Penge og Kapitalmarkedet Kapitel 6 Konsekvenser af liberalisering af kapitalmarkederne Liberalisering af kapitalbevægelser lovreguleringer transaktionsomkostninger Renteudvikling tilnærmet Meget store kapitaltransaktioner spothandel terminshandel og swaps optioner 1
Renteudviklingen DK-FRG % 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 Danmark Tyskland Betydning for realøkonomien Renten påvirker opsparing og investeringer Kursændringer har betydning for den samlede formue og dens fordeling, som igen betyder noget for efterspørgsel efter varer Kredit er ofte betingelsen for økonomisk aktivitet 2
Penge- og kapitalmarkedsfunktioner Penge- og kapitalmarkedets funktioner knytter kontakt mellem de der har et finansielt overskud og de, der har et finansielt underskud gennemløb af livscyklus i de unge år behov for lån senere behov for placering til brug i alderdom kapitalmarkedet gør, at man ikke behøver at finde et matchende lånebehov/anbringelsesbehov. risikospredning ved at der ikke er tale om personlige relationer korte indlån konverteres til lange udlån arbejdsdeling og specialisering markedet bliver genstand for en vis regulering: pengepolitik Pengemængde Pengemængden - hvad der kan anvendes til transaktioner seddel- og møntcirkulationen uden for banksektoren indlån på anfordring tidsindskud 3
Udviklingen i sedler og mønt 60.00 50.00 40.00 30.00 20.00 10.00 Sedler og mønt Anfordring Opsigelse Tidsindskud Pengemængden 0.00 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Betalingsformer i DK Sedler og mønt en konstant andel af BNP, ca 3.6% Nye midler Dankort, PBS, elektroniske betalinger p 98 i STO: transaktionstallet er steget eksplosivt Kreditkort Primær likviditet skabes ved finansiering af statsunderskud(seddelpressen) 4
Muligheder for at regulere likviditeten Primær likviditet skabes ved finansiering af statsunderskud(seddelpressen) Latinamerikanske lande har prøvet det Maastrict traktaten forbyder det nettotilgang af udenlandsk valuta lån eller overskud på bblp Nationalbankens nettoopkøb af værdipapirer Kreditskabelse Statsfinanserne Nationalbanken Penge- og realkreditinstitutte rs nettostilling over for NNB Indenla Salg af Likvidite National Nb s Andre Ændring Ultimo ndsk statspap tspåvirk bankens nettoobl faktorer bruttofi nansieri ng irer ning nettoval utakøb igations køb 1994 119.8 119.6.2 19.5 1.6-1.9 19.4 26.7 Aug 1999 1.0-8.5 9.5 2.3.4 -.1 12.1 50.3 Kvartalsoversigt 4. kvartal 2000 - Tabel 3 5
Pengepolitik Nationalbanken, www.nationalbanken.dk oprettet 1818, lov fra 1936, selvejende institution styres af repræsentantskab, bestyrelse og direktion Styringsmuligheder Begrænsninger i den åbne økonomi Frie kapitalbevægelser, fast kurs - renten kan variere lidt i forhold til andre lande lidt spillerum med hensyn til helt korte renter - prisen på likviditet. Bankerne låner og anbringer overskudslikviditet i NB Pengepolitiske instrumenter Foliekonti i NB, dag til dag indskud i NBKvartalsoversigt 4. kvartal 2000 - Tabel 1 Diskonto, % p.a. Udlån og indskudsbeviser, % p.a. 1999, 9.apr 2.75 2.90 1999, 17.06 2.75 2.85 1999, 3.9 2.75 2.85 Kilde: Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3.kvartal 1999 6
Pengepolitiske instrumenter 2 Folieindskud - renten overføres til kunderne Genkøbsforretninger: Køb og salg af rentebærende indskudsbeviser. Udlån mod sikkerhed i statspapirer - NB indgår genkøbsforretninger NB tilbagekøber indskudsbeviser udstedelse af indskudsbeviser (salg) renten kaldes reporenten, løbetiden er 14 dage NB kan påvirke den korte rente, men ikke den lange! Pengemarkedet Mellem banker Udlån uden sikkerhed: tomorrow/next CIBOR referencerente for usikrede pengemarkedsrenter. Nogle pengeinstitutter stiller rente Genkøbsforretninger: udlån med sikkerhed i oblig. Valutaswaps, som ovenfor men sikkerhed i USD fx Renteswaps: aftale om at bytte rente, variabel mod fast rente FRA-aftale - forward rate agreements - fastfryser renten i en længere periode mod betaling Pengemarkedsrenter, se figur 6.3 i kap 6, p 191 7
