Velfærd nu eller i fremtiden

Velfærd nu eller i fremtiden

Flemming Møller Velfærd nu eller i fremtiden Velfærdsøkonomisk og nytteetisk vurdering over tid

Velfærd nu eller i fremtiden Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre ISBN 978 87 7934 773 1 Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade 177 8200 Århus N Fax 89 42 53 80 Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Indholdsfortegnelse Forord 13 Indledning 15 1 Velfærdsøkonomisk vurdering over tid karakteristik af problemstillingen 19 1.1 Det nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering 19 1.2 Den generelle velfærdsøkonomiske vurderingsproblemstilling 22 1.3 Specifikke fordelingsproblemstillinger 27 1.3.1 Problemstilling 1 fordelingen af nytte i det enkelte år for en given befolkning 28 1.3.2 Problemstilling 2 fordelingen af personers livstidsnytter for en given befolkning 29 1.3.3 Problemstilling 3 fordelingen af nytte over tid for en given befolkningsudvikling 30 1.3.4 Samme personer valg, samme antal valg og forskelligt antal valg 32 1.3.5 Problemstilling 4 fordelingen af nytte på nulevende og fremtidige personer 33 1.3.6 Problemstilling 5 fordelingen af nytte på et forskelligt antal personer 34 1.4 Denne bogs problemstillinger 36 Del I Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering teori 2 Diskonteringsproblemstillingen 43 2.1 Nyttediskonteringsraten og forbrugsdiskonteringsraten 45 2.2 Den alternative forbrugsafkastrate og den internationale rente 46 2.3 Fordelingshensynet og efficienshensynet 48 2.4 Andre diskonteringsproblemstillinger 50

3 Fordelingshensynet 53 3.1 Tidspræferencerne nyttediskonteringsraten 54 3.1.1 Isolationsparadokset individuelle og kollektive tidspræferencer 55 3.1.2 Personers tidspræferencer og etisk vurdering over tid 58 3.2 Fremtidige velstandsforbedringer forbrugsdiskonteringsraten 61 3.2.1 En formel for forbrugsdiskonteringsraten 61 3.2.2 Problemer ved diskontering af forbrugsændringer 62 3.3 Sammenfatning 64 Appendiks 3.1 Diskret tid og kontinuert tid rente og rentestyrke 66 4 Efficienshensynet 69 4.1 Den simple tilgang til at diskontere med den alternative forbrugsafkastrate 70 4.1.1 Efficiensargumentet hensynet til det alternative forbrugsafkast 70 4.1.2 Det reale marginale velfærdsøkonomiske forbrugsafkast 71 4.2 Svagheden ved at anvende den alternative forbrugsafkastrate som diskonteringsrate 73 4.3 First best fastsættelse af diskonteringsraten Ramsey reglen 75 4.4 Second best fastsættelse af diskonteringsraten 80 4.4.1 Sandmo & Drèze modellen 81 4.4.2 Illustration af second best resultaterne og hensynet til projektets indirekte konsekvenser 84 4.5 En lille åben økonomi diskontering med den internationale rente 87 4.5.1 Et optimalt udviklingsforløb for en lille åben økonomi 88 4.5.2 Kritik af optimalitetstilgangen til fastsættelse af forbrugsdiskonteringsraten 90 4.6 Forrentningsfaktoren på kapital skyggeprisen på kapital 92 4.6.1 Formler for forrentningsfaktoren på kapital 93 4.6.2 Diskontering med forrentningsfaktoren på kapital 101 4.6.3 Diskonteringsraten som et gennemsnit af forbrugsdiskonteringsraten og den alternative afkastrate 103 4.7 Sammenfatning 105 Appendiks 4.1 Sandmo & Drèze modellen 110

5 Hyperbolsk diskontering 115 5.1 Individuelle tidspræferencer og simpel hyperbolsk diskontering 117 5.2 Weber-Fechners lov og logaritmisk diskontering 118 5.3 Weitzmans forventede diskonteringsrate 119 5.4 Weitzmans pragmatiske begrundelse for Gammadiskontering 121 5.5 Problemer ved hyperbolsk diskontering 124 5.6 Opsummering 126 Appendiks 5.1 Weitzmans forventede diskonteringsrate 128 Appendiks 5.2 Gamma-diskontering 130 Del II Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering praktiske problemstillinger 6 Nutidsværdiberegninger og annuisering 137 6.1 Beplantning af 1 ha med rødgran 138 6.2 Årlige positive forbrugsændringer hhv. tidligt og sent i perioden 143 6.3 Sammenligning af projekter med forskellige tidshorisonter 146 6.3.1 Valg af fælles tidshorisont ved sammenligning af flere projekters nutidsværdier 147 6.3.2 Annuisering kapitalindvindingsfaktoren 149 6.3.3 Annuisering af kapitalomkostninger beregnet ved brug af forrentningsfaktoren på kapital 151 6.3.4 Annuitetsberegninger 152 6.4 Omkostningseffektivitetsanalyse (Cost Effectiveness Analysis) 154 6.4.1 Beregning af omkostningseffektivitet 155 6.4.2 Fremrykning af et projekt 156 6.5 Opsummering 159 7 Tidsfastsættelsesproblemet 163 7.1 Det generelle tidsfastsættelsesproblem 166 7.2 Optimal økonomisk levetid 168 7.2.1 Engangsinvestering 168 7.2.2 Investeringskæder 178 7.2.3 Konstante forbrugsændringer 183 7.3 Optimalt starttidspunkt 184

