VEJLEDNING I TILSYN I ALMEN OG SPECIALINSTITUTIONER 0 18 ÅR (september 2013)
1. Organisering af tilsynet Det pædagogiske tilsyn er et løbende tilsyn, der skal sikre, at dagtilbuddet til enhver tid lever op til den kvalitet, der er bestemt i dagtilbudsloven og Københavns Kommunes mål og rammer for dagtilbuddene, samt gældende bestemmelser, myndighedskrav og retningslinjer vedr. arbejdsmiljøloven. Det løbende tilsyn suppleres med et årligt tilsynsbesøg i den enkelte enhed/institution. Tilsynsbesøget foretages i praksis af den pædagogiske konsulent i området. Tilsynsbesøget foregår i den enkelte enhed i klyngen eller i den enkelte selvejende institution. For de kommunale institutioner består tilsynsbesøget af en dialog mellem den pædagogiske leder og den pædagogiske konsulent. Klyngelederen skal deltage i tilsynsbesøget i enhederne. Der udarbejdes en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg. For at understøtte klyngestrukturen vil der blive afholdt en afsluttende tilsynsdialog, når alle tilsynsbesøg i klyngens enheder er gennemført. På dialogmødet samles der op på tilsynsbesøgene og der føres en struktureret dialog om arbejdet med de fælles indsatser/temaer i klyngen. De enkelte enheders tilsynsrapporter samt referatet fra tilsynsdialogmødet samles og udgør klyngens tilsynsrapport. For de selvejende institutioner er tilsynsbesøget ligeledes en dialog mellem institutionslederen og den pædagogiske konsulent. Endvidere kan en repræsentant fra forældrebestyrelsen deltage. Der udarbejdes en tilsynsrapport for hver institution i netværket. Hvis netværket ønsker det, kan der planlægges et fælles dialogmøde i netværket med henblik på opsamling og videndeling i forbindelse med tilsynet. Den pædagogiske konsulent kan deltage, hvis netværket ønsker det.
2. Det årlige tilsynsbesøg Forud for tilsynsbesøget gennemfører lederen en registrering i institutionsweb af hvorvidt institutionen 1 overholder lovens minimumskrav. Den pædagogiske konsulent sender link til selvregistreringen i god tid før tilsynet til lederen. Det er den pædagogiske konsulent, der tilrettelægger det enkelte tilsynsbesøg, men i udgangspunktet vil besøget bestå af et besøg rundt i institutionen, samt en dialog om det faglige niveau. 2.1 Forberedelse forud for tilsynet (afventer) 2.2 Faglig dialog: Vurdering af institutionens arbejde med de seks pejlemærker Pædagogisk kvalitetsudvalg i Københavns kommune vedtog i 2012 seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0 18 (læs mere om pejlemærkerne og udvalgets arbejde på www.kk.dk/pku). De seks pejlemærker er: Sociale relationer Inklusion og fællesskab Sprogindsatsen Forældresamarbejde/forældrepartnerskaber Sammenhænge Pædagogisk metode og refleksion Ved tilsynsbesøget skal der, inden for hvert af pejlemærkerne, være en dialog og en vurdering af institutionens styrker og udfordringer. Dialogen ved tilsynet, forventes at give anledning til refleksion, samt giver den pædagogiske konsulent et indtryk af det faglige niveau i institutionen. På baggrund af dialogen vurderer lederen og den pædagogiske konsulent institutionens indsats i det forgange år indenfor hvert af pejlemærkerne, samt afdækker hvordan indsatserne sætter spor i det pædagogiske arbejde. Det vil fremgå af den endelige tilsynsrapport, hvordan institutionens indsats er vurderet, samt hvilke fremadrettede anbefalinger den pædagogiske konsulent har givet. Indenfor hvert af pejlemærkerne er der tre kategorier, som institutionen kan placeres i: Behov for ændret/ny indsats Tilpasning af indsatsen Vedligeholdelse af indsats 1 Når der anvendes ordet institution, refereres der både til selvejende institutioner og enheder i klynger. Når der skrives leder refereres der til ledere af selvejende institutioner og pædagogiske ledere i enhederne i klyngerne.
