1. november 2013 Kvalitetsrapport Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013

1. november 2013 Kvalitetsrapport Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013

Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 Overordnet politisk vision Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Folkeskolereform Kvalitetsrapporten - baggrund og opbygning Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten Oversigt over visioner, målsætninger og resultatmål Appendiks til kvalitetsrapport Kvalitetsberetningen Skolernes handlingsplaner Skolernes fokus Skolebestyrelsens høringssvar - Fjordskolen Skolebestyrelsens høringssvar - Maribo Skole Skolebestyrelsens høringssvar - Nordvestskolen Skolebestyrelsens høringssvar - Søndre Skole Høringssvar fra Handicaprådet Skolevæsenets indstilling til handleplan Politiske beslutninger Børne- og Skoleudvalgets behandling af kvalitetsrapporten Byrådets behandling af kvalitetsrapporten Byrådets eventuelle beslutning til handleplan Beskrivelse af skolevæsnet Skolevæsnets historie Skolestrukturen og de fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Skolernes organisering Skolebestyrelser Forældreråd - SFO Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd 7. Udvikling - Visioner, målsætninger og resultatmål 7.1 Visioner 7.2 Resultatmål 7.3 Evaluering af visioner 8. Opfølgning på Kvalitetsrapport 2011-2012 Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 3 af 31

1. Overordnet politisk vision Den overordnede politiske vision er målsat i den politiske aftale for 2011-2013. Alle elever i Lolland Kommune skal blive så dygtige, de kan. "Gennem sikring af en solid kvalitet i dagtilbud og skole er det målet at bryde den sociale arv og højne de unges uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning". Lolland Kommune har en særlig udfordring i forhold til at gøre eleverne i vores kommune lige så dygtige, som eleverne i resten af landet. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet have åbnet øjnene for de store muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver dem. Med den nye folkeskolereform, der træder i kraft for skoleåret 2014/15, satses der gennem en længere og varieret skoledag i endnu højere grad på læring og dygtiggørelse af elever på alle niveauer. Der arbejdes allerede nu intensivt med forberedelserne til folkeskolereformen, hvor politisk strategi og målsætninger besluttes i Børne- og Skoleudvalget i december måned. Folkeskolen og dermed også kvalitetsrapporten skal fremover tage udgangspunkt i tre overordnede nationale mål: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 1.1 Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Den politiske aftale for 2011-2013 bygger på "Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik" fra 2010. Den sammenhængdende Børne- og Ungepolitik udstikker fem temaer med tilhørende kvalitetskontraktmål. Det første tema omhandler sundhed og trivsel. Lolland Kommune vil sikre børn og unge sunde, udfordrende og kreative rammer og stimulere dem til at træffe sunde valg i hverdagen. Det skal være med til at give børn og unge viden og bevidsthed om gode levevaner, styrke deres selvværd, selvtillid, kreativitet og livsglæde. Kvalitetskontraktmål: Alle dagtilbud, skoler og SFOér har i 2014 udviklet og implementeret en handlingsplan, der sikrer, at alle børn og unge får pulsen op i mindst 30 minutter om dagen. Skolereformen siger at alle elever i gennemsnit have 45 minutters motion dagligt fra skoleåret 2014/15. Det andet tema omhandler helhed og sammenhæng. I Lolland Kommune ønsker vi at sikre gode overgange mellem de kommunale tilbud. Det gælder især overgang fra børnehave til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Alle børn har brug for gode overgange, men helhed og sammenhæng har særlig stor betydning for de børn/unge og deres forældre, der har behov for særlig støtte. Kvalitetskontraktmål: 95% af hver ungdomsårgang skal fra 2015 gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette resultatmål ændres ikke med den nye skolereform Det tredje tema omhandler inklusion. I Lolland Kommune betyder inklusion, at alle børn og unge oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i det fællesskab, de færdes i. I Lolland Kommune tror vi på, at vi med inklusion kan sikre, at alle børn og unge har adgang til læringsmiljøer, hvor de i fællesskab med jævnaldrende opnår faglig og social udvikling. At ansvaret for en succesfuld inklusion er placeret i læringsmiljøet og ikke hos det enkelte individ. Kvalitetskontraktmål: Andelen af elever med særlige behov, der ekskluderes fra de almene miljøer, skal nedbringes til landsgennemsnittet i 2014. Det nye nationale mål bliver, at 96 % af alle elever er inkluderet. Det fjerde tema omhandler ansvar. I Lolland Kommune ønsker vi at både forældre og de professionelle er sig bevidste om det ansvar de skal løfte i forhold til børnene i kommunen. Det er værdifuldt at børn og forældre oplever, at de inddrages og har indflydelse og ansvar i forhold til de tilbud børnene deltager i. Det er værdifuldt, at forældre tager ansvar for at egne og andres børn trives. Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 4 af 31

