Udbud af kontakt- og aktiveringsforløb for alle arbejdsmarkedsparate ledige 2009 Kravsspecifikation 1
1. Indledning 1.1 Rammerne for brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Rammerne for udbuddet er den til enhver tid gældende beskæftigelseslovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, bekendtgørelse om andre aktører m.fl. samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Udbuddet er udarbejdet under følgende rammer: Andre aktørers indsats skal sikre, at de ledige hurtigst muligt kommer i job. Ligeledes skal andre aktørers indsats give den ledige et klart jobfokus og sikre, at den ledige er aktivt jobsøgende med en faglig og geografisk mobilitet og for derved at medvirke til et øget arbejdsudbud. Aktørerne skal gennemføre kontakt- og aktiveringsforløb for de ledige, som jobcentret henviser. Det betyder, at aktøren skal tilrettelægge og finansiere alle aktiviteter i indsatsen, både jobsamtaler og aktive tilbud, herunder køb af kurser og uddannelse. Aktørerne finansierer dog ikke løntilskud til virksomheder, der ansætter ledige med løntilskud, tilskud til mentor eller særlige hjælpemidler. Der anvendes en fælles, landsdækkende resultatafhængig betalingsmodel i dette udbud. 25 % af aflønningen udgør driftsbetaling, mens de resterende 75 % er resultatafhængig betaling. Sigtet er at opnå gennemsigtighed på markedet og sikre fokus på resultaterne af indsatsen. Betalingsmodellen indebærer, at andre aktører finansierer hele indsatsen, og betalingsmodellen skal skabe grundlag for, at de aktiviteter, som aktøren sætter i gang, altid er relevante i forhold til at bringe den ledige hurtigst muligt i beskæftigelse. I dette udbud stilles der krav om, at forløb hos andre aktører gennemsnitligt skal indeholde aktivering i minimum 40 % af tiden. Med dette aktiveringskrav stilles der krav til, hvor meget andre aktører i gennemsnit aktiverer de ledige under ét. Udbuddet er et serviceudbud og jobcentrene har ikke pligt til at bruge udbuddet. Beskæftigelsesministeren kan dog efterfølgende beslutte, at jobcentrene har pligt til at bruge aktørerne under dette udbud i indsatsen for én eller flere af udbuddets målgrupper på områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer. 1.2 Indsatsen hos andre aktører De ledige henvises til andre aktører under dette udbud for at sikre, at de ledige kommer hurtigt i job. Det er afgørende, at alle tiltag, som kan motivere og opkvalificere de ledige til at komme i job, tages i brug i indsatsen. Aktøren skal derfor tilrettelægge en jobrettet indsats, der omfatter både kontaktforløb og aktiveringsindsats. Indsatsen skal være tilpasset kravene til målgrupperne, hvorfor indsatsen for de unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse skal sigte mod, at de unge tager en ordinær uddannelse, jf. afsnit 3. Aktørerne vurderer selv i samarbejde med de ledige, hvilket indhold, der er relevant for at få den ledige i job. Aktive tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Kravene til indsatsen hos andre aktører, herunder aktiveringskravet, gennemgås nærmere i afsnit 3. 2
3
2. Beskrivelse af målgrupperne 2.1 Hvilke ledige er omfattet af udbuddet? Dette udbud omfatter ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., eller modtager kontant- eller starthjælp efter 11 i lovbekendtgørelse om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed. Det bemærkes, at ledige med en lang videregående uddannelse (LVU) ikke er omfattet af dette udbud. Alle ledige med en lang videregående uddannelse vil blive henvist til andre aktører under et særligt rammeudbud. Endvidere vil ledige dagpengemodtagere, der har ordinær beskæftigelse 20 timer om ugen eller mere, ikke blive henvist til andre aktører under serviceudbuddet, da de ikke har pligt til aktivering. Udbuddet omfatter fem målgrupper: A: 18-29-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse B: 18-29-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse C: 30-54-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller en forældet uddannelse D: 30-54-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse E: Personer, der er fyldt 55 år 2.2 Hvad karakteriserer målgrupperne, og hvor mange skønnes der at være? Udbuddet omfatter følgende fem målgrupper, som skal have hver sin målrettede indsats: Målgruppe A: Ledige 18-29-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Målgruppe B: Ledige 18-29-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Målgruppe C: Ledige 30-54-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller med en forældet uddannelse 2 Målgruppe D: Ledige 30-54-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Målgruppe E: Ledige, der er fyldt 55 år. 1 Ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse består af følgende undergrupper: Ledige med en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse Ledige med en erhvervsuddannelse (faglærte) I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser defineres disse uddannelser som praksisnære, professions- og erhvervsrettede uddannelser, der kombinerer teori og praktik. I dette udbud anvendes den samme definition. Eksempler på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse er radiograf, finansøkonom eller sygeplejerske. Tilsvarende anvendes definitionen af erhvervsuddannelser, som findes i lov om erhvervsuddannelser mv. En erhvervsuddannelse defineres som en praktisk betonet uddannelse, hvor det meste af uddannelsen foregår i en praktikvirksomhed. Eksempler på erhvervsuddannelser er murer og frisør. 2 En erhvervsrettet uddannelse er forældet, når den ikke har været brugt inden for de seneste 5 år 4
