Hvad har vi lært? Hvad har vi lært? PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE. Tirsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?

Relaterede dokumenter
Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Hvad har vi lært? PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE. Historien om nogle glade mennesker (Det 18. Danske Akademi)

Hvad har vi lært? Projektplanlægning PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges

Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI

Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING

Hvad har vi lært? PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI. Torsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?

Projektstyring & -økonomi

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Få styr på din projektopgave

Håndbog til projektledelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Håndbog til projektledelse

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

PROJEKTLEDERUDDANNELSE. Projektledelse 1-4. Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017

Projektledelse som karrierevej i AP Pension

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika.

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

Projektledelse i det offentlige

Tag en værdibaseret faglig uddannelse i

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projektledelse som karrierevej

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering

Få succés med projekter og projektledelse

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

TM Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter

Projektplan Syddjurs Smart Community

FOKUS. Projekthåndbog. Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune

Projekt: Samarbejde på tværs af organisationer og faggrænser

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Kommunom- uddannelsen

Introduktion til projektarbejde i Varde Kommune

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet

TEMAMØDE den 18. december Bygherreforeningen

Projekt: Samarbejde på tværs af organisationer og faggrænser

PROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]

Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S

Medarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Projektledelse modul 2, 3 og eksamen (K2632)

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

Projektleder i praksis. Miniuddannelse (3 kursusdage) med individuel opgave. Holdstart den 30. oktober København

Projekthåndbog. juni 2012

Fra ide til ansøgning Kulturdialog

Mannaz Projektlederuddannelse

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Styregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

Velfærd gennem digitalisering

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

MINIGUIDE. Samarbejdet med projektgrupperne. Forpligtende aftaler

- et værktøj til analyse af projekters særlige udfordringer. Først en indledende forklaring og til slut selve værktøjet.

4D-profilen - teamudviklingsværktøj

Beskrivelse af de enkelte moduler - PROJEKTLEDERUDDANNELSE

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Handlingsplan for program 1: Monopolbrud

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

Projektlederuddannelsen

Mogens F. Mikkelsen

Mannaz Projektlederuddannelse

1. Kompetenceudviklingsspor og udvikling i UCL

BUSINESS CASE. Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi 2016 FORTROLIGT

SAPA projektorganisering - kom godt i gang

BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

NOTAT. 1. Arbejdsdeling mellem forening og kommuner. Arbejdsdeling og økonomi Uddybende beskrivelse

Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

Møde i IDA Proces Effektivisering af projektarbejdet overblik og færre omkostninger Den 4. oktober Projektmodeller

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

1. JUNI 2017 IMPLEMENTERINGSPLAN. Dragør Kommune Sommer/Efterår Mikkel Sørensen

Mannaz Projektlederuddannelse

Mannaz Projektlederuddannelse

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Digitalisering af journalisering vha. talegenkendelse

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

Innovationens Syv Cirkler

PROJEKTLEDERUDDANNELSE

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: Version: 1.

Guide for beslutningstagere. Guide for beslutningstagere

Forslag til planlægning af Projektlederuddannelse hold 2. Kfr den

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Sociale partnerskaber

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Workshop om den fællesstatslige programmodel

Erna har stor fokus på forandringsledelse og kommunikation, som også er et nøgleområde for implementering af programmer og projekter.

Projektkommissorium DEFINITIONSFASEN

Fagmodulplan for Projektstyring. Udbudt i samarbejde mellem DM Efteruddannelse og Køge Handelsskole ved MPA Jørgen Rybirk sommer 2009

Transkript:

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse Foranalyse Etablering Målsætning Konceptudvikling Implementering Gennemførsel Projekttyper Aflevering Hvem skal være med og hvordan? (projektorganisering og underleverandører) Hvorfor har vi projektet? (nyttemål) Hvad medfører projektet? (nyttemål) Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse Etablering Gruppearbejde Projekttyper Foranalyse Konceptudvikling Interessentanalyse Implementering Målsætning Gennemførsel Aflevering Hvem skal være med og hvordan? (projektorganisering og underleverandører) Hvorfor har vi projektet? (nyttemål) Hvad medfører projektet? (nyttemål) 1

