Kvalitetsrapport 2013/2014 med høringssvar Marts 2015

Transkript

1 2013/2014 med høringssvar Marts 2015 Lolland Kommunale Skolevæsen

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Kvalitetsrapportens opbygning Skolernes handlingsplaner Skolernes handlingsplaner Skolebestyrelsens høringssvar - Fjordskolen Skolebestyrelsens høringssvar - Maribo Skole Skolebestyrelsens høringssvar - Nordvestskolen Skolebestyrelsens høringssvar - Søndre Skole Høringssvar fra fælleselevrådet Høringssvar fra Handicaprådet Skolevæsenets indstilling til handlingsplan Politiske beslutninger Børne- og Skoleudvalgets behandling af kvalitetsrapporten Byrådets behandling af kvalitetsrapporten Byrådets eventuelle beslutning til handlingsplan 4. Drift - Ansvarsområder, serviceydelser og servicemål 4.1 Servicemål 5. Udvikling - Visioner, målsætninger og resultatmål 5.1 Resultatmål 5.2 Evaluering af visioner 6. Opfølgning på kvalitetsrapport Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 3 af 25

4 1. Indledning Denne kvalitetsrapport er udarbejdet efter retningslinjerne i lovbekendtgørelse om kvalitetsrapport af 20.juni Den første kvalitetsrapport efter den nye lovbekendtgørelse skal ekstraordinært udarbejdes for skoleåret 2013/2014 og være vedtaget i kommunalbestyrelsen senest 31.marts Da kvalitetsrapport 2013/2014 er med de nye mål for 2014/2015, vil denne kvalitetsrapport i høj grad blive en nulpunktsmåling, også kaldet baseline, for fremtidige kvalitetsrapporter. Skolesektoren er i løbende dialog med Undervisningsministeriet og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om processen med at udvikle kvalitetsrapporten til at være et dynamisk digitalt værktøj med grafer og link til nøgletal. Alle kommuner har fået tilsendt en vejledning vedrørende kvalitetsrapportens indhold og udseende. I den nye version af kvalitetsrapport er fokus rettet mod centrale og kommunale indikatorer for elevernes læring og trivsel. Der er sket en forenkling i forhold til de obligatoriske centrale indikatorer. Den nye kvalitetsrapport version 2.0 understøtter i højere grad end tidligere, at kommunerne anvender den som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj, De fleste data i kvalitetsrapporten kommer fremover fra det nye ledelsesinformationssystem (LIS). Den nye kvalitetsrapport vil ligeledes indeholde et afsnit om, hvordan Lolland Kommune følger op på den enkelte skoles særlige fokusområder. Det nationale krav til udarbejdelse af kvalitetsrapport er hvert andet år i lige kalenderår. I Lolland Kommune har Børne- og Skoleudvalget vedtaget, at der fortsat skal udarbejdes årlige kvalitetsrapporter. I Lolland Kommune har kvalitetsrapporten i flere år været anvendt som mål- og resultatstyringsværktøj. 1.1 Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten er bygget over de 3 overordnede nationale mål, som er omsat til Lolland Kommunes 3 visioner: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Lolland Kommune har i tilknytning til de 3 overordnede nationale mål vedtaget 5 kommunalpolitiske målsætninger, der skal understøtte arbejdet med at nå visionerne i de overordnede nationale mål. 1. Skolen skal med udgangspunkt i en længere skoledag sikre udviklingen af varierende fysiske og faglige læringsmiljøer, der inspirerer til læring og udvikling hos alle elever. 2. Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. 3. Skolen skal med udgangspunkt i få klare mål for folkeskolen sikre, at alle elever er aktive deltagere i sociale og faglige fællesskaber således, at de motiveres til erhverv og fortsat uddannelse. 4. Skole, forældre og børn skal gennem et forpligtende samarbejde skabe tillid, trivsel og tryghed, der gør, at alle børn bliver så dygtige, de kan. 5. Det enkelte barn skal sikres medindflydelse på sit skoleliv. Til hver vision med tilhørende kommunalpolitiske målsætninger er der konkrete resultat- og effektmål, der skal opfyldes. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 4 af 25

5 I kvalitetsrapport version 2.0 er de elevrettede resultat- og effektmål opstillet i afsnittet "Udvikling" Alle udviklingsmål er tilknyttet kriterier for målopfyldelse. To gange årligt er der opfølgning i forhold til skolernes egne handlingsplaner for, hvordan de vil nå målene. De mål, som ikke direkte vedrører elever, men er afgørende for, at resultat- og effektmål for eleverne kan opfyldes, kalder Undervisningsministeriet for indikatormålinger. I kvalitetsrapport version 2.0 er disse opstillet i afsnittet "Drift" Der er fra ministeriel side krav til, at kvalitetsrapporten har et afsnit om "Skolernes handlingsplaner" og et afsnit om "Politiske beslutninger" Endelig er der krav om en nøgletalssamling, som i Lolland Kommunes kvalitetsrapport kommer i Appendiks, Der afprøves muligheden for et digitalt tilgængeligt Appendiks frem for en trykt version fra kvalitetsrapport Lolland Kommuner fortsætter med at udarbejde en brugervenlig kvalitetsberetning i tilknytning til kvalitetsrapporten. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 5 af 25

