21. januar 2011 65. årgang Dansk Psykolog Forening 1 Skærm til skærm Net og e-mail er en kontaktform for os alle. Kan det også bruges i kontakten med psykologen? Side 4 Sorg en diagnose Kommer man til at sygeliggøre sorg ved at gøre den til en diagnose? SIDE 6 På besøg i Norge Relationer er hovedtema i en samtale med kendt norsk psykolog. SIDE 12 Og hvad er efternavnet? Psykologers navne skiller sig ud. Hvorfor hedder de ikke Jensen? SIDE 18
21. januar 2011 65. årgang Dansk Psykolog Forening Kommer man til at sygeliggøre sorg ved at gøre den til en diagnose? SIDE 6 Relationer er hovedtema i en samtale med kendt norsk psykolog. SIDE 12 Net og e-mail er en kontaktform for os alle. Kan det også bruges i kontakten med psykologen? SIDE 4 1 Psykologers navne skiller sig ud. Hvorfor hedder de ikke Jensen? SIDE 18 LEDER Vi fortjener en valgmulighed, som ikke kun handler om prisen for vores velfærd, men også kvaliteten. Har vi råd til at negligere den?sorg en diagnose Skærm til skærm På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Har vi råd? Danmark er ikke et perfekt samfund, fastslog statsministeren i sin nytårstale. Men det er et af de bedste samfund, der findes, tilføjede han. Vi står i en ny tid med nye udfordringer, men de kan overvindes. Så langt kan de fleste af os være enige, selv om udsagnet var anbragt som pynt over fjernelsen af efterlønnen og der i den grad er uenighed om, med hvilke midler udfordringerne skal tages op. Hvor problemerne ligger, er heller ikke så entydigt, som nytårstalen vil gøre det til. Færre end hver femte psykolog mellem 60 og 65 år er således på efterløn, så set med vores briller må debatterne om velfærdssamfundets frelse da vist handle om noget andet. Arbejdstidens længde? I begyndelsen af 2011 afslutter vi års arbejde med at lave overenskomster på det offentlige og det liberale område. Vi er grundlæggende en forhandlingsorganisation og skal sammen med vores modparter skabe den bedst mulige ramme for vores arbejde de kommende år. Så valgkamp eller ej: Vi bryder os ikke om politisk indblanding, og det indgår ikke i vores oplæg, at vi skal arbejde mere. Hvis hovedtemaet absolut skal være økonomi hvad der både er forståeligt og indskrænket hvad ligner det fx så at placere central velfærd på midlertidige satspuljer og ikke på finansloven? Hvorfor skal der være en diskrimination mellem den fysisk syge og den psykisk lidende? Hvorfor skal det korte sigt dominere det bærende langsigtede? Når Folketingets formand snart (?) ønsker politikerne god valgkamp, håber jeg, de vil overveje, hvad dette god betyder. Vi fortjener en valgmulighed, som ikke kun handler om prisen for vores velfærd, men også kvaliteten. Har vi råd til at negligere den? Godt nytår! Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: dp@dp.dk www.danskpsykologforening.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex. Trykoplag: 9.300 ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr. 12.060,- Kr. 10.410,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 3 31/1 18/2 4 14/2 4/3 5 28/2 18/3 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening
REDAKTIONELT foto: bam/scanpix Blad på en ny måde Ikke alt ligner sig selv i den ny version af Psykolog Nyt. Bladet er trådt ind i 2011 i en nydesignet udgave. S om læserne nok vil have bemærket, ligner Psykolog Nyt denne gang ikke helt sig selv. Bladet har fået (delvis) nyt layout. Og det er den mest synlige nyhed: Vi synes, Psykolog Nyt har trængt til at foretage et ryk. Fra forside til bagside har vi justeret uden dog at give køb på det hidtidige saglige udtryk. Efter 25 år i A4-format bryder vi nu med rammen. Vi har skåret 1,5 cm af i højden, hvad der kombinerer ønsket om øget lethed med hensynet til pladsbehovet: der skal kunne stå det samme på siderne, og annonceformaterne pilles der ikke ved. Hvad letheden angår, skal den forstås både æstetisk og håndgribeligt, eftersom bladportoen direkte hænger sammen med vægten og vi over et år sparer mange penge på denne beskæring. De fleste typografier er bevaret. De er nemme at læse også når teksterne bliver lange og det er altafgørende. Desuden er de særegne for Psykolog Nyt og del af den bladidentitet, vi ønsker at holde fast i. Men der kommer lidt mere spræl, lidt mere grafisk leg og lidt mere farve. Sammenhæng med omverdenen På indholdssiden har der allerede været en udvikling i gang i 2010, hvor der er givet mere plads til det udadrettede stof, det, der skal skærpe interessen for psykologerne og foreningen uden for vore egne cirkler. På den måde lever bladet op til sin rolle som ambassadør over for omverdenen. Den udvikling fortsætter med over i det ny blad. På forfriskende vis ønsker vi dog at supplere den med yderverdenens input til os. Derfor indgår der fra dette nummer en klumme, på skift forfattet af seks personer udefra. Klummeskribenterne er henholdsvis formanden for Børnerådet, en børneog ungdomspsykiater, en antropolog, en sognepræst, en fremtidsforsker og som undtagelsen en psykolog. Deres opgave bliver at skrive subjektivt om det moderne liv, men ikke specifikt om psykologi. Og med holdning, så vi som læsere både bliver udfordret og inspireret. Den første tekst finder man på side 21. I omfang er Psykolog Nyt vokset gennem årene, også i den periode, hvor Dansk Psykolog Forening har haft sine hjemmesider. Væksten er et sundhedstegn og afspejler lysten til at meddele sig, debattere og dele viden. Tanken er dog ikke, at sidetallet skal øges i forhold til nu bladets omfang skal være indrettet på den hyppige udgivelsesfrekvens og læserens mulighed for at gabe over stoffet. Der vil konstant være et samarbejde mellem web og blad, så den moderne teknologi mere og mere kommer til at løse de opgaver, den er bedst til. I redak tionen er vi til gengæld bevidste om, hvor kvaliteten i det trykte medie ligger. Redaktionen har arbejdet længe med det ny Psykolog Nyt, både det, der skal fastholdes, og det, der skal forandres. Vi håber, at læserne vil synes, vi har foretaget brugbare valg. Jørgen Carl, redaktør Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Mette Holsøe, kommunikationschef PSYKOLOG NYT NR. 1 2011 SIDE 3
SKÆRMMØDE Send en mail til din klient Sproget skal være klart og præcist, når du rådgiver på nettet. Ironi og fortolkninger åbner for misforståelser, når du ikke møder klienten ansigt til ansigt. Til april åbner Dansk Psykolog Forening for et helt nyt kursus i rådgivning på nettet. Kurset lover deltagerne teoretisk viden og forskningsresultater side om side med praktiske færdigheder. Bag kurset står psykolog Eric Allouche, som arbejder med at rådgive misbrugere i Slagelse Kommune. - Jeg oplever i brevkassen på nettet, at der findes problemer, som kan løses ved at skrive. Problemer, som er forholdsvis tydelige og begrænsede og har en overskuelig løsning, hvor folk har brug for et godt råd, for eksempel til at komme ud af et hashmisbrug. Rigtig mange misbrugere vil helst ikke i kontakt med behandlingsverdenen, og de ville aldrig møde op på et kommunalt center, så en mail kan være den lille ting, der gør, at det ikke er så farligt, siger Eric Allouche. Han er selv uddannet i den klassiske psykoanalyse, hvor et terapiforløb med hans egne ord sjældent tager mindre end syv til ti år med tre samtaler om ugen. Han holder også fast i, at det fysiske møde