ANVENDELSE AF NYTTEJOB Byrådet har i Budgetforlig 2014 bedt administrationen om at udarbejde et oplæg til, hvordan man kan anvende nyttejob i forhold til at sikre bedre service på turismeområdet, samt bedre vedligeholdelse af kommunens grønne områder. Oplægget fremlægges i Økonomiudvalget med henblik på en indledende principiel drøftelse af de muligheder, der ligger i nytteaktivering, herunder hvordan opgaven konkret kan tilrettelægges i den ny administrative organisation og med inspiration fra andre kommuner. Baggrunden er, at Kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1.1.2014, indfører begrebet nytteaktivering. Nytteaktivering består i, at ledige udfører samfundsmæssige opgaver på kommunale, regionale eller statslige arbejdspladser for at modtage en ydelse. Nytteindsats kan gives i op til 13 uger, og er rettet mod personer, der er i stand til at arbejde og afventer at påbegynde enten uddannelse eller job. Der henvises til notat fra Jobcenteret for en nærmere beskrivelse af de tekniske regler omkring nytteindsatsen. Arbejdsmarkedsudvalget har d. 18. november 2013 (sag nr. 146) taget stilling til principper for tilrettelæggelsen af nytteindsatsen i Guldborgsund Kommune. Anvendelsen af nyttejobs skal tage følgende hensyn: Indholdet i nytteindsatsen skal være nyttigt og så vidt muligt være med til at afklare job- og uddannelsesmål for den ledige Nytteindsatsopgaverne skal være sikkerhedsgodkendte Nytteindsats må ikke substituere øvrige beskæftigelsesindsatser eller erstatte ordinært arbejde Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende og foregår kun i offentligt regi Nytteindsats omfatter som udgangspunkt ikke borgerrettede aktiviteter, da det kan være vanskeligt at sikre stabil leverance og kvalitet i tilbuddene Ved etablering af nytteindsatsopgaver udarbejdes der en præcis beskrivelse af det arbejde, der skal udføres Arbejdstiden for personer i nytteindsats skal tilrettelægges, så der hver uge eller hver anden uge er frigjort en dag, hvor den ledige kan søge job I tilrettelæggelsen af nytteindsatsen skal man særligt være opmærksom på to hensyn: 1. Merbeskæftigelseskravet Kravet betyder, at ledige i nyttejob ikke må varetage opgaver, som normalt varetages af ordinært ansatte medarbejdere. Nytteaktivering må således ikke erstatte ordinær ansættelse, og kommunen er dermed forpligtet til at opfinde nye jobfunktioner, som ellers ikke vil være blevet varetaget. 2. Rimelighedskravet
Kravet betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af ledige i nytteindsats. Ifølge Jobcenter Guldborgsund vil rimelighedskravet for almindelig virksomhedspraktik som udgangspunkt også gælde for nytteindsats. Det betyder konkret, at der max må være 1 nyttejobber for hver 5 ordinært ansatte, hvis en virksomhed har op til 50 ansatte. Herudover må der være 1 nyttejobber for hver 10 ordinært ansatte.
Det bemærkes, at det lokale beskæftigelsesråd LBR på baggrund af begrundet ansøgning fra kommunen kan dispensere fra rimelighedskravet i forbindelse med konkrete nytteindsatser, jf. 48, stk.4 i LAB-loven. Center for Arbejdsmarked har indstillet, at det lokale beskæftigelsesråd på møde d. 25. novem-ber 2013 drøfter muligheden for at dispensere for rimelighedskravet. Såfremt der gives dispensation vil det øge mulighederne for aktivering af nyttejobbere bredt i organisationen. Hvad gør vi i Guldborgsund Kommune? Etableringen af nyttejobs indenfor turismeområdet, samt vedligeholdelse af kommunens landsbyer og grønne arealer vil hovedsageligt være forankret i Center for Borger & Branding (turismeindsatsen) Center for Park & Vej (vedligeholdelse af landsbyer og grønne arealer) Øvrige centre (understøttende funktioner i forhold til ovenstående) Center for Arbejdsmarked (jobcenteret) HR & Personale Center for Borger & Branding Centeret er udfordret af, at man ikke har kommunalt ansatte medarbejdere ude i felten, som arbejder med turisme. Turismearbejdet ligger hovedsageligt som en konsulentopgave på rådhuset. Det betyder, at man ikke har mulighed for at knytte eventuelle nyttejobs op på en konkret lokation eller en eksisterende turismeopga-ve. Borger & Branding er derfor nødt til at være kreativ på en ny måde, da man ikke kan binde nytteaktiveringen op på en i forvejen iværksat kommunal opgave. Nytteaktivering skal i stedet kobles på private foreninger og fonde, fx Business Lolland Falster, hvor nyttejobbere kunne postomdele kataloger, uddele brochurer mv. Der kunne også nytteaktiveres i forhold til at aktivere kompetente nyttejob-bere på guidede turistture eller løsning af opgaver på kommunens infocafeer, som er drevet af frivillige. På den måde har området ingen problemer med at opfylde kravet om merbeskæftigelse, da der som udgangspunkt skal opfindes nye job-funktioner. Området er desuden presset af rimelighedskravet, som betyder, at man kun må have et vist antal nyttejobbere i forhold til ordinært beskæftigede. Fx har man allerede opfyldt sin kvote for nyttejobbere i administrationen af Hallerne. Turismeunderstøttende aktiveringsopgaver som rengøring af toiletter og renhol-delse af grønne arealer henhører samtidig under Center for Park & Vej. Borger & Branding bemærker, at det på turismeområdet for nuværende overvejes, hvilke indsatser der kan iværksættes, samt på hvilke områder nytte- og seniorjobs fremover kan komme i anvendelse, og at man på fremtidige møder vil tage kon-krete initiativer til at involvere nyttejobbere på turismeområdet.
