Indsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne

Relaterede dokumenter
Eksempler på indsatsteorier. Indsatser for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING

Din personlige uddannelsesplan

Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Trivselsevaluering 2010/11

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019

Formand, Majbrit Berlau

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Systematik og overblik

Hotel- og Restaurantskolen Opfølgningsplan 2017

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Trivselsundersøgelse

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Konkretisering af indsatsteorien i SFO

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Masterplan for Rødovrevej 382

Viden, værdi og samspil

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

Skoleevaluering af 20 skoler

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

VID Erhvervsuddannelser

Aktionslæring som metode

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

EVALUERING AF KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE

INSPIRATION TIL LÆRERE

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

Fastholdelseskaravanens resultater

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Psykisk arbejdsmiljø

Projektarbejde vejledningspapir

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: grobo vejle.dk

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Transkript:

Indsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne - Workshop 2 af 3 Frederik Kiørboe og Sanya Pedersen

Workshop 1 indsatsteori Bedre kendskab til indsatsteori blandt deltagere på workshop Deltagerne formulerer indsats-teori for egen indsats Deltagernes indsatser bliver mere fokuserede Bedre udbytte hos eleverne af deltagernes indsatser Øget gennemførelse hos elever pga. deltagernes indsatser Workshop 2 Evaluering Kendskab til udvikle eval.- ramme Formulere egen eval.- ramme Gennemfør evaluering af egen indsats Workshop 3 Vurdere og sprede Kritisk vurdere egen indsats Kritisk vurdere indsatsteori Beslutte udvikle/ afvikle indsats Beslutte udvikle/ afvikle indsatsteori Anvende indsatsteori i andre indsatser Andre indsatser mere målrettede Bedre udbytte andre indsatser

Evalueringscirklen

Program for i dag 9:00 - Intro Opsamling på indsatsteori Brug af indsatsteori til at evaluere med - Overblik 9:50-10:00 Pause - Identifice mulige indikatorer - Identifice succeskriterier 11:30-11:45 Pause - Udvælge metoder til at indsamle data - 13:00 - Prioriter og planlæg evalueringen - Hvad skal der ske næste gang?

Krav i skabelonen for handlingsplaner Det skal klart fremgå, hvorfor denne indsats vælges og sammenhængen mellem den valgte indsats og de mål der opstilles for indsatsen i forhold til at øge gennemførelsen

Eleverne kan ikke se egne uddannelses behov Gennemføre personlige udviklingssam taler med eleverne på 2. hf. Fokus i undervisninge n på videreuddann else Eleven reflektere over samtalen Lærerenes kompetence r til at samtale Eleven bliver bevist om hvilke processer der skal til for at nå de mål de har sat for deres liv Eleven er bevist om sine mål og har en plan for de næste fem år efter 2. hf. Alle elever har en uddannelsesp lan efter 2. hf. Flere elever får lyst til at videreuddan nes sig De stærke elever tror ikke vi kan lære dem mere Flere fælles FAGLIGE arrangement er mellem 2.hf. og VL (1.hf. og PL) Eleverne på lederuddanne lsen skal bruges til PR og på infoaftner. Motivation fra vores kollegaer Eleverne på 2. hf- lærer eleverne på lederuddanne lsen at kende Eleverne på 2. hf. Spejler sig i eleverne på VL. Eleverne på 2. hf. Kan se hvor faglig dygtige VL erne er blevet Eleverne på 2. hf. kan se at vi har nok faglig viden at tilbyde dem Flere elever tager lederuddann elsen på Bygholm

Aktivitet Trin Trin Trin Umiddelbare resultater Endelige mål Virksomheds -besøg Brug af elevplan Aftaler aflyses Økonomi (f.eks. bus) Få kendskab til dagligdagen i en virksomhed Eleverne bliver bevidste om fagenes mål IT - siden er nede eller fungerer uhensigtsmæssigt Eleverne kender og anvender udtryk fra fagene korrekt Eleverne reflekterer over hvor langt de er i forhold til målene Føler faglig identitet Udvikling at elevernes personlige kompetencer Eleverne arbejder bevidst med uddannelsens krav og indhold Eleverne arbejder bevidst ud fra deres valg af uddannelsesretn ing Eleverne føler sig klar til hovedforløbet, fagligt og personligt Øget gennemførelse af uddannelse (grundforløb og hovedforløb) Praktik (i grundforløbet) Få kendskab til dagligdagen i en virksomhed Kende det karakteristiske i den valgte retning (hoved-forløbet) Opnå tilknytning til den valgte retning (hoved-forløb) Aftalebrud (elev-virksomhed) Mangel på praktik pladser