Kvalitetskontraktmål: At øge andelen af unge under 25 år, der er selvforsørgende med 25% inden 2014 i forhold til tallet fra 2008. Det femte tema omhandler hurtig og relevant indsats. Det er værdifuldt at forældre har mulighed for at få rådgivning til at varetage forældrerollen og deres ansvar for deres børns udvikling og trivsel. Det er værdifuldt at der på trærs af sektorer, institutioner og faggrænser arbejdes tværfagligt. Kvalitetskontraktmål: Andelen af børn, der er skoleparate, det år de fylder 6, skal hvert år svare til landsgennemsnittet. Med baggrund i den politiske vision og kommunens kvalitetskontraktmål arbejder skolerne ud fra fire overordnede visioner med tilhørende resultatmål. 1.2 Folkeskolereform Kvalitetsrapporten ændrer fra næste år form og indhold i forbindelse med folkeskolereformen. Dokumentation skal fremme sammenhæng og udvikling i folkeskolen og målene i den fremtidige kvalitetsrapport skal være få og samtidig danne grundlag for en gennemsigtig dokumentation af udviklingen på skole- og kommuneniveau. De nuværende fire visioner ændres til de tre overordnede nationale mål, som skrevet i afsnittet "Overordnet politisk vision". Til hvert af de tre overordnede mål udarbejder Lolland Kommune målsætninger og resultatmål. Som forberedelse til skolereformen arbejder Lolland Kommune med en forandringsmodel, der er bygget op over seks elementer. 1. Udfordringer i forhold til den nye folkeskolereform 2. Virkninger på lang sigt = de tre overordnede nationale mål 3. Overordnede målsætninger 4. Resultatmål I øjeblikket arbejder vi i 6 arbejdsgrupper med de fire første elementer. Arbejdsgrupperne har bred repræsentation af skolefolk, men også sektorerne Kultur og Fritid, Dagtilbud, Børn og Unge samt Økonomi er repræsenteret. Ligeledes er kommunerepræsentanterne for DLF og BUPL med i flere arbejdsgrupper. De 6 arbejdsgrupper er: Folkeskolens indhold med to underarbejdsgrupper Dokumentation Kompetenceudvikling Skoleledelse Økonomi og styring Kommunalpolitiske beslutninger Skolebestyrelserne, skolernes MEDudvalg og fælleselevrådet inddrages løbende ved at folkeskolereform er fast punkt på alle deres møder. Så snart de politiske beslutninger vedrørende skolereform er truffet skal der arbejdes mere specifikt med de sidste to elementer: 5. Indsatser 6.Aktiviteter I foråret er det den enkelte skole, der via indsatser og aktiviteter skal udarbejde implementeringsplan for, hvordan og hvilke indsatser og aktiviteter, der skal sikre deres skoles målopfyldelse. I den nye folkeskolereform peges der på, at skoler og kommuner i højere grad måles på resultater og ikke så meget på processer. Der er fra national side beskrevet hvilke indikatorer, der skal fremme målopfyldelse. Den Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 5 af 31

enkelte kommune kan supplere med enkelte kommunale målsætninger og politikker, men den enkelte skole tilrettelægger selv processerne i forhold til deres profil og værdigrundlag. Resultatmålene for kommende skoleår er således ikke indskrevet i denne kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13, der skal behandles poltitisk i december. Den nye skolepolitik og de nye kommunale målsætninger med tilhørende resultatmål behandles særskilt på mødet i Børne- og Skoleudvalget i december. Skolepolitikken vil sammen med de nye målsætninger og resultatmål blive indskrevet i kvalitetsrapporten senere, så vi i Lolland Kommune fortsat har et samlet styringsdokumen. Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 6 af 31

2. Kvalitetsrapporten - baggrund og opbygning Kvalitetsrapporten er først og fremmest et værktøj, der skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem vores lokale politikere, skolesektoren og vores fire folkeskoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Helt konkret er et væsentlig formål med den årlige kvalitetsrapport, at tilvejebringe dokumentation om skolevæsnet i Lolland Kommune for på den måde at give vores kommunalbestyrelse de bedste forudsætninger for at varetage deres ansvar for folkeskolen på Lolland. Vigtigst af alt er måske, at kvalitetsrapporten skal bidrage til åbenhed om kvaliteten i vores kommunale skoletilbud i Lolland Kommune. Kvalitetsrapporten er lovpligtig og indgår i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med udviklingen i kvaliteten i hele landets folkeskoler. Kvalitetsrapporten i sin nuværende form udspringer af et fælles ønske fra vores skoler om, at alle data og afrapporteringer skal være samlet et sted. 2.1 Kvalitetsrapportens opbygning Hvert år udarbejder Lolland Kommune en kvalitetsrapport, der på en række parametre måler og beskriver kvaliteten af kommunens fire folkeskoler. Sammen med kvalitetsrapporten kommer også et appendiks med nøgletal samt en kvalitetsberetning. Den årlige kvalitetsanalyse af vores skolevæsen består derfor af tre dele. 2.2 Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er en statusrapport, der i tekst og nøgletal beskriver kvaliteten af skolevæsnet i Lolland Kommune - men vores kvalitetsrapport er også et styringsdokument, der sætter mål og retning. Derfor evaluerer vi også på den statusafrapportering, som afgives. Det betyder, at kvalitetsrapporten på en gang er både bagud- og fremadrettet - det mener vi gør den til et godt styrings- og ledelsesværktøj for både politikere, skoleledere og praktikere.i evalueringen evalueres ikke som i statusafrapporteringen på resultatmål - men derimod på visioner. Det betyder, at der er 4 kapitler om evaluering - ét for hver vision. I evalueringen forholder vi os til de styrker, som vi kan dokumentere i vores statusafrapportering. Vi forholder os også til de ting, vi kan gøre bedre - og efterfølgende beskriver vi, hvilke initiativer og indsatser, vi mener, der fremadrettet skal iværksættes for på den lange bane at nå visionen. I vores beskrivelse af indsatser og initiativer skelner vi mellem 3 perspektiver, som indsatserne kan rettes mod. Initiativerne sigter henholdsvis mod optimering af den faglige kvalitet, den organisatoriske kvalitet og den brugeroplevede kvalitet. I de visioner, hvor der ikke indgår nøgletal, der kan dokumentere den brugeroplevede kvalitet, giver det ikke altid mening at evaluere, hvorfor der her ikke vil være tekst. 2.3 Oversigt over visioner, målsætninger og resultatmål Første vision omhandler elevernes faglige niveau. Til denne vision er der knyttet tre målsætninger vedrørende: - elevens faglige og personlige udvikling - læsning som indsatsområde - arbejdet med elevens individuelle forudsætninger, prøver og karakterer Anden vision omhandler undervisningsperonalets kvalifikationer. Til denne vision er der knyttet én målsætning vedrørende: - lærernes uddannede og løbende opkvalificering Tredje vision omhandler inklusion og trivsel. Til denne vision er der knyttet to målsætninger vedrørende: - inkluderende læringsmiljøer - social, mental og fysisk trivsel Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 7 af 31