og relationen mellem terapeut og klient vejer tungt. Men i hans nuværende arbejde med misbrugere har nettet vist sig at være en værdifuld vej til at nå især de unge. - Unge finder kærester på nettet og er online hele dagen. De går på nettet, før de skal til lægen, så de selv har en idé om deres diagnose. De mødes med vennerne på facebook og i andre virtuelle fællesskaber. Vi skal ikke underkende, at der kan ligge følelser i det. Det er et brud i forhold til gamle dage, mener Eric Allouche. Rådgivning på nettet kan foregå direkte via chat eller web-kamera eller forskudt via e-mail, og risikoen for at møde en dårlig terapeut er ifølge Allouche ikke større på nettet end i den fysiske verden. Men hvor psykologer er uddannet til at tage i mod klienter ansigt til ansigt, er arbejdet på nettet stadig i en wild west - fase, som mangler fælles standarder for kvalitet og udveksling af erfaringer. De færreste er dog i tvivl om, at computeren og den virtuelle verden er kommet for at blive. Derfor er det naturligt for psykologer at undersøge de nye kontaktformer, mener Dansk Psykolog Forening: - Nettet og e-mailen er en kontaktform for os alle. Når vi taler kontakt og kommunikation, er det også interessant at tale om coaching, undervisning og terapi. Derfor skal vi tage det ind og undersøge det, udbyde kurser og skabe debat, så vi får dygtige psykologers indspil til, hvad det kan, og hvad det ikke kan, siger formand Roal Ulrichsen. Mødes også ansigt til ansigt Da psykolog Anne-Marie Thuesen for nogle år siden boede i Dubai, spurgte man i det danske konsulat, om hun kunne tage imod danske klienter bosat i den lille oliestat. Hun fik den idé, at der måske sad flere danskere i udlandet, som gerne ville i kontakt med en dansksproget psykolog. I dag er psykologisk rådgivning over nettet en af de muligheder, Anne-Marie Thuesen tilbyder fra sin praksis i Virum. - Terapi og rådgivning er to forskellige ting, og derfor kalder jeg det rådgivning. Jeg er helt enig i, at relationen mellem klient og terapeut er vigtig. Men man kan godt skabe en relation online, der er blot tale om en anden slags relation. Det kræver struktur at skrive en mail, og allerede i den proces får du sorteret i, hvad du vil have hjælp til. Mails er gode til at skabe struktur og komme frem til, hvad det handler om. Mens chat giver tid til refleksion over det, du har skrevet, mens du sidder og venter på svaret. Efterfølgende har jeg hele historikken på skrift, så jeg er helt opdateret til næste konsultation, siger hun. Nogle af de klienter, som begynder online, dukker senere op ansigt til ansigt i Anne-Marie Thuesens praksis. Andre begynder med samtaler og lægger måske en online-konsulta tion ind, hvis de ikke har mulighed for at møde op. - Jeg holder mig mest til at stille åbne spørgsmål for at få dem til at reflektere, jeg drager ikke konklusioner eller analyserer deres adfærd. Det er nu også min metode ansigt til ansigt. Men jeg tænker mig grundigt om, når jeg skriver. Jeg skal skrive meget præcist. Bordet fanger, når jeg skriver, og det er en meget intens konstruktion, mener Anne-Marie Thuesen. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR. 1 2011
modelfoto: colourbox Psykoterapeutisk Selskab: Stil krav Dansk Psykoterapeutisk Selskab efterlyser forskning og klare retningslinjer for både visitation, udredning, teknologi, metode og etik. Selskabet er kritisk over for terapi på nettet og pointerer, at det kan være risikabelt for klienten, som måske ikke får den relevante behandling, selv om han eller hun får det indtryk. På den anden side erkender selskabet, at nettet og skærmen for mange mennesker er en væsentlig kontaktflade, og vil arbejde for, at der bliver stillet specifikke krav til en ny netpraksis. Nogle studier viser effekt, men der har i disse tilfælde været tale om udredning ved personligt fremmøde. Således vil netbaseret kommunikation i nogle tilfælde være et væsentligt supplement til psykologisk praksis. Deklarationen skal være i orden - Skriveterapi er jo en gammel metode, som har dokumenteret effekt. Der er masser af følelser i skrift, som vi aktiverer på godt og ondt, masser af selvskabte billeder og projektioner. Så vi skal formulere os meget eksplicit og tydeligt. Metakommunikation er et kodeord for os, siger erhvervspsykolog Mads Schramm. For ti år siden skrev han speciale om terapi på nettet, og han er medforfatter til bogen www.nærkontakt.net, udgivet på Dansk Psykologisk Forlag. I dag er han medejer af firmaet Netpsykologer, som blandt andet tilbyder psykologisk rådgivning via mails til medarbejdere i de virksomheder, han arbejder for. I flere virksomheder har det været et stående tilbud, at medarbejderne anonymt kunne skrive til psykologen om alt fra mobning, stress og konflikter med kolleger til mere private problemer. - Nettet er rigtig godt til at få taget hul på tingene. Det giver erkendelser og større bevidsthed at se det hele på skrift. Det er godt til eksternalisering: Når problemerne kommer på skrift eller op på skærmen,er de lettere at tage fat i, end når de er inden i dig selv. Firmaer som Mentaline, der tilbyder terapi og coaching over nettet, skræmmer ikke Mads Schramm. Tværtimod ser han det som et gennembrud, hvis en penge- og it-stærk virksomhed for alvor går ind på markedet. Det væsentlige er ikke, om det foregår på en skærm, men om deklarationen er i orden, sikkerheden på plads og kontrakten med klienten klar og tydelig: - Hvis en klient går fra min konsultation efter tre kvarter og aldrig vender tilbage, kan jeg jo heller ikke gøre noget. Jeg er ydmyg over for, hvad nettet kan, og jeg forstår den skepsis, mange føler. Men det er også en vej til at nå nye klienter. Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR. 1 2011 SIDE 5
DEBATARTIKEL Hvis sorg bliver til en diagnose Sorg er et naturligt led i menneskelivet og følger normalt et forventeligt forløb. Internationalt udspiller der sig imidlertid en debat om oprettelse af en selvstændig diagnose for sorg i den amerikanske DSM-V. Er det en god idé? SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR. 1 2011
fotos: bam/scanpix Op mod 80-90 % af alle, der oplever tab, reagerer med en normal (forventelig) sorgreaktion. Selv om tiden efter tabet er kaotisk og smertelig, kan de fleste efterhånden tilpasse sig hverdagen [1]. Men nogle skiller sig ud. Tiden bliver afgørende. De fleste sørgende vil i umiddelbar forlængelse af tabet opleve optagethed af tabet, manglende accept af dødsfaldet, søvnbesvær og manglende selvtillid. Og det er ikke symptomerne i sig selv, der for en periode er problematiske, men bliver de ved over et halvt år, tegner der sig ofte et kompliceret billede, hvor det påvirker hverdagslivet i et omfang, som invaliderer den sørgende og ikke sjældent også omgivelserne. Det er vigtigt at have øje for, hvem der udvikler en forlænget sorgreaktion, fordi det kan være med til at guide vores intervention. Flere studier viser, at professionel intervention er mest gavnlig hos dem, der har udviklet en forlænget sorgreaktion [2]. Derfor må vi tilrettelægge interventionen, så den er tilpasset den efterladtes behov. I ønsket om at kunne identificere dem, der har udviklet en forlænget sorgreaktion, har man i de seneste ti år diskuteret og debatteret muligheden for at inkludere en selvstændig sorgdiagnose i den