Eleverne oplever succes Der igangsættes kompetenceudvikling i klasserumsledelse Lærerene tilegner sig viden om klasserumsledels e Teamet udvikler fælles normsæt for klasserumsledels e Lærerne anvender klasserumsled else og foretager bevidst sammensætni ng af grupper At eleverne organiseres i mindre forpligtende sociale fælleskaber Lærere teamene gennemfører systematisk Fælles didaktisk planlægning med særlig fokus på den udvalgte elevgruppe Lærerene samarbejder med trivselsambassad ørerne Eleverne oplever at der er nogen som tager hånd om at de inkluderes i fælleskabet Eleverne i målgruppen har en markant forbedret tilstedeværelse i undervisningen Elevernes sociale kompetencer er forbedret En forbedret Øget gennemførels e på 25 % for den udvalgte målgruppe Eleverne er inkluderet i fællesskabet

1. Introduktion Skriv af faglig tekst læsning her på alle nye hold 2. Kurser i faglig læsning for elever 3. Kurser i faglig læsning for undervisere Elever får kendskab til Skriv tekst læse- og her skrivefaglige redskaber Undervisere får kendskab til læse- og skrivefaglige redskaber Elever får øje på nytteværdien af læse- og skrivefaglige redskaber og øver brugen af disse Undervisere får øje på nytteværdien af læse- og skrivefaglige redskaber og øver brugen af disse Elever og undervisere bruger læseog skrivefaglige redskaber i undervisning en Elever og undervisere oplever, at elever skrive gode/bedre skriftlige opgaver Elever og undervisere oplever, at elever bliver bedre til at formidle det læste stof/det lærte stof bl.a. til eksamen Elever deltager mere aktivt i undervisninge n Elever og undervisere oplever, at elever opnår/får højere fagligt niveau, højere standpunktsog eksamenskarakterer Elever består deres skoleperioder / praktikperiod er Ingen elever stopper udd. alene pga. utilstrækkelig e læseskrivekompet encer Øget gennemførelse for elever, der starter på udd. med utilstrækkelige læseskrivekompete ncer Elever bliver mere glade for/får lyst til at være i uddannelse Elever får øget selvværd

Ledelsesforløb 3 halvdagskurser Workshops (lærere) 4 halvdagskurser Veksling mellem input og øvelse Lederne får viden, kendskab, udøvelse af systemisk og anerkendend e ledelse Lærerne skal føle sig anerkendt og i fokus Lærerne får viden og kendskab til anerkendend e pædagogik Viden om anerkendend e metode Øvet bevidsthed om styrken ved ressourcetæn kning Der er en fælles referenceram me og holdånd Udøve anerkendend e pædagogik i læringsrumm et Eleverne føler sig set, hørt, anerkendt og respekteret. Eleverne føler ansvarlighed og har faglig stolthed Øget gennemførels e Inddragelse og ejerskab fra ledere, lærere og elever Interne KONTEKST FAKTOR Kultur Motivation Ressourcer

Brug indsatsteorien til evaluering - overblik

Krav i skabelonen for handlingsplaner Krav i forbindelse med Evaluering af resultater og indsats i handlingsplanen for 2011 Skolen skal for hvert indsatsområde redegøre for den opnåede effekt af indsatsen. Redegørelsen skal indeholde skolens erfaringer med, hvad skolen vurderer har virket hhv. ikke har virket.

Evaluering af en indsats Indsatsteori kan sandsynliggøre/ afsandsynliggøre sammenhænge Dataindsamlingen i en evaluering skal belyse om man når de vigtigste mål og delmål. Indikatorer og succeskriterier hjælper med at konkretisere og tydeliggøre mål og delmål.

Tre hjælpere Indikator Succeskriterium Dataindsamlingsmetode Tegn: Forhold, omstændigheder, holdninger eller adfærd som kan iagttages Kvantitative eller kvalitative specificeringer af hvad I gerne vil opnå Metode til at opnå en bestemt viden