Fjerde vision omhandler forældretilfredshed. Til denne vision er der knyttet to målsætninger vedrørende: - brugertilfredshedsundersøgelse BTU - forældrenes aktive deltagelse i skolens virke Til de otte målsætninger er der udarbejdet konkrete resultatmål. Hvert eneste resultatmål i vores kvalitetsrapport er defineret ved klare og tydelige måleparametre. Et resultatmål skal være SMART, hvilket betyder at følgende skal være opfyldt: S for specifikt M for målbart A for anerkendt R for realistisk T for tidsfastsat Om et mål er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt indikeres ved farverne grøn, gul og rød. Dette for at give læseren et hurtigt visuelt overblik. 2.4 Appendiks til kvalitetsrapport Vores kvalitetsrapport består af både kvantitative og kvalitative data - det vil sige både data, der baserer sig på tal - og data, der baserer sig på tekst. Vores datamateriale er, når man skal dokumentere og beskrive kvaliteten af et helt skolevæsen, derfor meget omfangsrigt. Af den grund har vi valgt at samle alt vores datamateriale i et appendiks. Vores appendiks består i praksis af 6 afsnit: Appendiks A er skolernes statusafrapportering i forhold til hvert enkelt resultatmål. Appendiks A udgør sammen med Appendiks C og D det kvalitative datasæt bag kvalitetsrapporten. Appendiks B indeholder de kriterier for opfyldelse af resultatmålene, som hver skole har vurderet sig på. Det er her muligt at se, hvad der gør, at et resultatmål enten er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Appendiks C er vores 4 skolers egne evalueringer på præcis samme visioner, målsætninger og resultatmål, som i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen i Lolland Kommune. Appendiks D er vores skolers vurderinger af deres samlede situation. Appendiks D tegner derfor det store billede af, hvordan skolen vurderer sig selv. Appendiks E indeholder de mere overordnede og organisatoriske beskrivelser af vores 4 skoler. Appendiks F er nøgletalssamlingen - det vil sige alt det talmateriale, der udover de kvalitative data ligger til grund for kvalitetsrapporten. I statusafrapporteringen er det muligt at se, hvilke nøgletal, der knytter sig til de specifikke resultatmål. På den måde illustres sammenhængen mellem nøgletal og resultatmål. Kvalitetsrapportens appendiks giver derfor læseren mulighed for at gå i dybden for eksempel i forhold til nøgletal, måleparametre eller for at læse om en specifik skole. 2.5 Kvalitetsberetningen Vi ved godt, at vores kvalitetsrapport er ambitiøs - derfor har vi til kvalitetsrapporten udarbejdet en kvalitetsberetning. Kvalitetsberetningen skal på overskuelig vis give et indblik i nogle specifikke områder fra det kommunale skolevæsen til alle skolens aktører. Vores kvalitetsberetning kan derfor være et værktøj til borgere, skolebestyrelser og politikere, der på en let og overskuelig måde kan danne sig et hurtigt overblik over kvaliteten i Lolland Kommunes skolevæsen. Selv om vores kvalitetsberetning umiddelbart er letlæselig, så er de data og analyser, der præsenteres, de Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 8 af 31

samme som nogle af dem, der står i selve kvalitetsrapporten. Væsentligst i forhold til kvalitetsberetningen er, at dataene fra vores fire folkeskoler sættes ind i sammenhæng til data fra nationalt plan. Ikke alle steder er det muligt at fremskaffe valide data på nationalt plan til sammenligning - og hvor det ikke har været muligt, har vi i stedet anvendt andre relevante data til sammenligninger, ligesom vi i nogle data sammenligner i forhold til tidligere år. Den samlede kvalitetsrapport og det tilhørende appendiks med nøgletal kan findes på www.lolland-skoler.dk Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 9 af 31

3. Skolernes handlingsplaner Skolerne anvender aktivt kvalitetsrapporten i deres strategiske arbejde. Under evaluering af de fire overordnede visioner beskriver skolerne såvel styrker som områder med behov for forbedringer. Skolerne beskriver, hvad de vil have fokus på i forhold til at opfylde målsætningerne inden næste kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten bliver derved et aktivt styringsredskab for skolelederne i deres arbejde med lokale handleplaner. 3.1 Skolernes fokus Alle fire skoler har fokus på kvalitetsrapportens målsætninger og resultatmål. Alle skoler har helt eller delvist opfyldt mangeaf målene. For at opfylde alle målsætninger og flere mål, vil skolerne have forskellige områder, hvor de sætter ind med særlige tiltag. Fjordskolen reviderer deres handleplan på områder, hvor skolen ikke præsterer tilfredsstillende. Det faglige niveau skal højnes. I skoleåret 2013/14 iværksættes initiativer for at højne niveauet. Det sker bl.a. gennem udvidet holddeling, systematisk testning i matematik og samarbejde med Nakskov Gymnasium. Endvidere har Fjordskolen nye initiativer på vej i forhold til kommunikation med forældrene og Fjordskolen er med i DRØNprojektet, der arbejder med skolens fysiske rammer. Maribo Skole har fokus på udvikling af arbejdet i og omkring de enkelte team, hvor undervisningsvejlederne skal inddrages i teamenes årsplansarbejde. Samtidig gør skolen meget ud af vidensdeling på tværs af afdelingerne. Faglig læsning på alle klassetrin er fortsat et indsatsområde. Inklusionsindsatsen bygger på at udvikle medarbejderne til at arbejde med skolens værdigrundlag og inklusionsstrategi. Elevernes faglige niveau i udskolingen er fortsat et fokusområde ligesom anvendelsen af IT. Skolen vil løbende gennemføre undersøgelser af elevernes undervisningsmiljø og kommunikationen med forældrene skal syrkes. Nordvestskolen vil gøre en indsats for at fastholde alle børn i et godt skoleforløb og ønsker at dette foregår i samarbejde med tilfredse forældre. Nordvestskolen har fokus på udvikling af medarbejdernes faglighed og et professionelt tværsektorielt samarbejde. Nordvestskolen har fortsat forkus på elevernes faglige niveau og fravær. Erfaringerne med udvidet holddeling er positive og har betydet at elevernes trivsel er steget markant og undervisningsmiljøet er blevet bedre. Strukturen med holddeling fortsætter og flere årgange får gang af denne organisering. Der sættes i 2013/14 særligt fokus på forældresamarbejdet i 0., 4. og 7.klasserne. Et forsøgsarbejde er i støbeskeen. Nordvestskolen igangsætter IT projekter i forhold til formidling af elevernes viden på området. Søndre Skole sætter særlige initiativer igang for at styrke fagligheden og skabe bedre prøveresultater i udskolingen. I forbindelse med den nye skolereform arbejder Søndre Skole på en ny evalueringskultur, hvor der systematisk styres på mål og indsatser på alle årgange. Uddannelse og supervision skal understøtte digitaliseringens innovative muligheder og medvirke til at udvikle nye didaktiske indsatser. Skolen vil fortsat have fokus på teamsamarbejde både i faggrupperne på den enkelte afdeling og på tværs af afdelinger. Skolen vil i højere grad inddrage forældre i skolens inklusionsarbejde. Brugertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøundersøgelser vil konstruktivt blive anvendt i en dialogisk proces. 3.2 Skolebestyrelsens høringssvar - Fjordskolen Fjordskolen vil fortsat styrke faglighed og trivsel Bestyrelsen behandlede på sit møde 7. november kvalitetsrapporten for skoleåret 2012/13. Rapporten er efter bestyrelsens opfattelse et nyttigt redskab i forhold til at føre tilsyn med skolens virke og til at følge skolens udvikling fra år til år. Det forudsætter, at kvalitetsrapporten og ledelsens bemærkninger til målopfyldelsen giver et realistisk billede af skolen. Det er bestyrelsens opfattelse, at det er tilfældet. Mange indikatorer som f.eks. læseresultaterne i indskolingen peger i den rigtige retning. Bestyrelsen kan Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 10 af 31