6 2. Skolernes handlingsplaner Skolerne anvender aktivt kvalitetsrapporten i deres strategiske arbejde. Under evaluering af de tre overordnede visioner beskriver skolerne såvel styrker som områder med behov for forbedringer. Skolerne beskriver, hvad de vil have fokus på i forhold til at opfylde målsætningerne inden næste kvalitetsrapport. Nedenstående afsnit indeholder skolesektorchefens generelle fokusområder og hver skoles handlingsplan i forhold til de områder, som henholdsvis skolesektorchef og skolen har særlig fokus på at forbedre. Handlingsplanerne er samtidig afsæt for de to årlige opfølgningsmøder med skolesektorchefen i forhold til målopfyldelse. Kvalitetsrapporten bliver derved et dynamisk resultat- og styringsredskab for skolelederne i deres arbejde med lokale handlingsplaner. 2.1 Skolernes handlingsplaner Denne første kvalitetsrapport i version 2.0 har mange nye mål, som tidligst kan evalueres efter skoleåret 2014/2015. Skolesektorchefens generelle fokusområder til handlingsplaner: I folkeskolereformen er udvikling af elevernes faglige niveau, mindskning af social baggrund og trivsel helt centrale emner. Da skolerne fortsat har udfordringer i forhold til elevernes faglige niveau og trivsel, skal disse to elementer indgå i skolernes handlingsplaner. Udover disse to elementer er der desuden særlig fokus på udarbejdelse af individuelle læringsmål for at sikre elevens progression og en systematisk opfølgning i forhold til den enkelte elev. Der er desuden et særligt fokus på elevinddragelse og anvendelsen af digitale støtteredskaber i arbejdet med elevernes læring. Fjordskolen: For at hæve det faglige niveau i matematik indføres matematikbånd og årlige test. I lighed med det fortsættes med læsebånd. Der arbejdes med nye former for holddeling, elevsamtalerne systematiseres og en feedbackkultur udvikles. Der sættes individuelle læringsmål for alle elever. Årlige obligatoriske trivselsmålinger. Der tilbydes forældrekurser for at understøtte elevermes læring. I første omgang er det læseindsatsen, der er i fokus. Maribo Skole: For at hæve det faglige niveau arbejder skolen med en udvidelse af den faglige understøttende undervisning. Der udvikles på samarbejdet med det omkringliggende samfund, for at styrke anerledes læringsmiljøer i en varieret skoledag. Der sættes individuelle læringsmål for alle elever. Årlige obligatoriske trivselsmålinger. Gennem elevinddragelseprojektet på 8. årgang styrkes elevernes muligheder for medbestemmelse og øget trivsel. Nordvestskolen: For at hæve det faglige niveau arbejder skolen med en udvidelse af den faglige understøttende undervisning. Der iværksættes læsebånd på alle klassetrin og holddeling videreudvikles. Der sættes individuelle læringsmål for alle elever og elevsamtaler hver 5. uge. Årlige obligatoriske trivselsmålinger. Gennem elevinddragelseprojektet på 8. årgang styrkes elevernes muligheder for medbestemmelse og øget trivsel. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 6 af 25

7 Søndre Skole: Hyppigere test på mellemtrin og i udskolingen med henblik på effektstyring. Rammerne i det nye læringscenter skal understøtte rammerne omkring individuelle læringsmål og arbejdsformer og miljøer, der stimulerer disse. Der udvikles en feedbackkultur, der måler tegn på effekt. Den pædagogiske ledelse på skolen prioriteres højt. Der igangsættes en tidlig indsats på 6. og 7. årgang med henblik på uddannelsesparathedsvurdering Årlige obligatoriske trivselsmålinger. Elevsamtaler skal være styrende for synliggørelse af elevernes faglige progression. 2.2 Skolebestyrelsens høringssvar - Fjordskolen Bestyrelsen har grundigt drøftet rapportens indhold, og det har givet anledning til følgende bemærkninger: For det første er det faglige niveau på kommunens skoler stadig ikke tilstrækkeligt. Bestyrelsen er opmærksom på, at områdets sociale baggrund gør det vanskeligt at hæve karaktergennemsnittet til landsgennemsnittet, ligesom bestyrelsen anerkender de foregående års arbejde med at løfte særligt dansk og matematik. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt særligt ikke i betragtning af de nye adgangskrav på ungdomsuddannelserne og en styrkelse af det faglige niveau vil derfor fortsat være et fokusområde for Fjordskolen i det kommende år. Bestyrelsen er tilhænger af brugertilfredshedsundersøgelsen,der potentielt kan give nyttig viden om forældres og elevers opfattelse af skolen. Det må imidlertid konstateres, at svarprocenten blandt forældrene i år er for lav til at udlede noget meningsfyldt af undersøgelsen, og generelt fremlægges data på et så generelt niveau, at det er meget vanskeligt at arbejde konkret med svarene. Det fremgår nemlig ikke, hvad der har trukket op og ned i besvarelserne. I forhold til elevernes BTU vil bestyrelsen opfordre til, at Fælleselevrådet inddrages aktivt behandlingen af resultaterne. I forhold til undervisningskompetence er niveauet generelt faldende på Lollands skoler. Bestyrelsen er opmærksom på, at det bl.a. skyldes andre opgørelsesmetoder, men det er vigtigt at sikre, at niveauet ikke falder yderligere. Fjordskolen bemærker, at klassekvotienten på skolen er faldende, og det må konstateres, at det bliver stadigt vanskeligere at fastholde en fornuftig klassekvotient, når elevtallet falder så markant. Endelig har bestyrelsen bidt mærke i den meget høje overgang til ungdomsuddannelser. I lyset af erhvervsskolereformen og den forventede gymnasiereform kommer det til at kræve en koordineret og fokuseret indsats at fastholde dette niveau. På bestyrelsens vegne Henrik Madsen Formand for Fjordskolens bestyrelse 2.3 Skolebestyrelsens høringssvar - Maribo Skole Maribo Skoles skolebestyrelse har på sit møde i januar behandlet kvalitetsrapporten. Bestyrelsen har følgende bemærkninger vedr. kvalitetsrapporten og dermed også Maribo Skole Arbejdet med de 3 visioner vil helt sikkert styrke skolevæsnet i Lolland Kommune. Bestyrelsen er dog bekymret for implementeringen af reformen og de resultater på elevniveau som er det overordnede mål. Bestyrelsen er konkret bekymret for kvaliteten af undervisningen når a. der ses på, at lærerne skal undervise 2 klokketimer mere pr. uge, hvilket influerer på forberedelse og mødeaktiviteten. b. de massive afskedigelser Maribo Skole har været udsat for og det med et næsten uændret elevtal. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 7 af 25