7.3.1 Nyt projekt 184 7.3.2 Erstatning af eksisterende investering 189 7.4 Behandlingen af allerede afholdte investeringer 196 7.4.1 Teknikvalg 197 7.4.2 Optimalt udskiftningstidspunkt 201 7.4.3 Begrænset planlægningshorisont 202 7.5 Konklusion 204 Appendiks 7.1 Formeloversigt 206 App. 7.1.1 Optimal økonomisk levetid 206 A Engangsinvestering 206 B Investeringskæder 207 App. 7.1.2 Optimalt start- og udskiftningstidspunkt 208 A Optimalt starttidspunkt for ny investering 208 B Optimalt udskiftningstidspunkt for eksisterende investering 208 Appendiks 7.2 Optimale start- og ophørstidspunkter ved ren kalendereffekt 210 Appendiks 7.3 Optimale start- og ophørstidspunkter ved både alders- og kalendereffekt 211 Appendiks 7.4 Investeringskæder med uendelig tidshorisont 215 8 Diskontering af miljøeffekter 217 8.1 Behovet for en særlig diskonteringsrate for miljøeffekter 218 8.1.1 Det miljøkvalitetsbevarende alternativafkast 218 8.1.2 Den miljø-usikkerhedskorrigerede diskonteringsrate 222 8.1.3 Anbefaling 224 8.2 Diskontering af ikke-prissatte miljøeffekter 226 8.3 Diskontering af ikke-varige miljøeffekter skovrejsning og CO 2 binding 231 8.4 Afgrænsning af diskonteringens relevans ugenoprettelige skader, dødsrisiko og den kritiske naturkapital 234 8.5 Opsummering 237 9 Empiri om den velfærdsøkonomiske diskonteringsrate 239 9.1 Forbrugsdiskonteringsraten 239 9.1.1 Obligationsrenten 241 9.1.2 Pengeinstitutternes indlåns- og udlånsrente 244 9.1.3 Forbrugsdiskonteringsraten udtrykt i interviewundersøgelser og konstruerede forsøg 246

9.1.4 Forbrugsdiskonteringsraten beregnet ud fra formlen herfor 250 9.2 Den alternative marginale reale forbrugsafkastrate 252 9.2.1 Den reale effektive markedsrente før skat 252 9.2.2 Beregnede realafkast ud fra nationalregnskabet 253 9.2.3 Afkastningsgraden i industrien 256 9.2.4 Sammenfatning 258 9.3 Den internationale lånerente og statens lånerente 260 9.3.1 Den tyske realrente 260 9.3.2 Statens lånerente 262 9.4 Opsummering 264 10 Konklusion og anbefalinger 269 10.1 Summering af tidsmæssigt forskelligt placerede forbrugsændringer 272 10.2 Hensynet til et eventuelt mistet alternativt forbrugsafkast 274 10.3 Anbefaling til håndtering af diskonteringsproblemstillingen 277 10.4 Andre anbefalede diskonteringsmetoder og -rater herunder i udlandet 284 Del III løsningen af det intertemporale fordelingsproblem i ressourceøkonomien og den økonomiske bæredygtighedsforskning 11 Afvisning af diskontering af nytte 289 11.1 Den traditionelle velfærdsøkonomiske værdifunktion diskontering af nytte 292 11.1.1 Nulevende personers tidspræferencer 292 11.1.2 Fremtidige personer er betingede personer 295 11.1.3 Det fører til urimelige resultater at undlade at diskontere nytte 296 11.2 Argumenter imod diskontering af nytte 297 11.2.1 Tidligere filosoffers og økonomers opfattelser af diskonteringsproblemet 297 11.2.2 Etiske argumenter imod diskontering af nytte 300 11.3 Fastsættelse af et optimalt udviklingsforløb baseret på diskontering af nytte 303 11.3.1 Konstant skalaafkast i produktionen 304 11.3.2 Udtømmelige ressourcer 306