imidlertid konstatere, at kvalitetsrapporten også viser, at der fortsat er behov for at gøre skolen bedre. Bestyrelsen har et generelt ønske om at løfte elevernes faglige niveau yderligere, og bestyrelsen og skolens ledelse har et særligt fokus på styrke elevernes kompetencer i matematik. På den baggrund bakker bestyrelsen op om de tiltag, ledelsen har sat i værk i form af test, samarbejde med ungdomsuddannelserne mv. Samtidig ser bestyrelsen frem til, at skolereformen giver yderligere muligheder for at arbejde med holddeling og nye undervisningsformer. Bestyrelsen vil gerne knytte et par generelle bemærkninger til nogle af kvalitetsrapportens målsætninger: For det første er det bestyrelsens opfattelse, at der ikke må strammes yderligere op i forhold til vurdering af skoleparathed i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole og fra 0. klasse til 1. klasse. Beslutningen om skolestart bør altid tages med udgangspunkt i barnets tarv, og bestyrelsen frygter, at det vil gå ud over elevernes læring og udvikling, hvis der fokuseres for ensidigt på rettidig skolestart. Det er også bestyrelsens vurdering, at målsætningen for specialelevers deltagelse i skolens afgangsprøve er urealistisk. Faglig udvikling og dygtiggørelse er naturligvis målsætningen for alle elever, og alle, der har gavn af at gå til afgangsprøve i et eller flere fag, bør tilskyndes til det. Men udgangspunktet skal være den enkelte elev, og det er vigtigt at huske på, at mange af de dygtigste elever med særlige behov indgår i normalklasserne. Skolebestyrelsen ser frem til fortsat at udvikle Fjordskolen med fokus på alle elevers trivsel og læring. Der er på skolen et stort ønske om at arbejde med nye undervisningsformer, men det kan være en udfordring i de nuværende bygninger. Bestyrelsen vil derfor fortsat have fokus på forbedring af skolens fysiske rammer. På bestyrelsens vegne Henrik Madsen Formand 3.3 Skolebestyrelsens høringssvar - Maribo Skole Maribo Skoles skolebestyrelse har på sit møde d. 31. oktober 2013 behandlet kvalitetsrapporten. Bestyrelsen har følgende bemærkninger vedr. kvalitetsrapporten og dermed også Maribo Skole. Arbejdet med de 4 visioner har styrket skolevæsnet i Lolland Kommune skolevæsen. Det er positivt at der på langt de fleste resultatmål er opnået status opfyldt. Der vil fortsat være udfordringer i de nuværende resultatmål, da ikke alle er opfyldt. Det kan også diskuteres, hvorvidt procentandelen i resultatmålene har været sat højt nok. Der lægges særligt væk på de meget flotte resultater der er opnået omkring læseindsatsten for Maribo skoles 1. og 2. årgang. I de meget positive resultater er også de afgangskarakter som er opnået. Det viser, at Maribo Skoles afgangselever har præsteret karakter som generelt ligger meget højt i forhold til det indeks der indikerer hvad eleverne burde kunne opnå. Skolebestyrelsen lægger vægt på de bemærkninger som beretter om skolen styrker samt de indsatser der gøres for løbende at forbedre skolen til gavn for brugere og ansatte. På bestyrelsens vegne Thomas Winther og Birthe Knudsen formandskabet Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 11 af 31

