Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Relaterede dokumenter
Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Referencetilstand - udfordringer

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Sammenfatning. Kvælstof

Modo finem justificat?

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering. Task 1.1 i Life projektet Agwaplan.

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Den interne fosforbelastning i danske søer og indsvingningstiden efter reduktion af ekstern fosfortilførsel.

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

"Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen

DYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M

Fortynding i søer og fjorde

Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam

Vandplanerne den videre proces

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Opsætning af MIKE 3 model

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Brakvandssøer: struktur og funktion

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

Sømodelrapport Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

EFFEKTER AF ØGEDE KVÆLSTOFTILFØRSLER PÅ MILJØET I DANSKE FJORDE

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind!

Næringsstoffer i vandløb

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Transkript:

Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø

Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær) for sammenhæng mellem responsvariabel og et antal forklaringsvariable

Empiriske modeller eks Limfjorden Forklaringsvariable: Nærigsstoftilførsel, klima (vind, temp, sol) Salinitet Responsvariable: f.eks: Konc af næringsstoffer, sigtdybde klorofyl, udbredelse af iltsvind

Empiriske modeller eks Limfjorden Udvælgelse af bedste model ved multipel lineær regression for hver parameter Der må ikke være korrelation mellem parametre!!

Empiriske modeller eks Limfjorden

Empiriske modeller eks Limfjorden

Empiriske modeller eks Limfjorden

Empiriske modeller ulemper/fordele Ulemper: Indeholder begrænset systemforståelse Beskriver ikke næringsstoffer i sediment Kan ikke beskrive strukturelle ændringer Kan ikke beskrive konsekvens af reduceret N og P Problematisk at lave scenarier hvor N og P tilførsler reduceres mere end deres laveste værdi i datasæt Fordele: Alle datatidsserier vurderes og om muligt bruges Arbejdsmæssigt overkommeligt

Ligevægtsmodeller - søer Fosfor akkumuleres i sø-sediment (eller marint sediment) og opbygger en fosforpulje Plan & Miljø

Ligevægtsmodeller - søer P-koncsø = P-koncind * (1-Rp) Rp afhænger af opholdstid eller afstrømning Model 8: Canfield & Bachmann, 1981 Model 12: Prairie, 1988 Model 13: Prairie, 1989 Model 17: Vollenweider 1976 Model 17 (Vollenweider) bedst i dybe søer Model 8 og 12 bedre i lavvandede søer Model 8 bedst i søer med kort opholdstid

Ligevægtsmodeller - søer Modelberegnet fosforkoncentration, mgp/l 0,160 0,140 0,120 model 8 model 12 model 13 model 17 0,100 0,080 0,060 0,040 0,020 0,000 Sorte Sø Nørresø Brændegård Sø Arreskov Sø Brahetrolleborg Slot Store Øresø Søbo Sø Dallund Sø Fjellerup Sø Langesø Nr. Søby Sø Plan & Miljø

Ligevægtsmodeller - søer Modelberegnet og målt fosforkoncentration, mgp/l 0,250 0,200 model 8 model 12 model 13 model 17 Aktuel sommermiddel 0,150 0,100 0,050 0,000 Sorte Sø Nørresø Brændegård Sø Arreskov Sø Brahetrolleborg Slot Store Øresø Søbo Sø Dallund Sø Fjellerup Sø Langesø Nr. Søby Sø Plan & Miljø

Ligevægtsmodeller - søer - ulemper/fordele Ulemper: Kan være svært at finde ikke eutrofe søer at kalibrere modeller efter Indeholder begrænset systemforståelse Kan ikke beskrive strukturelle ændringer Forholder sig alene til P og ikke til N Problematisk at lave scenarier hvor P tilførsler reduceres mere end deres laveste værdi i datasæt Fordele: Alle datatidsserier vurderes og om muligt bruges Arbejdsmæssigt overkommeligt Forholder sig til P i sediment Plan & Miljø

Dynamiske modeller eks MIKE3 Distribueret model i 3 dimensioner. Beskrivelse af hydraulik vand,salt, temp Beskrivelse af økologi f.eks. sigtdybde næringsstoffer, alger, planter, sediment Og hele kredsløbet.

Dynamiske modeller eks MIKE3

Dynamiske modeller eks MIKE3 Plan & Miljø

Dynamiske modeller eks MIKE3

Dynamiske modeller eks MIKE3

Dynamiske modeller eks MIKE3

Dynamiske modeller eks MIKE3

Dynamiske modeller eks MIKE3 Beregnet potentiel dybdeudbredelse af vegetationen i Yder Fjord og Mellem Fjord ved referencesituation (2001) samt ved reduktioner på 30% kvælstof og 12% fosfor

Sigtdybde (m) Dynamiske modeller eks MIKE3 Scenar ie VMP I- III Reduk 1 Reduk 2 Reduk 3 Naturti lstand N reduktion (%) P reduktion (%) 21 8 30 12 40 20 50 28 68 40 2,0 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 Modelberegnet sigtdybde i vegetationens vækstperiode Gennemsnit for marts-oktober Yder Fjord Mellem Fjord Felsted Kog 2001 VMPIII Reduk 1 Reduk 2 Reduk 3 Naturtilst.

Dynamiske modeller eks MIKE3 Fordele: Giver god systemforståelse beskriver processer Kan bedre end empiriske modeller beskrive strukturelle ændringer Væsentlige parametre, såsom filtration, næringsstoffer i sediment kan inkluderes i model Mere troværdige scenarieberegninger. Kan beskrive gode/dårlige spiraler Ulemper: Meget tungt beregningsmæssigt Datakrævende Ofte kun sat op for 1 eller 2 år pga. tid og penge

Referencer Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord. Kalibrering & validering. DHI. April 2007. Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 2003. Fagligrapport fra DMU nr. 577. Modelberegninger af den fremtidige vandkvalitet i Ringkøbing Fjord DHI. 2003 Nissum Fjord og opland - analyse af miljøtilstand og næringsstof-transport. Ringkjøbing Amt 2006 Odense Pilot River Basin