Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse rehabilitering Tidlig indsats kronisk sygdom I N D L Æ G G E L S E Opfølgning efter udskrivelse Genoptræning og rehabilitering 21-09-2015

Dilemmaer 1. Den nye økonomiske virkelighed >< Velfærdskløften 2. Prioritering af sundhed og ældre >< behovet for også at udvikle andre områder 3. Øremærkede penge >< generelle løft 4. Kvalitet >< styring

Dilemma 1 Den nye økonomiske virkelighed vs velfærdskløften

Slovenien Grækenland Finland Danmark Frankrig Belgien Sverige Østrig Italien Ungarn Holland EU 28 Portugal Storbritannien Island Kroatien Cypern Spanien Tyskland Norge Malta Luxembourg Irland Tjekkiet Polen Bulgarien Slovakiet Estland Letland Romænien Litauen Pct. Offentlige udgifter pct. af BNP (2013) 70 Offentlige udgifter, pct. af BNP i 2013 60 50 40 30 20 10 0 Kilde: Eurostat

Pct. af BNP Højt skattetryk 50 Samlet skatteprovenu i OECD-landene, 2012 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: OECD Tax Statistics

mia. kr. Kæmpe kommunal omstilling 240,0 Budget Regnskab 235,0 230,0 225,0 220,0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Pct. af BNP Fortsat langsigtet udfordring for de offentlige finanser 1,0 Offentlig saldo, 2010-2080 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 Strukturel saldo Kilde: Finansministeriet, januar 2014

Ønsker og muligheder 2000 2008 2014/2015 2050 Borgernes forventninger Økonomiske rammer

Dilemma 2 Prioritering af sundhed og ældre vs behovet for også at udvikle andre områder

Beskæftigelse på nyt lavere niveau? 410.000 Udviklingen i den kommunale beskæftigelse 2007-2014, ordinært ansatte (tjenestemænd og overenskomstansatte) 400.000 390.000 390.711 398.596 392.038 380.000 383.082 377.026 370.000 368.634 367.568 368.016 360.000 350.000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 340.000 Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, SIRKA 330.000

2007 = indeks 100 Ældre/sundhed går imod trenden 160 150 140 130 Ergo-Fys Sygeplejersker Sundhedsplejersker Sosu-assistenter Ledere i alt 120 110 100 90 80 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 jun-14

1.000 kr., årets pl 1.000 kr. årets pl Hvor er der udgiftspres? Realvækst ift. året før Mer-/mindreforbrug 2011-2014 1.500.000 1.000.000 1.000.000 0 2011 2012 2013 2014 500.000-1.000.000 0 2011 2012 2013 2014-500.000-2.000.000-1.000.000-3.000.000-1.500.000 Udsatte børn og unge Voksenhandicap Ældre Sundhed Udsatte børn og unge Voksenhandicap Ældre Sundhed Afgørende at kunne prioritere på tværs

Økonomiaftaler: Fra mange penge til øremærkede penge Løft og rammekorrektioner * dvs. ikke tekniske korrektioner, pl-rul mv. Mio. kr. (årets pl) A07 A08 A09 A10 A11 A12 A13 A14 A15 Løft, generelt 500 850 350 500 Løft, social 200 650 800 Løft, dagtilbud 350 500 Løft, skole 200 Løft, sundhed 300 300 300 350 Løft, ældre 500 350 300 Løft, madordning 400 Løft, demografi 400 Ramme reduktion (ift. aftale) -2.500-2.600 14

Dilemma 3 Øremærkede penge vs generelle løft

Kommunerne fylder meget 50 pct. af det offentlige forbrug knap 250 mia. kr. Kendetegnet ved vid grad af økonomisk og faglig decentralisering Løser mange gange opgaven på lavest effektive omkostningsniveau (LEON) KL er tilhængere af lokalpolitiske prioriteringsmuligheder

Trends i prioriteringen Tidligere generelle rammeløft, penge til demografi mv. Nu stigende og legitim national interesse for, at pengene bruges fornuftigt (effekt) Svaret: Ikke øremærkede puljer med bureaukratiske ansøgningsog opfølgningsprocedurer Men dokumentation af prioriterede indsatser

Indsnævring i prioriteringsrum 11% 13% Normeringer Dagtilbud 13% Folkeskolereform 18% Skole Sundhed Ældre 4% 3% 6% Stort udgiftspres Ældremilliard Økonomiaftaler 3% Handicappede Udsatte B&U Miljø Veje, kollektiv trafik mv. Fælles forvaltning 12% 17% Øvrige Vanskeliggør (umuliggør) tværgående prioritering

Dilemma 4 Kvalitet kontra styring

Er kvaliteten øget uden flere penge? Har der nogensinde været mere innovation i kommunerne end under de seneste års krise? Rehabilitering på ældreområdet længst muligt i eget liv, velfærdsteknologi mv. Massive omstillinger på det specialiserede socialområde fra mursten til netværk Inklusion på folkeskoleområdet Osv.

Udviklingen på sygehusene 55.000 Antal færdigbehandlede dage psykiatri 100.000 Antal færdigbehandlede dage somatik 50.000 90.000 45.000 80.000 70.000 40.000 60.000 35.000 50.000 30.000 40.000 25.000 30.000 20.000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 20.000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 21

Udviklingen på sygehusene Forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 65+ årige Gennemsnitlig liggetid 72 4,6 71 4,4 70 4,2 69 68 4 67 3,8 66 3,6 65 64 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 3,4 2008 2009 2010 2011 21-09-2015 22

Konklusion Forandringspresset er tydeligt og kan mærkes det gælder ældreområdet og alle øvrige kommunale områder Der er ingen vej uden om at forene effektivitet og kvalitetsudvikling Den bedste kvalitet for borgerne sikres med en kombination af faglighed og lokalpolitisk prioritering Kommunerne har vist gennem de sidste år, at det er muligt 21-09-2015 23