11.4 Sammenfatning 310 12 Økonomiske bæredygtigheds kriterier stabil befolkningsudvikling 313 12.1 Den totale sum af nytte og en uendelig tidshorisont 314 12.2 Maksimalt konstant forbrug pr. person 317 12.2.1 Golden Rule for økonomisk vækst uden udtømmelige ressourcer 317 12.2.2 Muligheden for at fastholde et konstant forbrug pr. person i en situation med udtømmelige ressourcer 319 12.2.3 Hartwicks regel 321 12.2.4 Ægte opsparing som bæredygtighedsindikator 324 12.2.5 Green Golden Rule 329 12.2.6 Afvisning af maksimalt konstant forbrug pr. person som intertemporal værdifunktion 330 12.3 Chichilniskys kriterium 333 12.4 Daltons kriterium og prioritetsprincippet 336 12.4.1 Daltons kriterium 337 12.4.2 Prioritetsprincippet 339 12.5 Sammenfatning fordelingsaksiomer 342 Appendiks 12.1 Substitutionselasticiteten 349 Appendiks 12.2 Substitutionselasticitetens betydning for mulighederne for at fastholde et konstant forbrug pr. person 350 Appendiks 12.3 Hartwicks regel 355 Appendiks 12.4 Den generaliserede Hartwicks regel 357 Appendiks 12.5 Ægte opsparing og Hartwicks regel 361 Del IV populationsetiske problemstillinger 13 Nødvendige og betingede personers etiske status 367 13.1 Dasguptas generationsrelative populationsetik 369 13.1.1 Dasguptas model 370 13.1.2 Dasguptas argumenter for en generationsrelativ populationsetik 373 13.1.3 Problemer ved at anvende Dasguptas værdifunktion 375 13.2 Afvisning af det generationsrelative og personrelaterede synspunkt 377 13.2.1 Kun etisk værdifuldt at gavne nulevende og andre nødvendige personer 378

13.2.2 Kun etisk værdifuldt at gavne faktiske personer 379 13.2.3 Etisk værdifuldt at skabe personer der får et tåleligt liv 381 13.3 Sammenfatning 385 14 Populationsetiske værdifunktioner forskelligt antal valg 387 14.1 Totalprincippet den frastødende konklusion 389 14.2 Gennemsnitsprincippet 390 14.3 Singers princip 391 14.4 Ngs princip 392 14.5 Siders princip 393 14.6 Prioritetsprincippet 394 14.7 Begrænset kvantitets synspunktet og toniveau kvalitets synspunktet 395 14.8 Det værdiløse og det kritiske niveau 395 14.9 Perfektionisme leksikografisk ordning 396 14.10 Krav til værdifunktionen 397 14.10.1 Additionsparadokset 398 14.10.2 Erstatning af blot additionsprincippet med kritisk niveau befolkningsprincippet 399 14.10.3 Opgivelse af blot additionsprincippet Arrhenius umulighedsteorem 401 14.11 Konklusion 402 Appendiks 14.1 Værdifunktioner for forskelligt antal valg 407 Konklusioner der ønskes undgået 407 Principper der ønskes overholdt 407 Værdifunktioner 408 Appendiks 14.2 Bevis for Arrhenius umulighedsteorem 413 Del V livstidsnyttetilgangen 15 Foreningen af fordelings-, tids- og befolkningsaspektet 417 15.1 Opsummering af problemstillingen 417 15.2 Broomes løsningsforslag det integrerede normaliserede totalprincip 425 15.2.1 Det interpersonelle summationsteorem 425 15.2.2 Det intertemporale summationsteorem 427 15.2.3 Forskelligt antal personer og liv af forskellig længde 428 15.2.4 Det neutrale livstidsnytteniveau 430

15.3 Fastsættelse af et optimalt udviklingsforløb 433 15.3.1 Mulighedsområdet 433 15.3.2 Etiske vurderingsproblemer 437 15.3.3 Den etiske relevans af den årlige nyttefordeling og af fordelingen af nytte over tid 438 15.3.4 Livstidsnytten en simpel formel 440 15.3.5 Vurdering af den simple formel for livstidsnytten 441 15.3.6 En værdifunktion for personers livstidsnytter 447 15.3.7 Kravene til fastsættelsen af et optimalt udviklingsforløb 450 15.4 Projektvurdering 451 15.4.1 Traditionel projektvurdering 451 15.4.2 Projektvurdering baseret på ændringer i personers livstidsnytte 454 15.5 Konklusioner 471 Litteratur 475 Index 483

Forord Denne bog henvender sig især til økonomer, som arbejder med velfærdsøkonomiske problemstillinger, der involverer prioritering over tid. Eksempler på sådanne problemstillinger er velfærdsøkonomisk projektvurdering (cost benefit analyse), økonomisk bæredygtig udnyttelse af udtømmelige ressourcer og analyse af mulighederne for at udforme bæredygtige udviklingsforløb. Fremstillingen er i høj grad koncentreret om spørgsmålet vedrørende retfærdig fordeling af nytte mellem nulevende og fremtidige personer. Derfor henvender bogen sig også til filosoffer, der arbejder inden for den nytteetiske tradition. Det er mit håb, at økonomer kan finde inspiration i bogens inddragelse af nytteetiske overvejelser, og at filosoffer kan hente inspiration i bogens velfærdsøkonomiske tilgang. Det har været min hensigt, at bogen både skal kunne benyttes som vejledning for økonomer, der gennemfører konkrete velfærdsøkonomiske analyser, og som lærebog ved kurser i velfærdsøkonomi, cost benefit analyse og miljø- og ressourceøkonomi. Derfor har fremstillingen primært karakter af en grundig indføring i de seneste årtiers bidrag til forskningen i velfærdsøkonomisk prioritering over tid. Jeg har lagt vægt på at referere både forudsætninger og beviser for de forskellige forskningsmæssige resultater. Jeg har dog valgt også at forholde mig kritisk til disse, og i bogens afsluttende kapitel giver jeg mit eget bud på, hvorledes prioriteringsproblemstillingen bør løses. Bogen er blevet til med støtte fra Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, der har finansieret projektet Velfærdsøkonomisk analyse, økonomisk bæredygtighed og kriterier for retfærdig fordeling mellem generationer. I tilknytning til dette projekt har jeg haft stort udbytte af at drøfte tidligere udkast til bogens Del III V med Nils Holtug og Karsten Klint Jensen. Bogen har også modtaget støtte fra Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, der hver har finansieret halvdelen af et projekt vedrørende Velfærdsøkonomisk projektvurdering over tid. I tilknytning til dette projekt blev der nedsat en følgegruppe, hvori deltog Lisbeth Strandmark, Camilla Damgaard, Emil Husted Erichsen, Mette Larsen, Peter Trier, Thomas Thomsen, Kåre Clemmesen, Søren Bo Nielsen, Anders Larsen og Niels Buus Kristensen. De takkes alle for deres konstruktive kommentarer under de 13

