Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. onsdag den 16. juni 2010, kl

Relaterede dokumenter
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 1. oktober 2013 REFERAT. af møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget

Statusrapport 2007 KEU Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 21. august Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 3. december Referat. af møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget

Referat. af møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. tirsdag den 14. juni 2011, kl

Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget (KEU) for almen praksis i Region Syddanmark. Ansøgning om støtte til kvalitetsprojekter

Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. torsdag den 18. marts 2010, kl

Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget (KEU) for almen praksis i Region Syddanmark. Ansøgning om støtte til efteruddannelsesaktiviteter

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010.

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4.

Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. tirsdag den 1. marts 2011, kl

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 11. september 2012

Derudover opstilles også et bud på budget i balance for 2020, hvori er indregnet, at alle læger er i klynger.

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. onsdag den 13. maj 2009, kl

Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. Praksisenheden i Esbjerg Jyllandsgade 79C 6700 Esbjerg

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 26. juni 2012

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes

Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. tirsdag den 1. december 2009, kl

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis

Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. onsdag den 7. december 2011, kl

Statusrapport 2008 KEU Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark

Møde i Følgegruppen for behandling og pleje

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

Statusrapport KEU Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark STATUS- RAPPORT 2009

KEU-Statusrapport 2012 KEU Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

AFTALE. vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

REFERAT. Fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget. mandag den 8. oktober 2007, kl i Praksisenheden i Kolding.

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALGET VEDR. SUNDHED Tirsdag den 20. juni 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 4 Møde nr. 3.

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

Program Fredag den 7. marts Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg

10. møde i Styregruppen for den ældre medicinske patient

Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 13. december 2012

Afdeling: Praksis Udarbejdet af: Annemarie Heinsen Journal nr.: - Dato: 23. april 2018 Telefon:

Afdeling: Praksis Udarbejdet af: Annemarie Heinsen Journal nr.: Dato: 27. juni 2018 Telefon:

Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. tirsdag den 8. september 2009, kl

Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 8. april 2013

Referat Møde: Tid Sted: Deltagere: Sagsnr.: 1. Evaluering af møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 27. marts 2015 (vedlagt som bilag 1)

REFERAT. Fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. tirsdag den 23. september 2008, kl

REFERAT. for. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget. onsdag den 27. juni 2007, kl i Regionshuset. mødeværelse 4

Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. tirsdag den 27. maj 2008, kl

Udkast til PROJEKTBESKRIVELSE. Kronikerlokomotivet

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget :00. Mødelokale på regionsgården

Referat. fra møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis. tirsdag den 10. marts 2009, kl

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Projekt Kronikerkoordinator.

Høringsvar til praksisplanen

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Gennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

1. Godkendelse af referatet fra BM 18/08/15

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg. Tid 25. maj 2018, kl Sted Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø.

Polyfarmaci - Region Sjælland

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, Kantinen

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

Status på forløbsprogrammer 2014

Sundhedsstyrelsens rådgivende udvalg for rationel farmakoterapi. Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, mødelokale 502, 5.

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Patientinddragelsesudvalget

Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010

Dagsorden Følgegruppen for forebyggelse

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 9. oktober 2017

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Samarbejdsudvalget om almen praksis

Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen Porteføljestyringsværktøj

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Referat fra møde i Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt

Temagruppen om forebyggelse. Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 8. marts 2012

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Praksisplan på kiropraktorområdet

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 25. marts 2014 REFERAT. af møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Overordnet tidsplan for implementering af Praksisplan for Psykologhjælp

Møde i Følgegruppe for Genoptræning og Rehabilitering

Referat Følgegruppen for forebyggelse

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

Referat af møde i Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt

HERNING KOMMUNE Udsatteråd

Dagsorden. (Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg)

Transkript:

Referat fra møde i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis onsdag den 16. juni 2010, kl. 17.30 20.30 i Regionshuset i Vejle Damhaven 12 7100 Vejle Mødelokale 2 1

Følgende deltog i mødet: Regionspolitikere: Bo Libergren Poul Sækmose Margot Torp Iben Kromann Praktiserende læger: Bent Stolberg Kristina de Leon Michael Schmidt Uwe Jansen Rådgivere/konsulenter: Kval.udv.konsulenter: Lars Poulsen Afdelingen for kvalitet og forskning: Mads Haugaard Helle Lindkvist (KEU-sekretariatet) Hanne Mejborn Nielsen (KEU-sekretariatet) Praksisafdelingen: Bente Overgaard (KEU-sekretariatet) Der var afbud fra: Medlemmer: Erland Christoffersen Jane Otto Rådgivere: Ole Busch Janne Andersen Frank I. Jensen 2

Indholdsfortegnelse 1. Tema: Introduktion til APO-metoden et kvalitetsudviklingsværktøj i almen praksis. 4 2. Status for kvalitets- og efteruddannelsesområdet for 2009 5 3. Opdatering af KEU-handleplan. 6 4. Evaluering af Praksisdag Syd 2010. 10 5. Principiel drøftelse af støttemuligheder for yngre lægers efteruddannelsesgrupper. 12 6. Status - økonomi 14 7. Gennemgang af indkomne ansøgninger (projekter). 15 8. Status vedrørende mindre efteruddannelsesansøgninger godkendt af sekretariatet. 17 9. Nordisk kongres 2011 - Tromsø. 18 10.Afrapportering af projekt om kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 19 11.Hvordan bruges Basislisten og tilhørende kvartalsstatistikker i almen praksis? - en kvalitativ undersøgelse med arbejdsgangsanalyse som udgangspunkt 21 12.Opfølgning på projektbevillinger/evalueringer. 23 13.Siden sidst. 25 14.Næste møde. 28 15.Evt. 29 3