amerikanske diagnosemanual DSM-V og den europæiske ICD-11. I de nuværende udgaver findes der ikke en afgrænset diagnose for sorg. Den rubriceres i DSM-IV sekundært i forhold til depression. Især to forskerhold har diskuteret emnet om en selvstændig diagnose for sorg; på den ene side Holly R. Prigerson og kolleger, på den anden side Mardi J. Horowitz og kolleger. I 2009 offentliggjorde de sammen med en række selvstændige bidragsydere en artikel [3], hvori de giver et samlet bud på, hvilke kriterier der kan udgøre diagnosekategori for det, de kalder forlænget sorgreaktion (FSR). Man går her væk fra den årelange tradition for at kalde det kompliceret sorg og fremhæver i stedet tiden (det forlængede sorgudtryk) som indikatoren for, at der ikke længere er tale om en normal sorgreaktion. I Skema 1 på næste side præsenteres de kriterier, der er foreslået for dia gnosen. Gennemgang af kriterierne Kriterium A. Der forudsættes her en bestemt ekstern begivenhed, nemlig tab i den foreslåede diagnose alene forstået som tab ved død [3]. DSM-IV [4] og ICD-10 [5] opererer ud over PTSDdiagnosen ellers kun med deskriptive diagnoser, hvorfor ætiolo- PSYKOLOG NYT NR. 1 2011 SIDE 7
Skema 1. Forlænget sorgreaktion efter Pirigerson et al. [3] Kriterium A Tab Reaktionen må komme på baggrund af et tab af en nærtstående Kriterium B Separationsfortvivlelse Den efterladte må opleve mindst et af de tre følgende symptomer dagligt, eller i en voldsom og forstyrrende grad: 1. Påtrængende tanker relateret til afdøde 2. Intense episoder med adskillelsesfortvivlelse 3. Fortvivlende udtalt længsel efter det, der er mistet Kriterium C Kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer Den efterladte må opleve mindst 5 ud af 9 følgende symptomer dagligt, eller i en voldsom og forstyrrende grad 1. Forvirring om ens rolle i livet eller følelse af, at man har mistet en del af sig selv 2. Svært at acceptere tabet 3. Undgåelse af ting, der minder om virkeligheden af tabet 4. Manglende evne til at stole på andre efter tabet 5. Bitterhed og vrede i forhold til tabet 6. Vanskeligheder med at komme videre i livet efter tabet 7. Fravær af følelser siden tabet 8. Følelse af at livet er ufuldendt, tomt og meningsløst efter tabet 9. Følelse af at være rystet, omtumlet eller chokeret over tabet Kriterium D Varighed Varighed på mindst 6 sammenhængende måneder fra udbruddet af separationsfortvivlelsen (kriterium B) gier udelades. Det udfordrende ved at inkludere en bestemt ætiologi er, at man får inkluderet alle dem, der kan leve op til Kriterium A, og først herefter begynder den egentlige vurdering af det samlede symptomudtryk. Det kan stille store krav til fleksibiliteten internt i diagnosen. Fra PTSD-diagnosen ved vi, at den kan have svært ved at rumme nuancer af traumepåvirkning. Der har været foreslået en udbygning af PTSD-kategorien, så man også kan inkludere en Partiel PTSD (PPTSD) eller Subtreshold PTSD [6]. Dette fordi der er en gruppe mennesker, der ikke kan opfylde alle kriterier for en PTSD. De har været udsat for en traumatisk begivenhed, hvorfor de initialt kan inkluderes, men deres belastende Kriterium B, C, D-symptomer er ikke i en sværhedsgrad, der kan kvalificere til diagnosen. Der har været påvist høje rater af PPTSD [7], men den er stadig ikke inkluderet i DSM-IV. Noget af det samme vil kunne vise sig ved FSR, hvorfor det må diskuteres, hvordan vi får inkluderet dem, som har symptombilleder, der er alvorlige, men som ikke leder til en fuld FSR-diagnose. Som det er blevet tydeligt ved PTSD-diagnosen, må vi spørge, hvor lang tid efter den eksterne begivenhed kan et on-set regnes som relaterende til den traumatiske begivenhed eller tabet: 1 år, 10 år eller 30 år? Kriterium B. Her træder det frem, at der hovedsagelig tænkes på den kroniske sorg (ud fra en opdeling i kronisk, udskudt og undgået sorg). Kriteriet lægger op til en forståelse af, at sorgreaktionen viser sig som overoptagethed af afdøde, i form af tanker og SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 1 2011
følelser. Man kan ud fra Kriterium D argumentere for, at en forsinket/udskudt sorg godt kan kvalificere sig, hvis blot symptomerne i Kriterium C vedbliver, minimum 6 måneder efter at Kriterium B er opfyldt. Hvad der dog er sværere at indfange, er de undgåede/hæmmede sorgreaktioner. Hvordan kan vi få inkluderet dem, der har en undgået/hæmmet sorg, hvor symptomerne ikke har det klassiske skær, men hvor der fx kan være flere somatiserede, vage og generaliserede symptombeskrivelser? Selv om der i Kriterium C, stk. 3, er nævnt undgåelse, vil der være brug for en Kriterium B-niveau-beskrivelse af undgåelse. Der må åbnes for typer og grader af sorg, som det også kendes fra depressionsdiagnosen (mild, svær, moderat). Kriterium C. Her indfanges både et kognitivt element (fx 1, 2, 3), et socialt (fx 1, 3, 4, 5), et adfærdsmæssigt (fx 3, 6) og et meningsbærende element (fx 6, 8). Hvad der kan mangle, er en kategori om somatiske klager og en kategori om angstfulde/depressive ledsagesymptomer. Endelig kan der være brug for en mere udførlig beskrivelse af undgåelsessymptomet (3), da denne skelnen kan gøre opmærksom på graden af traumatisering og hermed differentieringen mellem FSR og PTSD. Ved sorgen vil det ofte være undgåelse af ting, der har en relationel resonans, hvor det hos den PTSD-traumatiserede oftere har en situationel resonans. FSRdiagnosens belastning er oftere mere relationelt forankret. Kriterium D. Det har betydning, at man først diagnosticerer efter 6 måneder. Forståeligt, at der må indføres et tidsperspektiv, da der vil være op mod 90 %, der vil opleve tiden som en helende faktor i sig selv [1]. Samtidig vil varighedskriteriet kunne medføre, at nogle alvorligt ramte efterladte vil gå længe uden korrekt behandling. Den konkrete tidsangivelse giver en vis ufleksibilitet i forhold til den praktiske virkelighed. Kriterium E. Det er afgørende, at denne påvirkning af hverdagslivet medtages, da det netop også klinisk ofte er det, der adskiller den normale fra den forlængede sorgreaktion. Det er tydeligt i den kliniske praksis, at der er grader af FSR, og at det særligt er påvirkningsgraden i hverdagen, der bliver angivende for, om der er tale om FSR. Her må udbygges med, at man også kan inkludere de om- Selv om tiden efter tabet er kaotisk og smertelig, kan de fleste efterhånden tilpasse sig hverdagen. Men nogle skiller sig ud. PSYKOLOG NYT NR. 1 2011 SIDE 9