forskellige faser af projektets gennemførelse. Resultatet af dette projekt er tidligere publiceret som Projektvurdering over tid aspekter af diskonteringsproblemstillingen, Arbejdsrapport fra DMU nr. 193, Danmarks Miljøundersøgelser 2003. Denne arbejdsrapport ligger til grund for bogens Del I og II. En særlig tak vil jeg rette til Peder Andersen, som har gennemlæst og kommenteret det samlede manuskript. Ansvaret for samtlige synspunkter og eventuelle fejl er dog fortsat helt og holdent mit eget. Bogens udgivelse finansieres med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Danmarks Miljøundersøgelser.

Indledning Velfærdsøkonomisk vurdering søger at give svar på en række spørgsmål i relation til fastlæggelsen af den samfundsmæssige udvikling. Vurderingen retter sig for det første mod konkrete projekter og disses konsekvenser. Repræsenterer projektet overhovedet en forbedring i forhold til den hidtidige anvendelse af samfundets knappe ressourcer? Hvis der er flere projekter at vælge mellem hvilket af dem bør så foretrækkes? Hvornår bør projektet gennemføres? Dette er nogle af de spørgsmål, som den velfærdsøkonomiske projektvurdering søger at give svar på. De velfærdsøkonomiske analyser rettes også mod formuleringen af optimale vækstforløb, optimal udnyttelse af udtømmelige og fornybare ressourcer, fastsættelsen af en optimal befolkningsudvikling og opstillingen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Hertil kommer vurderingen af de langsigtede konsekvenser af forskellige former for miljøbelastning herunder emissioner af drivhusgasser samt af indgreb mod belastningen. I alle de omtalte velfærdsøkonomiske problemstillinger indgår der et tidsmæssigt element. Konsekvenserne af forskellige projekter strækker sig over flere år, og det er spørgsmålet, hvorledes tidsmæssigt forskelligt placerede konsekvenser skal vurderes? Denne problemstilling er også central ved formuleringen af et optimalt vækstforløb, hvor det er opbygningen af samfundets realkapital over tid, der er det centrale spørgsmål. Gennem den årlige opsparing begrænses det enkelte års forbrug, mod at investeringerne i realkapital øger det fremtidige forbrug. Spørgsmålet bliver herefter at fastsætte det optimale årlige opsparingsomfang. Ved anvendelse af udtømmelige ressourcer gør den omvendte problemstilling sig gældende. Ved at bruge af ressourcerne nu kan der produceres til forbrug for nulevende personer, mens forbruget for fremtidige personer reduceres. Spørgsmålet er, i hvilken takt ressourcerne bør udtømmes. Befolkningens størrelse udvikler sig i sagens natur også over tid. Når samfundets ressourcer samtidig er begrænsede og hhv. opbygges (realkapitalen) og udtømmes (de udtømmelige ressourcer) over tid, giver det anledning til spørgsmålet om, hvilken befolkningsudvikling der vil være optimal. Bør en befolknings- og produktionsvækst, hvor produktionsresultatet fordeles 15