Målgruppe A: Ledige 18-29-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Folketinget har netop vedtaget en lov, der fastsætter nye regler for indsatsen over for unge under 30 år. Udgangspunktet er, at alle unge skal have en uddannelse. Anden aktørs indsats skal tage hensyn til dette ved at fokusere på, hvordan de unge kan hjælpes til at få en uddannelse. De unge er i loven opdelt i 4 målgrupper i det følgende benævnt Ungegrupper - uanset om der er tale om modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp. 3 af ungegrupperne (ungegrupperne 1-3) vedrører unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og beskrives nedenfor. Ungegruppe A1: Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse Anden aktør skal for målgruppen vurdere, om de kan tage en uddannelse på ordinære vilkår. I de tilfælde, hvor det vurderes ikke at være tilfældet, skal anden aktør gennem kontaktforløbet og aktivering vurdere den langsigtede uddannelsesegnethed og afklare, om personen kan opnå forudsætninger for at kunne gennemføre en ordinær uddannelse. Hvis dette er tilfældet, tilrettelægger anden aktør i samspil med den unge et aktiveringsforløb, som skal lede den unge på vejen mod en uddannelse, således at den unge bibringes forudsætninger for at tage en ordinær uddannelse. Hvis anden aktør skønner, at det ikke aktuelt er muligt at hjælpe den unge i retning af ordinær uddannelse, målrettes indsatsen i stedet mod ordinær beskæftigelse, for eksempel via tilbud om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb eller virksomhedspraktik. I forbindelse med den løbende opfølgning skal anden aktør have fokus på, om der er sket en udvikling i den unges forudsætninger for at gennemføre en ordinær uddannelse. Det er således vigtigt, at anden aktør løbende drøfter mulighederne for uddannelse med den unge. Ungegruppe A2: Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse med forudsætninger for at tage en uddannelse Anden aktør skal som for ungegruppe A1 vurdere, om den unge kan tage en uddannelse på ordinære vilkår. Når dette vurderes at være tilfældet, skal den unge have et pålæg om at vælge en uddannelse, som personen kan søge ind på, påbegynde og gennemføre. Ungegruppe A3: Unge under 25 år uden uddannelse og med forsørgerpligt samt unge mellem 25 og 30 år uden uddannelse 5
For unge under 25 år uden uddannelse med forsørgerpligt for hjemmeboende børn samt unge mellem 25 og 30 år uden uddannelse, skal indsatsen rettes mod, at de hurtigst muligt kommer i ordinær uddannelse eller i ordinær beskæftigelse. Ud over at have fokus på at få de unge i job via målrettet kontakt og aktivering, skal anden aktør i kontaktforløbet også tale med den ledige om muligheder for at tage en ordinær uddannelse på ordinære vilkår. Anden aktør kan eventuelt henvise den ledige til at søge råd og vejledning hos relevante uddannelsesinstitutioner eller Ungdommens Uddannelsesvejledning. Anden aktør kan under visse betingelser give unge ledige tilbud om ordinær uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau, hvis det konkret vurderes, at dette vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det skønnede omfang af målgruppe A Ledige 18-29 årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og over 4 ugers ledighed udgør godt 41.000 ledighedsberørte på landsplan. 3 Tabel 1: Antal ledighedsberørte 18-29-årige forsikrede og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, over 4 ugers ledighed, fordelt på beskæftigelsesregioner, 2kv08-1kv09 Beskæftigelsesregion Antal ledighedsberørte Andel Hovedstaden & Sjælland 20.067 48,5% -heraf Region Hovedstaden 13.102 31,7% -heraf Region Sjælland 6.965 16,8% Midtjylland 7.615 18,4% Nordjylland 5.121 12,4% Syddanmark 8.556 20,7% Hele landet 41.360 100,0% Kilde: jobindsats.dk Overlevelseskurven i figur 1 viser, hvor stor en andel af nyledige dagpengemodtagere, som ikke har fundet arbejde et givent antal uger efter første ledighedsdag. De ledige afgår fra ledighed, såfremt de har fire sammenhængende uger i selvforsørgelse. Figur 1: Overlevelseskurve u. tilbagefald til den valgte ydelse, 16-29 årige, 3kv07-2kv08 3 Beregningerne af målgruppernes omfang er baseret på antal ledighedsberørte i perioden 2. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009. Målgruppernes omfang vil blive påvirket af udviklingen i ledigheden. Anden Aktør kan på regionernes hjemmesider løbende orientere sig om den seneste udvikling i ledigheden. 6
Hele landet 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% Hele landet 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 0 uger 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger Kilde: jobindsats.dk Note: Overlevelseskurven dækker samtlige unge 16-29 årige uanset uddannelsesbaggrund Målgruppe B: Ledige 18-29-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Målgruppen har som udgangspunkt kvalifikationerne til at komme i beskæftigelse. Anden aktørs indsats skal sikre, at de unge ledige hurtigst muligt kommer i job. De skal undgå længerevarende ledighed, så de ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet og risikerer at deres kvalifikationer forringes. Derfor skal indsatsen rettes mod, at de hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Ligeledes skal anden aktørs indsats give den ledige et klart jobfokus og sikre, at den ledige er aktivt jobsøgende med en faglig og geografisk mobilitet. En del nyuddannede ledige vil have begrænset erhvervserfaring og der bør derfor lægges vægt på en indsats med virksomhedsrettede aktiveringsredskaber. Det skønnede omfang af målgruppe B Ledige 18-29 årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse og over 4 ugers ledighed udgør godt 16.000 ledighedsberørte på landsplan. Der er en lidt større tyngde af personer med en erhvervsuddannelse i Vestdanmark sammenlignet med gruppen uden uddannelse. Det skyldes bl.a., at en større andel i Østdanmark gennemfører en længerevarende uddannelse. 7
Tabel 2: Antal ledighedsberørte 18-29-årige forsikrede og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse, over 4 ugers ledighed, fordelt på beskæftigelsesregioner, 2kv08 1kv09 Beskæftigelsesregion Antal ledighedsberørte Andel Hovedstaden & Sjælland 6.498 39,6% -heraf Region Hovedstaden 4.580 27,9% -heraf Region Sjælland 1.918 11,7% Midtjylland 3.752 22,9% Nordjylland 2.237 13,6% Syddanmark 3.930 23,9% Hele landet 16.257 100,0% Kilde: jobindsats.dk Målgruppe C: Ledige 30-54-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse eller med en forældet uddannelse De ledige inden for denne målgruppe kan have forskellige ledighedsproblemer. Nogle har på trods af manglende formel uddannelse - faglige kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet, men har øget risiko for at blive fravalgt til job i konkurrence med dem, der har de formelle uddannelseskvalifikationer. For andre ledige kan der være tale om, at deres kvalifikationer og uddannelse ikke længere modsvarer arbejdsmarkedets krav. Indsatsen skal sikre, at de ledige hurtigst muligt kommer i job. Det er nødvendigt at iværksætte en særlig indsats, der skal sikre, at de ledige selv får et klart jobfokus og er motiverede til fortsat jobsøgning. Desuden skal indsatsen bidrage til at skabe omstillingsparathed, når det er relevant, så de ledige kan varetage opgaver i en ny branche eller i en ny stilling. Tilbagevenden til arbejdsmarkedet fordrer ofte stor geografisk og faglig mobilitet. Indsatsen bør have fokus på jobsøgning, kortere opkvalificeringsforløb og være virksomhedsrettet (virksomhedspraktik og løntilskud), således at der skabes kontakt mellem potentielle arbejdsgivere og de ledige. For især den yngre del af målgruppen kan uddannelse på ordinære vilkår være en mulighed. Det skønnede omfang af målgruppe C Ledige 30-54 årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og over 13 ugers ledighed udgør godt 24.000 ledighedsberørte på landsplan. 8