8 c. besparelser generelt i de kommende budgetår. Det er positivt, at der på langt de fleste resultatmål er opnået status opfyldt og delvist opfyldt, da disse er mål fremadrettede. Der lægges særligt væk på de meget flotte resultater der er opnået omkring læseindsatsten for Maribo skoles 1., 3. og 5. årgang i forhold til de kommunale test. Bestyrelsen er bevidst om, at de nationale test viser en udfordring for selv samme område. Ligeledes viser det sig, at der har været et fald i fraværet blandt eleverne, hvilket er vejen frem til øget læring. Afgangskaraktererne som er opnået viser, at Maribo Skoles afgangselever har præsteret karakter som generelt ligger under forrige års flotte resultat. Der er især fokus på skriftlig dansk og matematik, det forventes, at de indsatser som er i gangsat vil smitte positivt af på de kommende års resultater. Skolebestyrelsen har drøftet de elementer der er beskrevet i evalueringsdelen med henblik på planlægningen af kommende skoleår På bestyrelsens vegne Nick Filtenborg og Søren Larsen formandskabet 2.4 Skolebestyrelsens høringssvar - Nordvestskolen Bestyrelsen konstaterer med tilfredshed, at indsatsen for at få fraværet ned er positiv med et fald på 20%. Desuden er karaktererne steget år for år uanset elevbaggrund, og at over 95 % af eleverne er fastholdt i uddannelse efter 9. mdr. De tre nationale visioner arbejdes der målrettet efter at opnå. Målet er delvis nået. Vi kan konstatere, at de socioøkonomiske faktorer har en afgørende rolle for det samlede mål og deraf store forskelle afdelingerne imellem på nøgletallene. Skolebestyrelsens mål om at alle elever har deres egen personlige tablet eller pc, er ved at være nået og forventes at være 100 % i foråret Skolebestyrelsen forventer, at dette personlige værktøj vil være med til at fremme læringen, da lærerne og pædagogerne også arbejder med programmerne og videndeler de gode erfaringer. Der vil i det kommende år være endnu mere fokus på at sikre lærerne og pædagogerne en opdatering på deres faglige niveau. Holddelingen vil fremadrettet være endnu mere målrettet på individuelle læringsmål, så den enkelte elev kan få endnu mere præcis og målrettet læring. Fokus på læringsmålet gennem elevplanerne vil hjælpe til at sikre rammen for elevens udvikling. Skolegården, der i nutidens forstand, er omdannet til Udendørs læringsrummet, er eleverne meget tilfredse med. Værdien af dette er her vigtig ifbm elevens fysiske udfoldelse samt den nye skolereforms mange muligheder for læring og bevægelse. Skolebestyrelsen vil fortsat arbejde for at også Ravnsborgafdelingen og Søllestedafdelingen får opdateret deres læringsrum. Læringscentrene er omdrejningspunktet for Nordvestskolens fortsatte faglige udvikling. Der arbejdes på, at få alle ressourcepersoner knyttet til læringscentrene og i endnu højere grad får videndelt de gode og effektive læringsforløb. De positive erfaringer med anvendelse af vidensbrønden på Stormarkafdelingen og Søllestedafdelingen skal spredes, og der skal findes midler til at få indkøbt samme på Ravnsborgafdelingen. Nordvestskolen deltager desuden i forskningsprojekt om værdien af anvendelse af IT værktøjer i matematikundervisningen (Stormarkafdelingen) og til sommer kan Nordvestskolen evaluere resultaterne af demonstrationsskoleprojektet, som Ravnsborg og Søllested har deltaget i om differentiering og inkludering i Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 8 af 25

9 digitale læringsmiljøer. Nordvestskolen har fulgt sidste års kommentar til kvalitetsrapporten, hvor hovedparten er opfyldt. Vi vil påpege kvaliteten i undervisningen og den professionelle tilgang til læring, samt trivslen blandt alle medarbejderne på afdelingen. Skolebestyrelsen kunne fremadrettet tænke sig, at der er flere beskrivelser omkring arbejdet med elevrådet og fokus på elevtrivslen og at brugertilfredshedsundersøgelsenkunne organiseres således, der kom langt flere besvarelser, så konklusionerne kunne være mere valide. På skolebestyrelsens vegne Karen Krogh Mogensen 2.5 Skolebestyrelsens høringssvar - Søndre Skole Høringssvar til Kvalitetsrapport 2013/2014 Lolland Kommunale Skolevæsen Skolebestyrelsen ved Søndre Skole tager kvalitetsrapporten til efterretning uden yderligere bemærkninger. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Søndre Skole Henrik Virkelyst Nielsen formand 2.6 Høringssvar fra fælleselevrådet Fælleselevrådets forretningsudvalg holdt møde 3. februar og har følgende kommentarer til kvalitetsrapporten Fælleselevrådet finder det bekymrende at kun 50 % af eleverne er tilfreds eller meget tilfreds med deres skole. Samtidig synes fælleselevrådet, at det er problematisk, at 30 % af elever svarer hverken tilfreds eller utilfreds, som vi ser,som ikke at tage stilling. Vi vil gerne arbejde for, at flere tager aktiv stilling til deres skole og at vi kan rykke en del af de 20 %, der er utilfreds med deres skole. Dette kunne ske gennem målrettet motivation og et fokus på elevernes medansvar for egen skolegang. På en af skolerne er der allerede gennem elevrådet iværksat en hel dag med fokus på trivsel/mobning og det er også er fast fokusområde på de øvrige skoler. Vi finder det vigtigt at sætte fællesskabet i centrum. Omkring fravær er det bekymrende at fraværet i gennemsnit stadig er over 10 dage pr. elev, men fælleselevrådet synes det er positivt, at der er et fald fra sidste år til i år. Der ønskes et yderligere fald og det ser vi ske gennem øget brug af AKT-lærere, motivationsvejledere og at lærerne sætter øget fokus på det i klasserne. Der skal både være fokus på klasse og elevniveau. Fælleselevrådet tænker følgende: Øget trivsel medfører mindre mobning og mindsker fraværet 2.7 Høringssvar fra Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet Handicaprådet anser kvalitetsrapporten som spændende læsning og rådet tager rapporten til efterretning. 2.8 Skolevæsenets indstilling til handlingsplan Skolevæsenet har indstillet til skolerne, at der to gange årligt følges op på skolernes individuelle handlingsplaner i forhold til det faglige niveau og elevernes trivsel. I forhold til de lovgivningsmæssige handlingsplaner til ministeriet, finder Skolesektoren ikke oplysninger vedrørende det faglige niveau, som giver anledning til at udarbejde handlingsplaner på området for den enkelte skole eller skoleafdeling i kommunen. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 9 af 25

10 3. Politiske beslutninger Kvalitetsrapport for Lolland Kommunale Skolevæsen behandles politisk af Børne- og Skoleudvalget samt Byrådet. 3.1 Børne- og Skoleudvalgets behandling af kvalitetsrapporten Kvalitetsrapport og Appendiks med nøgletal, kriterier for målopfyldelse og skolernes individuelle handlingsplaner kommer til 1.behandling i Børne- og Skoleudvalget den 15.januar Kvalitetsberetningen sendes ligeledes til Børne- og Skoleudvalget den 15. januar. Efter 1. behandlingen sendes kvalitetsrapporten til høring i de 4 skolebestyrelser, i fælleselevrådet og i handicaprådet. Høringsperioden er fra den 16. januar til den 16. februar Høringssvarene skrives ind i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapport med skolernes individuelle handlingsplaner kommer til 2. behandling i Børne- og Skoleudvalget den 10. marts Børne- og Skoleudvalget indstiller efter 2. behandlingen kvalitatsrapport med tilhørende beretning til Byrådets godkendelse 3.2 Byrådets behandling af kvalitetsrapporten Kvalitetsrapport og tilhørende beretning godkendt af Byrådet den 26. marts Byrådets eventuelle beslutning til handlingsplan Det forventes, at skolevæsenet inden den 31.marts 2015 har udarbejdet lovgivningsmæssige handlingsplaner, hvis det faglige niveau har givet anledning dertil for enkelte skoler eller skoleafdelinger. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 10 af 25