J.nr. 10/1842 HLK 1. Tema: Introduktion til APO-metoden et kvalitetsudviklingsværktøj i almen praksis. Indstilling: Til orientering. Sagsfremstilling: På KEU-mødet i marts blev der holdt forskellige oplæg med udgangspunkt i de særlige indsatsområder og arbejdsmetoder, der ligger inden for rammen af KEU s opgavefelt. På mødet den 16/6-2010 vil udvalget blive introduceret til APOmetoden. Kvalitetsudviklingskonsulent Lars Poulsen vil give et overordnet indblik i metoden samt fortælle om nogle af de projekter KEU har bevilget midler til i de seneste år. Lars Poulsen er tilknyttet KEU m.h.p. gennemførelse af de APOprojekter, som KEU bevilger støtte til regionalt. Hvad er APO-metoden?: Audit efter APO-metoden tager udgangspunkt i en simpel, prospektiv selvregistrering af hyppigt forekommende problemstillinger i den kliniske hverdag. Registreringen danner grundlag for identifikation af kvalitetsproblemer, som søges løst via målrettede opfølgningsaktiviteter. Efter et eller to år foretages en genregistrering med henblik på at evaluere, i hvor høj grad de opstillede mål for den givne indsats er nået. Registreringen er i langt de fleste APOprojekter foregået på det klassiske APO-skema med prospektiv registrering af konkrete patientkontakter. I nogle tilfælde er den klassiske registrering suppleret af et spørgeskema til patienten, mens visse emner har egnet sig bedre til retrospektiv gennemgang af lægejournaler. APO er i samarbejde med DAK-E 1 også begyndt med elektronisk audit med registrering på PC en i et særligt skærmbillede, der popper op i forbindelse med udvalgte diagnosekoder (ICPC-koder). Større auditprojekter har vist sig egnede til forskningsmæssig bearbejdelse, og APO er et godt eksempel på, at efteruddannelse, kvalitetsudvikling og forskning kan gå i hånd i hånd. Metoden har været anvendt af praktiserende læger og deres praksispersonale, ørelæger, praktiserende fysioterapeuter og ansatte i hjemmeplejen, og ud over i Danmark anvendes metoden ligeledes i Norge, Sverige, Finland, Færøerne, Island, Grønland, Spanien samt de baltiske lande. Beslutning: Orienteredes. 1 DAK-E: Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed. 4

J.nr. 10/1842 HLK 2. Status for kvalitets- og efteruddannelsesområdet for 2009 Indstilling: Til drøftelse med henblik på godkendelse. Sagsfremstilling: Jf. kommissoriet ( 4, stk.5) for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) for almen praksis i Region Syddanmark skal der udarbejdes en årlig statusrapport vedr. arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse. Vedlagte udkast til statusrapport for 2009 skitserer kort de indsatsområder, der har været arbejdet med i det forgangne år. Statusrapporten er udarbejdet af kvali-teamet for almen praksis (d.v.s. konsulenter, eu-koordinator, koordinator for SydPOL samt KEUsekretariatet). Statusrapporten vil efter drøftelsen i KEU blive tilrettet, herefter grafisk bearbejdet og endelig formidlet til relevante samarbejdspartnere, internt som eksternt, samt blive lagt på KEU s hjemmeside og VisInfoSyd. Bilag: Statusrapport 2009. Beslutning: Taget til efterretning og godkendt. 5

J.nr. 10/1842 HLK & kvalitetsudviklingskonsulenter, efteruddannelseskoordinator m.fl. 3. Opdatering af KEU-handleplan. Indstilling: Det indstilles, at KEU drøfter vedlagte udkast til KEU-handleplan for årene 2010-2013 med henblik på godkendelse. Strategi, handleplan og indsatsområder. I slutningen af 2006 udarbejdede en tværsektoriel arbejdsgruppe, med repræsentanter fra almen praksis (praksisudvalg, kvalitetskonsulenter m.fl.), kommuner og sygehusledelseskredsen, en rapport, der kom med anbefalinger til organiseringen af kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis i den syddanske region. På baggrund heraf har KEU tiltrådt en strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse, der hviler på tre ben: Kronikerområdet & det samarbejdende sundhedsvæsen Praksisudvikling & organiseringen i praksis Konkrete metoder i kvalitetsudviklingsarbejdet I tilslutning til strategien blev der i slutningen af 2007 udarbejdet en kortfattet handleplan med en række konkrete indsatsområder for perioden 2008-2009. Opdatering af handleplan. Den overordnede strategi ligger fast, men der er sket meget siden handleplanen blev udarbejdet i 2007. De fleste af indsatsområderne har der været arbejdet intensivt med, hvilket også fremgår af KEU-årsrapporterne for 2008 & 2009. Det er nødvendigt med en opdatering af KEU-handleplanen, dels fordi der kan være behov for at inkludere nye indsatsområder, og dels kan der være behov for uddybe og tilpasse nogle af de nuværende indsatsområder. Handleplanen giver retning og prioritering i arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse i almen praksis i den syddanske region og er en vigtigt ramme for det arbejde, der udgår fra kvaliteamet og de tilknyttede teams. Handleplanen er ligeledes et pejlemærke i KEU s prioritering af udvalgets ressourcer. Kvali-teamet har udarbejdet et forslag til en ny KEU-handleplan (vedlagt). Herunder en kort gennemgang af de enkelte indsatsområder. 6