Kontaktlærere på kursus om familesamarbejde og etniske minoriteter Indikator: gennemførelsesand el og kursisternes tilfredshed med kurset Succeskriterium: 90 % af kontaktlærerne har været på kursus. 80 % var overvejende tilfredse Dataindsamlingsmetode: - Optælling - Spørgeskema Kontaktlærere får viden om hvordan de kan skabe bedre familiesamarbejde Indikator: Konkrete metoder og aktiviteter som kursisterne kender til og deres overblik over deres anvendelighed Succeskriterium: Lærerne har fået inspiration til nye metoder Lærerne kan forklare om mindst to nye metoder hver Dataindsamlingsmetode: Interview med udvalgte lærere - Spørgeskema Kontaktlærere anvender metoder og iværksætter aktiviteter som fremmer familiesamarbejdet Indikator: Konkret brug af metoder fx hjemmebesøg Succeskriterium: Alle familier har fået tilbud om møde/ kontakt Gennemført mindst tre hjemmebesøg pr kontaktlærer som vurderes at være gået godt Dataindsamlingsmetode: Registrering af kontakt med familier Møde med opsamling af kontaktlærernes erfaringer med hjemmebesøg Forældre til elever med anden etnisk baggrund bakker op om deres børns skolegang Indikator: Forældres interesse Forældre deltager i arrangementer Succeskriterium: Forældre viser interesse for skolen 70 % kommer til arrangementer Dataindsamlingsmetode: - Optælling af deltagere - Snak med forældre Elever med anden etnisk baggrund føler tilknytning til skolen og uddannelsen Indikator: Elevernes interesse for skolen Elevernes deltagelse/ fravær i undervisningen Succeskriterium: Fraværsprocent for målgruppen halveres Eleverne møder til tiden Eleverne deltager aktivt Dataindsamlingsmetode: - Kontaktlæreres observation af elevers interesse, deltagelse og trivsel - Fraværsregister Elever med anden etnisk baggrund gennemfører grundforløbet Indikator: Gennemførelsesa ndel for elever med anden etnisk baggrund Succeskriterium: Frafaldsprocent for målgruppen på niveau med det samlede gennemsnit Dataindsamlingsmetode: - Gennemførelsesstatistik

Om indikatorer og succeskriterier

Indikatorer og succeskriterier Indikatorer (Forhold, omstændigheder, holdninger eller adfærd som tegn på ønsket forandring) Hvad kan fortælle os om aktiviteterne gennemføres som planlagt? Hvad kan fortælle os om trinnene på vejen indtræffer? Succeskriterier (Sætte værdi på, hvor mange skal/hvor ofte skal...eller hvordan skal...) Hvornår er vi tilfredse med aktiviteterne? Hvornår er vi tilfredse med de trin vi når på vejen? Hvad kan fortælle os om resultaterne opnås? Hvornår er vi tilfredse med de resultater vi opnår eller hvornår er indsatsen en succes?

Om indsamling af data

Dataindsamlingsmetoder Kvantitative metoder Optælling fx deltagere i kursus Registeranalyser fx fraværsregistrering, karakterer, forløbsstatistik gennemførelse Spørgeskemaundersøgel ser fx eksisterende tilfredshedsundersøgelser eller selv udvikle Kvalitative metoder Dokumentstudier fx logbøger, mødereferater, optegnelser over temaer i samtaler med elever Interview fx uddybe om deltagelse og oplevelse. Enkelt- eller gruppeinterview Fokusgruppe hvor fokus på fælles at nuancere og videreudvikle forståelse fx af indsatsteorien Iagttagelse/observation hvor fokus hvad gør og ikke hvad man siger

Eksempel Øger tilbud om morgenmad 2 dage om ugen gennemførelsen? Optælling: Hvor ofte udbydes morgenmad? Hvor mange elever deltager? Er det de samme som ikke deltager? Hvad bliver spist? Registeranalyse/ fravær: Hvor mange har fravær i 1, 3 og 5 lektion. Sammenligne dage med morgenmad med dage uden morgenmad. Spørgeskemaundersøgelse elever: Hvor ofte deltager, hvorfor deltager/ deltage ikke, hvordan vurderer selv udbytte af morgenmad. Krydse svar. Dokumentstudier/ lærere: Fører i 3 uger logbog hvor noterer elevaktivitet og konflikter både dage med og uden morgenmad Gruppeinterview/ lærere: Hvordan oplever de morgenmaden og udbyttet i undervisningen?

Planlæg dataindsamling og analyse

Planlæg dataindsamling og analyse Planlæg jeres dataindsamling (Nu på tværs) Hvad skal der gøres? Nedbryd I delopgaver i fht. Planlægge, gennemføre og samle op på evaluering Hvornår vil det være relevant at gennemføre datainsdamlingen og analyse? Lav tidsplan for delopgaver Hvem skal ellers involveres og hvem er ansvarlig for hvilke delopgaver? Ansvarsfordeling Hjemmeopgave (hvis afrapportere indsats I HP12) Gennemfør dataindsamling Lav indledende analyse af resultaterne Medbring resultater

3. workshop Dato 3. workshop 9./11./13. januar 2012 på EVA Formål 3. workshop Hvad viser evalueringen om jeres indsats fx implementeringsfejl eller systemfejl? Hvornår er indsatsteori en relevant metode at anvende? Hvad forudsætter det for at metoden anvendes?