3.4 Skolebestyrelsens høringssvar - Nordvestskolen Skolebestyrelsen ved Nordvestskolen har på sit møde d. 24. oktober 2013 behandlet kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen har følgende kommentarer til den. Vi ser, det som en styrkelse af skolens arbejde med at hæve elevernes faglige udbytte af undervisningen, at uddannelsen af læse- og AKT-vejledere er færdig. Alle afdelinger har herefter sådanne ressource-personer lokalt på matriklen. Samtidigt er vi glade for at se at uddannelsen af matematik- og pædagogiske IT-vejledere skrider planmæssigt frem. Vi konstaterer samtidigt, at det udvidede samarbejde med skolens eksterne samarbejdspartnerne såsom sundhedsplejerskerne, PPR og Børne- og Ungerådgiverene bidrager til at styrke elevernes udbytte af undervisningen. Vi har en forventning om, at indførslen af klassekonferencer 2 gange årligt på de enkelte afdelinger på sigt også vil have en positiv effekt på elevernes udbytte af undervisningen. I forhold til målene i kvalitetsrapporten noterer vi med tilfredshed, at følgende mål er nået: 99,8 % af undervisningstimerne bliver gennemført 90 % af skolens forældre anvender Intraen i kommunikationen med skolen Trivslen blandt eleverne er stigende som følge af brug af holddelingsprincippet i undervisningen. Undervisningsmiljøet er forbedret markant både for lærere og elever. Samtidigt noterer vi med beklagelse, at følgende målsætninger fortsat ikke er nået: På trods af øget fokus på overgangene mellem dagtilbud og skolen, så falder antallet af elever, som har brug for specialpædagogisk indsats ikke. Elevfraværet er fortsat for højt - sygefraværet er status quo, det ulovlige fravær er faldet, men det ekstraordinære fravær er stigende. Personalets sygefravær er igen stigende pga. enkeltstående udefra kommende faktorer. Andelen af undervisningslektioner læst af linjefagsuddannede lærere er faldende. Skolebestyrelsen vil i det kommende skoleår have øget fokus på de punkter, som fortsat ikke er opfyldt. Fremadrettet ønsker skolebestyrelsen at skolen fortsat skal arbejde med: At elevernes faglighed styrkes generelt At skolen qua sine dispositioner til stadighed arbejder på at mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige standpunkt At den fortsatte udvikling af ressourcecentrene på de enkelte afdelinger bidrager til at gøre undervisningen mere målrettet mod den enkelte elevs behov At ressourcecentret og motivationsvejlederen i hverdagen fortsat kan være med til at hjælpe elever til et bedre udbytte af undervisningen At vidensdelingen hos personalet systematiseres yderligere til glæde og gavn for både børn og voksne At brugen af div. digitale devices som mobiltelefoner, tablets og labtops i undervisningen vil styrke elevernes motivation for at lærer mere. At skolens udtagelse som digital demonstrationsskole vil være med til at gavne inklusionen qua medarbejdernes anvendelse af digitale læringsmidler som supplement i læringsrummet. At Nordvestskolen får indrettet læringsrum og medarbejderpladser på alle afdelinger. På baggrund af ovenstående gennemgang udtrykker skolebestyrelsen stor ros og tillid til vores medarbejdere og skoleledelse. På skolebestyrelsens vegne Helle Nielsen Skolebestyrelsesformand Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 12 af 31

3.5 Skolebestyrelsens høringssvar - Søndre Skole Skolebestyrelsen ved Søndre Skole er fortsat generelt tilfreds med samarbejdet skole/ledelse/politikere imellem. Vi er tilfredse med de gode samlede resultater, som Søndre Skole fremlægger. Skolebestyrelsen har nedenstående kommentarer til rapporten: Skolebestyrelsen, Søndre Skole, er stolte over Søndre Skoles massive fokus på overgangen fra daginstitution til før-skole til 0. årgang. Ressourcecentrets læsevejledere, AKT-vejledere og indskolingskonsulent er med i forløbene i forhold til elevernes faglige og sociale udvikling. Søndre Skole har arbejdet målrettet og struktureret med læsevejledernes aktive deltagelse for at styrke elevernes faglige niveau. Dette har resulteret i, at 95 % af de 7-årige vurderes parate til 1. klasse, 70 % har efter 1. klasse knækket læsekoden, 85 % efter 2. klasse og 95 % efter 3. klasse. Skolebestyrelsen hæfter sig positivt ved det fokus, der er på eleverne i specialklasserne, inklusionsarbejdet samt ressourcecentrets arbejde med vejledere samt supervision af lærerne i forhold til inkluderende læringsmiljøer. Elevfravær er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på 1. skoleår, men set i lyset af sidste års igangsættelse af motivations medarbejdere og SMS tjeneste, er der stadig en lille stigning. Dette er der fokus på, da det er et princip for Søndre skole at få nedbragt elevfraværet. Det skal dog bemærkes, at motivationsmedarbejderen i skoleåret 2012/2013 har været langtidssygemeldt, hvilket kan have en betydning for fraværsstatistikken. Søndre Skole arbejder fortsat på at få alle forældre motiveret til at bruge den digitale platform, forældreintra og Iportalen, således at der skabes en hurtigere og mere effektiv kommunikation, skole og hjem imellem. Eleverne skal have pulsen op i 30 min. om dagen. Dette understøttes af læringsmiljøer på skolen samt legepatrulje, åbne haller og gymnastiksale med personalestyret aktivitet. Søndre Skole har haft stor succes med indførelse af engelsk fra 1. årgang på Rødbyafdelingen, hvorfor erfaringerne fremadrettet vil danne grundlag for implementering af fremmedsprog i forhold til den nye Folkeskolereform. 100 % af Søndre Skoles personale har eller er i gang med at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse. Herunder har skolen færdiguddannet vejledere indenfor læsning og AKT, samt lærere på vej med vejledende uddannelse indenfor pædagogisk IT og matematik. Søndre Skoles gennemsnitlige lærerfravær er opgjort i pct. af arbejdstiden. Den ses som stigende, hvilket der skal være fokus på. Det skal dog bemærkes, at skolen har haft flere lærere, der har været langtidssygemeldt grundet udefra kommende faktorer, hvilket påvirker nøgletallet markant. Fokus på elevernes faglige og personlige udvikling skal medvirke til, at mindst 95 % af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse. Søndre Skole har målrettet og struktureret arbejdet med dette, og opnået 97 % af afgangseleverne, der er vurderet uddannelsesparate, hvilket Skolebestyrelsen synes er flot. Søndre Skole er godt på vej ind i en nytænkning og kulturdannelse med forældreindflydelse og elevinddragelse, hvilket vil matche fremtidens folkeskole. Venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Søndre Skole Anja Aagaard Bech Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 13 af 31

3.6 Høringssvar fra Handicaprådet Den 7. november modtog Handicaprådet brev vedr. høring af Kvalitetsrapport, Appendiks til kvalitetsrapport og kvalitetsrapportens beretning for skoleåret 2012/13. Handicaprådet er hørt i sagen og der er ikke fremkommet nogen bemærkninger eller indvendinger til sagen. Med venlig hilsen Gert Mortensen Formand Handicaprådet 3.7 Skolevæsenets indstilling til handleplan I forhold til de lovgivningsmæssige handleplaner til ministeriet finder skolesektoren ikke oplysninger vedrørende det faglige niveau, som giver anledning til at udarbejde handlingsplaner på området for enkelte skoler eller skoleafdelinger i kommunen. Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 14 af 31