Baggrund stændigheder, der kommer til som post-tabs belastninger (fx økonomi, børn i familien, arbejde). Kriterium F. Selv om det må antages, at FSR godt kan eksistere sammen med andre psykiatriske diagnoser, er det afgørende med opmærksomhed på denne differentiering, da FSR-diagnosen netop debatteres som en måde at sikre korrekt behandling af dem, der ikke lider af depression, generaliseret angst (GA) eller PTSD. Samtidig må det som her inkluderes, at mennesker, der reelt har disse lidelser, ikke diagnosticeres med FSR og hermed behandles ukorrekt. Hvorfor en diagnose? Når man ønsker en selvstændig diagnose skyldes det dels, at man ønsker at få standardiseret vurderingen af klienternes symptomer, så man kan tilbyde den rette behandling, dels at forskning viser, at det vil være af betydning for klienten at få differentieret sin sorg fra fx PTSD eller depression, der aktuelt er de diagnoser, der oftest bruges forkert i forhold til sorg. Behovet for at kunne identificere klienter med FSR, kommer fra talrige studier, der har vist, at sørgende i sig selv har en forhøjet risiko for i en periode at opleve negative fysiske, psykiske og sociale problemer. For de fleste aftager dette (også ubehandlet) efter en tid, men for mennesker med FSR kan det medføre markant øget risiko for fysiske og psykiske forringelser. Selv hvis man isolerer de symptomer, der knytter sig til eventuelle co-morbide depressive eller angstfulde symptomer, viser studier, at FSR kan føre til øget risiko for kræft og hjerte-karsygdomme, og endelig at mennesker med FSR hyppigere oplever selvmordstanker [8, 9]. Behovet for at skelne FSR fra depression og angst, opstår af flere grunde: I The Field Trial Study for FSR i DSM-V [3], viser det sig, at følelsesmæssig afhængighed af den døende er korrelerende med sorgsymptomer, men ikke med depressive symptomer, og at separationsangst i barndommen er enestående indikator for FSR, men ikke for depression, PTSD eller GA. Endelig har et studie af Mary-Frances O Connor et al. [10] vist, at der ved fmri-scanning kan konstateres, at der kun hos FSR-patienter og ikke hos normalt sørgende udvises belønningsrelateret neural aktivitet i Nucleus Accumbens som respons på ting, der minder om afdøde. Det kan støtte, at FSR adskiller sig fra normal sorg, og samtidig at FSR og depression har forskellig ætiologi. Hertil kommer, at studier har vist, at medikamentel behandling for depression fjerner depressive symptomer hos FSR-klienter, men ikke FSR-specifikke symptomer (fx separa tionsfortvivlelse) [11]. Endelig er der argumenteret for, at diagnosen skal indføres, fordi det kan have stor værdi for de efterladte (der lider af FSR), at de kan kalde deres sorgreaktion noget. Data fra The DSM-V field trial viser, at 87,5 % af dem, der kunne tilskrives en FSR-diagnose, ville værdsætte, at der var en diagnosekategori, da det ville have Artiklen er skrevet i tilknytning til en international debat om oprettelse af en selvstændig diagnose for sorg i den amerikanske DSM-V, der udkommer i 2013, og i den nye europæiske ICD-11, der forventes udgivet i 2015. Afsender er Rådgivningsog forskningscentret Børn, Unge & Sorg. Rådgivningen tilbyder terapi til børn og unge op til 28 år, der har en alvorligt syg forælder eller søskende, eller som har mistet en forælder eller søskende. Læsere med interesse i at dykke ned i bestemte emner af den præsenterede debat er velkomne til at kontakte forfatteren på jm@ungeogsorg.dk. Her kan også fås flere referencer, end der er medtaget i artiklen. beroliget deres tanker om og følelse af, at de var ved at miste forstanden [3]. Logikken er forståelig ud fra et klientperspektiv, hvor det at kunne kalde kaos noget naturligt har stor værdi. Samtidig er det teoretisk interessant, at klienterne ønsker en udbygning af det system, der i forvejen har ført til, at man overhovedet diagnosticerer og altså har skabt behovet for differentieringen. Risikofaktorer for udvikling af FSR Risikofaktorer præsenteres her kort, da de kan anvendes inkluderende i forhold til den diagnostiske vurdering og samtidig have et selvstændigt præventivt sigte blandt de sygeplejersker, læger, psykologer, præster, pædagoger m.fl., der møder de efterladte. Opmærksomhed på risikofaktorerne kan bidrage til, at efterladte får tilbudt opfølgende samtaler efter tabet for at vurdere sorgens gang, og være anvisende for eventuel intervention. Følgende fremhæves som særligt udsatte i forhold til risikoen for at udvikle FSR: Efterladte, der har oplevet tilknytningsproblemer både tidligt i livet og i det forudgående forhold til afdøde. Efterladte, der har oplevet separationsangst i barndommen. Efterladte, der har oplevet kontrollerende forældre i barndommen. Efterladte, der har haft en meget afhængig relation til afdøde. Efterladte, der har været overinvolveret gennem et langt forudgående sygdomsforløb hos afdøde, og som ikke har fået hjælp undervejs. Efterladte, der har oplevet manglende forberedelsestid forud for dødsfaldet. Efterladte, der efter tabet oplever manglende støtte i netværket. Intervention må sigte mod en bevidstgørelse af tilknytnings- SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR. 1 2011
mønstrets gentagelse i hverdagslivet, at sikre støtte i netværket, at facilitere detaljerede beskrivelser af forløbet op til dødsfaldet etc. Hvilke overvejelser kalder det på? Det spørgsmål, der rejser sig på baggrund af en mulig selvstændig diagnose til sorg, er, om man kommer til at sygeliggøre en tilstand, der trods den smertelige fremtrædelse er normal. Samtidig ved vi godt som klinikere, hvornår der ikke længere er tale om en normal (forventelig) sorgreaktion. Det, at reaktionen vedbliver over tid, er afgørende for, hvilken grad af påvirkning det har på den sørgendes liv såvel personligt som socialt. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er ensbetydende med, at det skal inkluderes i en diagnostisk manual over psykiske sygdomme; dette er dog ikke et FSR-specifikt problem, men en bredere diskussion om diagnosekategorier generelt. Der er dog ingen tvivl om, at der forskningsmæssigt kan identificeres en gruppe på minimum 10 %, som udvikler symptomer, der kan inkluderes i en FSR-diagnose, men det er svært at udsige noget om graden og typen af belastning internt i denne gruppe. På Unge & Sorg deler vi den internationale interesse i at få skabt rammer for, hvordan vi kan få identificeret dem, der er i risiko for at udvikle forlængede sorgreaktioner. Som beskrevet har de øget risiko for alvorlige fysiske ledsagesymptomer, de har øget risiko for social isolation, og de unge, vi møder, har, hvis de gik ubehandlet, også øget risiko for at opleve udviklingsforstyrrelser, depressive følelser, social tilbagetrækning og somatiske klager. Det er vigtigt, at vi får identificeret risikogruppen, så de kan få tilbudt relevant behandling. Samtidig med ønsket om sådanne rammer er vi dog opmærksomme på, at oprettelsen af en selvstændig diagnose for sorg betyder endnu en kategori, der kan fyldes individer ned i. Vi forstår godt de efterladtes ønske om at kalde den oplevede frustration og fortvivlelse noget, og en FSR-diagnose kan være en institutionel anerkendelse af, hvor alvorligt det er for den gruppe, der rammes af vedvarende/forlængede sorgreaktioner. Men diagnoser er ikke kun frihedsgivende, de er også stigmatiserende. Det bliver en cirkulær argumentation i et lukket system, hvis man skal opfinde nye diagnoser, fordi klienterne ikke kan passe ind i de andre. Der er andre måder at få etableret en social forståelse for sorg på end ved at lade diagnosesystemet være retningsangivende for rigtig/forkert og rask/syg. Oplysning både offentligt og privat (også på arbejdspladser) om sorg og sorgprocesser kan være ét relevant bud. I forhold til hele diagnosetankegangen (og systemet) må vi gøre os klart, hvad diagnosen skal. Hvis det er at guide intervention og få identificeret de relevante klienter, må vi se på, hvordan det bedst gøres. Er det med diagnose og hermed psykiatri, eller skal vi også se på, hvordan vi mere generelt får udviklet et assessmentbatteri med et relevant screeningsinstrument i forhold til at identificere de efterladte, som har faktorer, der peger