Jesper Løffler Nielsen IT-retlige metaproblemer med retsplejen som praktisk studie Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017
Jesper Løffler Nielsen IT-retlige metaproblemer 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag:Marianne Tingkov Tryk: Ecograf, Højbjerg Printed in Denmark 2016 ISBN 978-87-574-3746-1 e-bog ISBN 9788771980127 Udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 137 1123 København K Telefon: 39 13 55 00 e-mail: forlag@djoef.dk www.djoef-forlag.dk
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 15 DEL I. Emne og teoretisk grundlag Kapitel 1. Introduktion... 19 1. Fremstillingens emne... 19 1.1. Relevansen af et IT-retligt perspektiv... 19 1.2. Retsplejeloven som praktisk studie... 21 1.3. IT-retlige problemer inden for retsplejen og fællestræk med andre retsområder... 22 1.3.1. Fra papir til digital kommunikation... 22 1.3.2. Fysisk betonede reglers anvendelse på data... 23 1.3.3. Geografisk afgrænsning på internettet... 24 2. Problemformulering... 24 3. Fremstillingens struktur og form... 25 3.1. Behovet for metodiske overvejelser... 25 3.2. Præsentation af fremstillingens struktur... 26 3.3. Form og stil... 27 3.4. Fremskaffelse af materiale... 27 Kapitel 2. IT-retten... 29 1. Introduktion... 29 2. IT-rettens genstandsfelt... 30 2.1. Kort om IT-rettens udvikling... 30 2.2. Overordnet afgrænsning... 34 2.3. Begrebsafklaring... 34 2.3.1. Retsinformatik... 35 2.3.2. Informationsret... 36 2.3.3. Internetret... 37 2.3.4. Teknologiret... 37 2.3.5. Opsamling... 37 5
3. IT-rettens metodiske udfordringer... 38 3.1. Generelt»Beskrivelsesproblematikken«... 39 3.2. Teknologiens kompleksitet... 40 3.3. Gamle regler og ny teknologi... 41 3.4. Internationale problemer i en national kontekst... 43 3.5. Risikoen for ufuldstændighed... 43 4. IT-rettens metaproblemer... 45 4.1. Identificering af fællestræk på tværs af forskellige regler... 45 4.2.»IT-retlige metaproblemer«... 46 4.3. Konkretisering af begrebet... 47 4.4. Metaproblemernes relevans ved fastlæggelse af gældende ret 49 5. Opsamling... 51 Kapitel 3. Analysemodel, afgrænsning og metode... 53 1. Introduktion... 53 2. Analysemodel... 53 2.1. IT-retlige metaproblemer som omdrejningspunkt... 54 2.2. Opbygningen af de enkelte analysekapitler... 54 3. Afgrænsning... 55 4. Metodeovervejelser... 56 4.1. Forholdet til IT-rettens metodiske udfordringer... 56 4.2. Retskildemæssige overvejelser... 58 4.3. Særligt om begrebsanalyser på tværs af forskellige regler... 61 4.4. Retsdogmatik, retspolitik og friere overvejelser... 62 DEL II. Udvalgte metaproblemer Kapitel 4. Fra papir til digital kommunikation... 67 1. Introduktion... 67 1.1. Hvad er problemet?... 67 1.2. Eksempel: Elektroniske processkrifter... 70 1.3. Kapitlets struktur... 72 2. Teknologien... 72 2.1. Terminologi... 72 2.1.1. Digital kommunikation... 72 2.1.2. Digital signatur... 73 2.2. Teknologiens særlige egenskaber... 75 3. Væsentlige fortolkningsbidrag... 76 3.1. Dansk ret... 76 6