Projekttrekanten Husk konstant fokus på risiko nyttemål interessenter Gruppearbejde fra i går 15 minutters forberedelse 15 minutters fremlæggelse pr. gruppe Hvad er projektledelse? 2

Projektledelse Person med ansvar for at sikre en leverance (produktmål) ved hjælp af andre personer Projektdeltagere går typisk på tværs af faggrænser Typisk ikke personaleledelse Helst tilknytning til projektet i dets levetid Men brugen af specialister bruges Ledelse af en midlertidig gruppe Projektets indpisker og udenrigsminister Dialog 5 spørgsmål Skal en projektleder være kompetent inden for det faglige domæne, der arbejdes på? Hvis ja, er det nok kun at være fagligt kompetent? Skal en projektleder være fuldtidsallokeret? Kan en projektleder samtidig være linjeleder? Hvad er sværest linjeledelse eller projektledelse? Kan projektledelse læres? Projektledelse Mikkelsen & Riis Sikring af interessenter s kontrakter Opbygge troværighed Fastholdelse af interessenter ( Kigge opad og udad ) Markedsføring af projektet Forventning Netværk Holde processen i gang ( Kigge fremad og tilbage ) Skabe en support-kultur Reflektion Være stærk på kvalitet Søge feedback Fokus på resultater ( Kigge indad og nedad ) Fejre succesen Tydeliggøre individuelle succeskriterier Fastlægge formål og retning Forsat planlægning og overblik Information til HELE teamet 3

Projekttrekanten Husk konstant fokus på risiko nyttemål interessenter Projektledelse simpelt sagt Projektledelse er den nødvendige indsats for at sikre indfrielsen af et projekts produktmål Struktureret Sund Fornuft Har I oplevet projektledelse i virkeligheden? 4

Samarbejdsform / arbejdsformer Typisk foregår arbejdet i en projektgruppe Navn eller gavn? Normale regler for gruppearbejde gør sig gældende Derudover skal man specielt tænke over Gruppearbejde eller individuelle bidrag? Fysisk samling? Gruppen har en afslutning inden den starter Delt ejerskab af deltagere (basis- og projektorganisation) Spilleregler Arbejdsindsats ved opgaveløsning Projektgruppens kultur Kilde: Mikkelsen & Riis 5

Gruppearbejde - arbejdssituation Projektopgaven Herunder vision, nyttemål og produktmål Det personlige element Samspilselementer De ydre rammer Faldgrupper Der er ikke lavet en projektdeltagelseskontrakt Deltagere bruger ikke den aftalte tid på projektet Gruppen bliver socialt fokuseret uden at løse opgaverne Deltagerne har hver deres agenda der forhindrer fremdrift Konflikthåndtering Konkurrerende På bekostning af andre Samarbejdende Vinder-vindervinder Vilje til at sætte egne interesser igennem Undgående Ligeglad Kompromissøgende Udskudt til senere Tilpassende Selvudslettende Vilje til at imødekomme andres interesser Kilde: Mikkelsen & Riis 6

En gruppe har en livscycklus Stadier Projektmedarbejderne oplever Indsats Dannelse Organisering Indkøring Modning og samarbejde Afvikling Usikkerhed om opgaven og om egen rolle og indsats Forvirring og spørgsmål om opgavefordeling Usikkerhed om de andres opgaver og om samarbejdet Nogle konflikter Begyndende samarbejde Gensidighed Overblik og forståelse Kreative bidrag Konstruktiv debat Hængepartier Læring Opmærksomhed på nye opgaver Holde sig til projektleder, som den der kender opgaven Drøfte formål og fremgangsmåde Lære hinanden at kende Aftale hvem der gør hvad Aftale samarbejdsform Drøfte projektets problemer Foreslå idéer Opklare meningsforskelle og misforståelser Arbejde resultatorienteret Få afsluttet de sidste aktiviteter Gruppeopgave Giv eksempler på modstridende interesser eller ligefrem konfliktsituationer fra din egen arbejdsplads Hvordan blev konflikten håndteret og var det en god løsning? Beskriv en gruppe I har været en del af og sæt den i relation til gruppers livscyklus Hver gruppe skal fremlægge ét eksempel Tirsdag: PROJEKTPLANLÆGNING - INTRO 7