Et konkret forslag kunne være at oprette nogle sjaks, som bemandes af senior-jobbere, som kunne fungere som mentorer for nyttejobbere og i samarbejde løse
opgaver på turismeområdet. Opgaverne kunne ved overgang til drift forankres i Center for Park & Vej. Muligheden for at ansætte nyttejobbere i turismeunderstøttende funktioner på rådhuset vil samtidig forstærkes, såfremt det lokale beskæftigelsesråd på møde d. 25. november 2013 giver dispensation for rimelighedskravet. Center for Park & Vej Centeret peger på muligheden for at oprette sjaks, som bemandes af en erfaren seniormedarbejder, som samarbejder med personer i nytteaktivering. Kommunen anvender allerede i dag modellen giv et praj, hvor borgere og med-arbejdere kan anmelde observationer, der vil kunne varetages gennem nytteakti-vering. Det gælder fx observationer af huller i vejene eller lignende. Nytteaktive-ringen kunne bestå i, at de indmeldte observationer vurderes og prioriteres, hvor-efter der udarbejdes opgavelister, der skal formidles til sjakket, som melder tilba-ge omkring opgaveløsningen. I dag anvender entreprenørvirksomheden allerede gruppen af kontanthjælpsmodtagere til opgaven i samarbejde med Jobcenteret. En anden mulighed er at oprette såkaldte Citykorps med inspiration fra en model i Odense Kommune (se nedenfor). Der henvises i øvrigt til nedenstående liste med eksempler på nyttejobfunktioner. Øvrige centre De øvrige centres mulighed for at ansætte nyttejobbere afhænger af, om det lokale beskæftigelsesråd på møde d. 25. november 2013 giver dispensation fra rime-lighedskravet, som tilsiger, at der skal være et rimelighedsforhold mellem antallet af ordinært ansatte og nyttejobbere. Såfremt der gives dispensation fra rimelighedskravet kunne de øvrige centre opfordres til at ansætte nyttejobbere i såkaldt understøttende funktioner, som bidrager til at brande kommunen og vedligeholde grønne arealer. Forudsætningen er, at kommunens institutioner (skoler, daginstitutioner, plejecentre mv.) tænker i nye vinkler, og anvender nyttejobbere til fx at sikre bedre service og vilkår på turismeområdet. Nytteindsatsen skal på den måde også tænkes ind i den ny administrative organisation i Guldborgsund Kommune, hvor centrene opfordres til at tænke på tværs af områder og tage ansvar for den samlede opgaveløsning, herunder aktiviteter på turismeområdet og vedligeholdelsen af kommunens grønne områder. Centrene opfordres til at tage afsæt i nedenstående liste over mulige nyttejobs, og komme med konkrete forslag til, hvordan nyttejobfunktioner kunne tænkes ind på netop deres område. Erfaringer fra andre kommuner Vordingborg Arbejdsmarkedsudvalget i Vordingborg Kommune har bedt jobcenteret om at lave en jobbank med 30 arbejdsfunktioner til de ledige. Baggrunden er, at der i det offentlige er mange opgaver, som ikke bliver udført i dag på grund af
manglende finansiering, fx renholdelse af grønne arealer, grøftekanter og strand- og kyst-arealer. SIDE 4/6
Odense Kommune Kommunen har fra september 2013 oprettet et city-korps bestående af 15 arbejdsløse, som gør en vigtig forskel i både by og natur ved at håndtere praktiske opgaver for kommunen og andre samarbejdspartnere. Korpset skal bl.a. hjælpe med udbedring af skader på inventar og udstyr, rengøring og almindelig vedligehold, indrapportering af hærværk eller lignende typer opgaver. Dele af korpset skal fungere som cykelbutlere og håndtere efterladte cykler i byens centrum. Andre dele af korpset skal bidrage ved events på lige fod med kommunens frivilli-ge. Korpset løser alsidige opgaver og skal desuden hjælpe med bekæmpelse af bjørneklo i naturområder. Målet er, at nyttejobbere ender deres tid i city-korpset med at få et job eller påbegynde en uddannelse. Aalborg-modellen Aalborg Kommune har haft held med den såkaldte Aalborg-model, hvor kommunen har nytteaktiveret unge, såkaldt stærke kontanthjælpsmodtagere under 25 år. Her har truslen om snerydning og