Kronikerområdet / det samarbejdende sundhedsvæsen: De 4 regionale kronikerforløbsprogrammer (KOL, diabetes, hjerte og bevægeapparatet) er vedtaget. Implementeringen af disse er bl.a. lagt i de lokale samordningsfora, men for den del af implementeringen, der omhandler almen praksis, er det vigtigt, at KEU og konsulentteamet støtter op. Samarbejdet med psykiatrien er et af de områder, der i den hidtidige KEU-handleplan har været nødlidende. Et godt samarbejde med psykiatrien er dog startet i efteråret 2009 / foråret 2010 bl.a. med baggrund i en fælles ansøgning til statslige puljemidler (ADS: vedr. angst, depression, stress). Det nyetablerede samarbejde må udvikles og fastholdes over de kommende år. Lægemiddelområdet har løbende været i fokus i 2008 & 2009 med forskellige spændende projekter (se mere herom i dagsordenens punkt 9 og 10). Lægemiddelområdet og indsatser for rationel farmakoterapi er i Landsoverenskomsten beskrevet som en specifik opgave for kvalitets- og efteruddannelsesudvalgene, jf. anmærkning til 12D. Kvali-teamet har drøftet, at det vil være relevant at gøre en særlig indsats ifht kronikere og lægemidler herunder polyfarmaci- problemstillinger. Et samarbejde mellem kvali-team og lægemiddelteamet vil være omdrejningspunktet. Praksisudvikling / organiseringen i praksis: Her er lagt et godt spor for de kommende 3 år med etableringen af team SydPOL. Her gælder det om at følge den lagte strategi og nå ud til så mange praksis som muligt på et kvalificeret grundlag. Et vigtigt element i arbejdet med organisationsudvikling er også fokus på ledelse. Dette indsatsområde var også med i den gamle handleplan, men vi har ikke nået at få taget konkret hul på området, idet etableringen af SydPOL har haft førsteprioritet. Der er i foråret 2010 skabt kontakt mellem SydPOL og Ledelsesakademiet i regionens HR-stab, der sammen med kvalitetskonsulenter og efteruddannelseskoordinator i eftersommeren 2010 vil komme med et udspil til, hvordan KEU kan understøtte ledelse i praksis. DanPEP (Danske Patienter Evaluerer Praksis) skal fortsat kunne anvendes som et led i det strategiske arbejde med organisationsudvikling i almen praksis. Det er uafklaret, hvordan DanPEP skal udbydes til lægerne i fremtiden. En national arbejdsgruppe i regi af DAK-E arbejder med et forslag. 7

Praksisdag Syd har ikke hidtil været en del af KEU s handleplan, men har været en fast bestanddel i arbejdet med praksisudvikling, med fokus på hele praksis, de sidste 4 år. Kvaliteamet finder det relevant, at Praksisdag Syd fremover indgår i handleplanen som indsatsområde i relation til praksisudvikling bredt. Uddannelse af praksispersonale har været et element i handlingsplanen, men er et af de områder, som der ikke har været ressourcer til at arbejde specifikt med. Dog har der været tilbud om uddannelse af praksispersonale ifm de udbudte KOLkurser, samt i forbindelse med Praksisdag Syd og i forbindelse med de aktiviteter, der udbydes i regi af team SydPOL. Kvali-teamet finder, at det fortsat er relevant at udvikle og udbyde tilbud til praksispersonale, men at det skal hænge sammen med de øvrige tiltag i handleplanen og øvrige regionale tiltag ifm. kronikerpuljemidler. Arbejdet med konkrete metoder i kvalitetsudviklingsarbejdet: Implementering af ICPC-kodning har været et centralt indsatsområde i den gamle handleplan de seneste år og bør også være det fremadrettet. ICPC-teamet har udarbejdet en strategi med konkrete indsatsområder, som KEU har godkendt. ICPCteamet bør fortsætte det påbegyndte spor. Der er udsigt til, at datafangst inden længe bliver frigivet til videre brug i almen praksis. Når det sker, vil det være centralt at sætte fokus på implementering af dette kvalitetsudviklingsredskab i forhold til den brede del af almen praksis. Der skal i givet fald etableres et midlertidigt implementeringsteam på tværs af de forskellige konsulenttyper som det eksempelvis skete ifm KOL-indsatsen. Audit en fortsat overordnet anvendelse af APO-metoden, som vi kender den. Derudover har kvali-teamet drøftet muligheden for, at der udvikles en metode til miniaudit, der kan tilpasses og anvendes i den enkelte praksis. Et centralt element som hidtil har ligget implicit i KEU s opgaveportefølje er implementering af DSAM s faglige vejledninger. Efter kvali-teamets opfattelse bør det ligge som et eksplicit og centralt indsatsområde; således at hver gang der kommer en ny faglig vejledning fra DSAM, bliver det konkret vurderet om og hvordan, der kan understøttes med implementeringsinitiativer. Kvali-teamet har drøftet patientperspektivet, og finder at det for den kommende periode vil være ønskeligt om der kunne udvikles og anvendes forskellige metoder, som kan tilbydes praksis, der ønsker at arbejde mere med patientperspektivet. DanPEP er et af redskaberne, men kan ikke stå alene. 8