Hvorfor projektplanlægning? Hvorfor projektplanlægning Projektplanlægning viser prisen og leveringstidspunktet for produktmålet Giver overblik over opgavenm, der skal løses Muliggør ekstern kommunikation Muliggør koordinering både internt i projektet og eksternt mellem projekter Estimering af projektets pris og leveringstidspunkt gør det muligt for rekvirenten at lave en cost/benefit analyse Projektplanlægning gør os i stand til at styre projekttrekanten Vi kommer i kontrol med projektet Budget, arbejdsplan, allokering af resurser, minimering af risiko Projektplanlægningens paradoks Tilgængelig information og viden Beslutningernes betydning Start Slut Kilde: Mikkelsen & Riis 8

Projektplanlægningens paradoks II Kilde: Mikkelsen & Riis Klassisk fire faset model Etablering Foranalyse Konceptudvikling Implementering Gennemførsel Aflevering Projektets idé formuleres Idé evaluering Nyttemål identificeres Produktmål udvikles Projektorganisation etableres Planen for gennemførslen udarbejdes Økonomien estimeres mere detaljeret Løsningsdesign Implementering plan Opfølgning på plan Projekttrekanten bruges til opfølgning Projektstyring og -kontrol Produktmål nås Resultatet afleveres til drift Projektet afsluttes Evaluering foretages Der følges op på projekttrekanten, produktmålog nyttemål Business Case efterprøves Manko overdrages Hvad viser figurerne os? De understreger betydningen af at sætte fokus på de beslutninger der tages i et projekts første faser Man skal skynde sig langsomt Andet? 9

Der er mange nye typer Timebox 1 Timebox 2 Timebox 3 Gruppeopgave Giv eksempler på hvordan et projekt kan starte og diskuter hvornår det vil være hensigtsmæssigt at definere opgaven som et projekt Fortsæt med de projekter I har arbejdet med Diskuter hvordan disse projekter er forløbet i forhold til en fasemodel Diskuter hvordan projektledelsen er udført i forhold til den gennemgåede teori Kender I til en speciel projektmodel i den virksomhed I arbejder hos? Overgangen fra en fase til en anden Ved opstart og faseskift skal det vurderes om prisen for projektet stadig står mål med nytteværdien 10

Eksempel En virksomhed ønsker at effektivisere produktionen ved at købe en maskine der kan automatisere en række manuelle processer. Ved projektopstart vurderes det at man kan spare 20 mio. DKK mens maskinen koster 15 mio. DKK og det koster 3 mio. DKK at implementere maskinen Baseret på disse informationer, skal virksomheden så gennemføre projektet? Eksempel (fortsat) Projektet igangsættes. Maskinen bestilles. Da maskinen ankommer viser det sig at den vil kræve en ombygning af fabrikshallen til en pris på 4 mio. DKK. Regnestykket ser nu sådan ud: Udgift: 15 (maskine), 3 (implementering), 4 (ombygning) Indtægt: 20 (besparelse af manuelt arbejde) Med denne nye viden, skal virksomheden så fortsætte projektet? Hvorfor har vi en stage-gate? (AKA: Business Case, beak-even, NPV vurdering, cost/benefit analyser, etc ) 11

Økonomisk perspektiv (typisk) INDTÆGTER UDGIFTER = PROFIT Nyttemål Nyttemål Projektleder (tid & resurser) Opgørelse af betalingsstrømme 10 8 6 DKK mio. 4 2 0 Indtægter Driftsomkostninger Projektomkostninger -2-4 -6 Styr på begreberne Kr. Pay-off tid Break-even Brutto indtægt Netto indtægt = DB Kapital værdien Tid Driftsomk. Udviklings- og gennemførelses faser Driftsfase 12

Gruppeopgave Løs den udleverede opgave om: det digitale sygehus Opgaver til i morgen Læs det udleverede materiale Hvad skal fastholdes? Tirsdag evaluering Hvad skal der være mere af? Hvad skal der være mindre af? 13