havearbejde fået de unge til enten at vælge en uddannelse eller selv finde et arbejde. Hver gang 20 unge henvises til haveprojektet, møder de 6 aldrig op, 3 når ikke at starte, mens 10 starter for kun at være der i gennemsnit seks uger. Efter seks måneder er der kun en 1 tilbage. Ordningen sikrer, at nytteaktiveringen ikke fortrænger ordinære job i kommunen, da man ellers vil være lige vidt. Fx har man iværksat et haveprojekt, hvor nyttejobbere tilretter en skæv hæk eller rydder sne, som ikke udgør arbejde på gartnerniveau, og derfor ikke er konkurrenceforvridende. En række folketingspolitikere roser netop Aalborg for at have succes med at nytteaktivere ledige, bl.a. i form af at man anvender såkaldt straksaktiviering. Københavns Kommune Indsatsen er i Københavns Kommune netop bygget op om Aalborg-modellen, hvor nytteaktiveringen af unge under 30 år motiverer dem til selv at finde et job. Kommunen har således indført nytteaktivering, men har stort set ikke haft perso-ner ansat i nyttejobs. Viborg Kommune Her peger politikerne på muligheden for at oprette nyttejobs som landsbypedel og foreningsmedarbejder. Landsbypedeller varetager en række småopgaver og sør-ger for, at landsbyerne ser pæne ud. Det gælder særligt på områder, hvor de kommunale medarbejdere ikke kommer forbi i dag. Foreningsmedarbejdere giver de frivillige foreninger og idrætsklubberne en ekstra hånd. Opgaver kunne være at sørge for, at baner er i orden eller opgaver i klubhuset. Syddjurs Kommune
Politikerne peger på nyttejobs indenfor skoler og børnehaver, men også kommu-nikationsmedarbejdere til rådhuset, som skal udfærdige brochurer, lægge tekster på hjemmesiden og oploade videoklip på YouTube. Typer af nyttejobs Der gives i Kontanthjælpsreformen ikke konkrete eksempler på udmøntning af nyttejobs. Beskæftigelsesministeren påpeger, at regeringen ikke ønsker at detailstyre, og at det vil afhænge af behovet lokalt i kommunerne.
Det er derfor op til kommunerne at være kreative og finde relevante nyttejob. En rundspørge foretaget af DR Analyse i danske kommuner peger på fem typer af nyttejobs: 1. Naturplejer: Over halvdelen af kommunerne foreslår naturpleje og oprydning på grønne arealer. 2. Omsorgsmedhjælper: Lidt mere end hver tredje af de adspurgte kommuner nævner ældreområdet og børneinstitutioner som mulige steder at oprette nyttejob 3. Strandrenser: Hver tredje kommune peger på at samle dåser og papir på stranden, så der bliver pænt til badesæsonen. 4. Byrengøring: Hver femte kommune vil gerne have "ren by" for kontanthjæl-pen. Et par af dem nævner direkte - skiltevask. 5. Foreningsmedhjælper: Hver syvende af de adspurgte kommuner foreslår, at der oprettes nyttejob i tilknytning til frivillige foreninger. HR & Personale har nedenfor udarbejdet en oversigt med mulige nyttejobfunktio-ner baseret på erfaringer fra andre kommuner. Nyttejobs Landsbypedel Naturplejer Strandrenser Byrengøring Forenings-medarbejder Hjælpere i vej og park Kommunikationsmedarbejder Forefaldende arbejde i kommunens småbyer, fx rensning af grønne områder, vedligeholde af gadekær og små håndvær-keropgaver. Det gælder særligt områder, hvor de kommuna-le medarbejdere ikke kommer forbi i dag. Renholdelse af grønne arealer, grøftekanter og strand- og kystarealer Oprydning og renholdelse af strande Skiltevasker, fjerne graffiti, cykelbutler (fjerne gamle cyk-ler fra bymidten), samle skrald, feje veje Oprette nyttejob i tilknytning til de frivillige foreninger. Give de frivillige foreninger og idrætsklubberne en ekstra hånd. Opgaver kunne være at sørge for, at baner er i orden eller funktioner i klubhuset. Skovle sne, samle blade Kommunikation for kommunen, udarbejde brochurer, lægge tekster på
Haveservice til pensionister Møbelmand hjemmeside, oploade videoklip på YouTube. Klippe hæk, slå græs og skovle sne for byens ældre medbor-gere. Istandsætte skrottede sager fra genbrugspladsen og videre-sælge til billig pris, fx gamle sofaer.