Telemedicinske projekter skal fortsat være et fokusområde. Datakonsulenterne har lagt en plan for videre understøtning af bl.a. teledermatologi. Drøftelse af handleplanen. Udgangspunktet er den overordnede strategi med de tre temaer. Forslaget til handleplanen for 2010-2013 med de enkelte indsatsområder tager afsæt i den hidtidige handleplan og har forslag til hvilke indsatser, der skal videreføres og hvilke indsatser, der skal nedtones/opprioriteres. Desuden tages afsæt i områder, som presser sig på og som fremover vil spille en vigtig rolle i arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis herunder datafangst og patientsikkerhed m.v. KEU bedes forholde sig til følgende: Er handleplanen dækkende i forhold til de strategiske temaer? Er der behov for evaluering / justering af handleplanen i perioden 2010-2013? Bilag: Forslag til KEU-handleplan for perioden 2010-2013. Beslutning. Taget til efterretning og godkendt. Dog skal efteruddannelse fremhæves i emner, der vedrører dette. På næste møde inviteres ny professor ved forskningsenheden for almen praksis, Anders Halling. 9

J.nr. 09/12844 BS/HLK 4. Evaluering af Praksisdag Syd 2010. Indstilling: Planlægningsgruppen for Praksisdag Syd 2010 indstiller, at at KEU tager evalueringen af og regnskab for Praksisdag Syd 2010 til efterretning, samt KEU beslutter, hvorvidt der i budget 2011 skal afsættes midler til afholdelse af Praksisdag Syd i 2011. Sagsfremstilling: Vedlagt er evaluering af Praksisdag Syd 2010 samt regnskab. Evalueringen viser, at der overordnet set har været stor tilfredshed med indholdet og organiseringen af Praksisdag Syd 2010. Der deltog ca. 250 praktiserende læger og praksispersonaler fra alle områder i regionen. Deltagerne har på en skala fra 1-5 kunnet give deres generelle indtryk af dagen. Her er den gennemsnitlige vurdering på 4.4 point (dog 0,4 point lavere end i 2009, men på niveau med vurderingen fra 2008). Der var stor tilfredshed med middagssessionen med skuespiller Henning Jensen, der levende og tankevækkende fortalte om sine oplevelser og det at leve med depression. De enkelte sessioner har stort set alle fået positive tilbagemeldinger, som det fremgår af evalueringsnotatet. En enkelt session (vedr. palliativt team i Esbjerg) blev aflyst pga for få tilmeldinger. Regnskabet er vedlagt til orientering. Der var oprindelig bevilget 600.000 kr. heraf er anvendt 589.561 kr. Praksisdag Syd 2010 Udvalget bedes drøfte, om der skal reserveres midler i budgettet for 2011 til afholdelse af Praksisdag Syd. Formålet med Praksisdag Syd er dels at sætte fokus på almen praksis i den syddanske region. Herunder sætte fokus på de udviklingsområder og udfordringer som almen praksis står overfor. Desuden er dagen med til at give inspiration til udvikling i den enkelte praksis, men også for at samle praktiserende læger og praksispersonale. Derudover skal det også ses som et fagligt tilbud til praksispersonale, idet der er udvalgte sessioner, der henvender sig direkte til denne målgruppe, som måske ikke har det samme udbud af kurser og efteruddannelse at vælge imellem som lægegruppen. 10

Hvis KEU ønsker, at der i 2011 skal afholdes Praksisdag Syd vil KEU-sekretariatet sammen med efteruddannelseskoordinator udarbejde et budget, der kan forelægges for KEU på næstekommende møde (sept). Bilag: o Evaluering af Praksisdag Syd 2010 o Regnskab for Praksisdag Syd 2010. Beslutning: Praksisdag Syd er et flagskib med et godt koncept. Men nye ideer må gerne afprøves. Evaluering og regnskab taget til efterretning. Der afsættes midler til Praksisdag Syd i budget 2011. Udkast til budget fremlægges på næste møde. 11

J.nr. 07/20616 J.nr. 10/5253 Efteruddannelseskoordinator/vejleder Bent Stol- Berg 5. Principiel drøftelse af støttemuligheder for yngre lægers efteruddannelsesgrupper. Indstilling: Det indstilles, at at KEU tager en principiel drøftelse af, hvorvidt yngre læger på vej i praksis (fase 3 læger) kan deltage i og etablere efteruddanelsesgrupper med ret til træk på efteruddannelsespuljen, og KEU konkret tager stilling til den indkomne ansøgning fra Thomas Knudsen. Sagsfremstilling: Der kommer jævnligt forespørgsler til KEU-sekretariatet fra efteruddannelsesgrupper, som yngre læger på vej til almen praksis har dannet, om muligheden for økonomisk støtte til møde- og undervisningsudgifter. Der er derfor behov for en principiel drøftelse af disse henvendelser. Indstilling fra Efteruddannelsesvejlederne: Det anbefales at fase 3 Uddannelseslæger og speciallæger i almen medicin som er organiseret i efteruddannelsesgrupper, kan blive DGE-grupper ud fra gængse kriterier, og dermed at grupperne kan søge KEU om refusion for møde- og undervisningsudgifter. Efteruddannelsesvejlederne anbefaler herudover, at kollegerne i almen praksis tilbyder yngre læger på vej i praksis optagelse i lokale etablerede DGE-grupper. Indstillingen begrundes i, at det findes formålstjenligt, i rekrutteringsøjemed, at vande vækstlagene til almen praksis, og i at de yngre kolleger fra et tidligt tidspunkt organiseres i efteruddannelsesgrupper. Konkret vurdering af indkommen ansøgning. Yngre læge Thomas Knudsen har på vegne af sin efteruddannelses-gruppe Præ-Praksis-gruppen, sendt en formel ansøgning, der bedes vurderet konkret, når den principielle beslutning er taget. Bilag: Ansøgning fra Thomas Knudsen. 12

Beslutning: Der gives ikke principiel godkendelse og den konkrete ansøgning kan ikke imødekommes. Yngre læger skal opfordres til at deltage i eksisterende efteruddannelsesgrupper. 13

