KonjunkturNYT uge 8. 4. februar 17
Side af 17 KonjunkturNyt Uge 8 17 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade 1 116 København K Telefon 78 4 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse kan rettes til hco@oim.dk
Side 3 af 17 Danmark Fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen i 16 Flere beskæftigede og flere ledige i 16 ifølge AKU Uændret forbrugertillid i februar efter stigning i januar Lille fremgang i detailhandlen i januar 17 efter fald i december 16 Internationalt Højere inflation i euroområdet i januar Fremgang i erhvervstilliden i euroområdet og Tyskland Derimod moderat fald i forbrugertilliden i euroområdet Fortsat fremgang på boligmarkedet i USA Verdenshandlen steg i december Erhvervstillid i Japan blandede tal for januar Reviderede nationalregnskabstal for Tyskland og Storbritannien ikke meget nyt Faldende ledighed i Norge Uændret forbrugertillid i Sverige Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder OMXC faldt moderat med,1 pct. Det britiske pund steg 1,4 pct. over for euroen Olieprisen steg 1,1 dollar per tønde
Side 4 af 17 1. Dansk konjunkturnyt Fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen i 16 Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med yderligere 3. personer i december 16, jf. figur 1.1. Fremgangen i december dækker primært over en stigning i den private beskæftigelse, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor var stort set uændret, jf. figur 1.. Samlet set er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 133. personer siden april 13. Den private beskæftigelse har overordnet set været i fremgang siden foråret 13, mens den offentlige beskæftigelse har været faldende de seneste år. På årsniveau steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 47. personer i 16. Det dækker over en stigning i den private beskæftigelse på 1. personer, mens den offentlige beskæftigelse faldt med knap. personer. Beskæftigelsesstigningen i 16 har især fundet sted inden for serviceerhvervene handel og transport og erhvervsservice, som tilsammen udgør omtrent 3 pct. af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Generelt har der imidlertid været fremgang i beskæftigelsen i alle brancher med undtagelse af landbrug. Målt i forhold til antallet af beskæftigede har den største fremgang i 16 været i bygge og anlæg (3,9 pct.) og erhvervsservice (3,6 pct.). Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodtagerbeskæftigelse uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Figur 1.1 Lønmodtagerbeskæftigelsen Figur 1. Lønmodtagerbeskæftigelse i privat og offentlig sektor 1. personer 1. personer.7.7 1. personer 1. personer 1.86 96.7.7 1.84 1.8 94 9.6.6 1.8 9 1.78 88.6.6 1.76 86.. 1.74 1.7 84 8. 8 9 1 11 1 13 14 1 16. 1.7 1 11 1 13 14 1 16 8 Lønmodtagerbeskæftigelse Årsgennemsnit Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Anm.: Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder privatskoler mv.). Kilde: Jobindsats og egne beregninger.
Side af 17 Flere beskæftigede og flere ledige i 16 ifølge AKU Den sæsonkorrigerede AKU-beskæftigelse faldt med. personer i 4. kvartal 16, jf. figur 1.3. På årsniveau steg AKU-beskæftigelsen imidlertid samlet set med 4. personer i 16. AKU-ledigheden steg med 3. personer i 4. kvartal 16 og med i alt 13. personer i 16. Efter overgang til en ny dataindsamler er AKU-opgørelsens svarprocent faldet væsentligt i 16 sammenlignet med tidligere. Det medfører, at udviklingen i 16 er behæftet med mere usikkerhed end normalt. Sammenligninger med tidligere år og vurderinger af udviklingen i løbet af 16 skal derfor foretages med forsigtighed. AKU-ledigheden udgjorde knap 193. personer i 4. kvartal 16, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6, pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 1.4. På årsniveau udgjorde ledigheden 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Udviklingen i 16 som helhed skyldes især, at der er blevet flere ledige studerende, der søger og kan tiltræde et job. Omvendt er der sket et fald i antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og øvrige AKU-ledige. Øvrige AKU-ledige kan fx være efterlønsmodtagere, der ønsker et deltidsarbejde. Antallet af ledige i aktivering er ligeledes faldet. AKU-ledigheden er baseret på interview og ligger generelt noget højere end den registerbaserede bruttoledighed. Det skyldes blandt andet, at den inkluderer studerende, efterlønsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomster, hvis de svarer, at de søger og kan tiltræde et job, uanset om de kun ønsker få timers beskæftigelse. Figur 1.3 AKU-beskæftigelse og -ledighed Figur 1.4 AKU-ledighedens sammensætning 1. personer 1. personer.9 4 1. personer 1. personer.8 3 1 1.7 1 1.6 1. 