Den faglige dialog skal være fordomsfri og ligeværdig i en anerkendende/værdsættende tone. Den pædagogiske konsulent skal fungere som bindeled mellem institutionen og forvaltningen, og have et fagligt medblik på den pædagogiske praksis. Det forudsættes, at der gennem dialogen skabes enighed om, hvordan institutionens indsats kan beskrives. Hvis der er uenighed, er det den pædagogiske konsulent som tilsynsførende, der bestemmer hvilken kategori institutionen placeres i. Det forventes, at samarbejdsrelationer drøftes i forbindelse med temaer, hvor det er relevant. 2.2.1 Anbefaling For klyngerne På baggrund af dialogen om institutionens indsatser indenfor hver af de seks pejlemærke ved tilsynsbesøget, kan den pædagogiske konsulent og klyngelederen efterfølgende give en anbefaling. Hvis institutionen vurderes til at være i kategorierne behov for ny/ændret indsats eller tilpasning af indsats, skal der gives en anbefaling. Anbefalingen vil typisk være konkret vejledning i forhold til at løse en konkret udfordring. Der kan også noteres konkrete aftaler i anbefalingen. På baggrund af en dialog mellem klyngelederen og den pædagogiske konsulent, angiver den pædagogiske konsulent i institutionsweb (intern elektronisk portal i BUF), hvad indholdet i anbefalingen er. På tilsynsdialogmødet i klyngen præsenteres enhederne for anbefalingerne. For selvejende institutioner På baggrund af dialogen om institutionens indsatser indenfor hver af de seks pejlemærke ved tilsynsbesøget, kan den pædagogiske konsulent efterfølgende give en anbefaling. Hvis institutionen vurderes til at være i kategorierne behov for ny/ændret indsats eller tilpasning af indsats, skal der gives en anbefaling. Anbefalingen vil typisk være konkret vejledning i forhold til at løse en konkret udfordring. Der kan også noteres konkrete aftaler i anbefalingen. Den pædagogiske konsulent angiver i institutionsweb (intern elektronisk portal i BUF), hvad indholdet i anbefalingen er, og den kommer til at indgå som en del af den samlede tilsynsrapport. 2.2.2 Kategorierne Hver af de tre kategorier viser lederens og den pædagogiske konsulents vurdering af, hvordan institutionens indsats indenfor hvert af de seks pejlemærker, har været i det forgange år, og hvordan institutionen skal arbejde videre med indsatserne. Det forventes, at hver enkelt institution har taget stilling til, hvilke pejlemærker der er særlige vigtige at arbejde fokuseret med, og at man i løbet af en årrække har været i kategorien vedligehold indsatsen på alle seks pejlemærker. Således er det ikke et mål i sig selv, at institutionerne udelukkende befinder sig i kategorien vedligehold indsatsen indenfor alle seks pejlemærker.
