INDSÆT EMNE DEBATMØDE 10/ STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

INDSÆT EMNE DEBATMØDE 10/ STYRING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

Styring af det specialiserede socialområde for voksne Kommunal Økonomisk Forum 14.-15. januar 2016 Charlotte Markussen, Direktør Høje-Taastrup Kommune

Rejsen fra 2011 - nu Fremtidige indsatser Data vedr. udgifter og antal borgere Handleplaner og strategier Udgiftsudvikling som brændende platform

Udviklingen i udgifterne siden 2007 hele landet (Kilde:KL)

Udviklingen i udgifterne siden 2007 Region H (Kilde: KL)

Udviklingen i udgifterne siden 2007 Region H (Kilde: KL)

Udviklingen i udgifterne siden 2008 Høje-Taastrup Kommune (Kilde: Egne tal 2015) Figur 3: Udvikling fra regnskab 2008 til forventet regnskab 2014 (2015-priser) Mio. kr. 270,0 261,7 270,0 250,0 249,1 230,0 228,9 226,8 234,4 218,4 210,0 200,4 190,0 170,0 Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet regnskab 2015

Strategi og målsætninger i Høje-Taastrup Kommune Vi har i perioden 2011-2014: Mål for 2014-2020: etableret syv nye bomiljøer nedlagt ét stort klassisk social-psykiatrisk botilbud ombygget eksisterende botilbud etableret et nyt dagtilbud for borgere med psykiske lidelser eller handicap fokuseret på lokale tilbud frem for tilbud uden for kommunen fra mere til mindre indgribende tilbud fra botilbud til egen bolig fra beskyttet beskæftigelse til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked yderligere styring på området

Hvordan har vi gjort det? Handleplaner, der sænker udgifter: Revisiteret og prisforhandlet 119 borgere i eksterne tilbud Oprettet mindre indgribende bomiljøer (fx uden nattevagt) Ændret serviceniveau (fx fra 4 til 3 dage om ugen i aktivitets og dagtilbud) Kortere opholdstid på forsorgshjem Reduceret timepriser i eget korps af udekørende medarbejdere Indsatser, der styrker styringen på området: Implementeret finansministeriets 25 anbefalinger vedr. styring af socialområdet, fx: Implementeret disponeringssystem med udgifter for alle borgere fremadrettet Udarbejdet kvalitetsstandard med serviceniveau for alle områder Etableret visitationsudvalg, så den enkelte sagsbehandler ikke kan visitere Implementeret VUM som sikrer, at alle visitationer sker på et solidt fagligt grundlag Samlet effekt: 35-40 mio. kr.

Kan vi se strategien i vores nøgletal? (Kilde: Ballerup Benchmark 2015) 2012 2014 85 Udgift pr. 18-64 årig, kr. 134 458 Modtagerandel 4,5 11,6 Stigning i støtte i eget hjem Gennemsnitsudgift per modtager 30.000 39.600 107 Udgift pr. 18-64 årig, kr. 1360 1107 Modtagerandel 2,8 1,9 Fald i antal pladser på eksterne bomiljøer Gennemsnitsudgift pr. modtager 484.000 588.000 108 Udgift pr. 18-64 årig, kr. 2564 3241 Modtagerandel 3,0 3,3 Gennemsnitsudgift pr. modtager 912.000 1.044.000 I alt boområdet Udgift pr. 18-64 årig, kr. 4754 5431 Modtagerandel 11,8 18,0 Stigning i modtager andel Gennemsnitsudgift pr. modtager 420.000 313.600 Fald i gennemsnitspris

Bruger vi for mange penge? (Kilde: Ballerup Benchmark 2015)

Eller er der andre forklaringer? Udvikling i socioøkonomisk indeks siden 2007 1,22 1,20 1,18 1,16 1,14 1,12 1,10 1,08 1,06 1,04 1,02 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Hovedstadsområdet (gns) Høje-Taastrup kommune

Konklusion Flere borgere øger presset på budgettet Hvad kan man gøre ved det?