på øget risiko for FSR? Hvordan gør vi diagnosen så fleksibel, at den kan rumme typer af sorg (Kriterium B) og hermed også forskellige symptomer på sorg (Kriterium C)? Det er dybt problematisk, at der p.t. ikke er inkluderet en undgået/hæmmet sorg. Vi må ikke underkende, at der også ligger økonomiske og politiske interesser bag oprettelsen af diagnoser. Diagnoserne er ikke længere kun retningsanvisende for behandlingen (såvel farmaceutisk som psykologisk), men også for hele bevillingssystemet. Det er helt forståeligt, at der også er sådanne faktorer iblandet, men de må diskuteres som økonomi og politik og ikke som psykologi. Det, der er klinisk psykologisk interessant, er, hvordan vi kan få skabt rammer, der kan rumme nuancerne i vores praksis, der kan identificere de behandlingskrævende, og som kan være guidende for intervention. Referencer Jesper Roesgaard Mogensen, psykolog Rådgivnings- og forskningscentret Børn, Unge & Sorg [1] Barry, L.C. et al. (2001): Psychiatric Disorders Among Bereaved Persons: The role of perceived circumstances of death and preparedness for death, in: American Journal of Geriatric Psychiatry, vol. 10, pp. 447-457 [2] Stroebe et al. (2006a): Who benefits from disclosure? In: Clinical Psychological Review, vol. 26, issue 1, pp. 66-85. [3] Prigerson H.G., Horowitz M.J. et al. (2009) Prolonged Grief Disorder: Psychometric Validation of Criteria Proposed for DSM-V and ICD-11., in: PLoS Med vol. 6, 2009. [4] Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (4th ed.: DSM-IV); American Psychiatric Association, 1994. [5] International Classification of Diseases (10th ed.: ICD-10): WHO, dansk udgave, 1995. [6] Rubin, S.S. et al. (2008): Clinical aspects of a DSM complicated grief diagnosis: Challenges, dilemmas, and opportunities, in: Handbook of bereavement research and practice, Ed. Stroebe et al. (2008), American Psychological Association, Washington, 2008. [7] Stein, et al. (1997): Full and Partial Post-traumatic stress disorder, in: Findings from a community survey. American Journal of Psychiatry, vol. 154, pp. 1114-1119. [8] Prigerson, H.G. et al. (1997): Traumatic grief as a risk factor for mental and physical morbidity, in: American Journal of Psychiatry, vol. 154, pp. 616-623. [9] Latham, A.E & Prigerson, H.G: (2004): Suicidality and bereavement: Complicated grief as psychiatric disorder presenting greatest risk for Suicidality, in: Suicide and Life-Threatening Behavoir, vol. 34, pp. 350-362. [10] O Connor, M.F. et al. (2008): Craving Love? Enduring grief activates brain s reward center, in: Neuroimage, vol. 42, pp. 969-972. [11] Boelen, P.A., van den Bout, J. & de Keijser, J. (2003): Traumatic grief as a disorder distinct from bereavement-related depression and anxiety: A replication study with bereaved mental health care patients, in: American Journal of Psychiatry, vol. 160, pp. 1229-1241. PSYKOLOG NYT NR. 1 2011 SIDE 11
INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi, psykologisk teori og praksis. D en norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye, bogaktuel med Relationer, var allerede tidligt i sin karriere optaget af, hvordan psykologer sammen med deres patienter kan skabe en relation, som kan bidrage til øget indsigt og selverkendelse. Hun har siden opbygget sit helt eget banebrydende arbejde om relationer ved hjælp af Kierkegaard, Hegel, dialektik, eksistentiel psykologi, psykodynamisk psykologi, Rogers, Stern, Fonagy med flere. I sin dialektiske forståelse af relationer belyser Løvlie Schibbye, hvordan selvet udvikles eller fejludvikles i samspil med andre. At have ondt i livet handler ofte om en smertefuld mangel på anerkendelse. Den terapisøgende person har både svært ved at opnå anerkendelse og selv anerkende andre. Løvlie Schibbye møder sine patienter med denne grundholdning: - I min kliniske holdning ønsker jeg at være anerkendende, hvilket indebærer at møde patienten som et ligeværdigt medmenneske. Patienten er et subjekt med samme rettigheder som jeg. Det vil blandt andet sige, at klienten er ekspert i sine egne oplevelser. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR. 1 2011
Baggrund PRIVATfotos Anne-Lise Løvlie Schibbye er psykolog, ph.d. og uddannet i USA. I sit 30-årige virke som lektor ved Universitetet i Oslo har hun kombineret forskning og undervisning med klinisk praksis. Løvlie Schibbye er tillige forfatter til en lang række artikler, fagbøger og populærvidenskabelige bøger. Trods sin amerikanske skoling repræsenterer hun kontinental psykologi, men er mest af alt selvgjort med sin banebrydende tænkning både inden for og uden for egne faggrænser. På dansk er udkommet Livsbevidsthed om at være til stede i sit liv (Akademisk Forlag, 2007) samt nu anden, reviderede udgave af Relationer. Et dialektisk perspektiv på eksistentiel og psykodynamisk psykoterapi (Akademisk Forlag, 2010). I stedet for blot at vise accept og empati er det naturligt for mig at tage fat i noget mere overordnet som anerkendelse. Anerkendelse rummer nemlig også lytning, indlevelse, forståelse og bekræftelse og har dermed en dybde i sig, som tager afsæt i bl.a. Hegels tænkning om herre-slave-forholdet. Herre-slave-forholdet går kort fortalt ud på, at den ene i et forhold må arbejde for at tilfredsstille den andens begær efter eksempelvis mad, tag over hovedet, tøj på kroppen, sex, beundring, men først og fremmest anerkendelse. Såvel herre som slave er fastlåst i sine positioner. Mens slaven skal anerkende, stå til tjeneste og tilfredsstille, skal herren tilfredsstilles og nyde. Det er uerkendt angst (dødsangst) og dermed en manglende evne til selvrefleksivitet, der ligger til grund for forholdets dysfunktionelle gentagelse og fastlåsthed. Parterne kan ikke ændre herpå, medmindre de finder vejen ind til ægte gensidig anerkendelse. I Løvlie Schibbyes terminologi er anerkendelse andet og mere end blot ros og målelig værdsættelse eller det, hun kalder ydre anerkendelse: - Vi mennesker har brug for anerkendelse fra barndommen af vi har brug for at blive set, være synlige og blive værdsat. At bli- PSYKOLOG NYT NR. 1 2011 SIDE 13
Den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye var allerede tidligt i sin karriere optaget af, hvordan psykologer sammen med deres patienter kan skabe en relation ve anerkendt for en præstation er naturligvis fint, men den indre anerkendelse drejer sig om, at ens dybere følelser og oplevelser bliver set, delt og bekræftet. Hvis det lykkes psykologen at indtage denne form for anerkendende holdning, skabes der en stemning, i og med at psykologen formår at lytte, sanse, have hjerte og forstand med sig. Løvlie Schibbye fortsætter om psykologens anerkendende holdning: - I terapi ved du så at sige ikke på forhånd, hvad klienten bringer med sig ind i terapien. Alligevel bør psykologen være anerkendende og ikke stille nogen diagnose på forhånd. Først og fremmest har vi psykologer et medmenneske foran os, som vi prøver at møde og forstå. At praktisere denne form for anerkendelse i det terapeutiske rum kræver ikke bare et teoretisk og praktisk syn, men et underliggende filosofisk syn på mennesket, og her slår universiteternes psykologuddannelse sjældent til: - Som universitetsstuderende fik jeg ikke betydningen af det grundlæggende menneskesyn med mig, og det stod mig heller ikke klart, hvad