3.2. Internationalt... 77 3.2.1. UNCITRAL... 77 3.2.2. Kort om retsstillingen i andre lande... 78 4. Identificering af relevante principper og hensyn... 80 4.1. Diskriminationsforbud... 80 4.2. Ækvivalensprincippet... 81 4.2.1. Introduktion... 81 4.2.2. Generelle formål som skal ækvivaleres... 82 4.2.3. Anvendelse af princippet i retspraksis... 83 4.3. Øvrige generelle hensyn... 85 4.3.1. Introduktion... 85 4.3.2. Tekniske forudsætninger... 85 4.3.3. Særlige forvaltningsretlige hensyn... 86 5. Typetilfælde... 89 5.1. Skriftlighedskrav... 90 5.2. Varigt medium... 92 5.3. Underskriftskrav... 93 5.3.1. Signaturloven, OCES-standarden og eidasforordningen... 94 5.3.2. Formål bag underskriftskrav... 95 5.3.3. Formodningsregel for digitale signaturer?... 96 5.3.4. Bevisførelse for digitale signaturer... 98 5.4. Original... 99 6. Opsamling... 100 Kapitel 5. Fysisk betonede reglers anvendelse på data... 101 1. Introduktion... 101 1.1 Hvad er problemet?... 101 1.2. Eksempel: Købeloven... 103 1.3. Kapitlets struktur... 107 2. Teknologien... 107 2.1. Terminologi... 107 2.1.1. Data... 108 2.1.2. Hjemmesider og domænenavne... 110 2.1.3. Servere, hosting og cloud computing... 111 2.2. Teknologiens særlige egenskaber... 112 3. Væsentlige fortolkningsbidrag... 113 3.1. Dansk ret... 113 3.1.1. Betænkninger om IT-kriminalitet mv.... 113 7
3.1.2. Højesterets praksis om den ejendomsretlige beskyttelse af domænenavne... 115 3.1.3. EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft-sagen... 117 3.2. Internationalt... 119 3.2.1. CISG... 119 3.2.2. SOU 1992:110 (svensk betænkning)... 120 4. Identificering af relevante principper og hensyn... 121 4.1. Data er kvasi-materielt... 121 4.2. Komplekse rettighedsforhold... 125 4.2.1. Introduktion... 125 4.2.2. Hvem ejer data?... 127 5. Typetilfælde... 128 5.1. Fysisk betonede begreber... 129 5.1.1. Introduktion... 129 5.1.2.»Ting«,»gods«,»løsøre«,»genstande«mv.... 129 5.1.3.»Rørligt gods«,»rørlig ting«mv.... 131 5.1.4.»Vare«,»produkt«mv. (afgrænsning over for tjenesteydelser)... 132 5.1.5.»Dokument«,»brev«,»meddelelse«mv.... 135 5.2. Besiddelse af data og ophør heraf... 136 5.2.1. Introduktion... 136 5.2.2. Hvem har dataene? (besiddelse, rådighed osv.)... 136 5.2.3. Hvordan overdrager og fratager man data? (overdragelse, tilbagelevering, rådighedsberøvelse mv.)... 138 5.3. Rumlig afgrænsning privatsfæren... 140 5.3.1. Introduktion... 140 5.3.2. Hvornår kan en server sidestilles med et privat område?... 142 5.3.3. Hvornår kan data sidestilles med et lukket brev?... 143 5.4. Skader på data... 145 5.4.1. Introduktion... 145 5.4.2. Skade på data eller på det fysiske medium?... 146 5.4.3. Hvor slettet er slettet?... 148 6. Opsamling... 148 Kapitel 6. Geografisk afgrænsning på internettet... 151 1. Introduktion... 151 1.1. Hvad er problemet?... 151 1.1.1. Offentligretlige sager... 153 8
1.1.2. Privatretlige sager... 156 1.2. Eksempel: Markedsføringsloven... 157 1.3. Kapitlets struktur... 159 2. Teknologien... 159 2.1. Terminologi... 159 2.1.1. Internettet... 160 2.1.2.»Afsender«og»modtager«... 160 2.2. Teknologiens særlige egenskaber... 160 3. Væsentlige fortolkningsbidrag... 163 3.1. Dansk ret... 163 3.1.1. Forarbejderne til straffelovens jurisdiktionsregler... 163 3.1.2. Praksis fra EU-Domstolen... 166 3.1.2.1. Introduktion... 166 3.1.2.2. Sager vedrørende Bruxelles-forordningen... 166 3.1.2.3. Øvrige sager... 170 3.1.2.4. Opsamling... 173 3.2. Internationalt... 174 3.2.1. Internationale aftaler mv.... 174 3.2.2. Amerikansk praksis vedrørende»personal jurisdiction«... 175 4. Identificering af relevante principper og hensyn... 178 4.1. Folkeretlige jurisdiktionsprincipper (hensynet til andre stater)... 178 4.2. Forudsigelighed (hensynet til udenlandske borgere)... 180 4.3. Opsamling: Skærpet krav om tilknytning på internettet?... 182 5. Typetilfælde... 183 5.1. Introduktion... 183 5.2. Handlingssted... 184 5.2.1. Introduktion... 184 5.2.2. Mulige kriterier... 184 5.2.3. Konklusion... 187 5.3. Virkningssted... 187 5.3.1. Introduktion: Et kvalificeret virkningsprincip?... 187 5.3.2. Dokumenteret virkning... 193 5.3.3. International beskaffenhed... 194 5.3.4. Sprog og valuta... 195 5.3.5. Top-level-domæne... 195 5.3.6. Kontaktoplysninger... 197 5.3.7. Leveringsmuligheder... 197 9