Lokale og nationale løsninger Fælles nationale løsninger Økonomiaftalen Skabe større gennemsigtighed i takster og indhold på det specialiserede område Undersøge mulige incitamentsmodeller i forhold til at understøtte målfastsættelsen Lokale løsninger Hyppigere opfølgning med fokus på effekt Rehabilitering som fælles tilgang til alle borgere Tidlig tværgående indsats Styrke den tværfaglige indsats overfor borgere med mange kontaktflader til det offentlige Understøtte kommunernes arbejde med en mere effektiv drift af de sociale tilbud Fokus på billige boliger og hvilke barrierer, der er for kommunernes muligheder for at etablere nye boliger

Hvis du vil vide mere For yderligere oplysninger Kontakt Charlotte Markussen: Charlottemar@htk.dk For yderligere information om 2020 Planen, læs: http://www.htk.dk/politik/politikker_og_strategie r/oevrige-politikker-og-strategier/plansocialomraadet.aspx

Effektstyring på socialområdet Politiske pejlemærker i Socialforvaltningen i Københavns Kommune v. Dorte Bukdahl Kontorchef for Kvalitetsudvikling og Resultater

Socialforvaltningens politiske pejlemærker 2014-2017

De 4 socialpolitiske principper

Tidlig indsats er en god investering

Alliancen med borgeren er vigtig

Opfølgning er vigtig På målbare mål På planlagte aktiviteter 1. FLERE UDSATTE KØBENHAVNERE HAR EN BOLIG Indikatorer 2013 2014 2015 Mål 2017 A. 1.000 udsatte københavnere får anvist en bolig i 2017 C. Flere københavnere, der får anvist en bolig, fastholder deres bolig. *Foreløbigt tal Antal københavnere der får anvist en bolig 859 826 769* 1000 95,9% 97,1% - 97,5% Andel københavnere der fastholder bolig 1100 1000 900 800 700 600 500 400 2013 2014 2015 2016 2017 Anvisninger Mål 2017 98,0% 97,5% 97,0% 96,5% 96,0% 95,5% 95,0% 2013 2014 2015 2016 2017 Andel fastholder bolig Mål 2017

Pejlemærkerne i budgetprocessen Hvilke spareforslag påvirker pejlemærkerne negativt? Hvilke ønskeforslag vil styrke mulighederne for at nå målene? Kan vi lave nogle investeringer for at nå pejlemærkerne, så vi efter nogle år kan tjene investeringerne hjem, fordi det går vores borgere bedre? I København er ½ mia. afsat til smarte investeringer i 2016-17

18-01-2016 Investering i børnene Socialrådgivere på skoler og dagtilbud Tæt på familien (investeringsforslag) U-turn unge med misbrug Flere københavnere reducerer eller stopper deres misbrug Færre københavnske unge begår kriminalitet Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre

18-01-2016 Investering i de sindslidende Omlægning af bostøtte og modernisering af botilbud Psykiatrihusene Velfærdsteknologi (investeringsforslag) Flere københavnere bliver selvhjulpne Flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse

Gode råd til styring ud fra effektmål Gode mål skal være styringsrelevante i kommunerne. Gode indikatorer laves sammen med praksis. Fungerer en indikator ikke, så lav den om. Lav få målbare mål og få indikatorer Genbrug i vidt omfang tilgængelige tal Omsætning af mål i kommunen og opfølgning er afgørende Inddragende processer Opfølgning i ledelsesstrengen Lav forandringsteorier baseret på viden om, hvad der virker Kloge investeringer i rehabilitering, forebyggelse og tidlig indsats tjener sig hjem

Kommunaløkonomisk forum 2016 NÆSTE PROGRAMPUNKT / DEN SOM FLASKEHALSEN PEGER PÅ KL. 11.15 I AALBORG-HALLEN