Statsforvaltningens udtalelse til en advokat 2014-224397 Dato: 30-11-2016 Tilsynet Henvendelse vedrørende Københavns Kommune om opkrævning af gebyr Du har den 5. august 2014 rettet henvendelse til Folketingets Ombudsmand og klaget over, at du som led i en ejendomshandel som berigtigende advokat er blevet pålagt at betale 100 kr. for en restanceopgørelse udarbejdet af Københavns Kommune. Folketingets Ombudsmand har ved brev af 6. august 2014 sendt din henvendelse videre til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsynet med kommunerne. Videresendelsen er sket med henvisning til, at Folketingets Ombudsmand normalt ikke går ind i en sag, forinden en klageinstans eller en tilsynsmyndighed har haft anledning til at behandle denne, jf. 14 og 16 i lov om Folketingets Ombudsmand. Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Sagsnummer.: 2014-224397 SAGSBEHANDLER: Ann-Britt Møller Telefon: 7256 7866 EAN-Nr. 5798000362222 skriv til os via borger.dk www.statsforvaltningen.dk ÅBNINGS- OG TELEFONTIDER findes på www.statsforvaltningen.dk/kontakt Resumé Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Københavns Kommune ved at pålægge dig at betale et gebyr for en skriftlig restanceopgørelse udarbejdet til lejligheden af kommunen har handlet i overensstemmelse med ejendomsbeskatningslovens 30 A og bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Det er i den forbindelse Statsforvaltningens opfattelse, at der ikke ud fra de på sagen foreliggende oplysninger er grundlag for at tilsidesætte Københavns Kommunes skøn i forhold til, i hvilken form og i hvilket omfang dit advokatfirmas forespørgsel af 23. juli 2014 skulle besvares, og at der endvidere ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn vedrørende gebyrets størrelse på 100 kr. Kommunens skøn vurderes således at være udøvet inden for de rammer, der følger af offentligretlig lovgivning og de offentligretlige grundsætninger. 1
Det er endvidere Statsforvaltningens opfattelse, at Københavns Kommune ved at pålægge dig at betale et gebyr for en skriftlig restanceopgørelse udarbejdet til lejligheden af kommunen, mens sælgers ejendomsmægler ikke er blevet pålagt et tilsvarende gebyr ikke har handlet i strid med de almindelige offentligretlige grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen og grundsætningen om saglighed i forvaltningen. Vi finder ikke anledning til at foretage yderligere i anledning af sagen. Statsforvaltningen skal beklage den lange sagsbehandlingstid. Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Du har ved e-post af 5. august 2014 klaget over Københavns Kommune, eftersom du som led i en ejendomshandel som berigtigende advokat er blevet pålagt at betale 100 kr. for en restanceopgørelse udarbejdet af Københavns Kommune. Du har henvist til, at du er blevet afkrævet et gebyr alene på grundlag af en forespørgsel om, hvorvidt der vedrørende en konkret ejendom var påløbet renter og gebyrer i forbindelse med en for sen betaling af ejendomsskat, at kommunen oplysningsmæssigt er gået langt videre, end du har anmodet om, at kommunen har svaret på noget andet end det, du har spurgt om, og at du aldrig tidligere er blevet opkrævet gebyr for en kommunes besvarelse af, hvorvidt der er påløbet morarenter og gebyrer. Ved e-post af 14. august 2014 har du indsendt yderligere materiale til brug for sagen. Blandt andet har du sendt din e-post af 13. august 2014 til Københavns Kommune, hvori du har henvist til, at sælgerens ejendomsmægler den 5. august 2014 har sendt en forespørgsel til Københavns Kommune med anmodning om svar på, om der var restancer vedrørende ejendomsskat, og om der ville blive pålagt gebyr for eventuelt for sent betalt ejendomsskat. Besvarelse af denne forespørgsel er sket ved den tillige vedlagte e-post af 12. august 2014 fra Københavns Kommune, og besvarelsen er sket uden opkrævning af gebyr, men med oplysning om at ved fremtidige henvendelser vedrørende restancer/betalinger koster en skriftlig besvarelse 100 kr. Statsforvaltningen har ved brev af 20. oktober 2014 anmodet Københavns Kommune om en redegørelse. Vi har i brevet henvist til og tillige vedlagt udtalelse af 25. april 2012 fra det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium vedrørende opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet. Københavns Kommune har den 29. oktober 2014 fremsendt en redegørelse vedrørende sagen. Vedlagt redegørelsen var tillige udtalelse af 29. juni 2012 fra Folketingets Ombudsmand vedrørende kommunens opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet. Der fremgår blandt andet følgende af kommunens redegørelse af 29. oktober 2014: Opkrævning af gebyr for restanceopgørelser: 2
