskud i 2018 og så fremdeles.

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Bilag A: Økonomisk politik

Vejen Byråd Politikområder

Aftale om Budget 2015

Indstilling til 2. behandling af budget

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Budget 2012 med stabilitet og investeringer

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

Indstilling til 2. behandling af budget

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

Generelle bemærkninger

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

BF2015 BO2016 BO2017 BO2018

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

169. Budgetforslag for Odsherred Kommune

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Fredensborg Kommune. Borgermøde Budget

Budget sammenfatning.

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget (2. behandling)

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

Direktionen. Aftale Rev. 7/1-08

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

Budgetproces for budget

Budget samt overslagsårene

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling)

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om:

BUDGET Borgermøde september 2017

Referat Økonomiudvalget torsdag den 7. oktober Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby

ØDC - Økonomistyring

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'

Aftale om Genåbning af Budget 2010

Udmøntning af budgetaftalen

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

16. Skatter, tilskud og udligning

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

BUDGET Direktionens budgetforslag

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

NOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018

Indledning. Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik.

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

Byrådets budgetseminar den 2. april 2013

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

Strategi- og handleplan for landdistrikterne

1. Bosætning. 2 stevns kommune

Odder Kommunes vision

I notatet orienterer Økonomiforvaltningen (ØKF) om foreløbige skøn af de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, jf. tabel.

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Forslag til budget

Politik for Nærdemokrati

Orienteringsmøde om Budget 2019

Byrådet ODSHERRED KOMMUNE

BUDGET Direktionens reviderede budgetforslag

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : Slut kl. : 15.

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Vedtaget 12. juni 2017 af Kommuneforeningen. Nye ideer langsigtede løsninger

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Forslag til budget

Budgetforlig i Brøndby Kommune. - Vi styrker velfærden! Budgetforlig indgået d. 22. oktober mellem:

Budgetforlig Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde

Økonomiske forudsætninger Økonomien i aftalen ser på landsplan og for Randers Kommune ud på følgende måde: Før, landsplan. Randers' andel 1,7 %

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

LAG Midt-Nordvestsjælland

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Budgetorientering oktober 2017 v. fungerende borgmester Preben Andersen

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Autentisk og kompetent

Afstemningsbilag til brug ved Gladsaxe Byråds 2. behandling af sag om budget den 11. oktober 2017 kl , sag nr 103

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Viborg Kommune i bevægelse

Lokaldemokratiudvalget

Temamøde om erhvervsudvikling

Ændringsforslag til økonomiudvalgets budgetforslag

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Transkript:

1 Sorø, den 23. september 2014 Budgetaftale 2015 (16-18) Indledning Sorø Kommune har en række særlige værdier. Vores kommune er en helhed i sig selv. Samtidig er Sorø Kommune en del af det storkøbenhavnske opland. Byrådets visioner, som de fremgår af arbejdet med en ny udviklings- og planstrategi såvel som af nærværende budget for 2015-18, rummer indsatser, som er rettet mod at udvikle kommunen til gavn for vores egne borgere. Men samtidig er der mål og indsatser, der skal rumme muligheder for at række ud over kommunens grænser og ad den vej tiltrække nye borgere til kommunen. Vi vil børn. Vi skal være fleksible og klar til at reformere og udvikle indsatsen i takt med antallet af og behovene hos kommunens børn. Vi omsætter skolereformens mål i en Sorøversion, der styrker kvaliteten af uddannelse og dannelse i Sorø. Bredde og talentudvikling i foreningsregi samt kommunikation med børn er andre vigtige indsatsområder. Vi skal skabe en fortælling og et tilbud til de familier, der leder efter et godt sted at bo. Hvis spørgesmålet er: hvor skal vi bo? Så er svaret: vi skal bo i Sorø Kommune, fordi det vil give vores børn og vores familie de bedste betingelser. Vores institutioner, skoler, akademi og de andre tilbud giver børn kompetencer og udvikler deres talent, og vi lægger vægt på, at børn både uddannes og dannes. Sorø Kommune skal løbende markedsføres til gavn for bosætning, turisme, omdømme og for den daglige livskvalitet for kommunens borgere på land og i by. Turismeindsatsen skal styrkes. Vores aktiver, herunder vores storslåede natur, historie, herregårde, sundhed, kunst og museer og Stiftelsen Sorø Akademis uvurderlige besiddelser, skal bringe os på det turistpolitiske verdenskort. Vi skal formidle Sorø såvel nationalt som internationalt de næste år. Byrådet vurderer, at implementering af Beskæftigelsesreform af 2. juni 2014 bliver en stor opgave, der kalder på effektivt samspil mellem forvaltning og politikere. Vi skal have flest mulig i arbejde. Der skal skabes klarhed om, hvad der skal skabe forandringen. Der skal sikres en udvikling af de nødvendige kompetencer og en flerårig investeringsstrategi samt monitorering og opfølgning. Jobcentrets positive udvikling skal fortsætte.