de forskellige teoretikere nøjagtigt gjorde i mødet med patienten, fortæller Løvlie Schibbye. Og hun slår fast: - Den terapeutiske handling skal kunne begrundes i både teori og menneskesyn. I dag prøver jeg selv at vise mine studerende, hvorledes anerkendelse er uløseligt forbundet med mit valg af dybdesyn og teori ikke mindst med eksistentialisme og især evnen til at reflektere. Tilknytning og selvafgrænsning Evnen til at reflektere over livets store eksistentielle spørgsmål såvel som tilværelsens mere konkrete dilemmaer hænger ifølge Løvlie Schibbye sammen med beskaffenheden af menneskets tilknytningsmønster. Når hun undersøger betydningen af tilknytning, har hun samtidig blik for selvafgrænsning, fx menneskets evne til selvstændighed og til at distancere sig fra nogen eller noget: - Ligesom med tilknytning er jeg optaget af menneskets behov for at afgrænse sig, at blive sin egen person og skille sig ud. For mig er det dejligt, når nogen afgrænser sig. Hvis et menneske er trygt tilknyttet, er evnen til selvafgrænsning veludviklet og omvendt: Er tilknytningen mere skrøbelig, har vedkommende vanskeligt ved at afgrænse sig fra andre. Allerede Freud havde fat i den kendsgerning, at det lille barn må udvikle sig på en sådan måde, at det bevarer mors tilknytning. Samtidig har barnet et stort dilemma, for det må også skille sig ud fra moderen og udvikle et afgrænset selv: - Barnet må arbejde for at skabe en selvafgrænsning, det er mit, ikke dit, og må finde frem til en slags kompromis for at undgå at blive enten fuldstændig slugt eller ignoreret af sin mor. Dette relationelle dilemma varer resten af livet. Det udspiller sig fx i valg af partner, konstaterer Løvlie Schibbye. - I vigtige forhold, ikke mindst i intime forhold, har vi mulighed for at konfrontere og eventuelt bryde med vores relationelle mønster, som bunder i fortidens relationelle erfaringer. I terapi er der tillige mulighed for at overskride fortidens relationelle begrænsninger. Nøgleordet er refleksion. Løvlie Schibbye anfører om såvel patientens som psykologens bidrag hertil: - Hvis patienten skal reflektere over noget i sig selv, må han eller hun afgrænse sig fra andre. Jo mere vi psykologer tænker over det, jo tydeligere bliver denne erkendelse. Det er utrolig nyttigt at være opmærksom på sammenhængen mellem selvafgrænsning og refleksion i terapi. Hvis en patient slider ekstra på os, eller hvis vi lader os forvirre af vores oplevelse af patienten, er det tegn på, at vi er ved at lade os trække ud af vores egen selvafgrænsning. Det er krævende for både psykolog og patient hele tiden at skille sig ad, men det lønner sig på sigt at fremme patientens egne refleksioner, fastslår hun. Det subjektive samfund Har relationer og psykologers arbejde hermed særlige vilkår i vores tid og samfund? Alment set, siger Løvlie Schibbye, nedfælder et givet samfund sig i individet, som for sin del er med til at skabe SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR. 1 2011
forudsætninger for samfundet. I hendes forståelse er samfundet en subjektiv størrelse med patienten i centrum: - Alt, jeg gør, sker med udgangspunkt i patientens oplevelsesverden. Tidligt i min karriere fandt jeg ud af, at patienten kan lære mig om det samfund, han eller hun har internaliseret og lever i. Det er individet, som holder samfundet vigtige sider i samfundet er så at sige nedfældet i individet. I vores terapiproces får både patienten og jeg mulighed for at reflektere over dette forhold i patientens liv. I vores samfund lider en del mennesker, måske især de ældre, under at have mistet relationer på tværs af generationer, mener Løvlie Schibbye. Flere faser i tilværelsen gennemleves med relationelle mangler med ensomhed og eksistentiel smerte til følge. Løvlie Schibbye peger på, at vi lever i en vanskelig og forvirret tid med tendens til en forvrænget forståelse af relationer: - Du må være populær og cool og ikke være alene i den neokapitalistiske tid. Du er kun noget i kraft af den anden. Har du tusind venner på facebook, kan man se, hvor vigtig du er. Vi er afannonce Vi tæller ned til DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011: LYKKERIDDEREN SELVREALISERINGENS INKARNATION Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg den 12. og 13. maj 2011 Deltagere på Dansk Psykolog Forenings årsmøder fortryder ikke, at de tog med. Også Årsmøde 2011 forventer vi bliver et tilløbsstykke for psykologerne. Temaet i 2011 dækker over, at samfundet er blevet stadig mere individualiseret. Der er kommet stærk fokus på individets rettigheder og ret til at vælge partner, livsanskuelse, personlig stil etc. Livsudfoldelsen retter sig mod selvrealisering, og hvad den enkelte kan få ud af det. Samtidig bliver det sværere at etablere og vedligeholde fællesskaber, den såkaldte sammenhængskraft svækkes. Det udfoldes i hele syv workshops og to plenumforelæsninger. Deltagelse giver merit til specialistuddannelserne. Rammerne er optimale. Både det faglige og sociale udfoldes. Og det er billigt at deltage. Læs mere på www.dp.dk, hvor du finder det fulde program, alle praktiske oplysninger og hvor du kan tilmelde dig elektronisk. Tiden tikker, vi tæller ned. Tilmelding skal ske senest 1. april 2011. Årsmødegruppen
Vi får øje på evigheden, når vi er uden for kronologisk tid. Sådanne øjeblikke er uden for tiden vi er bare. hængige af denne overfladiske form for anerkendelse, når den indre anerkendelse bliver en mangelvare. Det handler fortsat om at blive set, og vi kræver at blive det! Det er som et rusmiddel. Behovet for andre er nærmest blevet perverteret i vores samfund. Selverkendelse og undren Løvlie Schibbye fornemmer, at det til og med blandt unge mennesker kan opfattes som skamfuldt at have problemer, ikke at kunne fikse livet. Alligevel og heldigvis er der et stort behov for grundig og mere dybdegående terapi, som hun oplever det i sin egen praksis. At ville åbne mere og mere for det indre menneske er meget skræmmende, og psykologen vil møde modstand: - Jeg er præget af freudiansk tankegang og har derfor altid accepteret modstand og undvigelse, men også forsøgt at flytte lidt på det. Jeg har en oplevelse af, at klarer jeg at være anerkendende, så skabes en relation, hvor patienten får rummet og modet til at se på det farlige og det vanskelige. Der er jo heldigvis et ønske i mennesket om at opnå selverkendelse om at blive klog på sig selv. Teori har hjulpet Løvlie Schibbye til at kunne fokusere på, hvad der skal tages op i terapi, og det, der sker i denne særlige kontekst. Eksistentielle tanker bruges sjældent direkte, men de er med tiden blevet en integreret del af hendes egen person og kan dermed komme terapeutisk til udtryk. Til gengæld benytter Løvlie Schibbye sig mere eksplicit af påpegning, der groft sagt kan forstås som en langt mildere udgave af regulær fortolkning af patienten. Selv påpegning skal bruges med varsomhed, og hun tager først dette værktøj i brug, når det terapeutiske rum er blevet rimeligt trygt: - Winnicott beskrev, at patienten var meget dygtigere til at fortolke, end han selv var. Det er meget vigtigt at lade patienten stå for sine egne fortolkninger. Som psykolog kan du det ikke på samme måde, som patienten kan. Men du kan påpege vigtige sammenhænge, når tiden er moden. I tråd hermed styrker det, Løvlie Schibbye