Indledningsvis skal det oplyses, at Københavns Kommune ikke opkræver gebyr for udlevering af ejendomsskattebilletten. Derimod opkræves et gebyr på 100 kr. for udarbejdelse af skriftlige restanceopgørelser. Mundtlige restanceopgørelser til ejeren af ejendommen er vederlagsfrie. Vederlagsfrit oplyses også restanceoplysninger hvor vi, som led i sagsbehandling ved ejerskifte, efterspørger oplysninger om, hvem et eventuelt overskud skal udbetales til. Sidstnævnte tilfælde gælder både skriftlige og mundtlige restanceoplysninger, og sker på baggrund af forvaltningsrettens officialmaksime. Sagsforløbet i korte træk: I den konkrete sag vedrørende ejendomsnummer X, beliggende Y, blev Team Ejendomsskat den 23. juli 2014 kontaktet af advokatfirmaet A, pr. e-mail, i kraft af [at] der var sket et ejerskifte. I henvendelsen blev vi, til brug for deres udarbejdelse af en refusionsopgørelse, bedt om at oplyse, hvorvidt ovennævnte ejendom er pålagt gebyrer og/eller renter grundet forsinket indbetaling af ejendomsskattens 1. rate i 2014. Den 29. juli 2014 sender vi, pr. e-mail, en attest vedrørende ejendomsskat til firmaet, som vi havde udarbejdet, grundet deres skriftlige henvendelse af 23. juli 2014. E-mailen med den vedhæftede restanceopgørelse sendtes sammen med en kort tekst, hvor det fremgik [at] der skulle betales gebyr herfor, samt hvortil. Ligeledes fremgik det af attesten, at den er pålagt et gebyr på 100 kr. Den 5. august 2014 spørger B, fra C, os pr. e-mail, om der er restance på ejendommen angående ejendomsskatterne, og om den forsinket indbetaling for 1. rate 2014 bliver pålagt et gebyr. Samme dag var sidste rettidige tidspunkt for betaling af ejendomsskattens 2. rate 2014. Den 12. august 2014 oplyser vi til ejendomsmægleren, B, at vi har modtaget indbetaling vedrørende 2. rate 2014, to gange, henholdsvis 5. og 6. august 2014. Derfor spørger vi, i en e-mail til B, om hun kan oplyse os om, hvem der skal have for meget indbetalt ejendomsskat retur. Når ejendomsmægleren, således, får oplyst der ikke er gæld på ejendommen, sker det naturligvis uden gebyr, eftersom restanceoplysningen i det tilfælde skal bruges af os, og netop sker i kraft af vores undersøgelsespligt. Den 13. august 2014 spørger Advokatfirmaet A os om den manglende konsekvens i kommunens opkrævning af gebyr for restanceoplysningerne, med henvisning til de oplysninger vi vederlagsfrit har givet ejendomsmægleren. Lovgrundlaget for opkrævning af gebyr for oplysninger om restancer I medfør af 30 A i lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013 kan ministeren fastsætte regler for en kommunalbestyrelses adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. 3
Bestemmelsen blev indføjet ved lov nr. 270 i 1987, og blev udnyttet i bekendtgørelse nr. 234 af 15. april 1988. Deri fremgår det i 1, at en kommunalbestyrelse kan bestemme, at der skal betales gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Borgerrepræsentationen i København har, den 11. oktober 2007, besluttet, at der skal betales 100 kr. for besvarelse af forespørgsler vedrørende ejendomsskatterestancer (undtagen i forbindelse med en tvangsauktion), i medfør og overensstemmelse med ovennævnte lovgivning. Tilsvarende oplysninger fremgår ligeledes på vores webside Københavns Kommune har i sit høringssvar henvist til en udtalelse af 29. juni 2012 fra Folketingets Ombudsmand vedrørende Aarhus Kommunes opkrævning af gebyr for kopi af ejendomsskattebilletten. Københavns Kommune anfører i sit høringssvar herom følgende: Videre udtaler ombudsmanden i sagen, at: Den særlige