2 Vi skal skabe en fortælling og et tilbud til virksomheder. Hvis spørgsmålet er: Hvor skal jeg starte, drive og udvikle min virksomhed - stor eller lille - så er svaret: I Sorø Kommune. I Sorø Kommune er der vilje og evne til dialog, og vi kan finde løsninger, der matcher din virksomheds behov. Vi kan skabe rammer for samskabelse mellem det offentlige og mellem virksomheder; de nye løsninger skal findes i dialogen også i dialogen mellem virksomheder. Vi skal tage en dialog, dele viden og sikre kendskabet til Sorø Kommunes værdier. Samskabelse er tidens benævnelse for de gode intentioner om at samarbejde. I den nye erhvervspolitik skal der skabes rammer for dialog mellem alle virksomheder - hjælp til selvhjælp. Med vores nye vision sætter vi nye mål for udviklingen af vores kommune i de kommende år. Målsætningerne fremgår af vores nye Udviklings- og Planstrategi 2014, som sætter rammen for kommunens udvikling i denne byrådsperiode. Udviklings- og Planstrategien står på et solidt fundament med gode og attraktive bosætningsmuligheder særligt i forhold til kommunens geografiske placering, den rige kulturarv og den enestående natur. Endvidere udmærker Sorø sig ved en god og effektiv servicestruktur med gode skoler og daginstitutioner og en effektiv rehabiliteringsindsats for kommunens ældre medborgere. Fokus er på fortsat at udvikle kommunens bosætningsmuligheder, herunder øge antallet af salgsklare byggegrunde samt forbedre den eksisterende boligmasse og tilbuddene i lokalområderne via helhedsplaner. Et godt bomiljø fordrer også et godt erhvervsmiljø med adgang til lokale arbejdspladser. Vi vil med denne budgetaftale sikre, at der også på dette område sker forbedringer, både i forhold til de omkostninger, som kommunen påfører virksomhederne, men også i samarbejdet med vores virksomheder. Årets aftale mellem staten og kommunerne om den kommunale økonomi for 2015 peger på, at kommunerne skal udbygge deres samarbejde. Målet er at udnytte det potentiale, der er, når man løfter i fællesskab. Der skal ske en sammenlægning af beredskabet til større enheder. Sorø sigter mod at videreføre vores styrkepositioner i en større organisation sammen med Kalundborg, Holbæk, Lejre, Slagelse og Odsherred Kommuner.