Pengemarkedsrenter Pengemarkedsrenter Inter-bank interest rates Tomorrow/ next 3-måneder 3-month usikret Usikret Sikret Tomo rro w/next Unco llateraliz llateralized ed Co unco llateralized Månedsgennemsnit, procent p.a. M onthly average, per cent per annum 2001 jan. 5.1821 5.2464 5.1877 2001 feb. 5.1580 5.1795 5.1070 2001 mar. 5.2417 5.0700 4.9977 2001 apr. 5.2004 5.0050 4.9561 2001 maj. 5.0930 5.0248 4.9481 2001 jun. 5.0875 4.8932 4.7900 2001 jul. 4.8838 4.8518 4.7482 2001 aug. 4.9056 4.7470 4.6530 2001 sep. 4.4594 4.3270 4.2690 2001 okt. 3.9718 3.8796 3.8048 Korte renter Renter på det korte marked, månedsvis fra okt 1995-dec 1999 20.0000 15.0000 10.0000 5.0000 0.0000 jan-89 jan-90 jan-91 jan-92 jan-93 jan-94 jan-95 jan-96 jan-97 jan-98 jan-99 jan-00 jan-01 Tomorrow /next Uncollateralized Collateralized Kilde: Finansiel månedsstatistik, www.natonalbanken.dk 8
Rentestruktur 8.00 6.00 4.00 2.00 0.00 8. mar. 1995 18. maj 1995 3. aug. 1995 28. Sep. 1995 23. nov. 1995 8. feb. 1996 1. apr. 1996 23. aug. 1996 21. Sep. 1998 5. nov. 1998 1. mar. 1999 5. nov. 1999 17. mar. 2000 23 aug. 2000 6. sep. 2000 6. okt. 2000 6. jul. 2001 5. okt. 2001 23. nov. 2001 Diskonto Discount rate Indskud på folio Current-account deposits Udlån og ind- skudsbeviser Lending and certificates of Valutakurspolitik og valutamarkedet Valutakurspolitik Bretton Woods samarbejde indtil 1971 Slangesamarbejdet i Europa fra 1972 fra 1979 ERM: et bånd på 2.25% fra den anmeldte centralkurs over for ECU (vægtet af deltagerlandenes valutaer). Forpligtelse til at støtte valutaer i udkanten af båndet. Fra 1993 +/- 15% EURO fra jan 1999 med faste valutakurser(dk udenfor men med aftale om +/- 2.25% Fastkurspolitik siden 1982, først i forhold til DM siden i forhold til Euro 9
Renter i Europa 5.00 4.00 3.00 2.00 1.00 0.00 jul-97 okt-97 jan-98 apr-98 jul-98 okt-98 jan-99 apr-99 jul-99 okt-99 DK Tyskland/Euro CHF Euro Fase 2: 1994: 3 konvergenskriterier, Maastricht: konvergerende rente og valutapolitik, off budgetunderskud < 3% af BNP, off gæld < 60% af BNP Fase 3: fastlåsning af valutakurser for medlemmer oprettelse af ECB, styres af centralbankcheferne Hovedmålsætningen for banken er prisstabilitet 10
DK og EURO, ERMII Valutakurszone med begrænset udsving DK har aftalt +/-2.25% Interventionsforpligtelse fra begge sider. Kursudviklingen DKK versus Euro DKK pr Euro *100 744.50 744.00 743.50 743.00 742.50 jan-99 mar-99 maj-99 jul-99 sep-99 nov-99 11
Valutaforskelle Effektiv valutakurs... 110.0 105.0 100.0 95.0 90.0 85.0 jan-92 jan-93 jan-94 jan-95 jan-96 jan-97 jan-98 jan-99 Nominel kronekurs Effektiv kronekurs Valutatransaktioner mm Kursudviklingen af DKK versus DEM 405.00 400.00 395.00 390.00 385.00 380.00 375.00 370.00 365.00 jan-94 jul-94 jan-95 jul-95 jan-96 jul-96 jan-97 jul-97 jan-98 jul-98 jan-99 jul-99 12
Handel med valuta og afledte instrumenter Spothandel - umiddelbar valutahandel Terminshandel - handel med senere levering Valutaswap - spothandel med placering I fremmed valuta Currency swap - lån I forskellige valutaer Valutaoption - giver den ene part ret til at købe eller sælge i fremtiden til en given pris Meget stor handel pr dag: ca 30 mia USD Valutakriser DKK er ude på interventionskursen Der skal købes DKK - valutareserven anvendes Den korte rente sættes op - for at gøre det mindre profitabelt at spekulere mod DKK Årsager: manglende troværdighed, andre landes handlinger 13