5.3.8. Omtale af bestemte personer, persongrupper, virksomheder mv.... 198 5.3.9. Andre markedsføringstiltag mv.... 199 5.3.10. Afsenderens mulighed for at begrænse målgruppen 199 5.3.11. Særligt om aktive/opsøgende handlinger på internettet... 201 5.3.12. Den økonomiske realitet... 202 5.4. Placering... 204 5.4.1. Introduktion... 204 5.4.2. Kort om persondatareglerne: Fra placering til et kvalificeret virkningsprincip... 205 5.4.3. Udøvende myndighed på internettet... 207 5.4.3.1. Introduktion... 207 5.4.3.2. U 2012.2614 H Må vi, hvis vi kan?... 208 5.4.3.3. Mere kompliceret end som så... 210 5.4.3.4. Mulige kriterier... 212 5.4.3.5. Konklusion... 215 6. Opsamling... 215 DEL III. Praktisk studie Retsplejeloven Kapitel 7. Analyse af udvalgte bestemmelser i retsplejeloven... 219 1. Introduktion... 219 2. Formkravsregler... 220 2.1. Introduktion... 220 2.2. Reguleringstiltag mv.... 221 2.2.1. Introduktion... 221 2.2.2. Redegørelsen om digital kommunikation med domstolene... 221 2.2.3. Konkrete ændringer... 222 2.3. Tilbageværende formkrav... 223 2.3.1. Underskriftskrav... 223 2.3.2. Særligt om fuldbyrdelsesfundamenter... 224 2.3.3. Særligt om tvangsauktioner... 226 2.4. Opsamling... 226 3. Regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb (kapitel 71, 73 og 74) 227 3.1. Introduktion... 227 3.2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden ( 780 ff.)... 229 3.2.1. Kort introduktion til reglerne... 229 10
3.2.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 229 3.3. Dataaflæsning ( 791 b)... 231 3.3.1. Kort introduktion til reglerne... 231 3.3.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 232 3.4. Ransagning ( 793 ff.)... 234 3.4.1. Kort introduktion til reglerne... 234 3.4.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 234 3.5. Beslaglæggelse ( 801-803)... 237 3.5.1. Kort introduktion til reglerne... 237 3.5.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 237 3.6. Edition ( 804)... 239 3.6.1. Kort introduktion til reglerne... 239 3.6.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 239 3.7. Grænseoverskridende aspekter... 241 3.8. Opsamling... 242 4. Regler om civilretlig bevissikring, foreløbige retsmidler og fuldbyrdelse (28, 40 samt 45-57 a)... 242 4.1. Introduktion... 242 4.2. Edition (kapitel 28)... 243 4.2.1. Kort introduktion til reglerne... 243 4.2.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 243 4.3. Bevissikring ved krænkelse af immaterielle rettigheder mv. (kapitel 57 a)... 245 4.3.1. Kort introduktion til reglerne... 245 4.3.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 245 4.4. Foreløbige forbud (kapitel 40 og 57)... 246 4.4.1. Kort introduktion til reglerne... 246 4.4.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 246 4.5. Fuldbyrdelsesreglerne (kapitel 45-55)... 247 4.5.1. Kort introduktion til reglerne... 247 4.5.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 248 4.5.2.1. Kapitel 46 ( 498)... 248 4.5.2.2. Kapitel 47 ( 508 og 523)... 249 4.5.2.3. Kapitel 48 ( 528 og 529)... 249 4.5.2.4. Kapitel 55 ( 596)... 250 4.5.2.5. Kapitel 56 ( 633)... 251 4.6. Grænseoverskridende aspekter... 251 4.7. Opsamling... 251 5. Regler om værneting (kapitel 22 og 63)... 252 5.1. Introduktion... 252 11