3 Det sammenhængende familieliv Attraktive byer og bymidter Der er allerede afsat midler til gennemførelse af helhedsplanerne i Stenlille, Ruds Vedby og Dianalund. Det blev også i sidste byrådsperiode besluttet at afsætte 6,0 mio. kr. til projektet i Sorø bymidte. Det samlede projekt er på ca. 14,0 mio. kr. og er planlagt gennemført i et samarbejde med Realdania og Stiftelsen Sorø Akademi. Der vil blive taget initiativ til en dialog med parterne omkring gennemførelse af projektet, idet projektet skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige og nødvendige investeringer herunder forligsparternes høje prioritering af Frederiksberg Skole. Derudover er det vigtigt, at vi kan tilbyde attraktive salgsklare byggegrunde. På nuværende tidspunkt har vi salgsklare byggegrunde i Dianalund og på Engstien i Sorø. Fra borgere og entreprenører fornemmer vi en interesse for byggegrunde på Frederiksberg. Vi har derfor med denne budgetaftale afsat netto 7,0 mio. kr. til byggemodning af første etape af et område kaldet Rørstensgården, således at der i forlængelse af den nødvendige planlægning af området kan udbydes ca. 20 byggegrunde til salg. Byggemodningen udføres af kommunen, og der er indledt dialog med private aktører, der har vist interesse for at købe salgsklare byggegrunde. Skoler og daginstitutioner Erfaringerne viser, at tiltrækning af borgere beror på de vilkår, vi som kommune kan tilbyde, og som har stor indflydelse på potentielle borgeres valg af Sorø Kommune. For børnefamilier er ikke mindst gode skoler og daginstitutioner et vigtigt bosætningsparameter. Sorø Kommune er allerede i dag kendetegnet ved gode skoler og høj kvalitet i daginstitutionerne. De skal yderligere styrkes og udvikles i de kommende år, så vore skoler og daginstitutioner bliver blandt landets bedste, som en spydspids i kommunens bosætningsindsats. Herunder også med opførelse af ny Frederiksberg Skole, som en ny og moderne skole, der forventes at blive taget i brug i slutningen af 2016. Med denne budgetaftale afsættes yderligere 18,0 mio. kr. til nedrivning og genopførelse af Frederiksberg Skole, således at den samlede investering til skoledelen nu udgør 135,0 mio. kr. inkl. genhusning og nyt inventar. Pavillonløsningen ved børnehaven Regnbuen i Ruds Vedby skal udfases i sommeren 2015. På den baggrund - og med et ønske om at supplere med en vuggestuegruppe i Ruds Vedby - afsættes 2,55 mio. kr. til en tilbygning til den eksisterende børnehave.

4 Fremragende opvækstmiljøer Kreativt børnemiljø Gennem flere år har der fra borgere været et ønske om at få adgang til legepladser rundt omkring i kommunen. Vi åbner nu kommunens børnehavers legepladser for borgerne i det omfang, det er praktisk muligt. Samtidig sætter vi 1,2 mio. kr. af i budget 2015 til etablering af nye legepladser og multibaner i kommunen. Foreninger og idrætsklubber - og familier i bevægelse Sorø Kommune er kendetegnet ved et særdeles aktivt fritids- og foreningsliv. Samskabelse er ikke en ny ide i vores verden. Det vidner de over 100 foreninger, der har hjemsted i kommunen om. Det giver borgere i alle aldre mulighed for at dyrke en bred vifte af aktiviteter. Idrætsliv skaber sammenhold og udvikler identitet. Det giver fællesskab og kan medvirke til engagement i lokalområdet. Idrætten rummer mange værdier, som har betydning for den enkelte borger såvel som for samfundet. Vi vil afprøve ny inspiration fra kommuner og andre aktører, der har nået mærkbare resultater med at afprøve og udvikle nye former for samskabelse. Med denne budgetaftale øges tilskudspuljen for medlemstilskud til kommunens foreninger og Talentsport Sorø med i alt 300.000 kr. årligt. På anlægssiden sætter vi tilskudsmidler og driftsmidler af til mulig etablering af kunststofbaner på Frederiksberg i 2015 med 0,5 mio. kr. oveni den allerede afsatte 1,0 mio. kr., Dianalund i 2016 med 1,0 mio. kr., Sorø by i 2017 med 1,0 mio. kr., mens der i 2018 afsættes 1,0 mio. kr. i alt til forbedring af idrætsfaciliteterne i Ruds Vedby og Stenlille. Til forbedring af Roklubbens træningsfaciliteter i Sorø afsættes 600.000 kr. Til foranalyse af mulighederne for etablering af en svømmehal i Sorø by afsættes 250.000 kr., idet formålet er at få afklaret mulige placeringer og finansieringsmodeller via et kommercielt OPP-projekt (Offentligt Privat Partnerskab). Til foranalyse af mulighederne for tilbygning til Holberghallen i Dianalund afsættes 250.000 kr., idet formålet er at få afklaret behovet for tilbygning og herefter anvendelse og placering af en evt. tilbygning. Vores historie er vigtig, og byrådet vil forbedre forudsætningerne for systematisk at bygge viden op på en let tilgængelig måde. Lokalarkivernes IT-udstyr trænger til udskiftning. Der afsættes nu 100.000 kr. til udskiftningen i 2015, og 30.000 kr. årligt fra 2016 og frem, således at driften af IT-udstyret overtages af Sorø Kommunes IT-afdeling, og dermed altid er opdateret.