Behov for ny/ændret indsats Det vurderes, at institutionen ikke har gjort nogen særlig indsats, og der er behov for at igangsætte en indsats. Vælges denne kategori skal den pædagogiske konsulent give en anbefaling i forhold til indsatsen indenfor pejlemærket i det kommende år. Der skal være særligt fokus på, at institutionen følger den anbefaling, der er givet af den pædagogiske konsulent. Tilpasning af indsats Det vurderes, at institutionen har gjort en indsats som en del af det daglige pædagogiske arbejde. Indsatsen har ikke sat tydelige spor i praksis det kan ikke sandsynliggøres, hvilken forskel indsatsen gør for børnene. Derfor er der behov for en tilpasning af indsatsen. Den pædagogiske konsulent skal komme med en anbefaling til hvordan institutionen kan tilpasse deres indsats. Vedligeholdelse af indsatsen Institutionen har gjort en særlig indsats for at styrke arbejdet indenfor dette pejlemærke. Institutionen har arbejdet strategisk med pejlemærket. Institutionen har planlagt eller gennemført en evaluering af institutionens arbejde indenfor pejlemærket. Indsatsen har sat tydelige spor i praksis, som lederen kan redegøre for. Det kan sandsynliggøres, hvilken forskel indsatserne har gjort for børnene. Derfor skal indsatsen vedligeholdes og der arbejdes videre i samme spor. Den pædagogiske konsulent kan vælge at komme med en anbefaling, hvis det skønnes relevant. I dialogguiden er der indenfor hvert af pejlemærkerne givet eksempler på, hvilke aktiviteter der kunne være foregået, eller hvilke spor de kan have sat. De beskrevne aktiviteter/initiativer indenfor hver af kategorierne er en vejledning til, hvad institutionen kan have igangsat eller gennemført, for at placere sig i den givne kategori. Eksemplerne er ikke udtømmende, og det er ikke nødvendigt at institutionen, har gennemført samtlige initiativer for at være i kategorien. 2.2.3 Hvilken viden får vi gennem den faglige dialog og hvad kan vi bruge den til? Gennem den faglige dialog får den pædagogiske konsulent en viden om, hvilke indsatser institutionen har iværksat, og hvor institutionens fokus har ligget, i året der gik siden sidste tilsynsbesøg. Lederen får ligeledes mulighed for at redegøre for, hvilke ændringer i praksis indsatserne har givet anledning til og hvilke effekter institutionen oplever. Den antagelse der ligger til grund for at fokusere tilsynet på indsatser, er at der forud for enhver indsats, ligger refleksion (fælles og individuelt) over institutionens praksis. Som det er beskrevet i pejlemærkerne, er det overbevisningen, at refleksion er en forudsætning for pædagogisk kvalitet. Den viden der kommer ud af tilsynet, er ikke en måling af hvilke effekter indsatserne har. Men det er en viden om, om forudsætningerne for pædagogisk kvalitet er tilstede, samt lederens og den pædagogiske konsulents vurdering af, hvilke ændringer indsatsen har ført til i praksis.
Det er den pædagogiske konsulents opgave at have fokus på, hvilke påvirkninger indsatserne har i praksis. Hvis der er en uoverensstemmelse mellem indsatser og resultater (f.eks. at institutionen har arbejdet intensivt med et pejlemærke, men har ikke opnået nogen forandringer i praksis), skal den pædagogiske konsulent i sin anbefaling rådgive institutionen til, hvilke justeringer der kan foretages i bestræbelserne på at opnå de ønskede forandringer. Den pædagogiske konsulent skal bruge sin viden om institutionens indsatser til sammen med selvregistreringen og rundvisningen i institutionen at få et samlet billede af om institutionen lever op til formålsbestemmelsen i dagtilbudsloven 2. Viden om institutionernes indsatser skal også bruges som et input i de faglige udviklingssamtaler, der foregår i ledelsesstrengen. Desuden er det anbefalingen, at områderne sikrer at viden om de gode eksempler, som de pædagogiske konsulenter får ved tilsynet, bliver delt. Det kan for eksempel være ved ledermøder. 