4. Politiske beslutninger Kvalitetsrapport for Lolland Kommunale Skolevæsen behandles politisk af Børne- og Skoleudvalget samt Byrådet. 4.1 Børne- og Skoleudvalgets behandling af kvalitetsrapporten Børne- og Skoleudvalget får udleveret fortryk til kvalitetsrapporten for skoleåret 2012/2013 med tilhørende færdigtrykte beretning den 7.november 2013. Kvalitetsrapporten er i høringsface frem til den 22. november. Skolernes egen del af kvalitetsrapporten kan behandles af skolebestyrelserne fra uge 43. De fire skoleledere har sendt skolens lokale kvalitetsrapport til deres bestyrelser, så høringsperioden i år bliver længere. Både den nye skolepoltik gældende for skoleåret 2014/2015 og kvalitetsrapport med beretning for skoleåret 2012/2013 behandles på Børne- og Skoleudvalgets møde i december. Kvalitetsrapport med beretning anbefales godkendt og oversendes til Byrådets behandling. Børne- og Skoleudvalget 5.december 2013 4.2 Byrådets behandling af kvalitetsrapporten Kvalitetsrapport og tilhørende beretning godkendt af Byrådet den 19. december 2013 4.3 Byrådets eventuelle beslutning til handleplan Byrådet kan senest 31.marts 2014 beslutte en handleplan for skolevæsenet med afsæt i kvalitetsrapportens evalueringer af visionerne, såfremt Byrådet finder mangler. Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 15 af 31

5. Beskrivelse af skolevæsnet I Lolland Kommune har vi fire store folkeskoler med 2-3 afdelinger hver. Fjordskolen med Byskoleafdelingen, Madeskovafdelingen og Dannelundeafdelingen. Nordvestskolen med Stormarkafdelingen, Ravnsborgafdelingen og Søllestedafdelingen. Søndre Skole med Rødbyafdelingen og Holebyafdelingen. Maribo Skole med Blæsenborgafdelingen, Borgerskoleafdelingen og Østofteafdelingen. Til tilknytning til Blæsenborgafdelingen ligger kommunens centerafdeling for elever med alvorlige funktionsnedsættelser. I tilknytning til Østofteafdelingen ligger specialklasserækken Margretheskoleafdelingen. 5.1 Skolevæsnets historie Nuværende skolestruktur er med virkning fra skoleåret 2008/2009. 5.2 Skolestrukturen og de fysiske rammer Tre af kommunenes skoler, henholdsvis Fjordskolen, Søndre skole og Maribo skole, har kun en afdeling med udskoling, hvorimod Nordvestskolen har to afdelinger med udskoling. Alle skolerne har en til to afdelinger med elever fra 0.-6.klassetrin. Alle afdelinger med klasser fra 0.-6. har SFO1 og enten SFO2 eller juniorklubtilbud. Der er i skolevæsnet to 10. klasser - en i vest på Fjordskolen og en i øst på Maribo Skole. Alle skoler har gode fysiske rammer med klasselokaler og faglokaler, personalerum, bibliotek med videre. 5.3 Åbningstider Skolernes kontorer har åbningstider, der følger skolens mødetider. Alle SFO1 er åbne fra kl. 06.30 og frem til undervisningen begyndes. Efterfølgende har SFO1 åbent igen fra undervisningen afsluttes og frem til kl. 16.45 mandag til torsdag og til kl. 16.00 fredag. SFO2 og juniorklub har kun åbent i skoleuger fra kl. 12.00-16.45 mandag til torsdag og til kl. 16.00 fredag. Folkeskolerne følger den kommunale ferieplan. 5.4 Undervisningens organisering Skolerne har typisk opdelt eleverne i 3 grupper - henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne arbejder i en teambaseret struktur og deltager blandt andet i fagteams, klasseteams og afdelingsteams. Ministeriets vejledende timetal er udgangspunkt for Lolland Kommunes elevtalsafhængige ressourcetildelingsmodel. Der har været 200 skoledage, hvoraf der har været anvendt cirka 10 skoledage på fag-, emne- og temadage samt projektuger. SFO1 dækker indskolingen - det vil sige 0.-3. klasse. SFO2 og juniorklub dækker mellemtrin - det vil sige 4.-6. klasse. Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 16 af 31

6. 6.1 Skolernes organisering Skolebestyrelser Skolebestyrelserne består af 7 forældre, 2 medarbejdere og 2 elever, som alle har stemmeret. Endvidere deltager skolelederen som sekretær og souschef/adm. koordinator ofte som referent - begge uden stemmeret. Der er ikke udbetalt diæter. 6.2 Forældreråd - SFO Der er nedsat forældreråd i de fleste SFO-afdelinger. 6.3 Ledelsen Skolens ledelse udgør: Skoleleder, afdelingsleder, afdelingsskoleledere, adm. koordinator, SFO-leder og SFO-afdelingsleder. Skolelederen har det overordnede pædagogiske-, økonomiske og personalepolitiske ansvar. Afdelingsskolelederen har den daglige pædagogiske ledelse samt tilsyn med eleverne og ansvaret for skolehjem-samarbejdet. 6.4 Pædagogisk råd Der afholdes pædagogisk rådsmøder på alle skoler med meget varierende frekvens. Desuden afvikles pædagogiske møder og lærermøde på afdelingerne. 6.5 Elevråd Der er nedsat elevråd på alle afdelinger. Elevrådene støttes af kontaktlærer og vælger 2 elevrepræsentanter til skolebestyrelsen. Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 17 af 31

7. Udvikling - Visioner, målsætninger og resultatmål 7.1 Visioner I Lolland Kommune har vi fire centrale visioner for vores skolevæsen. Til hver vision hører en række målsætninger. For at måle, hvorvidt vi når vores målsætninger og dermed vores visioner har vi en lang række resultatmål, som vi med forskellige indsatser arbejder på at opfylde. Vores primære opgave er at skabe et godt og kvalitativt skolevæsen - den slags tager tid. Det er derfor, vi arbejder med visioner, som er overordnede og langsigtede mål. De konkrete målsætninger med dertil hørende praksisnære og resultatorienterede resultatmål er mere kortsigtede. Vores resultatmål er allerede noget, som vi for langt størstedelen har arbejdet på et stykke tid. Præcis på denne måde mener vi, at vi kan sikre progression i udviklingen af gode skoler i Lolland Kommune. Vision Målsætning Resultatmål Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet Undervisningspersonalets faglighed er i top Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne Fokus på elevens faglige og personlige udvikling 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat Læsning som indsatsområde gennem hele skoleforløbet styrker elevernes faglige niveau Efter 1. klasse har 70 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 85 % og efter 3. klasse har 95 % De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme niveau som etnisk danske elever Arbejdet med elevens individuelle forudsætninger, prøver og karakterer løfter skolens faglige niveau 95% af skolens elever i normalklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag Elevernes karaktergennemsnit løftes til højere niveau end det kan forventes i fht. socialt indeks 95 % af de 7-årige vurderes parate til 1. klasse 70 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik Lærerne er veluddannede og opkvalificeres løbende 100 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende i 90 % af undervisningstiden Skolens ledelse har fokus på omkostningseffektiv ledelse Skolen gennemfører 95 % af undervisningen med skolens faste undervisningspersonale Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejdstiden Inkluderende pædagogik Den specialpæd. indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud er øget i Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 18 af 31