5 Styrket omdømme Natur i særklasse i en sund kommune Sorø Kommune er beriget med en enestående natur, og i flere undersøgelser peges der på, at den lette adgang til smuk natur og gode naturoplevelser er en afgørende faktor for, at Sorø Kommune opleves som et godt sted at bo. Der ligger store muligheder i at skabe yderligere muligheder for oplevelser i den bynære natur, samtidig med at der værnes om naturen, landskabet og kulturmiljøerne i det åbne land. I denne budgetaftale afsættes 200.000 kr. årligt fra 2015 og frem som en pulje til finansiering af naturvejledningstimer. Puljen tænkes anvendt af skoler, daginstitutioner og andre institutioner, som har lyst og interesse for naturformidling. Der vil blive udarbejdet et nærmere grundlag for samarbejdet mellem driftsselskabet ved Kongskilde Friluftsgård og Sorø Kommune, som en af flere naturvejledningsmuligheder. Med virkning fra 1. januar 2015 ændres loven for opkrævning af byggesagsgebyrer. Lovændringen indebærer blandt andet, at gebyrer for byggesagsbehandling skal opkræves efter tidsforbrug på den enkelte sag, og det vil være tidsforbruget fra en byggesagsbehandling påbegyndes, til byggesagen er endeligt afsluttet. Byggesagsgebyret for beboelsesejendomme fjernes fra 1. januar 2015. Dette sker for at reducere den administrative byrde i forbindelse med registrering, beregning og opkrævning af byggesagsgebyrer. Opkrævning af byggesagsgebyrer for erhverv og lovliggørelsessager fastholdes indtil videre. Med virkning fra 1. april 2015 etableres en helt ny funktion som borgerrådgiver i Sorø Kommune. Formålet er at hjælpe borgere, der er usikre på, hvor deres indgang til den kommunale forvaltning er, eller som ønsker en dialog om, hvorfor der er svaret, som der er. Målet er at give den enkelte borger en målrettet service på stedet, fremfor at borgeren skal bruge tid på at finde rette klageinstans og opleve en frustration og uoverskueligt system. Målet er som en del af borgerrådgiverens service at få skabt en systematisk tilgang/metode til håndtering af klager fra borgere, således at det politiske niveau kun involveres, når der er klageadgang hertil eller det i øvrigt skønnes nødvendigt. Styrket erhvervsklima Sorø Kommune har i tæt samarbejde med Erhvervsudviklingsrådet fokus på hele tiden at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet i kommunen. Ligesom et afgørende indsatsområde er at skabe udvikling og vækst blandt såvel iværksættere, som nye og eksisterende virksomheder. Dette fremgår ligeledes af Sorø Kommunes Erhvervsudviklingsstrategi (2012-2015), som har fokus på optimering af rammebetingelser og tre udviklingspo-