96 98 4 6 8 1 1 14 16 Beskæftigede Ledige (h. akse) 7 8 9 1 11 1 13 14 1 16 Dagpenge eller kontanthj. Studerende Aktiverede Øvrige AKU-ledige Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 1.4, hvorfor det samlede antal ledige afviger fra opgørelsen i figur 1.3, som baserer sig på Danmarks Statistiks sæsonkorrektion. Der er databrud ved årsskiftene 3/4, 6/7 og 1/16. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 6 af 17 Uændret forbrugertillid i februar efter stigning i januar Forbrugertillidsindikatoren var 4,8 i februar, hvilket var stort set uændret i forhold til 4, i januar, jf. figur 1.. Derved blev det højere niveau for forbrugertilliden fra januar fastholdt ind i februar måned. Niveauet er nu nogenlunde det samme, som det var i første halvdel af 16. Der er kun sket mindre ændringer i underkomponenterne i forbrugertilliden. De vigtigste ændringer er, at familierne vurderer deres aktuelle situation lidt dårligere end i januar, modsat var der en stigning i familiernes vurdering af deres situation om et år. Den positive forbrugertillid er også afspejlet i forventningerne til den fremtidige ledighed. Der er et flertal af de adspurgte, der venter, at ledigheden vil være lavere om et år, end den er i dag, jf. figur 1.6. Figur 1. Forbrugertillidsindikatoren Figur 1.6 Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal 1 1 1 1 - - -1-1 -1-1 - - 1 3 4 6 7 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17 Nettotal Nettotal 6 6 4 4 3 3 1 1-1 -1 - - -3-3 1 3 4 6 7 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17 Anm.: I figur 1.6 betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 1 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik.
Side 7 af 17 Lille fremgang i detailhandlen i januar 17 efter fald i december 16 Detailsalget voksede med, pct. i januar 17 i forhold til december 16, når der tages højde for prisudviklingen, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage, jf. figur 1.7. Stigningen kommer efter en nedgang på 1,1 pct. i december, og salget over de tre måneder fra november 16 til januar 17 var samlet set,3 pct. lavere end de tre foregående måneder. Væksten i detailomsætningen i januar blev trukket af beklædning mv. der steg med 1,7 pct. og fødevarer og andre dagligvarer der steg med,1 pct. Undergruppen andre forbrugsvarer var uændret, jf. figur 1.8. Detailsalget er generelt steget siden udgangen af 13, men med betydelige månedlige udsving. Detailsalget i januar 17 var således på omtrent samme niveau som januar 16. Figur 1.7 Mængdeindeks for detailomsætning Figur 1.8 Detailomsætningens underkomponenter (1=1) (1=1) 11 11 (1=1) (1=1) 13 13 11 11 1 1 1 1 11 11 1 1 1 1 9 9 9 9 9 6 7 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17 9 8 6 7 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17 Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 8 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 8 af 17. Internationalt konjunkturnyt Højere inflation i euroområdet i januar Inflationen, målt ved årsstigningstakten i forbrugerprisindekset, var 1,8 pct. i januar 17, mod 1,1 pct. i december 16, jf. figur.1. Det er det højeste niveau siden februar 13. Den højere inflation kan i vid udstrækning henføres til højere energipriser. Kerneinflationen, der er inflationen fraregnet ændringer i fødevareog energipriser, lå på,9 pct. i januar. Fremgang i erhvervstilliden i euroområdet og Tyskland Erhvervstilliden i euroområdet, opgjort ved PMI, steg 1,7 indekspoint i februar til indeks 6 fra indeks 4,3 i januar, jf. figur.. Erhvervstilliden i euroområdet er dermed på sit højeste niveau siden august 11. Udviklingen i februar dækker over stigninger i PMI-indekset inden for fremstillings- og servicesektoren på henholdsvis,4 og, indekspoint. Erhvervstilliden i Tyskland, ifølge IFO-indikatoren, steg med 1, indekspoint til indeks 111, i februar, jf. figur.8. Dette skyldes især en stigning i indikatoren for den nuværende situation, som steg med 1,3 pct. Derimod moderat fald i forbrugertilliden i euroområdet Forbrugertilliden i euroområdet faldt i februar med 1,3 indekspoint til indeks - 6,, jf. figur.3. Faldet i februar afslutter dermed de seneste fem måneders fremgang i forbrugertilliden og sender indekset ned på samme niveau som oktober 16. Boligmarkedet i USA fremgangen fortsætter Huspriserne steg ifølge Federal Housing Finance Agencys boligprisindeks med,4 pct. i november, jf. figur.4. Dermed fortsatte den stigende tendens, der har været fremherskende i snart fire år. Sammenlignes med samme måned sidste år, er huspriserne steget med 6, pct. Salget af eksisterende boliger steg med 3,3 pct. i januar, jf. figur.. Det den største stigning siden marts 16. I forhold til januar 16 lå boligsalget 3,8 pct. højere i januar 17. Verdenshandlen steg i december Verdenshandlen steg med, pct. i december efter en vækst på,6 pct. i november, jf. figur.6. For 16 som helhed steg verdenshandlen med, pct. Den forsatte stigning i december, kan blandt andet tilskrives importstigning i Latinamerika og høj eksport fra USA.