på mange personer, som hver kun opnår et beskedent forbrug, foretrækkes for en noget lavere befolknings- og produktionsvækst, hvor produktionsresultatet fordeles på få personer, som opnår et betragteligt forbrug eller omvendt? Endelig kan problemstillingerne vedrørende optimal realkapitalopbygning, ressourceudnyttelse og befolkningsudvikling siges at være forenet i spørgsmålet om fastsættelsen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Heri indgår også spørgsmålet om at fastsætte en optimal udvikling for de samfundsøkonomiske aktiviteters belastning af miljøet og naturen. De formulerede problemstillinger omfatter alle hhv. et empirisk og et etisk element. Det empiriske element vedrører beskrivelsen af udviklingsmulighederne for samfundets produktionsgrundlag bestående af råstoffer og produktionsfaktorerne arbejdskraft, realkapital og naturressourcer. Produktionsgrundlaget udgør samfundets grundlag for at skabe livskvalitet for personer. Problemstillingernes etiske element vedrører fordelingen af livskvalitet mellem personer herunder ikke mindst mellem nulevende og fremtidige personer. Hvorledes bør livskvalitet, der tilfalder én person i ét år, vurderes i forhold til livskvalitet, der tilfalder den samme person eller en anden person i et andet år? Det er formuleringen af det etiske grundlag for at løse dette fordelingsproblem, som er emnet for denne bog. Bogens analyser gennemføres på et traditionelt velfærdsøkonomisk og nytteetisk grundlag. Derfor benyttes overalt i fremstillingen betegnelsen nytte for personers velfærd eller livskvalitet i bred forstand. Det velfærdsøkonomiske og nytteetiske grundlag lægger selvsagt begrænsninger på gyldigheden af analysernes resultater. Disse gælder kun, så længe det nytteetiske grundlag accepteres. Ved nytteetik forstås her ikke utilitarisme, hvor alene summen af personers nytte tillægges etisk værdi. Inden for nytteetikken, som den afgrænses i denne bog, tillægges også fordelingen af nytte på personer etisk værdi. Andre deontologiske hensyn end fordelingen af nytte lades derimod ude af betragtning. Da den velfærdsøkonomiske vurdering baseres på konsekvenserne for fordelingen af nytte mellem personer over tid af alternative allokeringer af samfundets ressourcer, må vurderingen normalt også inddrage den risiko og usikkerhed, som er knyttet til opgørelsen af de fremtidige konsekvenser. Risikoen og usikkerheden opstår selvsagt, fordi vurderingen omfatter konsekvenserne over en ikke helt forudseelig fremtidig periode. Der kan derfor være knyttet en tidsdimension til risikoen og usikkerheden disse bliver normalt større, jo længere ude i fremtiden konsekvenserne forventes. 16

Spørgsmålet om, hvordan risiko og usikkerhed inddrages i den velfærdsøkonomiske vurdering, er imidlertid ikke en del af emnet for denne bog. Der er tale om et særligt vurderingsproblem, som ikke bør sammenblandes med fordelingsproblemstillingen. Bogen indledes i Kapitel 1 med en generel karakteristik af problemstillingen vedrørende velfærdsøkonomisk prioritering over tid. Herefter følger Del I Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering teori, der omfatter Kapitel 2 5. Der er tale om at vurdere projekter, som indebærer en ændring i allokeringen af samfundets knappe ressourcer. Det vises, hvorledes traditionel diskontering både er udtryk for en etisk vurdering af ændringen i den tidsmæssige fordeling af nytte fordelingshensynet og for et forsøg på at indarbejde hensynet til den mistede nytte, når projektet trækker ressourcer bort fra anden anvendelse efficienshensynet. Det anbefales imidlertid i denne bog at adskille disse to hensyn i vurderingen jf. konklusionerne i Kapitel 10. I Del II Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering praktiske problemstillinger, som omfatter Kapitel 6 10, behandles en række emner af mere praktisk karakter knyttet til diskonteringen nutidsværdi- og annuitetsberegninger, sammenligning af projekter med forskellig tidshorisont, fastsættelse af optimalt start- og ophørstidspunkt og diskontering af miljøeffekter. Endelig fremlægges en række danske empiriske data, der kan tjene som grundlag for fastsættelsen af diskonteringsratens størrelse. I bogens Del III Løsningen af det intertemporale fordelingsproblem i ressourceøkonomien og den økonomiske bæredygtighedsforskning behandles problemstillingen vedrørende fastsættelsen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Der er altså ikke som i Del I og II tale om at vurdere en ændring i allokeringen af samfundets ressourcer, men om at fastsætte et optimalt nytteforløb for udnyttelse af disse. Dette kræver ud over en beskrivelse af de mulige udviklingsforløb et empirisk problem opstillingen af et etisk acceptabelt fordelingskriterium for fordelingen af nytte mellem nulevende og fremtidige personer. Fordelingskriteriet kan formuleres ved hjælp af en såkaldt velfærds- eller værdifunktion, som kan benyttes til at beregne værdien af de forskellige mulige udviklingsforløb for personers nytte. Del III indledes med, at diskontering af nytte afvises som etisk rimelig værdifunktion. Herefter behandles en række af de andre værdifunktioner, som er blevet benyttet i forbindelse med den økonomiske bæredygtighedsforskning. Det viser sig, at ingen af dem helt lever op til alle relevante etiske intuitioner. Det er altså endnu ikke lykkedes at opstille et fuldstændigt tilfredsstillende 17