Tabel 3: Antal ledighedsberørte 30-54-årige forsikrede og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, over 13 ugers ledighed, fordelt på beskæftigelsesregioner, 2kv08-1kv09 Beskæftigelsesregion Antal ledighedsberørte Andel Hovedstaden & Sjælland 12.832 52,6% -heraf Region Hovedstaden 8.761 35,9% -heraf Region Sjælland 4.071 16,7% Midtjylland 3.801 15,6% Nordjylland 3.025 12,4% Syddanmark 4.746 19,4% Hele landet 24.404 100,0% Kilde: Jobindsats.dk Figur 2: Overlevelseskurve u. tilbagefald til den valgte ydelse, 30-54 årige, 3kv07-2kv08 Hele landet 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% Hele landet 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 0 uger 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger Kilde: jobindsats.dk Note: Overlevelseskurven dækker samtlige ledighedsberørte 30-54 årige uanset uddannelsesbaggrund Målgruppe D: Ledige 30-54-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Målgruppen har som udgangspunkt kvalifikationerne til at komme i beskæftigelse. På trods af, at der stadig er mange jobåbninger er der alligevel en del i denne målgruppe, der har 9
lange sammenhængende ledighedsperioder. Der er således en reel arbejdskraftreserve, som med en målrettet indsats bør nyttiggøres på arbejdsmarkedet. Anden aktørs indsats skal sikre, at de ledige hurtigst muligt kommer i job. Ligeledes skal anden aktørs indsats give den ledige et klart jobfokus og sikre, at den ledige er aktivt jobsøgende med en faglig og geografisk mobilitet. Beskæftigelsessituationen for ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse har følgende kendetegn: - Ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse har generelt en lavere ledighed end andre ledige. - På trods af relativt gode beskæftigelsesmuligheder er mange i målgruppen lang tid om at komme i job og har en del sammenhængende ledighedsforløb på over 3 måneder. Mere end hver 3. ledige har sammenhængende ledighedsperioder på mere end 3 måneder inden for ét år på trods af deres gode kvalifikationer og gunstige beskæftigelsesmuligheder. AMS og beskæftigelsesregionerne vurderer derfor, at der i målgruppen er en relativt stor arbejdskraftreserve, som med en særlig målrettet indsats kan bringes ind på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesregionerne og AMS vurderer, at en stor del af målgruppen i kraft af deres uddannelsesmæssige baggrund allerede har de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Derfor skal fokus i indsatsen hos anden aktør være på den lediges eget arbejdsmarkedsperspektiv og motivation, herunder den faglige og geografiske mobilitet. Den lediges motivation til at søge bredt skal påvirkes gennem målrettet og intensiv jobsøgning og gennem iværksættelse af aktive tilbud. For ledige, som trods deres uddannelsesmæssige baggrund har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, vil en intensiv indsats med iværksættelse af virksomhedsnære aktive tilbud og øvrige opkvalificerende tilbud forbedre deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det skønnede omfang af målgruppe D Ledige 30-54 årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse over 13 ugers ledighed udgør godt 27.000 ledighedsberørte på landsplan. Tabel 4: Antal ledighedsberørte 30-54-årige forsikrede og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse, over 13 ugers ledighed, fordelt på beskæftigelsesregioner, 2kv08-1kv09 Beskæftigelsesregion Antal ledighedsberørte Andel Hovedstaden & Sjælland 13.247 48,6% -heraf Region Hovedstaden 9.368 34,4% -heraf Region Sjælland 3.879 14,2% Midtjylland 5.271 19,3% Nordjylland 3.189 11,7% 10
Syddanmark 5.537 20,3% Hele landet 27.245 100,0% Kilde: Jobindsats.dk Målgruppe E: Ledige, der er fyldt 55 år De ledige inden for denne målgruppe kan have forskellige ledighedsproblemer. Nogle har høje faglige kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet, men har øget risiko for at blive fravalgt til job alene på grund af alder. For andre ledige over 55 år kan der være tale om, at den lediges kvalifikationer og uddannelse ikke længere modsvarer arbejdsmarkedets krav. Indsatsen skal sikre, at de ledige hurtigst muligt kommer i job. Det er nødvendigt at iværksætte en særlig indsats, der skal sikre, at de ledige selv får et klart jobfokus og er motiverede til fortsat jobsøgning. Desuden skal indsatsen bidrage til at skabe omstillingsparathed, når det er relevant, så de ledige kan varetage opgaver i en ny branche eller i en ny stilling. Tilbagevenden til arbejdsmarkedet fordrer ofte stor geografisk og faglig mobilitet hos seniorerne. Indsatsen bør have fokus på jobsøgning, kortere opkvalificeringsforløb og være virksomhedsrettet (virksomhedspraktik og løntilskud), således at der skabes kontakt mellem potentielle arbejdsgivere og de ledige. Beskæftigelsessituationen for ledige over 55 år er kendetegnet ved, at: - de generelt har større risiko for langtidsledighed end andre aldersgrupper - de er længere om at komme tilbage på arbejdsmarkedet end andre aldersgrupper Målgruppen har en række særlige, beskæftigelsespolitiske problemstillinger, som enkeltvis kan virke som en barriere for den ledige i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. De specifikke barrierer for denne målgruppe kan have forskellig karakter. Nogle i målgruppen matcher de faglige kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, men har populært sagt alderen imod sig. Disse ledige vil typisk skulle hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet med en meget virksomhedsnær indsats. Andre i målgruppen vil være nødt til at indstille sig på at gå ned i løn eller skifte branche/stilling for at komme i job. For denne gruppe fordrer tilbagevenden til arbejdsmarkedet en stor faglig og geografisk mobilitet. Samtidig vil det ofte være relevant at tilbyde de ledige opkvalificering, så de bliver i stand til at varetage opgaver i en ny branche eller stilling. Endelig vil der være nogle inden for målgruppen, der på grund af udsigten til snarlig overgang til efterløn, ikke har samme incitament som andre ledige til at søge arbejde, og det vil for disse ledige være vigtigt at understøtte deres motivation til at opretholde en aktiv jobsøgning. Det skønnede omfang af målgruppe E 11