hjemmel i ejendomsbeskatningsloven til at opkræve gebyr ved meddelelse af ejendomsoplysninger til private drejer sig til forskel fra reglerne om gebyr ved meddelelse af aktindsigt efter offentlighedsloven og forvaltningsloven netop om produktion af nye dokumenter, herunder gennem udfyldelsen af det standardskema, som er omtalt i forarbejderne til 30 A og i Indenrigsministeriets vejledning nr. 109 af 9. juli 1987 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. jf. s 3 i vedhæftede fil. Af Københavns Kommunes høringssvar fremgår endvidere følgende: Lovligheden af vores praksis i sagen Som det fremgår af vores besvarelse har Københavns Kommune derfor både i forhold til lovgivning, og udtalelse af Folketingets Ombudsmand, været berettiget til at opkræve gebyr for udarbejdelse af restanceopgørelsen, som blev bestilt af Advokatfirmaet A. Desuden har vi, i kraft af den ulovbestemte officialmaksime, tilsvarende været berettiget til at spørge ejendomsmægleren, om det er nuværende eller tidligere ejer, der har indbetalt for meget ejendomsskat til os, som led i sagens oplysning om tilbagebetaling. I den forbindelse skal det fremhæves, at det ikke altid er muligt for os, at se hvem der har indbetalt de, af os, opkrævet beløb. På baggrund af oplysninger, i denne besvarelse, mener vi ikke, at opkrævningen af gebyr for skriftlige restanceopgørelser kan danne grundlag for, at Statsforvaltningen skal rejse en sag mod Københavns Kommune, i medfør af kapitel 6 i lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014. I din e-post af 5. august 2014, sendt til Folketingets Ombudsmand og cc en medarbejder i Københavns Kommune, har du henvist til 8 vedlagte bilag. Disse bilag var ikke med, da Folketingets Ombudsmand den 6. august 2014 har oversendt sagen til Statsforvaltningen. Bilagene er efter telefonisk henvendelse den 20. juni 2016 modtaget fra Folketingets Ombudsmand. 4
Det fremgår af Advokatfirmaet A ved advokat Ds brev af 23. juli 2014 til Københavns Kommune (bilag 1), at advokaten i forbindelse med et ejerskifte pr. 1. juli 2014 vedrørende en konkret ejendom og til brug for udarbejdelse af refusionsopgørelse har anmodet om at få oplyst, hvorvidt der var pålagt gebyrer og/eller renter, idet 1. rate af ejendomsskatten for 2014 først var betalt den 1. marts 2014. Københavns Kommune har ved e-post af 29. juli 2014 (bilag 4) sendt en attest vedrørende ejendomsskat og heri oplyst, at der ikke resterer ejendomsskatter m.v. vedrørende den omhandlede ejendom. Kommunen har oplyst, at restanceopgørelsen koster 100 kr. Ved e-post af 30. juli 2014 (bilag 5) har advokat D oplyst, at gebyret på 100 kr. ikke vil blive betalt bl.a. på grund af, at e-posten af 29. juli 2014 ikke besvarer forespørgslen om, hvorvidt der er pålagt gebyrer og/eller renter. Der er henvist til, at kommunen alene har anført, at der ikke resterer ejendomsskatter m.v. Københavns Kommune har i e-post af 1. august 2014 (bilag 6) til advokat D oplyst, at Angivelsen af at der ikke resterer ejendomsskatter m.v. på ejendommen betyder, at der på tidspunktet for restanceopgørelsen ikke fremgår skyldige ydelser på ejendommen. Det gør sig også gældende for gebyr og morarenter som skyldes forsinkelse ved betaling af ejendomsskat. Københavns Kommune har den 4. juli 2016 fremsendt en supplerende udtalelse med bilag til brug for sagen. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende: Indledningsvis kan oplyses, at vi ikke opkræver gebyr for mundtlig besvarelse vedrørende ejendomsskatterestance men udelukkende for de skriftlige udarbejdede attester for ejendomsskatterestance. Vi har vedlagt kopi af Københavns Kommunes beslutningsprotokol af godkendt budgetforslag af 6. september 2007, samt beslutningsprotokol for 2. behandling af budgettet den 11. oktober 2007, hvor der kun tages stilling til ændring af budgetforslaget. Sidstnævnte beslutningsprotokol er dermed den endelige vedtagne budgetpublikation for 2008. Det bemærkes, at da taksbilag indgik i den godkendte beslutningsprotokol af 6. september 2007, og da der ikke var ændring hertil den 11. oktober 2007, fremgår omtale heraf ikke direkte i beslutningsprotokollerne. I Takstbilag 2008 til Budgetforslag 2008 og Vedtaget Budget 2008 fremgår beløbets størrelse på 100 kr. for opkrævning af gebyr for restanceattester til ejendomsmægler m.fl. Takstbilag 2008 er ligeledes vedhæftet vores besvarelse. For så vidt angår Københavns Kommunes administrationsbyrde har I bedt os om at redegøre for de arbejdsprocesser, som vi konkret foretager, i forbindelse med besvarelse vedrørende ejendomsskatterestancer. Indledningsvis gøres opmærksom på, at følgende arbejdsprocesser udelukkende tager sigte på de skriftlige ejendomsskatterestanceattester: 5