11 4. Drift - Ansvarsområder, serviceydelser og servicemål 4.1 Servicemål Ansvarsområde: Organisering af undervisningen Serviceydelse Læringsmiljøer Servicemål Nye og alsidige læringsmiljøer i skoleåret Skoleafdelinger skal i skoleåret 14/15 have anvendt nye og alsidige læringsmiljøer, som kan påvirke eleverne med nye perspektiver og igangsætte væsentlige og personlige refleksioner, som gør dem uddannelsesparate (kommunalpolitisk mål) Ingen nøgletal tilknyttet Undervisningstid Faglig ekstern kompetence Lærernes undervisningstid i % af bruttoarbejdstiden er øget. Lærernes undervisningstid i % af bruttoarbejdstid er øget svarende til 2 klokketimer om ugen pr. lærer i gennemsnit. Dette er et politisk pejlemærke. - Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning - Lærernes sygefravær Inddragelse af ekstern faglig kompetence i den åbne skole Gennem inddragelse af ekstern faglig ekspertise og kompetencer i undervisningen på alle klassetrin mindst 10 gange i 2014/15 til mindst 20 gange i 2016/17. Ingen nøgletal tilknyttet. Udskolingen Musik- og billedskoler Yderligere 4 ugers ekstern undervisning i udskolingen I udskolingen indgår for den enkelte elev yderligere 4 ugers ekstern undervisning om året i form af praktik eller kurser, således at eleverne kan opnå erfaringer og færdigheder, der styrker deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Gennemføres forsøgsvis i 2014/15 med efterfølgende evaluering. (kommunalpolitisk mål) Ingen nøgletal tilknyttet. Anvendelse af musik- og billedskoler i den åbne skole Skolen er forpligtet til at inddrage foreninger samt musik- og billedskoler i elevernes læring. (kommunalpolitisk mål). Ingen nøgletal tilknyttet Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 11 af 25

12 4.1.2 Ansvarsområde: Kompetenceudvikling Serviceydelse Undervisningsfagkompetence Dansk og matematik Servicemål Fuld kompetencedækning i 2020 Andelen af lærere der har undervisningskompetence* i de fag de underviser forøges med 2 % point årligt frem til (*tidligere linjefag) (nationalt mål) - Undervisning med undervisningsfagskompetence - Udgifter til efteruddannelse af lærere - Udgifter til læringsrum I undervises alle elever i dansk og matematik af undervisningsfaglærere Målet er at andelen øges kontinuerligt med opfyldelse af målsætningen om fuld kompetencedækning i dansk og matematik i Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 12 af 25

13 4.1.3 Ansvarsområde: Dokumentation Serviceydelse Læringsmål Klager Servicemål Individuelle læringsmål for at kunne følge elevernes progression Lolland Kommunes skolevæsen skal i skoleåret 14/15 definere en evaluerings- og refleksionspraksis, som understøtter udarbejdelsen af kontrakter for individuelle læringsmål mellem den enkelte elev, lærere og forældre på alle årgange. (kommunalpolitisk mål) Ingen nøgletal tilknyttet. Klager over specialundervisning Antallet af klager til klagenævnet for specialundervisning. (nationalt krav). - Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 13 af 25

14 4.1.4 Ansvarsområde: Elevindflydelse og forældreinddragelse Serviceydelse Elevindflydelse Elevdemokrati og undervisning Servicemål Fælleselevrådet skal involveres i forbindelse med nedbringelse af fravær (udvalgsmøde juni 14) Eleverne skal i 2014/15 være med i planlægningen og evalueringen af undervisningen For at sikre elevdemokrati og elevinddragelse skal eleverne i være med i planlægning og evaluering af undervisningen. Ingen nøgletal tilknyttet. Forældretilfredshed Forældretilfredshed 70 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse i BTU 2014 (tidligere kommunalpolitisk mål) - Brugertilfredshedsundersøgelse(BTU) Oprettelse af forældreråd på alle afdelinger Skoleafdelingen skal i skoleåret 2014/15 have oprettet afdelingsråd med repræsentation fra alle klasser på afdelingen. (kommunalpolitisk mål) Ingen nøgletal tilknyttet Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 14 af 25

15 5. Udvikling - Visioner, målsætninger og resultatmål 5.1 Resultatmål Vision: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den kommunalpolitiske målsætning er at skolen med udgangspunkt i den længere skoledag, sikre udviklingen af varierede fysiske og faglige læringsmiljøer, der inspirerer til læring og udvikling hos alle elever. Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem et forpligtende samarbejde med det omkringliggende samfund Strategi Den målrettede læseindsats Elevernes faglige progression Specifikt fokus på prøveresultater i dansk, matematik og bundne prøver Et specifikt fokus på 95 % målsætningen Konkret fokus på undervisningspersonale med kvalificeret udddannelsesniveau Fokus på den åbne skole og det omgivende samfund Vision Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal fra 2015/16 være gode til at læse og regne i de nationale tests ( ) Indikatorer for målopfyldelse. Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk og matematik Fortrolige nøgletal fra nationale test Et målfastsat kommunalt testkompendium i dansk læsning på 1, 3. og 5. årgang ( ) Ordlæseprøve 1 og tekstlæseprøve 4, 6 fra Psykologisk Forlag. Ordlæseprøve 1 er til elever i 1. klasse og målet er at 75 % af eleverne ligger på niveau 3 eller højere. Tekstlæseprøve 4 er til elever i 3. klasseo g målet er at 70 % af eleverne ligger på niveau 3 eller højere. Tekstlæseprøve 6 er til elever i 5. klasse og målet er at 70 % af eleverne ligger på niveau 3 eller højere. -Test, 1. kl. dansk/læsning - ordlæseprøve 1 -Test, 3. kl. dansk/læsning - tekstlæseprøve 4 -Test, 5. kl. dansk/læsning - tekstlæseprøve 6 Status: Delvist opfyldt Vi er et stykke fra målet om, at 80% af eleverne er gode til at læse og regne i de nationale tests. Læseindsatsen i indskoling viser generelt, at elever bliver bedre og bedre til at læse. På nogle af skolerne har der også været en positiv udvikling på 8. klasse dansk læsning, ligesom der er en positiv udvikling i matematik på både 3. og 6. klassetrin. Status: Opfyldt Alle fire skoler har opfyldt målet på 1. og 5. klassetrin og tre skoler har opfyldt målet på 3. klassetrin. I Lolland kommune vil vi gerne vise, hvordan skolernes status på læsning er, i forhold til de kommunalt opstillede mål for læsning. Derfor indeholder vores læsestrategi et fælleskommunalt testkompendium, som supplement til de nationale.test. Fra skoleåret anvendes nye standardiserede og nationalt anerkendte læsetest. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 15 af 25