Ledige fyldt 55 år udgør godt 16.700 ledighedsberørte på landsplan Tabel 5 Antal ledighedsberørte fyldt 55 år, forsikrede og arbejdsmarkedsparate og ikkeforsikrede ledige over 13 ugers ledighed, fordelt på beskæftigelsesregioner, 2.kv08-1kv09 Region I alt målgruppe Andel regionsfordelt Hovedstaden- Sjælland 7.698 45,9% -heraf Hovedstaden 5.038 30,1% -heraf Sjælland 2.660 15,9% Midtjylland 3.328 19,9% Nordjylland 2.429 14,5% Syddanmark 3.301 19,7% Hele landet 16.756 100,0% Kilde: Jobindsats.dk Figur 3: Overlevelseskurve u. tilbagefald til den valgte ydelse, fyldt 55 år, 3kv07-2kv08 Hele landet 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% Hele landet 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 0 uger 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger Kilde: Jobindsats.dk 3. Opgaven 3.1 Aktiv jobsøgning, jobrettet aktivering og rådighed Som tidligere nævnt henvises modtagere af dagpenge, kontanthjælp og starthjælp inden for de fem målgrupper til andre aktører for at sikre, at de ledige kommer hurtigst muligt i 12
job. Det betyder, at aktørerne overtager ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for de henviste personer og det administrative arbejde, der er forbundet med at gennemføre indsatsen. Alle tiltag, som kan motivere og/eller opkvalificere den ledige til at komme i job, skal tages i brug i indsatsen. Aktøren skal derfor tilrettelægge en jobrettet indsats, der omfatter både kontaktforløb og egentlig aktiveringsindsats, hvor formålet er, at den ledige hurtigst muligt kommer i job. Andre aktører skal sikre aktiv jobsøgning, det vil sige: - sikre, at den ledige altid er aktivt jobsøgende - sikre, at den ledige søger konkrete job på Jobnet.dk og via andre relevante kanaler for jobformidling (aviser, jobdatabaser etc.) - henvise ledige til konkrete job efter forudgående aftale med arbejdsgivere - sikre tæt opfølgning, når den ledige har søgt eller været henvist til konkrete job Andre aktører skal sikre jobrettet aktivering, det vil sige: - sikre, at al aktivering er relevant i forhold til at bringe den ledige i job og/eller har et klart opkvalificerende sigte - planlægge og igangsætte aktivering med et motivationsfremmende og/eller opkvalificerende sigte, hvis jobsøgningen ikke umiddelbart fører til job Særligt i forhold til ungegrupperne uden uddannelse (Målgruppe A) er opgaven at få de ledige til at tage en ordinær uddannelse, jf. beskrivelsen under de enkelte målgrupper i afsnit 2. Andre aktører skal have fokus på den lediges rådighed i forbindelse med fremmøde til jobsamtaler, jobsøgning og deltagelse i aktiveringtilbud, og andre aktører skal sikre, at den ledige overholder sin rådighedsforpligtelse, mens vedkommende er hos aktøren, jf. afsnit 6. 3.2 De formelle rammer for kontakt- og aktiveringsforløb Andre aktører gennemfører indsatsen for de ledige inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer. De formelle rammer for varetagelse af kontakt- og aktiveringsforløb er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilhørende bekendtgørelser. Endvidere henvises til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb. CV Ledige, der henvises til andre aktører, har i de fleste tilfælde udarbejdet et CV, som findes på Jobnet. Det er herefter andre aktørers forpligtelse at medvirke til en løbende revision af CV et i samarbejde med den ledige. Det er et krav, at personens CV bliver revideret i takt med, at personen får nye beskæftigelsesmål, nye kompetencer eller andet, som er relevant i forhold til at kunne opnå ordinær beskæftigelse. Om de nærmere regler vedrørende den lediges CV henvises til kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 13
Jobsamtalen Andre aktører skal tilrettelægge og gennemføre det individuelle kontaktforløb. Det indebærer bl.a., at andre aktører skal holde en løbende og tæt kontakt med de ledige og afholde det antal jobsamtaler, man skønner formålstjenligt, dog som minimum hver 3. måned. Den første jobsamtale skal for dagpengemodtagere under 30 år afholdes senest 1 måned efter tilmelding som arbejdssøgende. For kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år skal den første jobsamtale afholdes senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 måned. Jobsamtalerne skal gennemføres, også selv om den ledige deltager i et aktivt tilbud. Under et aktivt tilbud kan jobsamtalen dog gennemføres telefonisk eller digitalt. Der skal løbende gennem hele forløbet foretages en helhedsvurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale. Om de nærmere regler vedrørende det individuelle kontaktforløb henvises til kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobplan Forud for afgivelse af et aktivt tilbud skal den lediges jobplan udarbejdes eller revideres. I jobplanen beskrives den lediges beskæftigelsesmål, som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. 4 Herudover beskrives den eller de aktiviteter, der iværksættes med henblik på at opnå beskæftigelsesmålet. Hvis der er tale om tilbud, der varer op til 4 uger, eller hvis tilbuddet er fastsat under en jobsamtale og er rettet mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, er der dog ikke krav om en udarbejdet eller revideret jobplan. Den ledige har dog ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis den pågældende anmoder om det. Tilbud, der ikke kræver en jobplan, skal afgives skriftligt, og det skal fremgå, om den ledige har accepteret tilbuddet. Om de nærmere regler vedrørende jobplan henvises til kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Aktive tilbud Aktive tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Tilbud gives ud fra den lediges ønsker og forudsætninger, men tilbud kan dog fastsættes under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. De aktive tilbud kan være: vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik i en privat eller offentlig virksomhed 4 I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes af beskæftigelsesregionerne hvert halve år. Den viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på stillingsbetegnelse. 14