Ved anmodning til os om at vi skriftligt udarbejder en ejendomsskatterestanceattest oprettes først en journalsag på forespørgslen. Journalsagen indeholder bl.a. oplysninger om ejendommen og tidspunktet for anmodningen samt øvrige stamoplysninger. Ligeledes bliver der i systemet tilføjet sagsbemærkninger om henvendelsen er modtaget. Inden restanceattesten udarbejdes undersøger sagsbehandleren manuelt om der er gæld på ejendommen. Det sker ved elektronisk opslag i vores systemer og eventuel undersøgelse i vores journalsystem, samt om nødvendigt også via henvendelse til SKAT, henset til at en eventuel gæld tidligere kan være overdraget til inddrivelse hos SKAT. På baggrund af de oplysninger udarbejdes restanceattesten og sendes til anmoder elektronisk eller med almindelig post. Herefter tilføjes i vores system sagsbemærkninger om at, restanceattesten er sendt til anmoder og selve journalsagen lukkes. Til orientering kan oplyses, at arbejdsprocessen har taget udgangspunkt i almindelige sager, ligesom den der er påklaget til Statsforvaltningen. SKAT har den 17. oktober 2016 på baggrund af Statsforvaltningens anmodning af 25. august 2016 afgivet udtalelse til brug for sagen. Der fremgår bl.a. følgende af SKATs udtalelse: Som det ses af forarbejderne, har lovgiver i særlig grad haft fokus på videregivelse af ejendomsoplysninger i forbindelse med ejendomshandler. Hermed har sigtet været, at flytte omkostninger, til at fremfinde oplysninger, over, som en del af de faste omkostninger, der er ved en ejendomshandel. Det fremgår også meget klart af forarbejderne, at bestemmelsen bl.a. er indsat med det formål, at give kommunerne hjemmel til at pålægge et gebyr i forbindelse med udarbejdelse af en restanceopgørelse til brug for et salg. I ombudsmandens udtalelse dateret 29. juni 2012, vedrørende klagesag over at Aarhus Kommune havde pålagt gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebilletten, fremgår det, at ejendomsskattelovens 30 A ikke omhandler udlevering af allerede eksisterende dokumenter. Det er på baggrund af ovenstående SKATs vurdering, at ejendomsskattelovens 30 A, blandt andet omfatter videregivelse af oplysninger om restancer for ejendomsskat i forbindelse med en ejendomshandel. SKAT bygger denne fortolkning på formålet med 30 A, hvorefter det har været hensigten, at henføre den omkostning der er ved at fremfinde ejendomsoplysninger ind, som en del af de faste omkostninger i forbindelse med en ejendomshandel. Bestemmelsen finder imidlertid kun anvendelse i de tilfælde, hvor en henvendelse vedrørende udlevering af ejendomsoplysninger, herunder en restanceopgørelse, kun kan besvares ved udarbejdelsen af et nyt dokument. Kan henvendelsen besvares mundtligt eller ved udlevering af allerede eksisterende dokumenter, kan der hermed ikke pålægges et gebyr efter ejendomsskattelovens 30 A. Statsforvaltningens kompetence 6
Statsforvaltningen fører efter kommunestyrelseslovens 48 tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder forskrifter der er udstedt i medfør af denne lovgivning. Statsforvaltningen fører endvidere tilsyn med, at kommunerne overholder de almindelige offentligretlige grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen og grundsætningen om saglighed i forvaltningen. Det tilsyn som Statsforvaltningen udøver over for en kommune er et retligt tilsyn, der kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunen har tilsidesat det retsgrundlag, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der følger af offentligretlig