nytteetisk værdigrundlag for fastsættelsen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Den økonomiske bæredygtighedsforskning har udelukkende været koncentreret om at fastsætte et optimalt udviklingsforløb for en given befolkningsudvikling. Dette er en svaghed, fordi allokeringen af samfundets ressourcer og fordelingen af den resulterende nytte må antages at have indflydelse på befolkningsudviklingen. For at fastsætte et optimalt udviklingsforløb er det derfor nødvendigt at formulere en værdifunktion, der også kan benyttes ved prioritering mellem udviklingsforløb, hvor antallet af personer er forskelligt. I Del IV Populationsetiske problemstillinger diskuteres herefter en række spørgsmål, som denne problemstilling rejser. De to mest centrale spørgsmål vedrører hhv. nødvendige og betingede personers etiske status og den relative værdi af at skabe mere nytte for nulevende personer frem for at skabe mere nytte ved at sætte flere personer i verden. Nødvendige personer eksisterer under alle de mulige udviklingsforløb, mens betingede personer kun eksisterer under nogle af dem. Det konkluderes, at det heller ikke indtil videre er lykkedes at opstille et tilfredsstillende værdigrundlag for løsningen af de populationsetiske spørgsmål. Bogen afsluttes med Del V Livstidsnyttetilgangen. Her kritiseres den hidtidige velfærdsøkonomiske forskning for i alt for høj grad at være koncentreret om den årlige nytteskabelse. Hermed er tidsaspektet blevet tillagt alt for stor etisk betydning. Den empiriske beskrivelse af udviklingsmulighederne har i sagens natur en tidsmæssig dimension; men denne er ikke central for den efterfølgende etiske vurdering. Denne bør i stedet koncentreres om personers livstidsnytter, der både afhænger af, hvor megen nytte den enkelte person opnår i de enkelte år og af personernes livstidslængde. Det skitseres, hvorledes denne livstidsnyttetilgang kan anvendes i forbindelse med såvel velfærdsøkonomisk projektvurdering som ved opstillingen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Der udestår dog fortsat et betydeligt arbejde med at formulere en tilfredsstillende værdifunktion for sammenvejningen af såvel nødvendige som betingede personers livstidsnytter.

1 Velfærdsøkonomisk vurdering over tid karakteristik af problemstillingen Hensigten med velfærdsøkonomisk vurdering er at bestemme den relative fordelagtighed af forskellige økonomiske udviklingsforløb for personers nytte. Vurderingens grundlag er altså nytteetisk. I afsnit 1.1 gøres der nærmere rede herfor. Et udviklingsforløb er karakteriseret ved, hvilke personer der erhverver nytte, hvornår nytten erhverves og hvorledes den bliver fordelt på personer. Bestemmelsen af de forskellige udviklingsforløbs relative fordelagtighed kræver derfor løsning af en flerdimensionel fordelingsproblemstilling, som beskrives i afsnit 1.2. Normalt splittes den samlede problemstilling op i en række specifikke fordelingsproblemstillinger, som behandles hver for sig. Problemstillingerne beskrives i afsnit 1.3. Den velfærdsøkonomiske teori og analyse har hidtil kun beskæftiget sig med en del af disse problemstillinger. Udfordringen for den videre udvikling af den velfærdsøkonomiske analyse er at kunne behandle problemerne under ét. 1.1 Det nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering I dette afsnit præciseres det nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering. For generelle oversigter over styrker og svagheder ved denne etiske teori henvises til Kagan (1998), Klint Jensen (1999) og Husted & Lübcke (2001). Den udgave af nytteetikken, som hovedsageligt anvendes inden for velfærdsøkonomien, og som ligger til grund for fremstillingen i denne bog, er karakteriseret ved: Konsekventialisme Nytteteori om det gode Welfarisme Værdifunktion baseret på interpersonel nyttesammenligning og kardinal nyttemåling. 19

Ifølge konsekventialismen er det udelukkende handlingers konsekvenser for det gode, som er etisk relevante. I modsætning til, hvad der hævdes i deontologisk etik, har handlingens art eller andre karakteristika herved ingen etisk betydning. Ifølge konsekventialismen bør man tilstræbe at vælge handlingsalternativer, der har gode konsekvenser, og afstå fra handlinger med dårlige konsekvenser. Konsekventialismen er imidlertid ufuldstændig som etisk teori, så længe det ikke er nærmere specificeret, hvori det gode består. Anvendelsen af konsekventialismen kræver formulering af en teori om det gode. I nytteetikken antages en nytteteori om det gode. Ifølge denne teori er det gode det, som skaber nytte for personer (og eventuelt også andre levende væsner; men i det følgende fastholdes alene personer). Nytte skal her forstås bredt som livskvalitet eller velfærd. Nytteteorien er ikke den eneste mulige teori om det gode. De første nytteetikere såsom Jeremy Bentham antog hedonismen, ifølge hvilken det gode er lyst og fravær af smerte. Der er også argumenteret for en hhv. præferencebaseret og en perfektionistisk teori. Ifølge den præferencebaserede teori er det gode udelukkende bestemt som det, der opfylder personers præferencer. Denne tilgang benyttes bl.a. i den såkaldte New Welfare Economics jf. Chipman & Moore (1978) og Mishan (1980). Ifølge perfektionismen kan det gode specificeres og rangordnes uafhængigt af personers nytter og præferencer. Denne teori har ikke fundet anvendelse inden for velfærdsøkonomien. Nytteteorien repræsenterer en position, der ligger mellem den præferencebaserede teori og perfektionismen. Det gode bestemmes hverken fuldstændig afhængigt eller fuldstændig uafhængigt af personers præferencer. Personens nytte bestemmes som det, der er godt for personen, og der er derfor åbnet mulighed for en vis form for paternalisme i bestemmelsen. Såkaldte meritgoder kan også bibringe personer nytte. Kombinationen af konsekventialismen og nytteteorien om det gode fører til, hvad Sen (1979) benævner welfarisme. Kun handlingers konsekvenser for personers nytte er relevante for vurderingen af deres etiske værdi. Værdien af nyttekonsekvenserne bestemmes gennem anvendelse af en samfundsmæssig velfærdsfunktion eller værdifunktion. I denne bog anvendes benævnelsen værdifunktion, der anvendes i praktisk filosofi, mens benævnelsen velfærdsfunktion foretrækkes af mange økonomer. Værdifunktionen omsætter handlingers konsekvenser for personers nytte til et samlet mål for handlingernes etiske værdi. Funktionen er karakteriseret 20