Side 9 af 17 Erhvervstillid i Japan blandede tal for januar Erhvervstilliden i Japan, opgjort af Tankan, steg fortsat i fremstillingssektoren i februar, dog med lidt svagere fremgang end i januar. Servicesektoren havde derimod tilbagegang i februar og bryder dermed de seneste måneders tendens, jf. figur.9. De fremtidige vurderinger fulgte det overordnede billede af de observerede data forsat stigning i fremstillingssektoren og tilbagegang i servicesektoren. Reviderede nationalregnskabstal for Tyskland og Storbritannien ikke meget nyt Den kvartalsvise BNP-vækst var,4 pct. i Tyskland i 4 kvartal ifølge det andet estimat, jf. figur.7. Væksten er således uændret i forhold til den foreløbige opgørelse beskrevet i KonjunkturNYT uge 7. Storbritanniens kvartalsvise BNP-vækst var,7 pct. i 4. kvartal, vurderes det i andet estimat, jf. figur.1. Det er,1 pct.-point højere end første estimat.. Faldende ledighed i Norge Den sæsonkorrigerede ledighed i Norge faldt til 4,4 pct. af arbejdsstyrken i december, svarende til 1. personer, jf. figur.11. Både beskæftigelsen og arbejdsstyrken faldt i december. Uændret forbrugertillid i Sverige Forbrugertilliden i Sverige var omtrent uændret på indeks 14, i februar jf. figur.1.
Side 1 af 17 Euroområdet Figur.1 Euroområdet: Inflationen var 1,8 pct. i januar Pct. Pct. 4 4 3 3 1 1-1 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17-1 Inflation Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon. Figur. Euroområdet: Den samlede erhvervstillid steg 1,7 indekspoint i februar Figur.3 Euroområdet: Forbrugertilliden faldt 1,3 indekspoint i februar 6 6 6 6 - -1 - -1-1 -1 4 4 - - 4 3 4 3 - -3-3 - -3-3 3 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17 3-4 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17-4 PMI fremstilling PMI service Forbrugertillid Historisk gns. (198-17) Kilde: Thomson Reuters Eikon.
Side 11 af 17 USA Figur.4 USA: Huspriserne steg,4 pct. i november 16 Figur. USA: Hussalget (eksisterende) steg 3,3 pct. i januar (7M1=1) 13 Pct. 1. boliger 1. boliger 6. 6. 1 11 1.... 1 4. 4. 9 8-1 4. 3. 4. 3. 7 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17-3. 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17 3. Vækst (m/m) (h.akse) Boligprisindeks Kilde: Thomson Reuters Eikon. Verden Figur.6 Verden: Verdenshandlen steg, pct. i december (8M1 = 1) (8M1 = 1) 11 11 1 1 9 9 8 8 7 6 7 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17 11 11 1 1 9 9 8 8 7 3 mdrs. glid. gennemsnit Kilde: Thomson Reuters Eikon.
Side 1 af 17 Tyskland Figur.7 Tyskland: BNP voksede,4 pct. i 4. kvartal Figur.8 Tyskland: Erhvervstilliden steg 1, indekspoint i februar Pct. (å/å) 6 Pct. (k/k) 3 (=1) (=1) 13 13 4 1 1 11 1 11 - -1 1 1-4 -6-8 - -3-4 9 8 9 8-1 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17-7 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17 7 Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden Kilde: Thomson Reuters Eikon. Japan Figur.9 Japan: Modsatrettet udvikling i erhvervstilliden i februar - - -7-1 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17 - - -7-1 Fremstilling Ikke-fremstilling Kilde: Thomson Reuters Eikon.