16 Vision Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo Flere elever skal mindst opnå karakteren 2 i dansk og matematik i 9. Status: Delvist opfyldt klasseprøverne ( ) Gennemsnit af de obligatoriske 9. klasseprøver i dansk og matematik. - Karakterer, 9. kl., pct. andel elever med mindst 2 - Karakterer, 10. kl., pct. andel elever med mindst 2 De fire skolerne ligger med en variation fra 72 % til 79 % af eleverne, der mindst opnår karakteren 2. Procentsatsen er i forhold til samtlige elever på 9. klassetrin. På nogle skoler har ikke alle elever været til prøve. Disse elever bliver dermed også en del af det statistiske grundlag. Andelen af elever med mindst 2 vil være højere, hvis man kun talte de elever der været til prøve. Antal elever der er gode til dansk læsning og matematik skal stige år for Status: Delvist opfyldt år i de nationale tests ( ) Indikatorer for målopfyldelse: Målrettet læseindsats Målrettet matematikindsats Generelt ses en stigning på indskolingens resultater. De fire skoler har alle en positiv udvikling i 3. klasse matematik. Resultaterne i udskolingen varierer meget fra skole til skole. - Fortrolige nøgletal fra nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år i de nationale tests ( ) Fokus på de dygtigste elever (niveau 4 og 5 i de nationale tests) Status: Delvist opfyldt To af skolerne har samlet en stigning, der svarer til opfyldelse af resultatmålet, mens to andre har stigning på nogle klassetrin, men fald på andre. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 16 af 25

17 5.1.2 Vision: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Den kommunalpolitiske målsætning er at skolen med udgangspunkt i få klare mål for folkeskolen skal sikre, at alle elever er aktive deltagere i faglige og sociale fællleskaber, således at de motiveres til erhverv og fortsat uddannelse Strategi Særligt fokus på stærke læringsfællesskaber i et inkluderende læringsmiljø Fokus på opbygning af en systematisk evalueringskultur Klargøring af elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse Vision Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 96 % af eleverne er inkluderet i almenundervisningen Status: Delvist opfyldt ( ) Inklusion målt i forhold til ministeriets mål i forhold til andel af elever i den almene undervisning. - Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten) - Gns. netto udgifter pr. elev - Elever henvist til specialklasser og specialskoler - Udgifter til specialundervisning Samlet for skolerne er 94 % af eleverne inkluderet i almenundervisningen. Den nyeste rapport fra CORA præciserer, at Lolland kommune med 94% har opfyldt målet, når de socioøkonomiske faktorer er regnet ind. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning og Status: Delvist opfyldt matematik skal reduceres år for år To af skolerne oplever et generel fald i ( ) andelen af elever med dårlige resultater i de Indikator: nationale test. De to andre skoler oplever Nationale tests kun et fald på nogle årgange. Set i forhold til social baggrund. Resultaterne tager ikke højde for socioøkonomisk baggrund. - Fortrolige resultater fra nationale test Karaktererne til 9. klasseprøver skal løftes til landsgennemsnit i løbet af 3 år ( ) Indikator: Med baggrund i en systematisk og systemisk evalueringspraksis på alleårgange højnes karakterne i dansk, matematik og de bundne prøvefag. -Karakter 8. kl. standpkt, pct. andel elever med mindst 4 -Karakterer, 9. kl., standpunkt -Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag -Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag Status: Ikke opfyldt I forhold til målopfyldelse er vi i år 1. At stile mod et landsgennemsnit uden hensyntagen til socioøkonomisk baggrund er et meget ambitiøst mål. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 17 af 25

18 Vision Resultatmål Karakterer i dansk, matematik og de bundne prøver skal stige år for år uanset elevbaggrund ( ) Indikator: Karakterer 9. klasse afgangsprøve. Socioøkonomiske baggrundsvariable UVM rapport med indregnet socioøkonomisk indeks Karakterer, 9. kl., standpunkt Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag Vurdering af målopfyldelse ultimo Status: Delvist opfyldt Karaktererne på tre af skolerne er steget i skriftlig dansk. Til gengæld er karaktererne faldet i dansk læsning på tre af skolerne. I engelsk er der en lille karakterstigning på tre af skolerne. En af skolerne oplever en stor stigning i fysik/kemi i forhold til sidste år. I matematik er der kun på en af skolerne en karakterfremgang i problemregning og alle skolerne falder i færdighedsregning. Skolerne i Lolland kommune har fortsat en stor opgave med at hæve elevernes faglig niveau 95 % af eleverne skal være fastholdt i en ungdomsuddannelse efter 9 måneder ( ) Indikator: Andel af elever på 8. årgang med karaktergennemsnit på 4 eller derover. Status på fastholdelse i ungdomsuddannelser efter 3, 9, 15 og 72 måneder - tal fra Ledelsesinformationssystem (LIS) Uddannelsesstatus Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Karakter 8. kl. standpkt, pct. andel elever med mindst 4 Status: Delvist opfyldt Af de elever, der påbegyndte en ungdomsuddannelse i sommeren 2012, var 89 % fortsat i uddannelse 9 måneder senere. Fremover vil det være muligt, at dokumentere fastholdelse af eleverne på en ungdomsudannelse efter 3, 9 og 15 måneder. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 18 af 25