J.nr. 09/17897 HMN / HLK 6. Status - økonomi Indstilling: Til orientering. Sagsfremstilling: I vedlagte bilag ses den samlede økonomi for KEU pr. 31. maj 2010. Der er forbrugt i alt 2.968.103 kr., hvoraf 1.267.187 kr. er brugt til lønninger (kvali-kons., datakons., efteruddannelsesvejl., sekretærbistand). Status for restbevilling til ansøgte kvalitetsudviklingsprojekter udgør for: 2007: 991.772 kr. 2008: 2.637.507 kr. (heraf 1.84 mio. kr. reserveret til KOL-projektet) 2009: 529.459 kr. Jf. tidligere år vil KEU-sekretariatet indhente status vedr. de enkelte projekter herunder forventninger om anvendelse af den fulde restbevilling på de enkelte projekter. Desuden er vedlagt statusnotat, der viser: At den resterende økonomiske ramme til kvalitetsudviklingsprojekter er på: 2.233.200 kr., samt At der, her udover er en buffer på 7.03 mio. kr. Der er i forbindelse med KEU-møde 16/6-2010 fremsendt ansøgninger for i alt 30.000 kr. Bilag: KEU-regnskab pr. 31. maj 2010. Notat KEU-økonomi status ultimo maj 2010. Beslutning: Orienteredes. 14

J.nr. 07/5489 kvalitetsudviklingskonsulenterne/hlk 7. Gennemgang af indkomne ansøgninger (projekter). Indstilling: Det indstilles, At Kval-ansøgning 05/10 er støtteværdigt Sagsfremstilling: Der er indkommet 1 ansøgning, der omhandler projekt vedr. kvalitetsudvikling. Der er udelukkende foretaget en faglig vurdering af ansøgningen. På baggrund heraf foretages den endelige prioritering af evt. bevillinger af udvalget. Kval.ans. 05/10 J.nr: 10/7129 / Kvalitetsudviklingskonsulent John Banke Ansøgt beløb: kr. 30.000. Ansøger: Praktiserende læge Anders Munch på vegne af Audit Projekt Odense (APO). Formål: APO har udviklet en audit om bevægeapparatssmerter kaldet Ondt i bevægeapparatet. Ønsket er at pilotteste denne hos 10 læger i Region Syddanmark. Indhold: Der er udarbejdet 43 auditpunkter, der tages stilling til ved auditregistreringen (Bilag 1), herunder blandt andet brystlænderygsmerter, som er et indsatsområde jf. programforløb for rygsygdom i regionen. Auditforløbet er planlagt med en første registrering efterfulgt af halvdagskursus, hvor der følges op på registreringerne og der undervises af specialister fra rygcentret. I arbejdsgruppen, der har udviklet auditskemaet har deltaget overlæge Claus Manniche fra Rygcenter Syddanmark og fysioterapeut Gurli Petersen, Danske Fysioterapeuter. Beløbet, der ansøges, dækker udgifter til registrering, databearbejdning og afrapportering for 10 læger i en pilottest. Perspektivering: I Region Syddanmark bør auditprojektet tænkes sammen med den implementeringsindsats, der skal foregå på rygområdet, i form af audit, kurser og efteruddannelse via en regional arbejdsgruppe. 15

Bemærkninger fra afd. for Kvalitet og Forskning Ingen. Indstilling: Støtteværdigt. Bilag: Kval.ans. 05/10. Beslutning: Ansøgningen imødekommet med 30.000 kr. Dog anbefales det, at inddrage elementer fra det regionale ryg-forløbsprogram i projektet og samtidig indskrive perspektivering indeholdt forløbsprogrammet i det endelige projekt. Ansøger gøres opmærksom på, at denne bevilling ikke medfører automatisk godkendelse af det endelige projekt. Evaluering udarbejdes til udvalget. 16

J.nr. 07/5489 HMN 8. Status vedrørende mindre efteruddannelsesansøgninger godkendt af sekretariatet. Indstilling: Til orientering. Sagsfremstilling: De mindre DGE-ansøgninger behandles administrativt jf. beslutning på KEU-mødet den 27/6-07. Der er siden sidste møde givet bevilling på i alt 66.185 kr. til 26 efteruddannelsesgrupper. Se vedlagte bilag. Derudover er der administrativt givet bevilling til efteruddannelsesaktivitet Akut kuffert v/lægerne Ringgade 168, st. i Sønderborg på i alt 9.303 kr. Hele praksis er blevet oprustet til at håndtere den hyperakutte patient optimalt. Bilag: Oversigt over administrativt bevilgede ansøgninger vedr. efteruddannelse siden sidste møde. Beslutning: Orienteredes. 17

J.nr. 10/8085 HLK 9. Nordisk kongres 2011 - Tromsø. Indstilling: Udvalget bedes drøfte, hvorvidt der skal planlægges en fælles tur for KEU samt tilknyttede konsulenter til Nordisk Kongres i Almen Medicin i 2011. Sagsfremstilling: I 2011 er der Nordisk Kongres i almen medicin i Tromsø, Norge. På det seneste møde i kvali-teamet (ultimo maj) blev der drøftet forskellige muligheder for fagligt at bidrage til kongressen. Arbejdet med og erfaringerne fra team SydPOL kunne (evt. sammen med ledelsesudviklingsprojektet fra Region Midt) tilbyde at afholde en session om organisationsudvikling i almen praksis. Desuden kunne der udarbejdes posters omkring måden vi i Region Syddanmark organiserer kvalitetsarbejdet på i almen praksis herunder: KEU, lægemiddelprojekter, KOL-indsatsen, de faglige teams, uth, etc.) I 2009 deltog KEU samt de tilknyttede konsulenter i Nordisk Kongres i almen medicin i København med et godt udbytte fagligt som socialt. Udvalget bedes drøfte, om der skal planlægges en fælles tur til Tromsø i 2011 for KEU samt tilknyttede konsulenter. I nedenstående link kan man følge planlægningen af kongressen i Tromsø: http://www.gp2011tos.com/ Hvis udvalget er positivt stemt, vil KEU-sekretariatet i samarbejde med efteruddannelseskoordinator udarbejde forslag til budget, som kan fremlægges ifm med næste møde i udvalget (sept.). Beslutning: Det blev vedtaget, at der arrangeres tur til Nordisk Kongres i Tromsø i 2011 for udvalget og tilknyttede konsulenter inkl. afholdelse af et KEU-møde ifm kongressen. Forslag til budget fremlægges på næste møde. 18