5.2. Strafferetligt værneting ( 696 og 698, stk. 3)... 253 5.2.1. Kort introduktion til reglerne... 253 5.2.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 254 5.3. Filialværneting ( 238, stk. 2)... 254 5.3.1. Kort introduktion til reglerne... 254 5.3.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 255 5.4. Deliktværneting ( 243)... 256 5.4.1. Kort introduktion til reglerne... 256 5.4.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 257 5.4.2.1. Generelt Handlingssted og virkningssted... 257 5.4.2.2. Er KBET 1985/1052 udtryk for et vidtgående virkningsprincip?... 258 5.4.2.3. Dansk retspraksis... 259 5.4.2.4. Relevansen af EU-Domstolens praksis... 261 5.4.2.5. Konklusion... 263 5.5. Forbrugerværneting ( 246, stk. 1, 2. led)... 264 5.5.1. Kort introduktion til reglerne... 264 5.5.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 264 5.6. Godsværneting ( 246, stk. 3)... 265 5.6.1. Kort introduktion til reglerne... 265 5.6.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 265 5.7. Opsamling... 268 Kapitel 8. Behov for tilpasning til den digitale verden?... 269 1. Introduktion... 269 2. Generelle overvejelser... 270 2.1. Hidtidige reguleringstiltag i relation til IT... 270 2.2. Tiltag i de øvrige nordiske lande... 271 2.3. Fortolkning fremfor regulering?... 272 3. Konkrete udfordringer efter gældende regler... 274 3.1. Opsamling på konklusioner fra kapitel 7... 274 3.1.1. Generelt... 274 3.1.2. Særligt om proportionalitet... 276 3.2. Digital bevissikring... 277 3.2.1. Introduktion... 277 3.2.2. Forskellige former for digitale beviser... 278 3.2.3. Hvilke regler kan anvendes?... 280 3.2.3.1. Straffesager... 280 3.2.3.2. Civile sager... 284 3.2.4. Bevissikringens omfang... 286 12
3.2.5. Data på udenlandske servere... 287 3.2.6. Opsamling... 289 3.3. Lukning af en hjemmeside... 290 3.3.1. Introduktion... 290 3.3.2. Hvordan lukkes en hjemmeside?... 291 3.3.3. Hvilke regler kan anvendes?... 293 3.3.4. Hvem skal indgrebet rettes mod?... 294 3.3.5. Hvilke hensyn er relevante ved lukning af en hjemmeside?... 294 3.3.6. Særligt om udenlandske hjemmesider... 296 3.3.7. Opsamling... 298 4. Afrunding... 299 DEL IV. Afrunding Kapitel 9. Konklusion og perspektivering... 305 1. Introduktion... 305 2. Opsamling på de tre metaproblemer... 305 2.1. Kapitel 4 Fra papir til digital kommunikation... 306 2.2. Kapitel 5 Fysisk betonede reglers anvendelse på data... 306 2.3. Kapitel 6 Geografisk afgrænsning på internettet... 307 3. Opsamling på tesen... 309 Litteratur... 313 Love og forarbejder... 323 Doms- og afgørelsesregister... 325 Stikordsregister... 329 13
Forord Forord Forord Om afhandlingen Det vil formentlig skinne igennem for læsere af denne afhandling, at den udspringer af en stor passion for IT-retten. For andre med samme tilbøjeligheder vil det forhåbentlig være en styrke, men undervejs i skriveprocessen stod det også klart, at passionen og de valg, der er fulgt med den, åbner op for, at afhandlingen kan kritiseres i forskellige henseender. Som ét af flere eksempler kan nævnes afhandlingens behandling af emner på tværs af forskellige regler. Jeg valgte at holde fast i min tilgang og har samtidig forsøgt så vidt muligt at imødekomme kritikken relevante steder i afhandlingen. Mange forord i udgivne Ph.d.