6 tentialer henholdsvis forbedret iværksætterkultur, udvikling af en sundhedsklynge og udvikling af den grønne klynge (fødevareklyngen og industriklyngen). I den sammenhæng er der igangsat en proces, hvor den fremtidige understøttelse af arbejdet med at forbedre rammebetingelserne er i fokus, og hvor opgaver, økonomi og organisering skal afklares frem mod årsskiftet 2014/15. Som en del af denne proces skal der tilsvarende findes løsninger på bosætnings- og turismeområdet, herunder branding, og om eller hvordan disse områder kan samorganiseres med kommunens øvrige erhvervsservice. Med denne budgetaftale er budgetrammen foreløbig forøget med 1,5 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. årligt fra 2016 og frem, således at der fra 2016 er afsat 4,5 mio. kr. til formålet. Sorø Kommune har hidtil opkrævet en dækningsafgift af forskelsværdien på erhvervs- og forretningsejendomme på 1,8 promille. Med denne budgetaftale fjernes denne dækningsafgift fra 2015 og frem. Styrket mobilitet Mobilitet på alle niveauer er et kerneområde for optimering af rammebetingelserne for erhvervsudvikling i Sorø Kommune. Også her er der tale om en opgave med at have en velfungerende infrastruktur indenfor kommunens grænser, som løbende udvikles i takt med borgernes og erhvervslivets behov. Byrådet er endvidere optaget af, at der også er en infrastruktur, som tilgodeser virksomheders og pendleres behov for transport og tilgængelighed. Den trafikale infrastruktur i Sorø Kommune består af et net af kollektiv trafik bestående af tog, busser og behovsstyrede kollektive transportformer, af et stinet for de bløde trafikanter og endelig af vejnettet primært for motoriserede trafikanter. Der skal fortsat arbejdes for en god sammenhæng mellem byerne i kommunen både i forhold til vejnettet og stinettet samt gennem den kollektive trafik. I forhold til erhvervsudviklingen er væsentlige forhold endvidere den kollektive trafik nord-syd i kommunen, bevarelse af Tølløsebanen, samt tilkørselsforhold til erhvervsområderne i Pedersborg, Dianalund og Stenlille. Der er allerede afsat midler til forbedring af tilkørselsforholdene til erhvervsområderne i Pedersborg, konkret via den planlagte rundkørsel, som også Vejdirektoratet har på budgettet. I denne budgetaftale har vi afsat 400.000 kr. årligt fra 2015 og frem til etablering af timedrift mellem Stenlille og Sorø på alle hverdage frem til kl. 24.00. Endvidere har vi også afsat 45,0 mio. kr. i perioden 2017-2019 til færdiggørelse af stiforbindelsen fra Bromme til Dianalund, samt omfartsvejen fra Tersløse til Dianalund. En del af finansieringen findes via budgetterne til cykelstier i perioden frem til og med 2017.

7 Belysningen på vejene i Sorø Kommune har sommerslukning i ugerne 24-31, hvilket betyder, at der kun er belysning på de udpegede lysveje, som samler de enkelte områder i kommunen. Der er et stort ønske om at afskaffe sommerslukningen og tilføje Egesvinget- Elmevej på Frederiksberg, samt vejen gennem Kongsted til de udpegede lysveje. Aftaleparterne er enige om at foretage denne ændring, som kan holdes indenfor det nuværende driftsbudget. Endvidere er det en forudsætning for vækst i vores kommune, at borgere og virksomheder i alle dele af kommunen har adgang til bredbåndsforbindelse. For virksomhederne kan digitalisering øge produktiviteten og konkurrenceevnen. Digitalisering kan desuden skabe helt nye muligheder for innovation, f.eks. når nye tjenester og medier ændrer de digitale forbrugsvaner og skaber nye markeder. For at få det fulde udbytte af de digitale muligheder skal boliger og virksomheder overalt i kommunen have mulighed for at få adgang til tidssvarende internethastigheder, som f.eks. gør det muligt at handle på nettet, at få det fulde udbytte af IT-strategien i skolerne og at være i digital dialog med det offentlige mv. Vi vil arbejde for at få forbedret adgangen til bredbåndsforbindelser i kommunen. Det skal bl.a. undersøges, hvorledes der i samarbejde med staten og private udbydere kan opnås bedre bredbåndsforbindelser, herunder få afdækket behovet og de forskellige finansieringsmuligheder, der findes med henblik på budgetlægningen for 2016. Produktivitet og effektivitet skal fortsat styrkes Regeringen og KL har i økonomiaftalen aftalt at fortsætte med at frigøre ressourcer til bedre borgernær service i kommunerne. Det skal bl.a. ske via regelforenkling, effektivisering, øget digitalisering, flere velfærdsteknologiske løsninger, øget standardisering og flere fælles løsninger på tværs af kommuner og i fællesoffentlig regi. Gennem de senere år har denne modernisering og bedre ressourceanvendelse været et fokusområde i kommunen. Dette fokus vil vi fastholde og supplere med nye effektiviseringstiltag. Med afsæt i KORA-analyserne har vi det seneste år gennemgået områderne: specialundervisning, børnepasning og ældre. Vi er i gang med at se på administrationen og folkeskolen, og i den kommende tid bliver flere områder undersøgt, herunder voksen- /handicapområdet. Fra den seneste budgetaftale har vi rammebesparelser på årligt ca. 4,5 mio. kr., som der endnu ikke er fundet finansiering til. Vi har derfor med denne budgetaftale fastholdt dette