kalder terapeutisk undren, kontakten til patienten og udfolder denne. Sammen nærmer de sig nye facetter af patientens selverkendelse: - I terapi igangsætter psykologen både sin egen og patientens undren via sin anerkendende holdning, understreger hun. Det er patienten, der ved, og derfor kan psykologen aldrig komme med konkluderende bemærkninger, såsom Du har et dårligt forhold til din mor. Det går ikke, for det er en konklusion, der ikke medinddrager patienten. I terapi skal der i stedet reflekteres over forholdet. Gennem undren... måske blev det sådan for dig, da... styrkes refleksionsprosessen og patientens følelse af autonomi. Alt i alt handler dette om at give patienten mulighed for at opleve og udtrykke følelser, hvilket intensiverer refleksionsprocessen. - Hvad føler patienten om det, han eller hun tænker og oplever? Det er det, der er det spændende. Følelser ligger til grund for menneskets eksistens, de er på en måde selvets byggeklodser. Tanker er naturligvis vigtige, men uden et følelsesmæssigt engagement fører de næppe til gennemgribende forandring. - Lad mig tilføje, at jeg er meget glad for Sterns arbejde med forandringsøjeblikket. Han tidsbestemmer imidlertid øjeblikket som kronologisk (to et halvt sekund langt). Jeg bruger Kierkegaards forståelse af øjeblikket, hvor vi befinder os uden for kronologisk tid. Øjeblikket er ikke målbart, men er en bevægelse, hvor der kan skabes en ny fremtid, og hvor også fortiden bliver ny. Vi får øje på evigheden, når vi er uden for kronologisk tid. Sådanne øjeblikke er uden for tiden vi er bare. Lige dér er der mulighed for gennemgribende forandring. Den kan indfinde sig, uden at vi er bevidste om det; oplevelsen er snarere, at noget er sket, og patienten kan herefter fortælle om tegn på forandring. - Hvis du har et åbent sind for de forskellige dynamiske psykologiske faktorer, jeg har været inde på i dag, er der meget, der bliver så rigt. Anerkendelse er vejen til ophævelse, også i hegelsk forstand, af menneskets grundlæggende relationelle problemer. Om end dette kan siges enkelt i teorien, viser det sig alligevel uendelig komplekst i praksis. Løvlie Schibbye leverer et unikt helhedssyn på, hvad der skal til for at skabe mere meningsfulde menneskelige forhold. Irene Christiansen, cand.psych. SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR. 1 2011
I KORT FORM Sag om hospitalstillæg afgjort Kort før jul indgik Dansk Psykolog Forening og Region Midtjylland forlig i en sag om hospitalstillæg. Hospitalstillægget er det centrale tillæg i overenskomsten, som hospitalsansatte med tre års klinisk erfaring har mulighed for at få udbetalt. I Region Midtjylland har praksis tidligere været, at tillægget ikke blev udbetalt. Til gengæld blev der udbetalt tillæg til autoriserede psykologer, specialister og supervisorer samt til psykologer, der var på vej til at specialister. Denne praksis ophørte i 2008/2009. Efterfølgende har foreningen forhandlet alle tillæg individuelt fra sag til sag for at sikre den enkelte psykolog en ordentlig aflønning. I efteråret 2009 rejste foreningen sag om manglende hospitalstillæg, som konsekvens af at den gamle ordning ophørte, og man er nu endt med et kompromis. Fra 1. januar 2011 bliver der givet autorisationstillæg i hele regionen, og dette tillæg indeholder hospitalstillægget. Ud over autorisationstillægget er der indgået aftale om funktionstillæg for supervisorer samt specialisttillæg de næste to år. Specialisttillægget vil både blive udbetalt til færdiguddannede specialpsykologer og til psykologer, der bliver specialister inden udgangen af 2012, såfremt de var ansat i regionen i december 2010. Regionen arbejder efterfølgende på et oplæg til en fremtidig aflønning af specialister. Se mere på www.dp.dk > Løn & Arbejdsvilkår > Offentligt ansat > Forhåndsaftaler. nik Støtte til udlandsophold Statsansatte akademikere, der overvejende laver administrativt arbejde, kan søge støtte op til 50.000 kr. til besøg af 3-6 ugers varighed hos en søsterorganisation eller anden strategisk relevant organisa tion i et andet land. Det er Akademikernes Centralorganisations og Personalestyrelsens fælles udvalg, der har afsat midler til stipendierne for at kunne give et antal statsansatte akademikere mulighed for at udvide deres internationale horisont og erfaring. Ansøgningsfristen er 1. marts 2011. Læs mere på www.sckk.dk. dnp Janus reddet på målstregen Ved nytår udløb satspuljemidlerne for JanusCentret, der tilbyder rådgivning om og behandling til børn, som krænker andre børn seksuelt. Men centret, som er landets eneste af sin art, blev i sidste øjeblik reddet af en særlig overgangsstøtte til projekter, hvis bevilling udløb i 2010. Centret fortsætter derfor arbejdet i 2011 og 2012. Siden etableringen i 2003 har JanusCentret behandlet 170 børn. De fleste kommer fra familier med alvorlige, sociale problemer, og mange har selv været udsat for overgreb. bis Dialog om tidlig indsats Fra 1. januar 2011 får fagpersoner omkring udsatte børn og unge nye muligheder for at udveksle oplysninger om rent private forhold for at kunne sætte tidligt ind over for udsatte børn og unge. Loven om Barnets Reform, der blev vedtaget i juni 2010, markerer vigtigheden af at understøtte den tidlige indsats. Et direkte resultat er, at der fra årsskiftet er indført ændringer i serviceloven for at sikre, at kommunerne får kendskab til de børn, der har behov for særlig støtte. Servicestyrelsen udgiver i januar pjecen Dialog om tidlig indsats. Formålet er at informere om intentionerne bag lovændringerne, indholdet i reglerne, samt hvilken betydning de nye muligheder har for praksis. Se www.servicestyrelsen.dk, hvorfra pjecen kan downloades dnp PSYKOLOG NYT NR. 1 2011 SIDE 17
Hedder psykologer ikke Jensen? - Jo, de gør, og også Hansen og Nielsen. Navnene er bare ikke lige så udbredt som i resten af den danske befolkning og de er antalsmæssigt i frit fald. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR. 1 2011
NAVNESTATISTIK I Dansk Psykolog Forening har vi længe undret os: Hedder psykologer ikke Jensen? Vores undren er blevet bekræftet af den lille boks på forsiden af foreningens hjemmeside, hvor psykologerne lige så stille melder sig ind i det lukkede medlemsforum Psykolog Forum, og hvor man altid kan se navnene på de sidste tre psykologer, der har gjort deres profiler synlige for andre. Her står der sjældent Jensen, Nielsen og Hansen. Næ, her står der Abele, Axel og Canova. Eller Barnkob, Gavigan og Kahler. Hvis der altså ikke lige står Hossini, Kocsis og Vinum. Men Jensen? Det sker selvfølgelig, at der sniger sig en enkelt ind, men er det ikke en enkelt svale? Vi har undersøgt sagen. Vi har konsulteret medlemsdatabasen, Danmarks Statistik og Institut for Navneforskning på Københavns Universitet. Konklusionen er klar: De almindeligste navne i Danmark er også blandt de almindeligste i Dansk Psykolog Forening, men der er faktisk procentuelt færre psykologer ved navn Jensen, Nielsen og Hansen, end der er i befolkningen som helhed. Så noget om snakken er der, om end der selvfølgelig helt bestemt findes psykologer, der hedder Jensen. Skal man være krakilsk korrekt, kan man sige: Nej, psykologer hedder Nielsen, for det er så det almindeligste navn blandt psykologer. Jensen på tilbagetog Ifølge Danmarks Statistik var der 1. januar 2010 