J.nr. 10/6497 Merete Willemoes Nielsen/Bente Overgaard Larsen 10. Afrapportering af projekt om kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse Indstilling: Til orientering. Sagsfremstilling: I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet, at det ønskede et projektforslag forelagt om tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse. Projektbeskrivelsen blev vedtaget af regionsrådet i juni 2008. KEU bevilgede midler til honorering af praktiserende lægers deltagelse i projektet, der blev gennemført i løbet af 2009. Projektrapporten har været drøftet på særligt udvalg vedr. praksis og kommunesamarbejde den 25. maj 2010. Udvalget besluttede, at der skal iværksættes initiativer med henblik på kvalitetsforbedringer for ældres lægemiddelanvendelse. Projektet drøftes på kommende møde i samarbejdsudvalget for almen praksis den 24. juni. Baggrund Ældre polyfarmacipatienters medicinbrug opfattes som en af de mest centrale problemstillinger indenfor rationel farmakoterapi. Det forventes, at et bedre overblik over den samlede medicinering og et bedre integreret samarbejde mellem de involverede sundhedsaktører vil medføre optimal behandling af patientens sygdomme, bedre sundhedsøkonomi samt en bedre livskvalitet for patienten. Formålet med projektet er at sikre kvaliteten af ældre polyfarmacipatienters medicinanvendelse. Projektet kombinerer to indfaldsvinkler: En patientrettet i form af medicingennemgang samt en organisatorisk ved videreudvikling af samarbejdet mellem kommune, almen praksis og apotek. Resultater Projektet er gennemført i tre kommuner i Region Syddanmark Esbjerg, Vejle og Nordfyn. Projektets omdrejningspunkt er kommunen. I samtlige projektkommuner har projektgruppen bestået af repræsentanter fra kommunen, praktiserende læger og apotekspersonale. Man tog udgangspunkt i den kontekst der fandtes i den pågældende kommune. Det vil sige, at projektgruppen i kommunerne selv har formuleret arbejdsfordelingen i netop deres kommune. Desuden har kommunen selv valgt hvilket distrikt projektet skulle foregå i, samt hvilke borgere der skulle indgå i projektet. Endeligt er det også blevet besluttet lokalt, hvem der skulle udføre medicingennemgangene (læge eller farmaceut). Der blev gennemført 86 medicingennemgange i de tre kommuner. 19

På baggrund af disse kan det konkluderes, at der er et betydeligt behov for at kvalitetssikre ældres lægemiddelanvendelse. Behovet viser sig ved, at der for samtlige borgere blev foreslået ændringer til medicineringen. I de tilfælde hvor der blev gennemført medicinafstemning, blev der fundet uoverensstemmelser i medicinlisterne for stort set alle borgere. Når andre end lægen skal udføre medicingennemgangen, er det vigtigt at der før medicingennemgangene udføres, afholdes dialogmøder mellem parterne, således at man sikrer en god kommunikation om de ændringsforslag der fremkommer ved medicingennemgang. Anbefalinger På baggrund af projektets resultater er der udarbejdet en række anbefalinger i forhold til at sikre kvalitet i ordination og anvendelse af lægemidler. Anbefalingerne fokuserer blandt andet på at styrke samarbejdet mellem parterne og udbrede kendskabet til de værktøjer der kan anvendes til medicingennemgang. Dette vil være en god forberedelse til arbejdet med medicingennemgang, når det fælles medicinkort (FMK) er fuldt implementeret i begge sektorer. Bilag: Indholdsfortegnelse og resumé af rapporten Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse. Hele rapporten kan ses i referat af møde vedr. Praksisområdet og kommunesamarbejde, hvor punktet blev behandlet den 25. maj 2010 på følgende link: http://regionsyddanmark.dk/wm318768 (bilag til punkt 2). Referat af møde vedr. Praksisområdet og kommunesamarbejde af 25. maj 2010. Beslutning: Det er et område, der skal arbejdes videre med indtil det Fælles Elektronisk Medicinkort kommer i gang. 20