Midler til forsvar for valutaen rentevåbenet gør det dyrere at låne penge til forudbetaling samt til spekulation mod den danske krone ulempe: dyrere at låne penge til alm. forretninger støtteopkøb af valuta bidrager til en højere pris (=kurs) på danske kroner Nationalbankens brug af valutakasse til støtte for DKK 14
Brug af diskonto og korte renter Andre valutakriser 15
Handel med valuta og afledte instrumenter Spothandel - umiddelbar valutahandel Terminshandel - handel med senere levering Valutaswap - spothandel med placering I fremmed valuta Currency swap - lån I forskellige valutaer Valutaoption - giver den ene part ret til at købe eller sælge i fremtiden til en given pris Meget stor handel pr dag: ca 30 mia USD Kapitalmarkedsinstitutter Balancesum 1986 1996 Banker, sparekasser, andelskasser 719 1171 Realkreditinstitutter 655 990 Investeringsforeninger 32 56 Skadesforsikringsselskaber 55 95 Livsforsikringsselskaber 157 400 Tværgående pensionskasser 62.4 161 ATP 51 144 16
Antal virksomheder i den finansielle sektor Antal institutter 1986 1996 Banker, sparekasser, andelskasser 266 197 Realkreditinstitutter 4 8 Investeringsforeninger 31 55 Skadesforsikringsselskaber 157 155 Livsforsikringsselskaber 21 54 Tværgående pensionskasser 31 31 Firmapensionskasser 128 65 Finanstilsynet Tilsyn med institutioner og virksomheder inspektionsbesøg indberetninger udsteder og inddrager tilladelser til at drive finansiel virksomhed Instrumenter: henstillinger, krav om yderligere hensættelser, nedskrivning af aktiver 17
Pengeinstitutter Nu få store og en del mindre Aktieselskaber med særlig lovgivning indskydergaranti - kun indskud under 300.000 aktiekapital på mindst 40 mio egenkapital skal udgøre 8% af samlede gældsforpligtelser (solvensbestemmelsen) og >5 mio Euro. likviditetsbestemmelsen likvide tilgodehavender mindst 15 % af indskud på anfordring samt mindst 10% af gælds- og garantiforpligtelser begrænsninger i det enkelte pengeinstituts engagement overfor enkelt kunde, max 25% af ansvarlig kapital begrænsninger i aktiebesiddelsen Finanstilsynet Realkreditinstitutter Lån mod sikkerhed i fast ejendom, tinglyst pantebrev Låneformer - rente og tilbagebetalingsmønster fast og variabelt forrentede lån fast rente => svingninger i renten omsættes i kurssvingninger var rente => ingen kurssvingninger - (GB) Stående lån, serielån og annuitetslån: ydelse = rente + afdrag Stående lån indfries på en gang eller slet ikke (Ch), ydelsen konstant indtil indfrielse Serielån: lige store afdrag hver termin, ydelsen faldende Annuitetslån: ydelsen konstant, afdraget stigende, renten faldende mixlån - blanding af annuitetslån og serielån - helt gået bag af dansen flexlån: en serie af kortfristede lån, lavere kort rente end lang. Indeksobligationer fast rente, restgælden opskrives med stigninger i det valgte indeks 18
Aktiemarkedet Lille i smlgn med andre; kurslister; Beskatning Relativt få virksomheder som offentligt handlede aktieselskaber: 240 noterede danske selskaber Smart ejerform Aktie: ejerandel, risiko begrænset til denne Ikke særlig likvid, 0.71 af aktier handles pr år KFX-indeks, kursudvikling i forhold til andre lande Obligationsmarkedet Stort i europæisk forstand Renter på Realkreditoblig Statsobligationer Renter efter løbetid - rentestruktur højere rente for udlån på længere sigt men forventninger påvirker rentestrukturen rentestrukturen beregnet ud fra nulkupon-rentestrukturen 19