2.2.4 Evaluering af den pædagogiske læreplan Alle 0 6 års institutioner skal hvert andet år evaluere deres læreplan og udarbejde en læreplan for de følgende to år. Som et led i afbureaukratiseringen er den skriftlige evaluering af læreplanen, erstattet af en mundtlig evaluering ved tilsynsbesøget hvert andet år. I den mundtlige evaluering ved tilsynet, skal det afdækkes hvilke fokuspunkter institutionen har haft, i hvor høj grad institutionen har nået deres mål, hvordan indsatserne har givet anledning til ændringer i praksis, hvilke dokumentationsmetoder der har været anvendt, samt hvordan der er arbejdet med børnemiljøperspektivet. Efter dagtilbudsloven skal det i læreplanen beskrives, hvordan læreplanen evalueres. Det er ledelsens ansvar, at det fremgår af læreplanen, hvordan det dokumenteres, evalueres og følges op på, at målene for arbejdet med læring nås, og at disse opgaver også konkret varetages. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet, hvor der på skift har været sat fokus på forskellige spørgsmål af betydning for børnenes hverdag i dagtilbuddet. Formålet med at evaluere den pædagogiske læreplan er, at ledelsen og medarbejdere i dagtilbuddene løbende skaber ny viden om deres eget pædagogiske arbejde. Den viden, der skabes, skal bruges til udvikling og synliggørelse af arbejdet. Det er ikke det enkelte barn eller den enkelte medarbejder, der skal evalueres, men det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet og den betydning det har for børnenes trivsel, læring og udvikling (Dagtilbudsloven 8 3 ). Jævnfør ovenstående forventes det, at lederne forud for den mundtlige evaluering har gennemført en evaluering i samarbejde med personalegruppen, og inddraget forældrerådet/forældrebestyrelsen i denne. På opgaveportalen vil der være materiale, der kan understøtte institutionernes egen evaluering af den pædagogiske læreplan. 2.3 Tilsynsrapporten 2 Se vejledning til dagtilbudsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=124871 afsnit 3.2 3 Se vejledningen til dagtilbudsloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=124871 afsnit 15.18
Tilsynsrapporten rummer resultatet af selvregistreringen og resultatet fra den faglige dialog. For klyngerne udarbejdes en tilsynsrapport for hver klynge, der rummer de enkelte enheders rapporter, samt konklusionerne fra tilsynsdialogmødet. For de selvejende institutioner udarbejdes en tilsynsrapport for hver institution. I tilsynsrapporten vil det være muligt at få forskellige grafiske fremstillinger af resultatet af den faglige dialog, som man f.eks. kender det fra rapporterne fra trivselsundersøgelsen i BUF. 3. Tilsynsdialogmødet i klynger og netværk For klyngerne: Tilsynsdialogmødet gennemføres, når der har været tilsynsbesøg i hver af enhederne, og den pædagogiske konsulent har færdiggjort de enkelte rapporter. Til tilsynsdialogmødet sørger klyngelederen for, at de pædagogiske ledere, en eller flere repræsentanter fra forældrebestyrelsen, medarbejderrepræsentanter samt den pædagogiske konsulent inviteres. Den pædagogiske konsulent udarbejder i samarbejde med klyngeledelsen en dagsorden for tilsynsdialogmødet. Den kan tage udgangspunkt i denne standarddagsorden: 1) Gennemgang af hovedpointerne og status i enhederne. Klyngeleder og pædagogisk konsulent præsenterer overordnet anbefalingerne. 2) Dialog om udviklingsmulighederne 3) Fremadrettet, muligheder for samarbejde, drøftelse af opfølgning De pointer der drøftes og de aftaler der indgås, skrives ind i et referat, der udarbejdes af den pædagogiske konsulent og vedhæftes tilsynsrapporten for klyngen. For netværkene: Det er ledelserne i det enkelte netværk, der beslutter, om de ønsker at afholde et fælles tilsynsdialogmøde, når tilsynsbesøg på alle enheder er udført. Hvis man ønsker det, skal tilsynsdialogmødet gennemføres, når der har været tilsynsbesøg i hver af institutionerne i netværket, og den pædagogiske konsulent har færdiggjort de enkelte rapporter. Til tilsynsdialogmødet skal netværkskoordinatoren sørge for at samtlige institutionsledere, en eller flere repræsentanter fra forældrebestyrelsen, medarbejderrepræsentanter samt den pædagogiske konsulent inviteres. Netværkskoordinatoren udarbejder sammen med de øvrige institutionsledere i netværket en dagsorden for tilsynsdialogmødet. Den kan tage udgangspunkt i denne standarddagsorden: 1) Gennemgang af hovedpointerne og status i netværket 2) Dialog om udviklingsmulighederne 3) Fremadrettet mulighed for samarbejde drøftelse af opfølgning 4. Sammenhængen mellem tilsynsrapporten og Min lederside
Fremadrettet skal tilsynsrapporten for klyngerne lægges som et link i det faglige målvindue på Min lederside.