Side 13 af 17 Storbritannien Figur.1 Storbritannien: Kvartalsvis BNP-vækst på,7 pct. i 4. kvartal Pct. (å/å) 6 4 - -4-6 -8 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17 Pct. (k/k) 1,8 1,,6, -,6-1, -1,8 -,4 Kvartalsvis BNP-vækst (h.akse) Årlig BNP-vækst Kilde: Thomson Reuters Eikon. Norge og Sverige Figur.11 Norge: Ledigheden faldt til 4,4 pct. af arbejdsstyrken i december Figur.1 Sverige: Forbrugertilliden var uændret i februar Pct. 1. personer 1 1 4 3 1 1 11 1 11 1 9 9 1 - -1-1 8 7 8 7 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17-6 6 7 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17 6 Ændring i beskæftigelsen (h. akse) Ledighed Kilde: Thomson Reuters Eikon.
Side 14 af 17 3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder I løbet af den seneste uge har renten på de tiårige statsobligationer generelt været faldende. For Danmark, USA, Tyskland og Storbritannien faldt renten i omegnen af,1 pct.-point. Udviklingen på aktiemarkederne var overordnet set positiv. De ledende aktieindeks S&P (USA), Eurostoxx (euroområdet) og Shanghai composite (Kina) steg moderat med knap 1 pct. Det danske aktieindeks, OMXC, faldt med,1 pct. et for den effektive danske kronekurs er faldet, pct. over den seneste uge, hovedsageligt anført af en svækkelse af euroen. Den amerikanske dollar steg,9 pct. over for euroen, mens det britiske pund og den japanske yen steg 1,4 pct. Olieprisen er steget 1,1 dollar per tønde over den seneste uge og ligger nu på,6 dollar per tønde. På trods af stigende olielagre i USA skal prisstigningen blandt andet ses i lyset af forventninger om faldende olieeksport fra Saudi Arabien og Irak til USA.
Side 1 af 17 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 3/ sidste torsdag 3/ Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: 3 3-md. pengemarkedsrente -,44,1 pct.-point Ledende renter, pct. p.a.: USA (federal funds rate),7, pct.-point Stat. 1-årig,3 -,1 pct.-point Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point Realkreditrenter: 1 Sverige (repo) -,, pct.-point Euroområdet Kort realkreditlån -,6 -,1 pct.-point (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån,31 -,9 pct.-point Storbritannien (repo),, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: 3 Diskonto,, pct.-point USA,39 -,6 pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan,8 -, pct.-point Indskudsbeviser -,6, pct.-point Tyskland,4 -,1 pct.-point Udlån,, pct.-point Storbritannien 1,1 -,11 pct.-point Rentespænd til eurozonen (pct.-point): Valutakurser: Kort (3-mdr.) -,16,4 pct.-point JPY/EUR,84 1,43 pct. Langt (1-årigt):,6, pct.-point GBP/EUR 118,68 1,4 pct. Aktiekurser USD/EUR (kursindeks): 94,3,88 pct. OMXC (3/7-89 = 1) 919,49 -,1 pct. CNY/EUR 13,77,71 pct. Valutakurser: USD/CNY 686,,1 pct. EUR/DKK 743,3 -,1 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 7,33,84 pct. USA, S&P.364,71 pct. SEK/DKK 78,1 -,63 pct. Japan, Nikkei 19.371,1 pct. NOK/DKK 84,9,4 pct. Kina, Shanghai composite 3.1,67 pct. Euroomr., Eurostoxx GBP/DKK 88,1 1,39 pct. indeks 37,4 pct. JPY/DKK 6,4 1,41 pct. Storbritannien, FTSE 1 7.71 -,9 pct. Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 1,7, pct.-point Oliepriser: Brent (USD),9 1,8 USD Brent (DKK) 39,9 1,38 DKK Anm.: 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Data fra Thomson Reuters Eikon, ikke løbetidskorrigerede Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.
Figur 3.1 Pengepolitiske renter Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro Pct. 7 Pct. 7 Euro 7 Dollar 7 6 6 6 6 4 4 3 3 4 4 1 1 3 3-1 1 3 4 6 7 8 9 1 11 1 13 14 1 16 17-1 feb 1 jun 1 okt 1 feb 16 jun 16 okt 16 feb 17 USA Danmark¹ Euroområdet Euro Dollar (h. akse) Anm.: 1) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3.3 Udvalgte aktieindeks Figur 3.4 Udvalgte valutakurser (=1) (=1) 1 46 19 4 18 38 16 34 1 3 13 6 1 1 18 9 14 7 1 6 6 feb 1 jun 1 okt 1 feb 16 jun 16 okt 16 feb 17 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C (h.a.) Shanghai composite (h.a.) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. EUR/USD JPY/USD 1,18,1 1,16 1,14,1 1,1,9 1,1 1,8,9 1,6 1,4,8 1, 1,,8 feb 1 jun 1 okt 1 feb 16 jun 16 okt 16 feb 17 EUR/USD JPY/USD (h. akse)
www.oim.dk