lovgivning og de offentligretlige grundsætninger. Er der ikke tale om lovbrud, men alene om en kommunal adfærd, som borgeren for eksempel finder urimelig, uhensigtsmæssig eller i strid med god forvaltningsskik, har Statsforvaltningen ikke kompetence i sagen. Henvendelse herom kan rettes til Folketingets Ombudsmand. Statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens 50. Retsregler Det følger af 30 A i lov om kommunal ejendomsskat (ejendomsbeskatningsloven), lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Der fremgår følgende af bemærkningerne til ændringsforslaget vedrørende 30 A i betænkning over forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, LFB 1987-04-24, nr. 168: Til nr. 2 Efter ændringsforslaget vil der kunne indføres hjemmel til, at kommunerne kan opkræve et gebyr i tilfælde, hvor de efter begæring meddeler diverse standardoplysninger vedrørende fast ejendom. Det er et sædvanligt led i ejendomshandler, at advokater og ejendomsmæglere indhenter forskellige oplysninger om ejendommen hos den kommune, den ligger i. Der er til dette formål af Kommunernes Landsforening udarbejdet et standardskema, der omfatter en række oplysninger vedrørende den pågældende ejendom (bl.a zonestatus, foreliggende planer, pålignet gæld vedrørende vand, vej, kloak m.v.). Der er således tale om oplysninger, der ikke fremgår af en enkelt sag, og det vil sige, at udfyldelsen af skemaet kræver en vis tværgående indsamling af oplysninger. 7
Kommunerne kræver i vidt omfang et gebyr for udfyldelsen af disse skemaer. Der findes ingen udtrykkelig lovhjemmel hertil, men opkrævningen var efter Indenrigsministeriets opfattelse legitimeret af en fast og langvarig praksis. Folketingets ombudsmand har imidlertid i forbindelse med en konkret sag udtalt, at kommunernes gebyropkrævning ved anvendelse af det af Kommunernes Landsforening udarbejdede standardskema kun i en enkelt og forholdsvis snævert afgrænset henseende har støtte i en langvarig og fast administrativ praksis. Ordningen som helhed havde efter Folketingets ombudsmands opfattelse ikke en sådan støtte. Efter at spørgsmålet har været drøftet med de kommunale organisationer, Justitsministeriet og Finansministeriet, Administrationsdepartementet, finder Indenrigsministeriet, at der bør indføres en udtrykkelig hjemmel til at kræve gebyr i forbindelse med kommunernes meddelelse af ejendomsoplysninger. Der er herved lagt vægt på, at forespørgsler om ejendomsoplysninger normalt fremkommer i tilknytning til ejendomshandler. Det administrative arbejde i kommunerne med at udfylde skemaet med ejendomsoplysninger kan således reelt siges at ligge på linje med de øvrige forskellige omkostninger i forbindelse med handlen, der må afholdes af handlens parter. Det findes derfor rimeligt, at kommunerne får mulighed for at opkræve et gebyr som følge af det administrative arbejde, der er forbundet med den samlede tilvejebringelse af oplysninger, der præsteres gennem udfyldelsen af skemaet. Rent teknisk foreslås hjemlen udformet på den måde, at der i en ny 30 A i den kommunale ejendomsskattelov gives indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr for kommunernes meddelelse af ejendomsoplysninger. Gebyrets størrelse vil herefter i givet fald blive fastsat i en bekendtgørelse fra Indenrigsministeriet, og senere reguleringer af gebyret vil ligeledes ske administrativt. Fastsættelsen af gebyrets størrelse vil ske efter drøftelse med Kommunernes Landsforening ud fra et skøn over det administrative arbejde, udfyldelsen af skemaerne indebærer for de kommunale forvaltninger. De gebyropkrævninger, der hidtil har været praktiseret, har typisk været på 200-250 kr., så det må forventes at være et gebyr i denne størrelsesorden, der i første omgang vil blive fastsat i henhold til den foreslåede 30 A i ejendomsskatteloven. Af Indenrigsministeriets vejledning nr. 109 af 9. juli 1987 om ændring af lov om beskatning til kommunernes faste ejendomme fremgår følgende: Der er i ejendomsskatteloven indført en ny 30 A, hvorefter indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Bestemmelsen tager navnlig sigte på de tilfælde, hvor kommunerne efter anmodning - typisk fra en advokat eller ejendomsmægler - udfylder det af Kommunernes Landsforening el- 8