forhold til sidste år Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end sidste år Årsplanerne for alle fag indeholder beskrivelse af, hvordan klassen arbejder med IT i undervisningen Social, mental og fysisk trivsel blandt eleverne forebygger mobning Alle elever skal have pulsen op 30 minutter om dagen Skolens elevundersøgelser viser, at 80 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med skolen Elevfraværet er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår Et velfungerende skolehjem-samarbejde betyder stor forældretilfredshed Anvendelsen af forældreintra skaber hurtig og dynamisk kommunikation mellem skole og hjem 90 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra Folkeskolen er forældrenes naturlige skolevalg 70 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse Forældrenes aktive deltagelse i skolens virke giver et skoletilbud med høj kvalitet Skolebestyrelsens har formuleret principper for indsatsområderne 7.1.1 Vision: Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet I Lolland Kommune vil vi sikre, at vores elever har lært så meget, de kan i folkeskolen og dermed er uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen. Strategi Et specifikt fokus på 95 % målsætningen Den målrettede læseindsats Prøveresultater for afgangselever Særligt fokus på afgangselever i specialklasser Tosprogede elevers tilegnelse af dansk sproglige forudsætninger Den tidlige indsats allerede i førskolen 7.1.2 Vision: Undervisningspersonalets faglighed er i top God skoleledelse sikrer et velkvalificeret undervisningspersonale og øger i form af viden og kompetencer skolens evne til at forbedre sig. Den gode underviser sikrer en innovativ undervisning, der bygger på opdateret faglig viden og afvekslende undervisningsmetoder. Strategi Konkret fokus på undervisningspersonale med kvalificeret uddannelsesniveau At undervisningen varetages af lærere med et godt fagfagligt fundament i form af eksempelvis linjefagskompetence eller tilsvarende At skolens ledelse sikrer, at eleverne i langt størstedelen af undervisningstiden undervises af skolens eget personale At både skoleledelse og undervisningspersonale har fokus på lærernes kerneydelser Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 19 af 31

7.1.3 Vision: Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne Udviklingen af inkluderende læringsmiljøer, der tager afsæt i stærke børnefællesskaber og det enkelte barns forudsætninger og muligheder, skaber læring og trivsel for alle børn. Skolen er for alle børn og social baggrund i forhold til faglige resultater har kun ringe betydning. Inklusionsprocessen sikrer elevernes tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssig udbytte for alle elever. Strategi Særligt fokus på den specialpædagogiske tilrettelæggelse Digitaliseret undervisningspraksis, der tilgodeser mange elevers mange behov Elevernes egen tilfredshed med deres skole og undervisning Opmærksomhed på, at både krop og hoved skal stimuleres for at skabe de bedste læringsmæssige forudsætninger Fokuseret indsats og opmærksomhed på elevfravær 7.1.4 Vision: Et velfungerende skolehjem-samarbejde betyder stor forældretilfredshed Forældre har tillid til deres barns skole og er vigtige medspillere med respekt for professionel viden og praksis, når der skabes gode læringsmiljøer i skolen. Det velfungerende samarbejde mellem skole og hjem er af stor betydning for elevernes faglige præstation og sociale trivsel i skolen. Strategi Let tilgængelig og hurtig kommunikation via ForældreIntra Forældrenes tilfredshed med deres barns skole- og SFO-tilbud Skolebestyrelsens arbejde og forudsætninger Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 20 af 31

7.2 7.2.1 Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Vurdering af målopfyldelse ultimo Vision: Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat Efter 1. klasse har 70 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 85 % og efter 3. klasse har 95 % De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme niveau som etnisk danske elever 95% af skolens elever i normalklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag Elevernes karaktergennemsnit løftes til højere niveau end det kan forventes i fht. socialt indeks 95 % af de 7-årige vurderes parate til 1. klasse 70 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik Ikke opfyldt Vision: Undervisningspersonalets faglighed er i top 100 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende i 90 % af undervisningstiden Skolen gennemfører 95 % af undervisningen med skolens faste undervisningspersonale Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejdstiden Vision: Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne Den specialpæd. indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud er øget i forhold til sidste år Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end sidste år Årsplanerne for alle fag indeholder beskrivelse af, hvordan klassen arbejder med IT i undervisningen Alle elever skal have pulsen op 30 minutter om dagen Skolens elevundersøgelser viser, at 80 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med skolen Elevfraværet er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår Vision: Et velfungerende skolehjem-samarbejde betyder stor forældretilfredshed 90 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra 70 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse Skolebestyrelsens har formuleret principper for indsatsområderne Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 21 af 31