ved, at det forudsættes, at interpersonel sammenligning af nytte er mulig, og at nytte kan måles på en kardinal skala (kardinal nyttemåling). Disse to karakteristika synes at være forudsætninger for at kunne opstille en welfaristisk værdifunktion. Opgives forudsætningerne, resulterer det i diktatoriske eller leksikografiske værdifunktioner, som er vanskelige at acceptere jf. Arrows Umulighedsteorem, Arrow (1963). Forudsætningerne forekommer dog ikke at være urimelige, idet personer dagligt foretager sådanne nyttesammenligninger. Der er derfor ikke grund til at opgive dem. Velfærdsøkonomiens værdigrundlag omfatter ud over de angivne forhold også ofte antagelser om, at værdifunktionen er separabel mellem personer og over tid, samt at den er lineær i personers nytte. Separabilitet mellem personer indebærer, at den etiske værdi af en persons nytte er uafhængig af andre personers nytte. Dette forekommer på den ene side at være rimeligt, men udelukker på den anden side, at den relative fordeling af nytte tillægges selvstændig etisk værdi. Det er også diskutabelt, om værdifunktionen kan antages at være separabel over tid. Det gælder ikke nødvendigvis, at værdien af nytten for en person i et givet år er uafhængig af, hvilken nytte personen opnår i andre år. Separabilitetsantagelserne diskuteres i Del V i forbindelse med forsøgene på at formulere kravene til en rimelig værdifunktion. Forudsætningen om, at værdifunktionen er lineær i personers nytte, sikrer, at der i en situation med risiko er overensstemmelse mellem værdien af personers forventede nytte og den forventede værdi af personernes nytte. Spørgsmålet om velfærdsøkonomisk vurdering under risiko behandles som omtalt ikke i bogen, og linearitetsantagelsen drøftes derfor ikke yderligere. Den etiske værdi af en handling bestemmes på grundlag af dennes konsekvenser for personers nytter. Disse fastsættes på grundlag af personlige nyttefunktioner. I velfærdsøkonomisk teori antages det, at den enkelte persons nytte udelukkende er bestemt af personens eget forbrug i vid forstand. Dette benævnes ekstrem selvcentrering. Dette er også en diskutabel antagelse. På den ene side er det et empirisk spørgsmål, i hvor høj grad antagelsen på rimelig vis afspejler de forhold, som øver indflydelse på personers nytte (misundelse og glæde ved andres forbrug er udelukket). På den anden side er det et etisk spørgsmål, om man ved opstillingen af værdifunktioner bør acceptere, at personer faktisk kan have nytte af andres ulykke. Problemstillingen har dog ikke betydning for denne bogs emne, og skal derfor ikke forfølges videre. Nytteetikken danner grundlag for at vurdere den etiske værdi af alle former for handlinger. I velfærdsøkonomien begrænses handlinger til aktiviteter, 21

der påvirker allokeringen af samfundets knappe ressourcer og dermed påvirker personers forbrug i vid forstand. Samfundets knappe ressourcer er produktionsfaktorerne arbejdskraft, realkapital og jord herunder fornybare og udtømmelige naturressourcer. Forbruget i vid forstand omfatter markedsomsatte goder, eksterne effekter, offentlige goder og meritgoder. De markedsomsatte goder erhverves til en pris på et marked og den enkelte persons forbrug af goderne udelukker andre personers forbrug heraf. Eksterne effekter er konsekvenser for den enkelte persons nytte af andre personers aktiviteter. Offentlige goder er goder, der kan erhverves frit af alle, uden at den ene persons forbrug heraf udelukker andre personers forbrug. Meritgoder er endelig goder, som bibringer personer nytte i en udstrækning, personerne ikke selv forstår at værdsætte. Det ovenfor sammenfattede nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering udgør grundlaget for fremstillingen i denne bog. I det følgende præciseres den nytteetiske og dermed velfærdsøkonomiske problemstilling, som skal behandles. 1.2 Den generelle velfærdsøkonomiske vurderingsproblemstilling Den generelle velfærdsøkonomiske vurderingsproblemstilling kan beskrives som et spørgsmål om at vælge den i nyttemæssig henseende mest hensigtsmæssige allokering af samfundets knappe ressourcer. Grundlaget for besvarelsen af spørgsmålet er allokeringens konsekvenser for personers forbrug. Forbrugskonsekvenserne giver anledning til nyttekonsekvenser, hvis etiske værdi herefter søges fastsat. Problemstillingen omfatter såvel en empirisk som en etisk dimension: Den empiriske problemstilling vedrører beskrivelsen af mulighedsområdet for forbrugsskabelse for personer samt beskrivelsen af forbrugets konsekvenser for personers nytte. Den etiske problemstilling vedrører vurderingen af den etiske værdi af nytteskabelsen for personer. I Figur 1.1 er opstillet et skema, der viser forbrugskonsekvenserne af en given ressourceallokering. Skemaet er inspireret af fremstillingen i Broome (1992) og Broome (2004). t I skemaet angiver c i forbruget i år t for person i. Forbruget er et godebundt, der kan beskrives ved en vektor. En del af personerne er nulevende, dvs. født før eller i år 0. F.eks. er person 1 født i år -t 1 og lever frem til år t 2. 22