i Danmark 275.113 Jensen er, 272.804 Nielsen er og 228.503 Hansen er. Ud af en befolkning på omkring 5.544.000 danskere svarer det til, at der samlet er 14 procent, der bærer de tre mest almindelige navne i Danmark. Går man så på jagt i psykologernes medlemsdatabase, finder man, at der ud af 8.666 aktive medlemmer optræder 260 Jensen er, 269 Nielsen er og 232 Hansen er, svarende til i alt 9 procent. Så mens hver syvende dansker hedder Jensen, Nielsen, Hansen, er det altså kun hver ellevte psykolog. - Jeg er ikke statistiker, men jeg vil mene, at 9 procent over for 14 procent er en signifikant forskel, om end ikke jordskælvsstor, så noget er der om snakken, siger lektor Michael Lerche Nielsen, der forsker i personnavne på Institut for Navneforskning på Københavns Universitet. Og hvad så, kunne man spørge? Er det måske finere at hedde fx Vinum end Jensen? Ja, det er der faktisk noget, der tyder på. - Der er klart tale om, at nogle navne anses for finere end andre. De mest almindelige sen-navne er antalsmæssigt i frit fald i disse år. Desuden ses der skævt til meget fremmedartede navne, men ellers er alt andet end sen-navne tilsyneladende at foretrække, selv almindelige navne som Skovgaard og Østergaard, siger Michael Lerche Nielsen. Han fortæller, at de mest almindelige sen-navne omkring år 1900 udgjorde over 90 procent af befolkningen, mens de 1999 blev opgjort til kun at udgøre 56 procent. Og tendensen fortsætter med et fald på 2-3 procent om året. - Selv om man kan være bekymret for Jensens fremtid, tror jeg ikke på, at navnet vil uddø. I stedet kan man overveje, om ikke navnet på et tidspunkt går hen og bliver in fordi det så er blevet mere sjældent, og fordi vi alligevel er meget bevidste om vores kulturarv, lyder Michael Lerche Nielsens bud. Psykolog som efternavn På www.navn.ku.dk, som er Navneforskningsinstituttets hjemmeside, er der både underholdning og læring for de mere eller mindre nørdede. De stivnede patronymer det er de sen-navne, der bare går i arv, altså uden at man er fx Jens søn. De er som sagt på klart tilbagetog, mens de primære patronymer kun bruges på Island og Færøerne, hvor man stadig opkalder efter faderens fornavn (-son og -dóttir). Så er der erhvervsbetegnelserne, der går helt tilbage til middelalderen. - Visse af dem, fx Fisker, Bager, Møller og Præst kan stadig bruges som sådan, men der er fra moderne tid, det vil sige år 1600 og frem, ikke tradition for at bruge erhvervsbetegnelser som efternavn. Derfor er der ingen Peter Lærer, Hans Brandmand, Lars Kranfører, Michael Chauffør osv., siger Michael Lerche Nielsen. Og altså i hvert fald heller ingen Søren Psykolog, kan man lægge til. Navne har i det hele taget, ifølge samme hjemmeside, været i brug så længe vi kan se tilbage. Som der står: Vi giver navne for at kunne skelne os fra hinanden, men også for at markere, at vi hører sammen. Det ses tydeligst i skikken med at give et fornavn og et efternavn. Fornavnet markerer, at der er tale om et individ, og efternavnet markerer, at det samme individ er en del af en familie. Familien Jensen har så i en periode været rigtig stor. Man kan også læse, at navngivning ikke kun finder sted af praktiske grunde, for så ville det være meget nemmere blot at bruge entydige talkoder. Brugen af personnavne har også en følelsesmæssig dimension, de er forbundet med følelser og associationer, og det er ikke lige meget, hvordan de lyder, eller hvad de betyder. Spørgsmålet er, om navnenes betydning for menneskene kunne være et genstandsfelt for psykologernes forskning? Men hvorfor ikke droppe alle de følelser og bare give barnet et tal, så kunne det være et decimaltal, hvis der blev født flere i samme sekund? Hvis vi begynder fra nu, er vi i skrivende stund 5.433.122 personer i Danmark. Den næste, der bliver født, kan vi så kalde nummer 5.433.123. Hvis der bliver født to samtidig sekundet efter, så kan man jo sætte decimaler på: 5.433.124,1 og 5.433.124,2. Det er ikke kært navn, men det er unikt. Hvis navngivningen fungerede på denne måde, så ville det fineste nok være at have et tal uden decimaler. Sekundet var mit eget Nana Lykke (Hansen), webredaktør, Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR. 1 2011 SIDE 19
NYE BØGER Daniel Nette: Personlighed. Er man bundet af sin personlighed, eller kan man lave den om? Dette og mange andre spørgsmål besvares i denne bog om moderne personlighedspsykologi. Der gøres op med de gængse forestillinger om personligheden som en foranderlig og miljøbestemt størrelse og fokuseres i stedet på nyere videnskabelige undersøgelser, der viser, at personligheden i høj grad er arvelig og stabil over tid. Dansk Psykologisk Forlag, 2010, 243 sider, 318 kr. John F. Taylor: En overlevelsesguide for børn med ADHD. En bog direkte til børn med ADHD. Bogen giver børnene god indsigt i deres diagnose, og de lærer, hvordan de kan få bedre dage hjemme, i skolen og med venner, og hvordan de kan håndtere stærke følelser som vrede, angst og sorg. Overlevelsesguiden hjælper børnene med at få mere styr på hverdagen og er fyldt med gode råd, quizzer (som bare er for sjov), huskelister, strategier og aktiviteter. Alt sammen er giver barnet en større forståelse for diagnosen og måder at håndtere den på. Bogforlaget Frydenlund, 2011, 157 sider, 199 kr. Helen Kennerly: At overvinde bekymring og uro. Selvhjælpsbog, der fremlægger en række konkrete grunde til, at uro og bekymringstanker kan tage magten fra os. Bogen anviser på en enkel, overskuelig og direkte anvendelig måde, hvordan man ved hjælp af forskellige kognitive metoder håndterer og overvinder hæmmende og ødelæggende følelser af uro og bekymring. Forfatteren er engelsk psykolog. KLIM, 2010, 194 sider, 269 kr. Ann C. Schødt Behovsbestemt HR-ledelse. Mange virksomheder giver udtryk for, at de ansatte er deres vigtigste ressource. Men er virksomhederne i stand til at udnytte denne ressource effektivt og optimalt? Det kræver god HR-ledelse. Behovsbestemt HR-ledelse er en meget praksisorienteret bog om HR-håndværket. Princippet er, at jo bedre HR-ledelse der er i en virksomhed, desto bedre forudsætninger er der for at skabe resultater gennem de menneskelige ressourcer. Dansk Psykologisk Forlag, 2010, 336 sider, 298 kr. Thorkild Molly-Søholm. Søren Willert (red.): Action Learning Consulting. Kan man skabe målbare resultater og samtidig arbejde lærende? Ja, fremgår det af denne bog, hvis titel henviser til en ny tilgang i konsulentpraksis, som samtænker organisatorisk læring og resultatorienterede forandringsprojekter. Forfatterne mener, der er behov for at forny den forandringsmetodiske og organisationskonsultative praksis ved at integrere managementkonsulentens blik for strategi, styring og struktur med proceskonsulentens optagethed af personlig mening og kunnen, teambaseret engagement og organisatorisk handlekraft. Dans Psykologisk Forlag, 2010, 327 sider, 408 kr. George M. Fredrickson: Racisme i historisk perspektiv. Den danske racismedebat har været intens i mere end en menneskealder. Ifølge forfatteren, der er amerikansk historiker, diskuteres der ofte på et løst grundlag, og der savnes i debatten basal viden om, hvordan racisme bør forstås og defineres. Bogen er et forsøg på at råde bod på dette. Askholm Forlag, 2010, 224 sider, 198 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.