ansættelse med løntilskud i en privat eller offentlig virksomhed Om de nærmere regler vedrørende tilbud mv. henvises til kapitel 8, 10, 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ret og pligt til tilbud Ledige kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år har ret og pligt til et aktivt tilbud efter 13 uger. Det første tilbud skal som minimum vare 6 måneder. Ledige dagpengemodtagere mellem 30 og 59 år og ledige kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år har ret og pligt til et aktivt tilbud senest efter 9 måneders ledighed. Tilbuddet skal have en varighed på minimum 4 uger. Dagpengemodtagere, som er fyldt 60 år, har efter 6 måneders ledighed ret og pligt til et tilbud. Tilbuddet skal have en varighed på minimum 4 uger. Alle kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere har ret og pligt til et nyt aktivt tilbud, hver gang de har modtaget offentlige ydelser i 6 måneder efter seneste tilbud. Andre aktører skal både fremskaffe, finansiere og afgive tilbud. Dog finansierer aktøren ikke tilskud til ansættelse med løntilskud, mentor og særlige hjælpemidler. Særligt vedrørende unge under 25 år uden uddannelse og uden forsørgerpligt Andre aktører skal vurdere, om unge under 25 år uden en uddannelse og uden forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn har forudsætningerne for at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Hvis det er tilfældet, skal aktøren pålægge personen at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen kan søge om optagelse på. Ud fra en vurdering af personens forudsætninger skal personen pålægges at søge ind på en af uddannelserne, samt påbegynde og fuldføre den. Anden aktør skal være opmærksom på, at der kun kan gives uddannelsespålæg, hvis der er et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende. Reglerne om ret og pligt-tilbud til unge efter 13 ugers ledighed gælder også unge under 25 år uden uddannelse, der får pålæg om at tage uddannelse. Det betyder, at disse unge skal have tilbud om aktivering frem til starten på uddannelsen, og at tilbuddet stopper, når uddannelsen starter. Anden aktør bør tilstræbe at give et tilbud, der harmonerer med den valgte uddannelse. Om tilbud og ret og pligt henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, 8, 16 og 17. Vejledning og opkvalificering Vejledning og opkvalificering er et fællesbegreb, som dækker over: - korte vejlednings- og afklaringsforløb, 15
- særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder uddannelsespraktik og danskundervisning, - ordinære uddannelsesforløb I forbindelse med særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan der indgå praktik. Perioder med praktik kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. Ledige kan alene få vejledning og opkvalificering i op til 6 uger inden for de første 9 måneders ledighed, hvis personen er over 30 år og inden for de første 6 måneders ledighed, hvis personen er dagpengemodtager og er under 30 år eller er fyldt 60 år. Begrænsningen på 6 uger gælder ikke unge dagpengemodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år. Der kan dog gennemføres forsøg med tilbud om vejledning og opkvalificering med varighed på mere end 6 uger, jfr. forsøgsbekendtgørelse 728 af 3. juli 2009. Særligt om erhvervskompetencegivende uddannelser Unge under 30 år kan som udgangspunkt ikke få tilbud om uddannelse i form af en studieog erhvervskompetencegivende uddannelse. Andre aktører kan dog give unge ledige tilbud om ordinær uddannelse på det hidtidige ydelsesniveau, hvis anden aktører vurderer, at den ledige dermed hurtigere opnår varig beskæftigelse og selvforsørgelse. Det er en betingelse, at den ledige ikke har en uddannelse, og at personen enten har forsørgerpligt over hjemmeboende børn, eller er mellem 25 og 30 år og har været ledige så længe, at pågældende har ret og pligt til efterfølgende tilbud (typisk efter 15 måneder). Hvis tilbuddet omfatter en erhvervskompetencegivende uddannelse, er det en betingelse, at uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft. Tilbuddet vil derfor altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation (arbejdsmarkedsbalancen). Samtidig må uddannelsen ikke have længere varighed end en professionsbacheloruddannelse. Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik som aktivt tilbud kan for ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere højst have en varighed på op til 4 uger. For arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, der ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse, kan virksomhedspraktikken dog have en varighed på op til 13 uger, som kan forlænges op til 26 uger eller mere, hvis personen ud fra en konkret, individuel vurdering har særligt behov for en længere periode. Også for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere kan praktikken forlænges op til 26 uger eller mere, hvis personen ud fra en konkret vurdering har særlige behov for en længere periode. 16
Det er andre aktører, der godkender blanketten om virksomhedspraktik. Ansættelse med løntilskud Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Ledige kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Der kan gives tilskud til den lediges løn i op til 1 år. Andre aktører skal i hvert enkelt tilfælde vurdere tilbuddets varighed ud fra den lediges mulighed for at komme i ordinær beskæftigelse. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal ledige dagpengemodtagere have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, og kontant- og starthjælpsmodtagere skal have modtaget kontant- eller starthjælp i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder. Ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 55 år og har været ledige hhv. modtaget kontant- eller starthjælp i mere end 12 måneder, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud. Det er andre aktører, der godkender de relevante løntilskudsblanketter og bevilger løntilskuddet. Det er jobcenteret, der betaler løntilskuddet. Ansættelse under voksenlærlingeordningen Personer, som er fyldt 25 år og ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derover eller som har en forældet uddannelse, eller personer, der har været ledige i mindst 6 ud af 9 måneder, kan ansættes som voksenlærlinge med tilskud til lønnen. Det er virksomheden, som har ret til tilskuddet til betaling af den løn, som personen modtager under praktiktiden i virksomheden. De nærmere betingelser er fastsat i bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne. 3.3 Flaskehalskurser Der er afsat en særlig bevilling til indsatsen mod flaskehalse på arbejdsmarkedet. De fire beskæftigelsesregioner udarbejder hver en liste over kurser, forløb mv., der kan ydes tilskud til. Listerne kan ses på beskæftigelsesregionernes hjemmesider: www.brhovedstandsjaelland.dk www.brnordjylland.dk www.brmidtjylland.dk www.brsyddanmark.dk Hvis aktøren vurderer, at et flaskehalskursus vil være den korteste vej til et job, kan jobcenteret refundere 50 % af kursusudgiften i det omfang, udgiften kan holdes inden for jobcenterets samlede flaskehalsbevilling og aktiveringsramme og under forudsætning af, at refusionen er aftalt med jobcenteret, inden kurset iværksættes. 17
Det er desuden en betingelse, at jobcenteret har godkendt købet af kurset forud for iværksættelsen via en godkendelse af det tilbud til den ledige, der indeholder flaskehalskurset. Godkendelsen til bero på jobcenterets konkrete vurdering af tilbuddets relevans. Refusionen til andre aktører udløses i én rate, når aktøren har fremsendt dokumentation til jobcenteret for afholdelse af den fulde kursusudgift. I de tilfælde, hvor der efter henvisning til andre aktører viser sig at være behov for et flaskehalskursus, som ikke kan afsluttes inden for forløbsperioden, kan andre aktører anmode jobcenteret om at afbryde forløbsperioden, hvorefter jobcenteret overtager beskæftigelsesindsatsen for den ledige. 3.4 Mentor, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse Jobcentret kan yde tilskud til hjælpemidler og mentor i forbindelse med, at en ledig får et tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskuddet bevilges efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover kan jobcentret yde tilskud til hjælpemidler og mentor i forbindelse med, at en ledig opnår ordinær ansættelse. Tilskuddet bevilges efter kapitel 17 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud til hjælpemidler gives som tilskud til undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger. Støtte til mentor gives med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller en uddannelse. Det er jobcenteret, der skal tage stilling til en eventuel ansøgning om tilskud til hjælpemidler og mentor, og det er jobcenteret, der bevilger og finansierer tilskuddet. Andre aktører har ansvaret for, at de relevante blanketter er udfyldt korrekt. Andre aktører sender herefter blanketterne til jobcenteret. Den ledige kan søge befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i et aktivt tilbud. Reglerne om befordringsgodtgørelse fremgår af kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den ledige kan ikke søge om befordringsgodtgørelse i forbindelse med kontaktforløbet og jobsamtalerne. 3.5 Aktiveringskrav på 40 % Der stilles krav om, at forløb hos andre aktører gennemsnitligt skal indeholde aktivering i minimum 40 % af tiden. Kravet om 40 % aktivering gælder aktøren og ikke den enkelte ledige - dvs. det gælder den enkelte delaftale. Aktiveringsbehovet vil være meget varierende fra person til person og skal altid fastlægges ud fra en konkret individuel vurdering. Kun tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår i opgørelsen af aktiveringskravet. Det drejer sig om: Vejlednings- og opkvalificeringstilbud Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik 18
De enkelte aktiviteter indgår i opgørelsen af aktiveringskravet uanset aktivitetens længde. Aktiveringsgraden for det enkelte forløb opgøres som det samlede antal aktiveringstimer for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp i forløb hos andre aktører sat i forhold til antallet af mulige aktiveringstimer. Opgørelsen af aktiveringsomfang i aktørernes forløb med de ledige sker på Jobindsats.dk. En nærmere beskrivelse af, hvordan aktiveringsgraden måles, kan findes der. 4. Vilkår delaftaler, henvisning, betalingsmodel mv. 4.1 Delaftaler Det er jobcentret, der indgår delaftaler med en eller flere af de aktører, der har indgået rammeaftale med beskæftigelsesregionen, jf. skabelon for delaftale i bilag C2. Der kan indgås delaftaler på tværs af jobcentre, dvs. at flere jobcentre kan gå sammen om fælles delaftaler. Delaftalen skal underskrives af andre aktører og jobcenteret. I delaftalen fastsættes det forventede antal deltagere, og om der skal henvises løbende eller i hold. Jobcenteret har herefter ret, men ikke pligt til at henvise ledige inden for den eller de målgrupper, der er indgået aftale om, til andre aktører. Det indebærer bl.a., at jobcenteret ikke har pligt til at henvise et givent antal ledige. 4.2 Henvisning Det er det enkelte jobcenter, der henviser ledige til andre aktører. Henvisningen kan foregå enten løbende eller i hold. Det er jobcenteret, der beslutter, hvilke andre aktører, den ledige skal henvises til og hvilke målgrupper, de ledige tilhører. Beslutningen vil tage udgangspunkt i de lediges forudsætninger og andre aktørers tilbud. Hvis jobcenteret skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe en ledig i ordinær beskæftigelse, skal den ledige kunne vælge mellem disse aktører. I forbindelse med henvisningen overlader jobcenteret oplysninger til andre aktører om den lediges forhold, som er af betydning for andre aktørers gennemførelse af det aftalte forløb. 4.3 Tidspunkt for henvisning Målgruppe A og B henvises til andre aktører så tidligt som muligt i ledighedsforløbet. Målgruppe C, D og E henvises til andre aktører efter 3 måneders ledighed. 4.4 Forløbslængde. De ledige lægges ud til andre aktører med en forløbslængde på 52 uger. Perioden hos andre aktører afgrænses ud fra forløbsstart og afslutning, som er den tidsramme, hvor andre aktører har ansvaret for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen for den ledige. Forløbslængden kan kun afbrydes, hvis: - jobcenteret eller en anden offentlig myndighed har afgjort, at den ledige skal have et bestemt uddannelses- eller kursustilbud, - den ledige skal have et flaskehalskursus, der ikke kan færdiggøres inden for forløbslængden, 19