år -t 1 år -2 år -1 år 0 år 1 år 2 år t år t 1 år t 2 år t 3 år T Person 1 t 1 (c 1 ) 2 (c 1 ) 1 (c 1 ) c 0 1 c 1 1 c 2 1 t 1 c 1 Person 2 2 (c 2 ) 1 (c 2 ) c 0 2 c 1 2 c 2 2 t 1 t 2 c 2 c 2 Person 3 c 0 3 c 1 3 c 2 3 t c 2 t 3 c 3 3 Person i c t i t + l c i i Person N Samlet forbrug i år t = N t C t c i i = 1 Figur 1.1 Nulevende og fremtidige personers forbrug fordelt over tid 23

Andre personer er fremtidige personer, dvs. født efter år 0. Person i fødes f.eks. i år t og lever frem til år t + l i, hvor personens livstidslængde angives med l i. Den relevante vurderingsperiode er angivet som perioden fra person 1 s fødselsår -t 1 til år T. Principielt kan år T, mens det er vanskeligt at argumentere for et begyndelsesår tidligere end den ældste nulevende persons fødselsår. Afdøde personers forbrug har ikke betydning for den fremtidige allokering af samfundets ressourcer. Ved formuleringen af vurderingsproblemstillingen ses altså bort fra fortidige personers forbrug. For hver allokering af ressourcerne kan der opstilles et skema svarende til Figur 1.1. Konsekvenserne af en given allokering er altså karakteriseret ved en fordeling af forbruget på personer og over tid. Forbruget skaber nytte for den enkelte person. Afhængighedsforholdet t t mellem forbrug og nytte beskrives ved personers nyttefunktioner u i (c i ), der angiver personen i s nytte i år t af personens forbrug dette år. Det er også overvejende et empirisk problem at beskrive denne sammenhæng mellem forbrug og nytte. En undtagelse kan dog være de tilfælde, hvor personer ikke kender eller vil kendes ved, hvad der er til deres eget bedste jf. de omtalte meritgoder. Personers nytte af sådanne goder fastsættes uafhængigt af personerne. I det følgende antages der at være taget højde for denne problemstilling ved opgørelsen af personers nytte. Grundlaget for den etiske vurdering er herefter en beskrivelse af ressourceallokeringens konsekvenser for nulevende og fremtidige personers årligt fordelte nytter. En sådan konsekvensbeskrivelse er vist i skemaet i Figur 1.2. t For hver person i er angivet personens nytte u i i hvert år t. Personens livstidsnytte benævnes u (t,t + l ), hvor er personens fødselsår, og l i f f er i i i i hans livstidslængde. Beskrivelsen af sammenhængen mellem personens årlige nytter og livstidsnytten er overvejende et empirisk problem. Den etiske værdi af personers nytte i år t kan bestemmes som en funktion t U(u i ) af personers nytte i det pågældende år. Værdien af personers nytte over den anlagte tidshorisont T kan enten bestemmes som en funktion af t værdien af nytterne i de enkelte år W(U(u i )) eller som en funktion af personernes livstidsnytter W(u i(t i,ti + l i )). U() og W() benævnes værdifunk- f f tioner jf. afsnit 1.1. Det i Figur 1.2 viste skema kan benyttes til at illustrere mulighedsområdet for de udviklingsforløb, der kan opnås ved forskellige allokeringer af samfundets ressourcer. For hvert muligt udviklingsforløb kan der opstilles et skema svarende til Figur 1.2. Hvert forløb er karakteriseret ved f ti 24

Person 1 Person 2 Person 3 Person i Person N Værdi af nytte i år t år -t 1 år -2 år -1 år 0 år 1 år 2 år t år t 1 år t 2 år t 3 år T Livstidsnytte t u 1 1 2 u 1 1 u 1 u 0 1 u 1 1 u 2 1 t u 1 1 u 1 ( t 1,t 1 ) 2 u 2 1 u 2 u 0 2 u 1 2 u 2 2 t u 1 t 2 2 u 2 u 2 ( 2, t 2 ) u 0 3 u 1 3 u 2 3 t u 2 3 u 3 3 3 3 t u (0, t ) u t i t + l i f f u u i (t i,t i + l i ) i f f u (t,t + l ) N N N N t U(u i ) i = 1;N W(u (t,t + l )) eller f f i i i i t W(U(u i )) i = 1;N Figur 1.2 Nulevende og fremtidige personers nytte fordelt over tid 25