Gennemført 2011 af NCK i samarbejde med NVL s netværk

Relaterede dokumenter
Seminar Oslo 7.september Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

Pædagogiske kompetencer

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

-i det som du brænder for

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Håndværk og design KiU modul 2

Ekspert i Undervisning

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Børn og Unge i Furesø Kommune

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen

DEN NORDISKE VOKSENLÆRER

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Branchetværgående. for undervisere på AMU lederuddannelse

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Nye lærerroller på VUC

Få et internt mentorkursus hjem i Jeres organisation. Praksisværktøjer. der forandrer de sårbare liv

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

CASE. Lokaler for alle. - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

Guide til tovholderne og deres AMUledere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

Et sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

Professionsbachelorprojektet

Strategi for HF & VUC Klar,

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

Digital dannelse - et mål blandt flere

Fagforeningen. - hvad skal vi med den?

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Strategi for Vestegnen HF & VUC

En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål

INVITATION OG PROGRAM

Fremtidens kompetencer

Innovation i praksis Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

FOF udviklingsprojekt

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Voksenlærerens kompetencer og kompetenceudvikling

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Pædagogisk ledelse i EUD

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-

Supervisoruddannelse på DFTI

Den nære psykiatri i Midtjylland

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

.er der hul igennem!

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

Vejledning til praktik på VUU, University College Lillebælt

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet

Transkript:

Den nordiske voksenlærer en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande Gennemført 2011 af NCK i samarbejde med NVL s netværk Debat og formidlingsseminar 22.maj.2012 Øget kvalitet gennem udvikling af voksenlærerens kompetencer

Baggrund for den nordiske kortlægning NVL har siden 2004 haft fokus på kompetenceudvikling af ansatte, der arbejder med voksnes læreprocesser Tidligere studier bl.a. BABAR, BAEA, Alphine, Innovative læreprocesser i praksis Voksenlærer dækker et bredt felt af formidlere, undervisere, vejledere, konsulenter mv.

Formelle kompetencekrav til voksenlærere Der er forskelle mellem landene. Generelt er: Høje formelle fag-faglige krav Formelt krav om almen pædagogisk kompetence Der er stort set ingen formelle krav til voksenpædagogiske kompetencer for voksenundervisere Bemærkelsesværdigt: at der ikke er krav til voksenpædagogiske kompetencer, jf. nordiske læreruddannelser med aldersspecialisering,forskning Er der brug for særlig voksenpædagogisk kompetence? Stilles der særlige krav til arbejdet med voksnes læreprocesser?

Synspunkter fra skolelederne Et lignende mønster i forhold til kompetencekrav kan spores i interviewene. Nogle mønstre kan relateres til de lande og sektorer lederne repræsenterer. Fag- fagligheden vurderes som den vigtigste kompetence for voksenunderviseren Fokus på enten almenpædagogik eller voksenpædagogik varierer, men de fleste skoleledere udtrykker behov for almenpædagogisk kompetence. Lederne udtrykker samtidigt at den voksne deltager har karakteristika, der kræver en særlig pædagogik og didaktik rettet mod voksne Flere af skoleledernes argumenter kan genfindes i nyere nordisk voksenpædagogisk litteratur. (ex. Larsson 2006, Wahlgren 2010)

Synspunkter fra skolelederne Det er vigtigt, at voksenlæreren er I stand til at Inkludere og bruge voksne deltageres livs- og arbejdserfaringer Respektere voksne deltagere som voksne og skabe en ligeværdig relation Skabe et læringsmiljø, hvor alle kan lære af hinanden Arbejde med heterogene grupper og bruge deltagernes forskellighed som ressource Bruge erfarings- og dialogbaserede arbejdsformer Genkende og relatere til voksnes modstandsformer Forstå og have kendskab til aktuelle vilkår på arbejdsmarkedet Kunne gennemføre realkomptencevurderinger (validering) Være fleksible og kunne agere på forskellige læringsarenaer Kunne udvikle undervisningsmateriale målrettet en voksen målgruppe Nogle personlige karakteristika blev fremhævet som vigtige: autentisitet, robusthed, entusiasme, lydhørhed, hensigtsmæssig kommunikation

Faglig viden Færdighed og kunnen Personlige kompetencer Faglig viden og kunnen må suppleres med evne til at bruge varierede arbejds- og undervisningsformer bevare nærvær, fleksibilitet og kontakt agere i kontekster, der forandrer sig (forstyrrelseskompetence) møde heterogene grupper (kulturforståelse) Erfaringsbaseret, kontekstuel viden Emotionel, kognitiv, kropslig (Phronesis)

Anbefalinger At sikre Muligheder for at øve gøre sig erfaringer med ny praksis indenfor eksisterende uddannelser. (praksistræning) Styrke sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelsestilbud og mellem egen praksis og uddannelse (praksisnær uddannelse) At møde forskellighed: tværsektoriel, -national, og faglig Forstyrre comfort zoner At afprøve, gøre sig erfaringer med forskellige: - metoder - måder at agere i / bruge rum i undervisningslokaler - læringsmiljøer, læringsarenaer

Anbefalinger og NVL s videre arbejde Udvikle uddannelsestilbud som fremmer gensidig brug af styrker i forskellige lande og sektorer Gennemføre uddannelsen i autentiske læringsmiljøer Inspiration fra og i samarbejde med andre professioner fx. virksomheder, drama Styrke og udvikle netværk mellem eksisterende uddannelsesudbydere (tværsektoriel) Nye uddannelsesstrukturer Netværk, tematiserede forsknings cirkler OSAAVA, Jämbredd, VUC Nordjylland (udviklingsprojekt på vej)