- den ledige flytter til en anden kommune - den ledige skifter til anden offentlig forsørgelse, eller - den ledige er sygemeldt, og jobcentret går i gang med at fastlægge et opfølgningsforløb jf. lov om sygedagpenge 4.5 Genindtræden i et aftalt forløb Andre aktører varetager beskæftigelsesindsatsen for den enkelte ledige i en fast forløbsperiode på 52 uger. Inden for forløbsperioden skal den ledige genhenvises til den samme aktør, hvis f.eks. personen igen bliver ledig inden for de 52 uger efter at have opnået ordinær beskæftigelse i en del af perioden. Det gælder også personer (herunder unge under 30 år), der falder fra en ordinær uddannelse inden for forløbsperioden på 52 uger. Udlægningsperioden på 52 uger kan ikke forlænges. Jobcentret kan efter en konkret vurdering henvise den ledige til en ny aktør eller henvise den ledige til en ny forløbsperiode hos samme aktør. 4.6 Samarbejde Andre aktører skal være indstillet på at indgå i samarbejdsrelationer med jobcentrene, a- kasserne, beskæftigelsesregionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen. 4.7 Betalingsmodel I dette udbud anvendes den fælles betalingsmodel, som gælder på landsplan for statslige udbud, og som bruges ved aflønning af aktørerne, når disse varetager beskæftigelsesindsatsen for et antal ledige. Betalingsmodellen består af et driftstilskud på 25 % af prisen og en bonusandel på 75 % af prisen. 1 For alle målgrupper udløses bonus, hvis den ledige opnår: ordinær beskæftigelse på mindst 20 timer pr. uge (hel bonus) privat løntilskud (½ bonus) For målgruppe A og C udløses desuden bonus for ordinær uddannelse (hel bonus). Beregning af driftstilskud og bonus for de enkelte forløb, som anden aktør afvikler, sker via Ar-bejdsmarkedsportalens Anden Aktør-moduler eller det tilsvarende kommunale ITsystem. Opgørelsen af de bonusudløsende aktiviteter: 1. Der tælles bagudrettet 26 uger, indtil den ledige har opnået 13 ugers beskæftigelse. 2. Bonusudløsende aktiviteter, der er påbegyndt i de to første uger efter forløbsstart eller tidligere, vil ikke kunne indgå i opgørelsen af de 13 uger. 3. Der tælles fra den 16. uge efter forløbsstart, da der tidligst kan udløses bonus 15 uger efter forløbets påbegyndelse. 4. Der kan udløses mere end én bonus inden for de 52 uger hos anden aktør. Når der er udløst bonus, nulstilles tællingen, og der tælles forfra. Således vil 20
bonusudløsende aktiviteter, som er påbegyndt før nulstillingen, ikke tælle med efter nulstillingen. 5. Når der er udløst bonus, og tællingen er nulstillet, vil bonusudløsende aktiviteter, der påbegyndes i de to første uger efter genoptagelse af forløbet hos anden aktør i forløbsperioden på 52 uger ikke kunne indgå i opgørelsen af de 13 uger. 6. Ved forløbsafslutning efter de 52 uger hos anden aktør skal der tælles bagudrettet til og med 15 uger efter forløbsafslutning. 7. Der udløses ikke mere end én bonus for én sammenhængende periode med bonusudløsende aktiviteter. Hvis en ledig fx opnår 26 ugers ordinær beskæftigelse, udløser det bonus én gang. 8. Såfremt den ledige skifter mellem flere aktører eller mellem en aktør og en uddannelsesleverandør, der aflønnes efter betalingsmodellen, udbetales bonus til den aktør eller uddannelsesleverandør, som den ledige er i forløb hos på det tidspunkt, hvor bonuskriteriet på de 13 uger er opfyldt. 9. Jobcentret og anden aktør anvender Arbejdsmarkedsportalens anden aktør moduler eller det tilsvarende kommunale IT-system, når aktøren skal aflønnes. Driftstilskuddet og bonus afregnes pr. måned således, at der afregnes for en given måned, der ligger 3 måneder tilbage i tiden. Afregningsprincipperne er beskrevet i skabelonen til delaftale, bilag C2. Perioder med sygdom, ferie, barsel mv. Uger, hvor den ledige modtager syge-, barsels- eller feriedagpenge i forlængelse af ledighed i alle ugens arbejdsdage (mandag fredag), betragtes som uger med ikke-effekt i forhold til opgørelse af effektmålet. De nævnte perioder udskyder ikke referenceperioden på 26 uger. For uger med helligdage opgøres alene for hverdage. Uger, hvor personen modtager syge-, barsels- eller feriedagpenge i forlængelse af beskæftigelse (eller anden bonusudløsende aktivitet), betragtes som uger med effekt i forhold til opgørelse af effektmål. Uger, hvor der både indgår syge-, barsels- eller feriedagpenge og beskæftigelse (eller anden bonusudløsende aktivitet), betragtes som uger med effekt i forhold til opgørelse af effektmål. 21
5. Opfølgning Det er andre aktørers ansvar at levere den kvalitet og det indhold i indsatsen, som andre aktører har forpligtet sig til via tilbuddet. Jobcenteret følger løbende op på, om det faktisk sker. Når et jobcenter lægger opgaver ud til andre aktører, er de underlagt det kommunale tilsyn, jf. 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. På www.jobindsats.dk vil der være tilgængelige data på aktørernes resultater og effekter i form af bonusandele. Aktørerne skal derfor være indstillet på, at deres resultater og effekter offentliggøres. Andre aktører er forpligtet til at medvirke i gennemførelse af deltagerevalueringer i det omfang, jobcentret beslutter, at det skal indgå i opfølgningen på aktørernes resultater. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller it-understøtning til rådighed for jobcentrets gennemførelse af deltagerevalueringer (Defgo.net). Andre aktører er forpligtet til at medvirke i forskningsbaserede evalueringer, eventuelt ved brug af eksterne konsulenter (f.eks. medvirke i interviews, besvare spørgeskemaer mv.) samt at medvirke ved høringer, evalueringer mv., som igangsættes af jobcenteret, beskæftigelsesregionen eller AMS. Beskæftigelsesregionerne vil løbende følge op på indsats og resultater hos anden aktør og vil formidle dette på de regionale hjemmesider. Opfølgningen omfatter bl.a. effekt, rettidighed i indsatsen samt aktiveringsomfang, og resultaterne hos den enkelte aktør vil blive sammenlignet med resultaterne hos de øvrige andre aktører. 22