8 niveau for rammebesparelser. Det betyder, at der for hele budgetperioden mangler udmøntning af rammebesparelser på netto ca. 4,5 mio. kr. årligt, eller samlet 18,0 mio. kr. For fremadrettet at kunne fastholde et muligt råderum på ca. 200,0 mio. kr. i budgetperioden skal der som en del af handlekataloget for budget 2016 (17-19) udarbejdes forslag med afsæt i, hvad vi som kommune skal levere jfr. lovgivningen, og hvad vi kan levere. Dette skal ske for at give Byrådet mulighed for at foretage nye prioriteringer, som måske i højere grad matcher nutidens udfordringer og kommunens vision. Den konkrete proces for denne opgave starter i Økonomiudvalget. Særlige indsatser En øget indsats overfor borgerne (administration af dele af borgernes økonomi) med afsæt i de seneste reformer og lovændringer på området for enkeltydelser har vist sig at være omkostningsreducerende for kommunen. Denne udvikling vil vi gerne støtte op om med ansættelse af yderligere en medarbejder, og således at omkostningerne til enkeltydelser samtidig reduceres. Det er administrationens vurdering, at der via en særlig indsats med tættere opfølgning på et større antal borgere, der er i døgntilbud eller døgntilbudslignende tilbud, kan opnås en reduktion i omkostningerne. For at sikre den nødvendige og tættere opfølgning ansættes yderligere en medarbejder, idet det forventes, at omkostningerne på området reduceres. På begge ovenstående indsatsområder foretages en evaluering efter 12 måneder. Vi vil lykkes med inklusion i folkeskolen i Sorø Kommune. Inklusionsgraden skal øges, samtidig med at det sikres, at børn med særlige udfordringer mødes med et kvalitativt tilbud i den almene skole til gavn for barnet, klassen og lærere/pædagoger om barnet. Vi afsætter derfor 2,0 mio. kr. i 2015 til folkeskoleområdet med henblik på tidlig inklusion og støtte i undervisningen. I den forbindelse skal det undersøges, hvordan anvendelse af mentorer i forhold til udsatte børn kan forbedre inklusionen. Børne- og Undervisningsudvalget kvalificerer dette. Tidligere var der i budgettet reserveret 70.000 kr. i en pulje til brug for kommunens institutioner og foreninger, når de var på besøg eller fik besøg af kommunens venskabsbyer. Anvendelsen af puljen har ikke haft den ønskede succes, hvorfor vi nu udvider rammen for anvendelse af puljen, idet den fremover også kan bruges til styrkelse af kommunens internationale samarbejder. Budgettet til vandløbsvedligeholdelse blev forøget for et par år siden med et ønske om at øge indsatsen for en særlig vandløbsindsats i år med store nedbørsmængder. Budgetforøgelsen på 400.000 kr. er ikke forbrugt i 2013, hvorfor vi fra 2015 og frem tager den ud af budgettet igen. Viser det sig, at der bliver behov for ekstra oprensning i forbindelse med