7.2.2 Vision: Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo Fokus på elevens faglige og personlige udvikling Læsning som indsatsområde gennem hele skoleforløbet styrker elevernes faglige niveau Arbejdet med elevens individuelle forudsætninger, prøver og karakterer løfter skolens faglige niveau 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat Nøgletal: - Normkl. elever der har taget hele eller dele af 9. kl. afg.p - Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Efter 1. klasse har 70 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 85 % og efter 3. klasse har 95 % Nøgletal: - Test, 1. kl. dansk/læsning - afkodning af enkelt ord - OS64 - Test, 2. kl. dansk/læsning - afkodning af enkelt ord - OS120 - Test, 3. kl. dansk/læsning - læsning af sætninger - SL60 - Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Afkodning - Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Samlet vurdering - Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Sprogforståelse - Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Tekstforståelse - Obl. test, 3. kl., Matematik - Samlet vurdering De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme niveau som etnisk danske elever Nøgletal: - Elever, der modtager undervisning i DAS - Timer til undervisning i DAS 95% af skolens elever i normalklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag Nøgletal: - Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin - Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin - Andel gennemførte timer Elevernes karaktergennemsnit løftes til højere niveau end det kan forventes i fht. socialt indeks Over 97 % af afgangseleverne er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Det fineste er, at Ungdommens Uddannelse lige har udarbejdet en rapport over de elever, der sidste år startede på en ungdomsuddannelse. Rapporten siger, at l98 % fortsat er i uddannelse 9 måneder senere. Alle skoler opfylder målet for første klasse. Måler for 2.klasse er stort set opfyldt. For tredje klasse er målet ikke opfyldt. Resultatet viser at den intense indsats virker. I sidste skoleår havde alle vores skoleafdelinger færdiguddannede læsevejledere og specifikke indsatser i forhold til læsning. Læsevejlederne vurderer, at de tosprogede elever ligger på samme niveau, som de etnisk danske elever, når vi ikke tæller nye elever, der er under indslusning og eleverne i vores modtageklasser og med Samlet set vurderer sektoren at skolerne har ofyldt målet. En enkelt skole ligger på 94 % Der er stor variation skolerne imellem. Særligt i matematik har skolerne ikke opfyldt målet. Matematikvejlederne bliver næste år færdige med deres uddannelse og Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 22 af 31

Målsætning Resultatmål Nøgletal: - Karakterer, 9. kl., standpunkt - Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer - Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag - Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk, - Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag - Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag - Karakterer, 10. kl., tilbudsfag - Karakterer, 10. kl., vurderinger og evalueringer 95 % af de 7-årige vurderes parate til 1. klasse Nøgletal: - Andel af bevilgede skoleudsættelser til 0.klasse opgjort i % - Andel af omgængere i 0.klasse i % 70 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik Vurdering af målopfyldelse ultimo skolerne har udarbejdet særlige handleplaner for at højne nivauet i matematik Alle skoler har særlig fokus på overgang fra dagtilbud til 0.klasse og fra 0.klasse til 1.klasse Ikke opfyldt Specialklasserne Margretheskoleafdelingen og 9.-10. I samt Centerafdelingen ligger på henholdsvis Fjordskolen og Maribo Skole. I disse specialklasser har under 50 % af eleverne formået at gennemføre afgangsprøverne i dansk og matematik Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 23 af 31

7.2.3 Vision: Undervisningspersonalets faglighed er i top Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo Lærerne er veluddannede og opkvalificeres løbende Skolens ledelse har fokus på omkostningseffektiv ledelse 100 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse Nøgletal: - Udgifter til efteruddannelse af lærere Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende i 90 % af undervisningstiden Nøgletal: - Undervisning med liniefagskompetence - Specialundervisning med liniefagskompetence - DAS-undervisning med liniefagskompetence Skolen gennemfører 95 % af undervisningen med skolens faste undervisningspersonale Nøgletal: - Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin - Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin - Andel gennemførte timer - Lærernes sygefravær Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejdstiden Nøgletal: - Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Der er særlig plan for de meget få lærere i Lolland Kommune, der ikke har en læreruddannelse Ud fra en ledelsesprioritering er lærerne organiseret i undervisningsteam. Det betyder, at især lærere i indskolingen ikke altid kan nøjes med at undervise i deres linjefag Det er grundreglen i Lolland Kommunes skoler, at næsten al undervisning gennemføres af skolens faste personale. Enkelte klasser kan være ramt af sygdom, der gør det nødvendigt at anvende udndervisningspersonale udefra Alle skoler ligger meget tæt på at opfylde målet med 36 % af lærernes bruttoarbejdstid (arbejdstid incl. søgne- helligdage og ferie) som undervisningstid, svarende til at lærerne underviser over 40 % af deres arbejdstid Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 24 af 31

7.2.4 Vision: Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo Inkluderende pædagogik Social, mental og fysisk trivsel blandt eleverne forebygger mobning Den specialpæd. indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud er øget i forhold til sidste år Nøgletal: - Antal normalklasseelever pr. klassetrin - Antal specialklasseelever pr. klassetrin Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end sidste år Årsplanerne for alle fag indeholder beskrivelse af, hvordan klassen arbejder med IT i undervisningen Alle elever skal have pulsen op 30 minutter om dagen Skolens elevundersøgelser viser, at 80 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med skolen Elevfraværet er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår Nøgletal: - Elevfravær Skolerne arbejder i dag med mange forskellige specialpædagogiske indsatser på skolen. Alle skoler har særlig uddannede ressourcelærere og i samarbejde med PPR og andre konsulenter er der øget fokus på den faglige og sociale inklusion i inkluderende læringsmiljøer Antal elever i segregeret specialundervisning er samlet set på samme niveau som sidste år IT vejlederne og ledelserne arbejder aktivt med at få IT indskrevet specifikt i årsplanerne Bevægelse indgår i stigende grad i den daglige undervisning. Skolerne har ikke statistik for, om alle elever får pulsen op 30 minutter om dagen Af den nyeste BTU - tilfredshedsundersøgelse på 8.klassetrin - fremgår det at fra 3-25 % af eleverne samlet set er utilfredse med deres skole. Den samlede tilfredshed omhandler både undervisning, de fysiske rammer og madordning. Det er eleverne fra 8.klasse på Maribo Skole og Søndre Skole, der er mest tilfredse med deres skole som helhed. Alle skoler gennemfører trivselsundersøgelsen Termometeret fra DCUM. Her deltager mange flere klassetrin og eleverne er i disse undersøgelser overvejende tilfredse med trivslen på deres skole Elevfraværet ligger gennemsnitlig på 10-15 fraværsdage pr. år. Sygefraværet var højt sidste vinter, da hele tre influenzaperioder ramte os. Vi har særlig fokus på uovligt fravær. Langt de fleste elever har slet ikke ulovligt fravær. For den gruppe af elever, der har meget fravær har både klasselærer, motivationsvejleder og andre fagpersoner særlige indsatsmetoder, der skal mindske fraværet Lolland Kommunale Skolevæsen 2012/2013 Side 25 af 31