6. Rådighedsvurdering Ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- eller starthjælpsmodtagere skal være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, selv om de deltager i et aktivt tilbud. Jobcentret kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra den ledige fravige dette krav. Hvis en person ansøger om at blive fritaget for pligten for at stå til rådighed under deltagelsen i et aktivt tilbud, er det jobcentret, der skal træffe afgørelse i sagen. Andre aktører skal sikre rådighed, det vil sige: Underrette den lediges arbejdsløshedskasse, når en forsikret ledig henvises til arbejde, påbegynder tilbud, udebliver fra jobsamtale, tilbud eller andre aktiviteter I de samme situationer underrette jobcentret, hvis der er tale om en kontanthjælpsmodtager. Underrette den lediges arbejdsløshedskasse, når en forsikret ledig: o ikke vil give formidlingsrelevante oplysninger, o ikke vil gøre sit CV i Jobnet tilgængeligt for søgning, o ikke vil meddele sit CV-nummer til anden aktør, o ikke løbende ajourfører formidlingsrelevante oplysninger i Jobnet. I de ovennævnte situationer underrette jobcentret, når der er tale om en kontanthjælpsmodtager. Andre aktører skal sende kopi til jobcentret af de underretninger, som sendes til a-kassen for forsikrede ledige. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om andre aktører kapitel 3. 23
7. Sagsbehandling i relation til Forvaltningsloven mv. Andre aktører, der gennemfører forløb for ledige, kan i forbindelse med varetagelsen af opgaven træffe afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Når andre aktører gennemfører forløb for jobcenteret, er andre aktører omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres, jf. 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Forvaltningsloven og offentlighedsloven indeholder en række generelle bestemmelser, som sikrer borgernes retssikkerhed i forhold til den offentlige sagsbehandling. Derfor er det en betingelse, at andre aktører overholder bestemmelserne om: Afgørelse og begrundelse: Når andre aktører træffer en afgørelse, skal den meddeles skriftligt og være ledsaget af en begrundelse for afgørelsen med henvisning til de regler, der ligger til grund for afgørelsen. Det betyder også, at andre aktører skal træffe afgørelse inden rimelig tid og skrive en klagevejledning til afgørelsen. Notatpligten: Andre aktører skal notere relevante oplysninger, som andre aktører modtager mundtligt eller på anden måde bliver gjort bekendt med, som led i behandlingen af sager, hvor der træffes en afgørelse. Bistand og vejledning: Andre aktører skal give vejledning og bistand til ledige og virksomheder både i forhold til det forløb, andre aktører gennemfører, og om muligheden for at få vejledning og bistand af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, herunder den lediges muligheder for at klage til jobcenteret. Det betyder også, at andre aktører skal vejlede om, at den ledige og virksomheden kan lade sig bistå af andre, og at andre aktører har pligt til at stille tolkebistand til rådighed. Aktindsigt: Andre aktører er omfattet af reglerne om aktindsigt. Tavshedspligt: Andre aktører har ubetinget tavshed i forhold til oplysninger, som andre aktører får kendskab til i forbindelse med gennemførelsen af forløbene. Herudover skal andre aktører overholde bestemmelserne om partshøring og inhabilitet, og andre aktører skal følge de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder principperne om saglighed, lighed og proportionalitet. Der henvises i øvrigt til forvaltningsloven og offentlighedsloven. Hvis jobcenteret anmoder om det, skal andre aktører straks videregive enhver oplysning, som andre aktører har fået kendskab til i forbindelse med gennemførelse af forløbet. Andre aktører er direkte omfattet af persondataloven. Det betyder bl.a., at andre aktører alene må indsamle oplysninger til udtrykkeligt angivne og saglige formål, at oplysningerne skal være relevante, og at de ikke omfatter mere end nødvendigt. Der henvises til kapitel 4 i persondataloven. Endelig har andre aktører pligt til straks at orientere den ledige om, hvorvidt der er registreret oplysninger om vedkommende og i givet fald: hvilke oplysninger, der er registreret, til hvilket formål og 24
hvorfra oplysningerne stammer. Andre aktører må ikke udtale sig til andre herunder pressen om konkrete personer eller afgive personidentificerbare oplysninger. 25
8. Krav til de fysiske rammer for indsatsen mv. 8.1 Lokalefaciliteter Tilbudsgiver skal tilbyde egnede kontorer, mødelokaler og undervisningslokaler senest 6 uger efter, at der første gang er indgået en delaftale med et jobcenter om køb af kontaktog aktiveringsforløb med et jobcenter. De lokalefaciliteter, som andre aktører stiller til rådighed, skal overholde de lovgivningsmæssige krav, og der skal være adgang til toilet og passende spiseforhold. Der skal være adgang til et tilstrækkeligt antal computere med internetadgang, opslagsværker og andet relevant materiale. Desuden skal der være den nødvendige adgang til kopimaskine, telefon og andre hjælpemidler i den udstrækning, det er relevant for aktiviteten. Jobcentrene skal have mulighed for at påse, at faciliteterne findes tilstrækkelige til at kunne gennemføre aktiviteten. Hvis tilbudsgiver får en delaftale med mere end ét jobcenter i en beskæftigelsesregion eller region i Hovedstaden/Sjælland, skal tilbudsgiver kunne dække hele området. Det er en betingelse, at tilbudsgiver placerer sig i nærheden af offentlige transportmidler. Tilbudsgiver skal sikre, at de ledige, der henvises til aktøren, kan komme i kontakt med aktøren på hverdage inden for normal åbningstid, hvor en mindre del af tiden kan dog være i form af telefonkontakt. 8.2 Informationsmateriale mv. I det omfang, der indgår skriftligt materiale til brug for de ledige i forløbet hos andre aktører, skal dette være ajourført og aktuelt i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Det skriftlige materiale skal desuden være tilrettelagt på en sådan måde, at indholdet er tilgængeligt for alle, der deltager i forløbet. Mundtlig vejledning, information og rådgivning skal være relevant for den enkelte ledige og være tilpasset på en måde, som gør det forståeligt for den enkelte. 8.3 Information til de ledige Andre aktører skal udarbejde en hjemmeside, som jobcentrene kan henvise de ledige til i forbindelse med visitationen. Hjemmesiden skal indeholde en kort præsentation af aktøren og en kort beskrivelse af indsatsernes indhold. 26