9 store nedbørsmængder er forligsparterne enige om, at der kan søges midler fra hovedkassen til finansiering af dette. Kommunen har over en 3-årig periode fra 2012 til og med 2014 fået puljemidler fra Sundhedsministeriet til en styrket indsat overfor borgere med erhvervet hjerneskade. Midler er brugt til ansættelse af en hjerneskadekoordinator, som har medvirket til at koordinere indsatsen overfor de ca. 60 personer årligt, som rammes af en hjerneskade. Forsøget har været en succes og på den baggrund er forligsparterne er enige om at videreføre denne indsats. Samarbejde med forsyningsselskaberne I bestræbelserne på at få borgere og virksomheder i Sorø Kommune til at investere i energibesparende og klimarigtige løsninger undersøges det, om der kan etableres et samarbejde med forsyningsselskaberne omkring gennemførelse af kampagner, som kan nå ud til borgere og virksomheder i kommunen. Dette sker med afsæt i de forpligtelser, forsyningsselskaberne i forvejen er pålagt fra statens side. På den baggrund ophører Sorø Kommunes eksisterende kampagneindsats. Demografi Fødselstallet er siden 2008 faldet med ca. 30 pct. På den baggrund indføres en ressourcetildelingsmodel inden for sundhedsplejens område, således at ressourcerne tilpasses det faktiske fødselstal og således at der tages udgangspunkt i fødselstallet for 2008. Det betyder, at budgettet reduceres med 620.000 kr. fra 2015 og frem. Undersøgelser Der gennemføres en fattigdomsundersøgelse i Sorø Kommune. Formålet med undersøgelsen er dels at få konkret viden om fattigdom i Sorø Kommune og dels at vurdere effekten af kommunale velfærdstilbud for målgruppen. Vi tror, at undersøgelsen kan lede til en mere målrettet indsats i forhold til kommunens fattige borgere, ligesom at den viden, som indsamles gennem undersøgelsen, vil gøre det muligt at effektivisere indsatsen fremover. Det skal undersøges, om det vil give mening at øge den borgernære borgerservice i landdistrikterne, eksempelvis ved hjælp af et mobilt borgerservicekontor. Som en del af undersøgelsen skal medtages erfaringer fra andre kommuner. Undersøgelsesresultaterne forelægges fagudvalgene. Finansiering Denne budgetaftale følger op på tidligere års tiltag og er vores første bud på en opfølgning på den udviklings- og planstrategi, som vi senere skal behandle i Byrådet.

10 Skatter og tilskud Skatteudskrivningen på personskat og grundskyld er med denne aftale holdt uændret. Det betyder bl.a.: At personskatten tager udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på 4,508 mia. kr. og med en uændret udskrivningsprocent på 26,4 pct. At grundskylden tager udgangspunkt i et fremskrevet udskrivningsgrundlag på 4,158 mia. kr. og med en uændret udskrivningspromille på 25,74 promille. Dækningsafgiften af grundværdi og forskelsværdi på offentlige ejendomme fastholdes og opkræves uændret. Dækningsafgiften af forskelsværdien for erhvervs- og forretningsejendomme opkræves ikke fra 2015 og frem. Selskabsskatterne er fremskrevet jfr. KL s og Finansministeriets forventninger til de kommende års resultater. I overslagsårene 2016-18 er i tilskudsmodellen indarbejdet en forøgelse af indbyggertal med 41 indbyggere, idet der på baggrund af det aktuelle indbyggertal forventes en mindre vækst fremadrettet. Låneoptagelse De meddelte dispensationer til låneoptagelse i 2015 er delvis indarbejdet i budgettet. Det gælder: På kvalitetsfondsområdet er meddelt lånedispensation på 18,0 mio. kr., hvoraf er indarbejdet 8,342 mio. kr. Fra den ekstraordinære lånepulje til likviditetsstyrkelse er indarbejdet lånedispensation på 7,0 mio. kr. Renter og afdrag er indarbejdet med udgangspunkt i forventet tidspunkt for låneoptagelse. Likviditet I budget 2015-18 foretages et likviditetstræk på samlet 23,7 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning vil over perioden falde fra ca. 116,2 mio. kr. til ved udgangen af 2018 at udgøre ca. 78,2 mio. kr., hvilket skyldes opførelsen af Frederiksberg Skole.

11 Strukturel balance Budgetaftalens strukturelle balance viser et overskud på 62,0 mio. kr. i 2015, og der er samlet for hele budgetperioden et overskud på 229,4 mio. kr. - før afdrag på lån. Serviceramme Servicerammen for 2015 overholdes med et budgetteret forbrug på ca. 1,191 mia. kr. i forhold til den tilladte ramme på 1,192 mia. kr. Anlægsramme Anlægsrammen for 2015 udgør 44,8 mio. kr. inkl. jordforsyning. Bilag Regnearksopgørelse med virkningen af fremsatte ændringsforslag budget 2015-18. Sorø, den 23. september 2014 Det Konservative Folkeparti Venstre Dansk Folkeparti Det Radikale Venstre Enhedslisten