ler den enkelte kommune udarbejdede standardskema, der omfatter en række oplysninger vedrørende fast ejendom (bl.a. zonestatus, foreliggende planer, pålignet gæld vedrørende vand, vej, kloak m.v.). Indenrigsministeriet vil i første omgang optage forhandling med de kommunale parter om fastsættelsen af regler i henhold til den nye 30 A i ejendomsskatteloven. De fastsatte regler vil senere blive udsendt særskilt. I medfør af bestemmelsen i 30 A i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, har indenrigsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 234 af 15. april 1988 om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Der fremgår følgende af 1: 1 En kommunalbestyrelse kan bestemme, at der skal betales gebyr i forbindelse med meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Dette gælder også, hvor den private skal anvende oplysningerne i forbindelse med afholdelse af tvangsauktion. Gebyret kan højst udgøre 400 kr. Stk. 2. Der skal ikke betales gebyr for oplysninger, som kommunen som rettighedshaver skal afgive til brug for udarbejdelse af salgsopstilling og tvangsauktionsvilkår, jf. retsplejelovens 562, stk. 3, og 569. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at forespørgsler om ejendomsoplysninger skal ske ved anvendelse af et særligt skema. Statsforvaltningens udtalelse 1. Hjemmelsgrundlag for opkrævning af gebyr for restanceoplysninger Statsforvaltningen har noteret sig, at Advokatfirmaet A ved advokat D den 23. juli 2014 har henvendt sig skriftligt i form af e-post til Københavns Kommune med anmodning om at få oplyst, hvorvidt der vedrørende en konkret ejendom var pålagt gebyrer og/eller renter, og at Københavns Kommune har svaret skriftligt ved e-post af 29. juli 2014. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Københavns Kommune ved at pålægge dig at betale et gebyr for en skriftlig restanceopgørelse udarbejdet til lejligheden af kommunen har handlet i overensstemmelse med ejendomsbeskatningslovens 30 A og bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Vi har lagt vægt på, at SKAT ifølge udtalelsen af 17. oktober 2016 har vurderet, at ejendomsskattelovens 30 A, blandt andet omfatter videregivelse af oplysninger om restancer for ejendomsskat i forbindelse med ejendomshandel, og at SKAT bygger denne fortolkning på formålet med 30 A, hvorefter det har været hensigten, at omkostningen ved at fremfinde ejendomsoplysninger til brug for en ejendomshandel skal være en del af de faste omkostninger ved en ejendomshandel. 9
Vi finder i den forbindelse ikke, at udtalelsen af 25. april 2012 fra det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium og udtalelsen af 29. juni 2012 fra Folketingets Ombudsmand, der omhandler gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebilletten, har betydning for problemstillingen i nærværende sag, eftersom der i denne sag ikke er tale om udlevering af kopi af et allerede forud for anmodningen udfærdiget dokument. 2. Kommunens besvarelse og gebyrets størrelse Advokatfirmaet A ved advokat D har ved e-post af 23. juli 2014 til brug for udarbejdelse af en refusionsopgørelse som led i en ejendomshandel anmodet Københavns Kommune om at få oplyst, hvorvidt der vedrørende en konkret ejendom var pålagt gebyrer og/eller renter, idet 1. rate af ejendomsskatter for 2014 først var betalt den 1. marts 2014. Københavns Kommune har ved e-post af 29. juli 2014 sendt en attest vedrørende ejendomsskat og heri oplyst, at der ikke resterer ejendomsskatter m.v. vedrørende den omhandlede ejendom. Kommunen har oplyst, at restanceopgørelsen koster 100 kr. Ved e-post af 30. juli 2014 har advokat D oplyst, at gebyret på 100 kr. ikke vil blive betalt bl.a. på grund af, at e-posten af 29. juli 2014 ikke besvarer forespørgslen om, hvorvidt der er pålagt gebyrer og/eller renter, idet 1. rate af ejendomsskatten for 2014 først er betalt den 1. marts 2014. Der er henvist til, at kommunen alene har anført, at der ikke resterer ejendomsskatter