J.nr. 10/6497 Merete Willemoes Nielsen/Bente Overgaard Larsen 11. Hvordan bruges Basislisten og tilhørende kvartalsstatistikker i almen praksis? - en kvalitativ undersøgelse med arbejdsgangsanalyse som udgangspunkt Indstilling: Til orientering. Sagsfremstilling: KEU bevilgede den 8. september 2009 midler til eksterne konsulenter til at gennemføre dataindsamling og analyse samt honorering af almen praksis for deltagelse i dette projekt. Projektet sætter fokus på en af de vigtige forudsætninger for arbejdet med implementering, kvalitetsudvikling og organisationsudvikling: At tilsendt materiale til praksis faktisk bliver anvendt i den enkelte praksis. Som case er valgt anvendelsen af tilsendt materiale på lægemiddelområdet. Regionens Ledelsesakademi har introduceret arbejdsgangsanalysen og en etnolog har gennemført interviews og analyse heraf fra syv praksis. Projektgruppen med repræsentanter fra efteruddannelsesvejlederne, uddannelseskoordinatorerne (praktiserende læger tilknyttet den lægelige videreuddannelse), regionens ledelsesakademi og lægemiddelteamet har drøftet resultaterne af den kvalitative undersøgelse og gruppens beskrivelse af anbefalinger og barrierer indgår i rapporten sammen med analysen af de gennemførte interviews. Der er fokus på: Formidlingen af informationer om lægemiddelteamet, lægemidler og lægemiddelforbrug Forslag til at understøtte almen praksis i anvendelsen af tilsendt materiale Forslag som skal gøre det lettere for almen praksis at ændre ordinationer Forslag ift. uddannelsespraksis og uddannelseslæger KEU har i forbindelse med bevillingen bedt projektgruppen overveje hvordan resultaterne formidles til praksis. Målgruppen for resultaterne af projektet er konsulenter og teams, der udarbejder information og efteruddannelsestilbud til almen praksis. Formidlingen er allerede startet: Lægemiddelteamet har holdt flere møder med etnologen undervejs i projektperioden. Resultaterne anvendes i de fremtidige kvartalsstatistikker og ved planlægning af praksisbesøg. 21

Teamet af kvalitetsudviklingskonsulenter, datakonsulenter, efteruddannelseskoordinator og KEU-sekretariat blev præsenteret for barrierer og anbefalinger den 19. maj. Projektet vil indgå i en præsentation af lægemiddelteamets tilbud til almen praksis på møde med efteruddannelsesvejledere den 8. juni, - med henblik på information til alle efteruddannelsesgrupper om tilbuddene, så emner fra lægemiddelteamet kan komme med i den enkelte efteruddannelsesgruppes planlægning af næste sæsons møder. Bilag: Rapport om kvalitativ undersøgelse af anvendelse af Basislisten og kvartalsstatistikker. Beslutning: Orienteredes. Formanden konkluderede, at der er tale om en god og lærerig rapport. 22

J.nr. 07/5489 HMN 12. Opfølgning på projektbevillinger/evalueringer. Indstilling: Til orientering. Sagsfremstilling: Der er siden sidste møde indkommet 2 evalueringer. Evaluering EU-aktivitet Konsulentbesøg om støttesamtaler og prævention. 330 læger på Fyn har i 2009 fået tilbud om konsulentbesøg om støttesamtaler og prævention. Heraf ønskede 20 praksis at få besøg. Både læger og praksispersonale blev i september 2009 opfordret til at udfylde et evalueringsskema, men der kom kun 31 skemaer retur. Mange af skemaerne var anonyme, hvorfor det ikke har været muligt, at vurdere, hvor mange af skemaerne, der var fra samme praksis, men fornemmelsen er, at der i de fleste tilfælde er foretaget en samlet evaluering fra den enkelt praksis. De fleste læger/praksispersonale synes, at det er godt, at få besøg i praksis i stedet for at skulle på kursus, samt at der bruges cases i undervisningen. Det har været vanskeligt at vurdere kvaliteten af støttesamtalerne, idet flere læger ikke har haft tvivlende eller abortsøgende kvinder i perioden fra besøget til evalueringen. 14 læger og 1 praksispersonale har vurderet, at besøget har betydet en øget kvalitet af deres støttesamtaler. Evalueringen viser desuden, at besøgene har givet lægerne en øget viden og indsigt i området. Evalueringen viser også, at der er et behov for tværfagligt samarbejde, i forhold til de vanskeligt stillede kvinder, med kommune. Det er svært for lægerne, at komme i kontakt med kommunen også omkring andre problemstillinger. Projektet har været kørt for puljemidler fra Sundhedsministeriet og udbudt via Lægeforeningen. Projektet har været udført af socialrådgiver Birthe Fangel Poulsen med bestand fra kvalitetsudviklingskonsulent Holger Rasmussen. Evaluering kval.ans. 09/09 Kvalitetsudvikling af lægevagten med udgangspunkt i 250 sager fra Patientklagenævnet. På baggrund af 224 klager i 2008 fra 216 patienter over 293 vagtlæger viser analysen, at 0,0077% af de afsluttede kontakter klagede over lægevagten. Der var flest klager over konsultationer og færrest over sygebesøg, men i forhold til antal vagtydelser, var der flest klager over sygebesøg. Telefonkonsultationer var den hyppigste vagtydelse, men i forhold til antal ydelser den kontaktform, der havde færrest klager. 10% af vagtlægerne modtog en klage i løbet af et år og 2% fik tildelt kritik. 23

De hyppigste diagnoser efter afsluttet sygdomsforløb var lungebetændelse, blindtarmsbetændelse, akut myorkardie infarkt og fraktur. De hyppigste slutdiagnoser i de tilfælde, hvor der blev uddelt kritik var blindtarmsbetændelse og akut myocardie infarkt, hvorfor det ved evt. planlægning af efteruddannelse af vagtlæger, som metode til at reducere antallet af klager til Patientklagenævnet, vil være hensigtsmæssigt, at tage udgangspunkt i disse diagnoser. Konklusion på analysen peger på følgende: 1. Efteruddannelse af vagtlæger med henblik på at forbedre diagnostik, behandling og kommunikation. 2. Oplysning til befolkningen med henblik på at opnå realistiske forventninger til sundhedsvæsenet og øge viden om sygdomme. 3. Båndoptagelse i vagten. Projektet er udført af praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen med støtte fra KEU. Kopi af projektevaluering fremsendes til styregruppen for lægevagtsordningen i Region Syddanmark. Bilag: Kopi af evalueringer. Beslutning: Orienteredes. Projektevalueringen (fra det sidste af projekterne) fremsendes til styregruppen for lægevagtsordningen i Region Syddanmark. 24