19 5.1.3 Vision: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel vid Den kommunalpolitiske målsætning er at skole, forældre og børn gennem et forpligtende samarbejde skabe den tillid, trivsel og tryghed, der gør, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Det enkelte barn skal sikres medindflydelse på sit skoleliv Strategi fokus på elevernes trivsel elevinddragelse professionel praksis inddragelse af forældrene Vision Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo Tillid til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden Elevinddragelse 80 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med deres skole Status: Ikke opfyldt ( ) Indikator Elevtilfredshedsundersøgelse BTU 8. årgang. Tilfredshedsundersøgelsen omhandler både undervisningen, det sociale liv, de På alle fire skoler er det omkring 50 % af eleverne, der udtrykker, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres skole. Omkring 30 % af eleverne udtrykker at de hverken er tilfredse eller utilfredse med deres skole. fysiske rammer mm. - Brugertilfredshedsundersøgelse(BTU) Den årlige trivselsmåling viser en stigning i antallet af elever der trives i skolen ( ) Indikator: Obligatorisk årlig trivselsmåling (LIS) Inddragelse af fælleselevrådet ved valgfagskatalog i folkeskolerne. Status: Delvist opfyldt Der er ikke nøgletal fra ledelsesinformationsystem (LIS) før skoleåret Vurderingen er ud fra skolernes egne undersøgelser. Elevfravær er under 10 skoledage pr. elev i gennemsnit på et skoleår Status: Delvist opfyldt ( ) Indikator: Fraværsstrategien Fælleselevråd skal involveres i forbindelse af fravær. - Elevfravær Alle fire skoler har et fald i elevfraværet. Der gøres i vores skoler en stor indsats for at nedbringe fraværet. Motivationsvejledere involveres i alle forhold med bekymrende fravær og der iværksættes hjemmeundervisning for elever, der periodevis har problemer med at passe skolen. Der er dog fortsat en udfordring omkring elevernes ulovlige fravær. Langt de fleste har ingen ulovlige forsømmelser, men nogle elever har så mange ulovlige forsømmelser, at det gennemsnitlige tal er alt for højt. Omkring disse børn samarbejder alle børn og unge sektorer systematisk omkring at nedbringe fraværet. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 19 af 25

20 5.2 Evaluering af visioner Efter at have gjort status i forhold til opfyldelse af de mange servicemål og resultat- og effektmål, vil vi i dette afsnit vurdere på, hvad skolerne er rigtigt gode til og hvor der skal gøres en ekstra indsats, for at få en endnu bedre kvalitet i Lolland Kommunes skoler. Vi evaluerer på de tre nationale visioner (med tilhørende kommunalpolitiske målsætninger) og sætter inden for hver vision fokus på, hvad der fremadrettet initieres for at forøge den faglige, organisatoriske og brugeroplevede kvalitet Vision: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den kommunalpolitiske målsætning er at skolen med udgangspunkt i den længere skoledag, sikre udviklingen af varierede fysiske og faglige læringsmiljøer, der inspirerer til læring og udvikling hos alle elever. Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem et forpligtende samarbejde med det omkringliggende samfund Strategi Den målrettede læseindsats Elevernes faglige progression Specifikt fokus på prøveresultater i dansk, matematik og bundne prøver Et specifikt fokus på 95 % målsætningen Konkret fokus på undervisningspersonale med kvalificeret udddannelsesniveau Fokus på den åbne skole og det omgivende samfund Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Alle skoler sætter gennem en målrettet læseindsats i indskolingen fokus på at løfte elevernes læseresultater. Læsning er desuden et generelt indsatsområde med uddannede læsevejledere på alle skoler og der er fortsat fokus på disciplinen faglig læsning. Der er positive testresultater på alle skoler. Alle skoler har uddannede matematikvejledere, der skal hjælpe med at løfte det faglige niveau hos eleverne og der uddannes i skoleåret pædagogiske teamkoordinatorer, der skal understøtte udvikling af teamsamarbejdet. Teamsamarbejdet er omdrejningspunktet på skolerne og giver mulighed for at udnytte den enkelte medarbejders kompetencer mere optimalt. I forhold til kvalificeret undervisningspersonale ligger Lolland kommune over landsgennemsnittet. De tidligere linjefag, som nu hedder undervisningsfag, er det vi måles ud fra. Her ligger Lolland Kommune på 81,2 %, der har undervisningsfagskompetence. Skolerne samarbejder med forenings-/kultur/-erhvervslivet og ungdomsuddannelser for at skabe en mere varieret skoledag. Med et ekstraordinært fokus på samarbejdet i udskolingen styrkes elevernes faglige og sociale udvikling og deres uddannelsesparathed.næsten alle elever starter på en ungdomsuddannelse og gennem det kontinuerlige samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejdes intenst på et mindske frafaldsprocenten hos eleverne. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Samlet set skal det faglige niveau stadig hæves. Resultater fra afgangsprøver og natioanle test er ikke på niveau med landsgennemsnittet. Skolerne skal udnytte potentialerne i skolernes team, et uddannet vejlederkorps, den tidlige læseindsats og de individuelle læringsmål i den nye folkeskolereform. Der skal udvikles nye og alsidige læringsmiljøer samt en systematisk evalueringskultur, ligesom eleverne i højere grad end tidligere skal involveres i planlægningen af undervisningen. Samarbejdet med det omkringliggende samfund skal udbygges specielt i udskolingen. Den nye EUD10 er et eksempel på det styrkede samarbejdet mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 20 af 25

21 Evaluering Hvad vil vi gøre fremadrettet - faglig kvalitet Skolerne vil optimere på anvendelsen af individuelle læringsmål. De fagprofessionelle skal kvalificeres i at anvende "tegn på læring" for at sikre en optimal evalueringskultur. Lederne prioriterer pædagogisk ledelse og har fokus på læringsbegrebet. De løbende elevsamtaler skal kvalificeres, ligesom elevplanerne skal blive et dynamisk arbejdsredskab for elever, forældre og fagprofessionelle. Dette sker ved hjælp af digitale løsninger. Positive erfaringer fra læsebånd udvikles til matematikbånd. Der sættes ind allerede på 6. og 7. årgang i forhold til uddannelsesparathed. Den understøttende undervisning skal integreres som en naturlig del af skoledagen til gavn for eleverne faglige og sociale progression. På Fjordskolen vil der fremover testes i matematik hvert år på alle klassetrin og tilsvarende muligheder i engelsk bliver undersøgt. Hvad vil vi gøre fremadrettet - organisatorisk kvalitet Den øgede mulighed for holddeling udnyttes i højere grad. Der sættes en pædagogisk dagsorden for samarbejdet i teams. De pædagogiske teamkoordinatorer bliver i samarbejde med den pædagogiske ledelse styrende for udviklingen af team. Der etableres et øget samarbejde med Ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne for at styrke den enkelte elevs muligheder for progression. Læringsledelse skal være central i alle kontekster med fokus på forberedelse, fordybning og feedback. Der afholdes flere fordybelsesdage/uger gerne i samarbejde med det omkringliggende samfund. En ændret tilgang til valgfag kan understøtte tænkningen i folkeskolereformen. Læringscentre skal være udgangspunktet for den vejledning og sparring, som medarbejdere og team har behov for. Hvad vil vi gøre fremadrettet - brugeroplevet kvalitet Elever og forældre oplever, at være involveret i udfærdigelsen af de individuelle læringsmål. Eleverne inddrages gennem optimeret brug af elevsamtaler. Elever skal gennem eksempelvis elevråd have medindflydelse på strukturelle forhold, valgsfagskatalog, bevægelse, PUFF og lignende forhold. Der etableres et tættere skole/hjem-samarbejde gennem oprettede afdelingsråd og kontaktpersoner på skolerne. Måling af brugertilfredshed hos elever og forældre på en mere optimal facon. Mulighed for samling af spørgeskemaundersøgelser, så forældre og elever kun skal spørges en gang, undersøges. Teamsamarbejdet videreudvikles og gennem skolens ressourcepersoner skabes et pædagogisk fokus Vision: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Den kommunalpolitiske målsætning er at skolen med udgangspunkt i få klare mål for folkeskolen skal sikre, at alle elever er aktive deltagere i faglige og sociale fællleskaber, således at de motiveres til erhverv og fortsat uddannelse Strategi Særligt fokus på stærke læringsfællesskaber i et inkluderende læringsmiljø Fokus på opbygning af en systematisk evalueringskultur Klargøring af elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 21 af 25