-afhandlinger indeholder en bemærkning om, at der kun er foretaget ganske få ændringer i forhold til det indleverede manuskript. Dette er ikke tilfældet for denne afhandling. Jeg har under skriveprocessen haft store udfordringer med at finde den mest velegnede struktur, og ved en gennemlæsning af afhandlingen umiddelbart op til forsvaret stod det klart, at målet ikke var nået i den indleverede form. Den væsentligste ændring relaterer sig til den måde, hvorpå afhandlingens praktiske studie af retsplejen er struktureret: I det indleverede manuskript var behandlingen heraf spredt ud over i alt fem kapitler ud fra den tanke, at man herved opnåede en løbende vekselvirkning mellem det generelle/abstrakte og det konkrete. Jeg indså dog efter indleveringen, at ulemperne herved var større end fordelene, og i den udgivne form er behandlingen af retsplejen således samlet i to kapitler, nemlig kapitel 7 og 8. Fremstillingen er primært skrevet i perioden 1.1.2013 til 1.3.2016, idet der dog så vidt muligt er taget højde for retskilder fremkommet frem til 1.9.2016. Tak! Til sidst skylder jeg også en stor tak til en lang række mennesker. Først og fremmest vil jeg takke mine to vejledere, professor Hans Viggo Godsk Pedersen og professor, dr.jur. Henrik Udsen: Hans Viggo med sin nådesløse røde kuglepen kombineret med en jordnær tilgang til juraen, og Henrik med sin dybe indsigt i IT-retten kombineret med skarpe analytiske input. 15
Forord Jeg skylder også en tak til en række forskere, som har bidraget med værdifuld sparring under skriveprocessen. Fra SDU har jeg fået hjælp og sparring fra flere, end jeg har plads til at nævne, og jeg vil derfor nøjes med at fremhæve dr.jur. Kristina Siig og professor MSO Jakob Juul Sandberg, som begge har ydet et ekstraordinært stort bidrag til mit arbejde. Fra andre universiteter vil jeg gerne sende en særlig tak til professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen fra KU og postdoc. Maria Astrup Hjort fra Universitetet i Oslo. Jeg har under arbejdet med min afhandling opsøgt sparring fra en lang række mennesker, som arbejder med IT-relaterede retssager i praksis, og som der derfor også skal lyde en stor tak til: Senioranklager, ph.d. Dorte Frandsen og specialkonsulent Henrik Vestergaard fra SØIK, Kate Jacquerot og Jesper Hagen fra Rigspolitiets Cybercrime Center/NC3, Erling Vestergaard fra European Observatory on Infringements of Intellectual Property Rights samt direktør for RettighedsAlliancen, Maria Fredenlund. Også mine kolleger hos Focus Advokater skylder jeg en tak, herunder ikke mindst Michael, Christian, Mads og Jesper, som alle har gennemlæst og kommenteret på dele af afhandlingen. En særlig tak skal også lyde til Henrik Spang-Hanssen for at have gjort mit fantastiske ophold ved Santa Clara University muligt. Ligesom de fleste andre forfattere vil jeg slutte forordet af med at sende den største tak til min bedre halvdel og hustru, Helle. Jeg vil dog alligevel påstå, at netop min bedre halvdel har ydet et større bidrag til min afhandling, end tilfældet er for de fleste andre bedre halvdele: Hun har utallige gange holdt mig ved selskab ved aften- og weekendseancer ude på universitetet, hun har gennemlæst alle kapitler i min afhandling mindst én gang, og endelig stod hun under opholdet i Silicon Valley til rådighed som min helt egen personlige forskningsassistent. Tusind tak for alt dette og meget mere! 16