J.nr. 10/1842 HLK/HMN 13. Siden sidst. Indstilling: Til orientering. Sagsfremstilling: Status vedr. teledermatologiprojektet: Status er, at der har været 271 læger på fotokursus, og til hvem der er udleveret et kamera. Der blev i 2009 i alt sendt 1160 teledermatologi forsendelser fra praktiserende læger i Region Syddanmark. Til sammenligning kan oplyses, at der på landsplan i samme periode blev sendt i alt 2228 billedforsendelser. Så selv om antallet ikke er voldsomt stort, har indsatsen alligevel gjort en forskel i regionen, da der her sendes halvdelen af alle billedforsendelser på landsplan. Der blev i samme periode registreret 679 teledermatologiske ydelser i sygesikringsafregningssystemet fordelt på 34 praksis. Sendt fra praktiserende læger i Region Syddanmark Til I alt 2009 jan-10 feb-10 mar-10 Region Hovedstaden 68 7 4 5 Region Midtjylland 9 1 2 Region Nordjylland 1 Region Sjælland 1 Region Syddanmark 1081 134 69 102 I alt SD 1160 142 75 107 I alt Danmark 2228 233 168 203 i alt 2009 antal udbetalte ydelser ydelsesnr. 4005/jun.4192 679 62 62 75 Når funktionaliteten ikke anvendes i højere grad hænger det sammen med to ting: 1. Behovet og muligheden for at indhente råd og vejledning er begrænset. En praksis har måske højst 1-2 relevante kontakter om ugen. 2. Mange har må det antages haft svært ved at indarbejde muligheden i deres dagligdag, da det kræver nye rutiner, og der er tekniske barriere. Pkt. 1 kan vi ikke ændre på. 25

Men i relation til pkt. 2 gøres der en indsats for at få fjernet barriererne. Datakonsulenterne tilbyder at komme ud i praksis og hjælpe med at komme i gang og vise hvordan det fungerer. Desuden tilbydes temaet teledermatologi til efteruddannelsesgrupperne. Der afholdes 3 temamøder her i foråret om elektronisk kommunikation og telemedicin, hvor teledermatologi er på programmet, og datakonsulenterne er med og tilbyder deres hjælp. Evaluering af organisationsudviklingsprojektet (SydPOL): I forbindelse med, at KEU besluttede at igangsætte projektet vedr. organisationsudvikling i almen praksis (SydPOL) blev det samtidig vedtaget, at der skulle:.udarbejdes en særskilt plan for evaluering af den samlede indsats (jf. KEU-møde marts 2009), i beslutningsgrundlaget stod endvidere, at..det team, der nedsættes, skal hurtigst muligt, i samarbejde med KEUsekretariatet, komme med forslag til, hvordan indsatsen/modellen kan dokumenteres undervejs, samt hvordan den samlede indsats kan evalueres (inkl. et overslag over udgiften hertil). Formålet med evalueringen er at styrke og udvikle projektet undervejs i processen. Sigtet er derfor en formativ evaluering, men med indbygget dokumentation undervejs af projektets indsats. Hvad virker og hvad virker ikke? Evalueringen skal igangsættes senest efteråret 2010, og skal være en integreret del af processen i de følgende år. Der forudsættes en tæt kontakt med evaluator, således at det er muligt at justere på de enkelte indsatser undervejs. Styregruppen for SydPOL-projektet har udarbejdet et oplæg til evaluering, som er sendt til 3 mulige evaluatorer, som er blevet bedt om at udarbejde forslag til evaluering. Styregruppen forventer en snarlig tilbagemelding fra de 3 evaluatorer som er: NIRAS - http://www.niraskon.dk/ CUBION - http://www.cubion.dk/ DSI - http://www.dsi.dk/default.htm På KEU-møde i september vil SydPOL fremlægge de indkomne forslag til evaluering. Ansættelse af Palle Mark Christensen som kvalitetsudviklingskonsulent. Den ledige stilling som kvalitetsudviklingskonsulent med tilknytning til praksisenheden i Odense har været slået op. Der er indkommet 3 ansøgninger. 2 ansøgere har været indkaldt til samtale, som blev holdt den 2/6-2010. Ansættelsesudvalget bestod af Uwe Jansen, fmd. for KEU, Lars Poulsen, kvalitetsudviklingskonsulent og Helle Lindkvist, KEU-sekretariatet. 26

Et enigt ansættelsesudvalg har besluttet at ansætte praktiserende læge Palle Mark Christensen, Otterup i stillingen. Beslutning: Orienteredes. 27

J.nr. 10/1842 - HMN 14. Næste møde. Det næste møde for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i 2010 er planlagt til afholdelse: Tirsdag den 28. september 2010, kl. 15-00 18.00 i Praksisenheden i Esbjerg. Uwe Jansen har i perioden juli 2009 juni 2010 varetaget formandsposten i KEU. Efter sommerferien overdrages posten til Bo Libergren for perioden juli 2010 juni 2011. Beslutning: Årets sidste møde afholdes tirsdag den 23. november 2010, kl. 15.00 i Praksisenheden i Kolding med efterfølgende julefrokost. 28

J.nr. 10/1842 - HLK 15. Evt. Intet. 29