22 Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Skolerne anvender holddeling, læsebånd, PUFF (Personlig Udvikling og Faglig Fordybelse) og lærings-/ressourcecentrene som led i at styrke elevernes udvikling. Skolerne er i gang med at udvikle alsidige og varierende læringsmiljøer, der tilgodeser elevernes behov og giver dem mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Samtidig med dette sættes fokus på hvad eleverne lærer, frem for hvad der undervises i. Eleverne får individuelle læringsmål og de regelmæssige elevsamtaler, der afholdes på skolerne, bidrager til tættere at kunne følge den enkeltes faglige og sociale progression. For at sikre progressionen arbejder skolerne på at udvikle og implementere en systematisk evalueringskultur, ligesom der arbejdes intensivt med holddeling som et redskab til at udnytte elevernes udviklingspotentiale. Motivationsvejledere på alle skoler er sammen med kontaktlærere medvirkende til at mindske fraværet hos eleverne. En mødestabil skolegang understøtter eleverne i at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Forældrene ses som en ressource og væsentlig medspiller i forhold til barnet læring. Forældrene inddrages nu yderligere gennem nyoprettede afdelingsråd på alle afdelinger. Der er et tværsektorielt fokus på udvikling af stærke læringsfællesskaber. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til For at optimere elevernes læring er udvikling af stærke læringsfællesskaber et stort fokusområde. Sammen med læringskonsulenter fra undervisningsministeriet lægges et tværsektorielt snit ind over arbejdet med udvikling af stærke læringsfællesskaber. Skolerne fastlægger indsatser og aktiviteter, der skal styrke disse. For at understøtte elevernes læring, skal skolerne videreudvikle deres fysiske og psykiske læringsmiljøer, ligesom kontaktpersonernes funktion omkring eleverne skal optimeres gennem regelmæssige samtaler med eleverne. Der ud over ønskes et optimeret forældresamarbejde. Skolernes teamkoordinatorer (der er under uddannelse) og vejledere skal sambejde med den pædagogiske ledelse om et fastholdt fokus på pædagogiske og didaktiske drøftelser og hjælpe til med at sparre, så teamsamarbejdet udvikles. Samtidig udvikles en systematisk evalueringskultur. Hvad vil vi gøre fremadrettet - faglig kvalitet Der er fortsat et stort fokus på 2. sprogsundervisningen og vejlederindsatsen på skolerne for at udnytte ressourcerne. Vejledere skal være aktive i sparring med teams i forbindelse med planlægningen af undervisningsforløb. Skolernes nye læringsmiljøer skal bruges til optimal stimulering af stærke læringsfællesskaber. Skolernes øgede samarbejde med det omkringliggende samfund, forventes at have en positiv effekt på eleverne udvikling, både fagligt og socialt. Fremadrettet arbejdes med højere grad af faglig differentiering og individuelle læringsmål for at styrke den enkeltes progression og klargøring til fortsat uddannelse og erhverv. Dette sker blandt andet gennem målstyret undervisning. Nordvestskolen vil videreudvikle på forskellige former for holddeling. Hvad vil vi gøre fremadrettet - organisatorisk kvalitet Der arbejdes på optimering af ressourcecentrene og en styrkelse af LKT-indsatsen (Læring, Kontakt og Trivsel) i form af netværk og vidensdeling. Handleplaner for stærke læringsfællesskaber (inklusionsudvikling) er centrale i udvikling af skolen. Disse handleplaner skal tage hånd om alle eleverne og arbejde hen mod et fælles mindset, som understøtter inddragelse, anerkendelse og helhed. Andelen af velkvalificerede medarbejdere fastholdes eller løftes. På Fjordskolen oprettes matematikbånd i indskolingen og en afgangsprøve - "bootcamp" for de elever, der er i farezonen for ikke at opnå karakteren 02 i dansk og matematik. Der samarbejdes med Ungdommens Uddannelsesvejledning om udvidet brobygning. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 22 af 25

23 Evaluering Hvad vil vi gøre fremadrettet - brugeroplevet kvalitet Forældre og elever vil opleve en bedre kommunikation mellem skolen og hjemmet gennem nye digitale platforme. Her vil også skolens samarbejdspartnere tydeligere fremgå. Skole/hjem-samarbejde etableres efter den enkelte families behov frem for efter fastlagte skabeloner. Nyoprettede afdelingsråd bliver bindeled mellem skole, skolebestyrelse og forældre. Gennem elevsamtaler oplever eleverne, at de har individuelle læringsmål og at de får feedback på arbejdet med at opfylde målene og sætte sig nye. Fjordskolen udbyder forældrekurser i forbindelse med elevernes læseindlæring Vision: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel vid Den kommunalpolitiske målsætning er at skole, forældre og børn gennem et forpligtende samarbejde skabe den tillid, trivsel og tryghed, der gør, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Det enkelte barn skal sikres medindflydelse på sit skoleliv Strategi fokus på elevernes trivsel elevinddragelse professionel praksis inddragelse af forældrene Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Skolerne arbejder på at skabe meningsfulde og stærke læringsfællesskaber - fagligt, som socialt. Der er et højt niveau af uddannet pædagogisk personale og skolerne bruger vejlederne flittigt for at øge eleverne og medarbejdernes trivsel. Gennem blandt andet holddeling tages der højde for elevenes faglige og sociale færdigheder og den enkelte elevs udvikling understøttes af en individuel målstyring i forhold til læringsmål. Elevernes stemme bliver hørt både gennem afdelingernes elevråd og gennem det kommunale fælleselevråd Forældrene inddrages yderligere gennem nyoprettede afdelingsråd. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Skolerne skal blive bedre til at anvende kompetencepersoner på skolerne og konsulenter på skoleområdet, ligesom vidensdeling er central i udnyttelsen af ressourcer på skolerne. Eleverne skal inddrages endnu mere i planlægning af undervisningen og de lokale elevråd skal i højere grad have indflydelse på trivselstiltag på skolerne, såvel at samarbejdet med forældrene skal styrkes. Der videreudvikles på en professionel praksis, der er anerkendende, eksperimenterende og tillids- og evidensbaseret. Samarbejdet med det omkringliggende samfund skal desuden udvikles yderligere. Hvad vil vi gøre fremadrettet - faglig kvalitet Der sker en styrket efter- og videreuddannelse af det pædagogiske personale og der sættes særligt et fokus på undervisningsfagskompetence (tidligere linjefag). Der arbejdes med skolernes refleksionspraksis og der iværksættes en tydelig forventningsafstemning mellem ledelse, medarbejdere og elever/forældre. Der arbejdes intenst på at tale samme sprog, forstået på den måde, at alle medarbejderne har den samme forståelse af diverse begreber. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 23 af 25