m.v. Københavns Kommune har i e-post af 1. august 2014 til advokat D oplyst, at Angivelsen af at der ikke resterer ejendomsskatter m.v. på ejendommen betyder, at der på tidspunktet for restanceopgørelsen ikke fremgår skyldige ydelser på ejendommen. Det gør sig også gældende for gebyr og morarenter som skyldes forsinkelse ved betaling af ejendomsskat. SKAT har i udtalelsen af 17. oktober 2016 oplyst, at hvis en henvendelse kan besvares mundtligt, kan der ikke pålægges et gebyr efter ejendomsbeskatningslovens 30 A. Det er Statsforvaltningens opfattelse i forbindelse med det anførte under afsnit 1, at der ikke ud fra de på sagen foreliggende oplysninger er grundlag for at tilsidesætte Københavns Kommunes skøn i forhold til, i hvilken form og i hvilket omfang dit advokatfirmas forespørgsel af 23. juli 2014 skulle besvares, og at der endvidere ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn vedrørende gebyrets størrelse på 100 kr. Kommunens skøn vurderes således at være udøvet inden for de rammer, der følger af offentligretlig lovgivning og de offentligretlige grundsætninger. Statsforvaltningen har lagt vægt på, at Københavns Kommunes ekspedition af sagen ses at være i overensstemmelse med kommunens praksis. Hvorvidt Københavns Kommune har været berettiget til skriftligt at svare på henvendelsen af 23. juli 2014, er et spørgsmål om god forvaltningsskik. Statsforvaltningen har ikke kompetence til at påse overholdelsen af god forvaltningsskik. Vi bemærker i den forbindelse, at det fremgår af den juridiske litteratur og Folketingets Ombudsmands praksis, at det følger af reglerne om god forvaltningsskik, at skriftlige henvendelser fra borgerne som udgangspunkt bør besvares skriftligt. 10
I det omfang at henvendelsen af 23. juli 2014 skulle besvares skriftligt, er det Statsforvaltningens opfattelse, at der er hjemmel til at opkræve gebyr for restanceoplysninger, jf. ejendomsbeskatningslovens 30 A og bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Statsforvaltningen har endvidere vedrørende det du har anført om, at Københavns Kommune har svaret på mere, end du har spurgt om ikke kompetence til at tage stilling til, om kommunen, ved kommunens vurdering af i hvilket omfang din henvendelse skulle besvares, har overholdt god forvaltningsskik, det vil sige om kommunens vurdering har været rimelig eller hensigtsmæssig. Statsforvaltningen har herudover vedrørende gebyrets størrelse lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til loven, som er citeret ovenfor, at fastsættelsen af gebyrets størrelse vil ske ud fra et skøn over det administrative arbejde, som opgaven indebærer for de kommunale forvaltninger. 3. Lighedsgrundsætningen Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Københavns Kommune ved at pålægge dig at betale et gebyr for en skriftlig restanceopgørelse udarbejdet til lejligheden af kommunen, mens sælgers ejendomsmægler ikke er blevet pålagt et tilsvarende gebyr ikke har handlet i strid med de almindelige offentligretlige grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen og grundsætningen om saglighed i forvaltningen. Vi har i den forbindelse lagt vægt på Københavns Kommunes oplysninger i redegørelse af 29. oktober 2014, hvoraf det fremgår, at sælgers ejendomsmægler gebyrfrit fik oplyst, at der ikke var gæld på ejendommen, eftersom restanceoplysningen skulle bruges af kommunen til tilbagebetaling af for meget indbetalt ejendomsskat. I kommunens e-post af 12. august 2014 til sælgers ejendomsmægler har kommunen oplyst, at besvarelse af fremtidige henvendelser vedrørende restancer/betalinger koster 100 kr. Statsforvaltningen bemærker, at lighedsgrundsætningen er udtryk for et grundlæggende forvaltningsretligt princip om, at forskelsbehandling skal være sagligt begrundet. Der er derimod ikke tale om, at alle skal have ret til det samme. Statsforvaltningen skal beklage den lange sagsbehandlingstid. Statsforvaltningen har sendt en kopi af dette brev til Københavns Kommune og til Folketingets Ombudsmand. Udtalelsen vil blive offentliggjort på www.statsforvaltning.dk i anonymiseret form. Med venlig hilsen Ann-Britt Møller 11