24 Evaluering Eleverne trivsel øges gennem medinddragelse i planlægning af undervisningen og sociale aktiviteter. Dette sker både i klasser og i elevråd. Kontaktpersonens funktion evalueres og udvikles løbende. Eleverne gøres mere bevidste om deres medansvar i læringsprocessen. Maribo Skole har flere klasser med i projektet "elevinddragelse i folkeskolen", der i foregår i samarbejde med foreningen Danske Skoleelever. Ressourcepersoner på skolerne bidrager i højere grad i form af sparring og vidensdeling. Hvad vil vi gøre fremadrettet - organisatorisk kvalitet Der fokuseres endnu mere på en fag- og opgavefordeling med anvendelse af de relevante kompetencer på skolen. Digitale hjælpe- og læremidler integreres og forankres på skolerne og gennem disse sker en fortløbende vidensdeling. Anvendelse af anerkendte og velafprøvede digitale læremidler frigiver tid hos medarbejderne til faglig fordybelse og øget elevkontakt. Teamets kompetencer kommer i højere grad i spil gennem pædagogisk sparring og vejledning med nærmeste leder og pædagogiske teamkoordinatorer. Der eksperimenters på alle skoler med strukturer, der understøtter spændende læringsmiljøer og stærke læringsfællesskaber. Elever udfordres hermed på deres potentialer og kompetencer. Inddragelse af eksterne parter i skolebestyrelsen styrker mangfoldigheden og nuancerne. Hvad vil vi gøre fremadrettet - brugeroplevet kvalitet De interne brugerundersøgelser skal ensartes og der skal gennemføres mindst en årlig trivselsmåling. Samtidig skal svarprocenten i brugertilfredsundersøgelsenhæves. Elever og forældre oplever en tydelighed i opstilling af læringsmål og feedback. Alle aktører omkring skolen oplever at have indflydelse på skolens hverdag. Maribo vil udvikle en klar og tydelig kommunikationsstrategi. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 24 af 25

25 6. Opfølgning på kvalitetsrapport Skolevæsenet har i det forløbne år arbejdet hårdt for at være klar til en længere og mere varieret skoledag, som foreskrevet i folkeskolereformen. Samtidig har den enkelte skole arbejdet med de indsatsområder, der er beskrevet i sidste kvalitetsrapport. Fjordskolen havde specielt fokus på elevernes faglige niveau, hvor karaktererne til afgangsprøverne skulle højnes. Karaktererne i dansk mundtlig, dansk skriftlig og matematik problemløsning er højere i 2014 end i Et andet indsatsområde var skolens fysiske rammer, hvor DRØNprojektet tager form og giver skolen et gevaldigt løft i forhold til læringsmiljøet. Maribo Skole havde ligeledes fokus på elevernes faglige niveau, hvor karaktererne i engelsk skulle højnes, hvilket er sket. Ligeledes har den faglige læsning på alle klassetrin været prioriteret. Et andet indsatsområde var læringsmiljøet, hvor skolen har fokus på elevinddragelse. På 8.klassetrin er eleverne med i et stort elevinddragelsesprojekt. Nordvestskolen havde som særlig indsatsområde elevernes trivsel og faglige niveau. Strukturen med udvidet holddeling har medført et bedre undervisningsmiljø. Karaktermæssigt ses en markant stigning i faget fysik/kemi. Nordvestskolen har også et særligt fokus på IT, hvor mange klasser har Ipads og deltager i et nationalt IT projekt. Omkring forældresamarbejde har 0., 4. og 7. klasserne deltaget i et forsøgsarbejde. Søndre Skole har igangsat særlige initiativer for at styrke fagligheden og således opnå bedre prøveresultater i udskolingen. Karaktermæssigt har der været fremgang i fagene dansk retskrivning, dansk skriftlig og engelsk. Ligeledes har skolen arbejdet med en ny evalueringskultur, hvor der systematisk styres på mål og indsatser. Alle skolerne har siden sidste kvalitetsrapport fået etableret udendørs læringsmiljøer til eleverne og indendørs læringsmiljøer til elever og medarbejdere. Alle skolerne har formået at gøre tæt ved 100 % af afgangseleverne klar til en ungdomsuddannelse. Et fælles indsatsområde har været nedbringelse af fraværet. Især det ulovlige fravær er fortsat for højt, men ved hjælp af en tværsektoriel indsats og brug af motivationsvejledere og "hjemmeundervisning" til elever, der ikke møder i skole, er fraværet faldende. Uanset social baggrund skal eleverne i Lollands folkeskoler blive så dygtige, de kan, hvorfor indsatsen for at styrke elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel fortsat er de centrale fokusområder. Skolerne har fulgt op på de mål og indsatsområder, der blev sat i kvalitetsrapport Kvalitetsrapport er udarbejdet efter de nye retningslinjer. Børne- og Skoleudvalget har med afsæt i de nationale mål sat fem klare målsætninger for udvikling af skolerne. Selv om målsætningerne er sat midt i skoleåret har vi i kvalitetsrapport ladet os inspirere af de nye målsætninger, som først bliver udmøntet i skoleåret Kvalitetsrapport er således en opfølgning på det forgangne skoleår inden for de områder, hvor visioner og mål er med i den nye rapport, men mest skal denne kvalitetsrapport ses som starten på et fremadrettet styringsredskab, hvor målene bliver suppleret med handlingsplaner for skolerne med opfølgning to gange årligt. Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014 Side 25 af 25

26 Lolland Kommunale Skolevæsen 2013/2014