OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Den 4. maj 2016
HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Kort om refusionsomlægningen Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter? og hvordan kan der arbejdes med investeringer i indsatsen? Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats tre beregningseksempler udarbejdet af mploy for Arbejdsmarkedskontorerne
TILGANGE TIL OG OVERVEJELSER OM OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN
TILGANGE TIL AT SKABE BEDRE EFFEKTER OG INVESTERINGER Forebyggende indsats Indsats der begrænser tilgangen til offentlig forsørgelse Tidlig indsats Hurtig udslusning og forebyggelse af langvarig forsørgelse Afhjælpende indsats Indsats der nedbringer bestanden af langvarig forsørgede Efterværn Indsats der understøtter at borgere fastholdes i job og uddannelse Investeringen er ofte stor Potentiel stor gevinst også på andre områder end forsørgelse Gevinst på længere sigt Indsatsen skal primært leveres af andre sektorer og aktører Mindre investeringer kan ofte bidrage Gevinster kan ofte opnås på kort sigt og kan stige på lang sigt. Indsatsen skal primært leveres i jobcentret Investeringen er ofte stor Potentiel stor gevinst - også på andre områder end forsørgelse Gevinst på længere sigt Indsatsen skal ofte leveres både i jobcentret og i andre sektorer Mindre investeringer kan ofte bidrage Potentiel stor gevinst Gevinst på både kort og lang sigt Indsatsen skal leveres i jobcentret i samarbejde med arbejdsplads/- udd.inst.
Ressourcer og indsats ift. andre kommuner Udgifter til indsats Procentvis afvigelse ift. hele landet VURDERING AF HVOR OG HVORDAN DER SKAL OPTIMERES? mindre større Optimering Bedre effekter kan ofte opnås uden investering Investering Bedre effekter via investering i form af flere ressourcer ringere Effektivisering Der kan måske frigøres ressourcer til andre investeringer Indsatsen kører effektivt kan der opnås endnu bedre effekter? bedre Effekter og resultater ift. andre kommuner eller vurdering af eget potentiale 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50% Ledighedsydelse Dagpenge I alt Kontanthjælp Revalidering Hele landet SUY/AMY Sygedagpenge Uddannelseshjælp -60% -40% -20% 0% 20% 40% Afgangsrate Procentvis afvigelse ift. hele landet Hele landet
Den potentielle risiko i investeringen VURDERING AF RISIKO OG AFKAST I INVESTERINGEN mindre stor Spørgsmål om det er risikoen værd En afvejning fra gang til gang Kræver god risikoanalyse og risikostyring Er oplagt at gå efter begrænset Stor Det potentielle afkast af investering effekt/økonomi
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED VALG AF INVESTERINGSVEJEN
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FØR VALG AF INVESTERINGSVEJEN Hvor har vi et potentiale for at skabe bedre effekter? Har vi et klart billede af, hvad der skal investeres i for at opnå bedre effekter? Hvor stor en investering kræves der? / er der overhovedet behov for en investering? Kan ressourcerne findes inden for området eller skal der nye penge til? Hvor stor er sandsynligheden for succes og afkast? Kan vi præsentere en god og gennemarbejdet business case?
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED OPSTART OG UNDERVEJS I INVESTERINGEN Er virkemidlerne i investeringen klart defineret og beskrevet? Er der klarhed om, hvem der skal levere hvad for at investeringen lykkes? Er der klarhed over, hvilke effekter der skal leveres løbende? noget målbart Har vi en plan for monitorering og overvågning af investeringen? Har vi et beredskab eller en plan for, hvad vi gør, hvis der ikke kommer de forventede effekter af investeringen?
TRE BEREGNINGSEKSEMPLER PÅ MULIGE INVESTERINGER
BEREGNINGSEKSEMPLER FOR INVESTERING I INDSATSEN Viser de økonomiske perspektiver ved at investere i beskæftigelsesindsatsen Beregningseksemplerne er udarbejdet for alle kommuner enkeltvis er baseret på kommunernes egne tal for nettoudgifter til forsørgelse samt antal borgere i målgrupper Desuden inkluderer beregningerne en række forskellige kommunale udgifter og indtægter, som er fastsat til at være ens for alle kommunerne. Der er udarbejdet tre beregningseksempler: 1. Intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige 2. Øget indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere 3. Øget brug af brobygning for uddannelsesparate unge
BEREGNINGSEKSEMPEL 1: INTENSIVERET KONTAKTFORLØB FOR FORSIKREDE LEDIGE
BEREGNINGSEKSEMPEL 1: INTENSIVERET KONTAKTFORLØB FOR FORSIKREDE LEDIGE Viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der skaber bedre resultater hurtigere for nyledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Målgruppe Investering Effekt Forsikrede ledige med mindre end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse Intensiveret kontaktforløb med 3 ekstra samtaler, der skal støtte de ledige til at komme hurtigere i beskæftigelse Den gennemsnitlige varighed for målgruppen forkortes med 1 uge Evaluering af Hurtig i gang 2 -forsøgene viste en afkortning af den gennemsnitlige varighed med 1,3 uger
INVESTERING OG GEVINST EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Investering - intensiveret kontaktforløb med 3 ekstra samtaler til ledige med 5-26 ugers varighed Pris: 366 kr. pr. samtale (DUT-priser) Samlet pris for investeringen for 416 fuldtidspersoner: 0,5 mio. kr. Effekt den gennemsnitlige anciennitet forkortes med 1 uge Øget effekt: 46 fuldtidspersoner Årlig kommunal besparelse: ca. 5,7 mio. kr. Gevinst på ca. 5,2 mio. kr., når investeringen er fratrukket. Udgifter Forsørgelse (medfinansiering) Beskæftigelsesindsats Indtægter Skatteindtægter Statsrefusion for forsørgelse
KOMMUNALØKONOMISKE GEVINSTER VED BEREGNINGSEKSEMPEL 1 Antal dagpengemodtagere med mindre end et halvt års varighed Nettogevinst inden for første år Mindre kommune Ca. 170 fuldtidspersoner 1,8 mio. kr. Mellemstor kommune Ca. 560 fuldtidspersoner 5,2 mio. kr. Større kommune Ca. 1.000 fuldtidspersoner 9,2 mio. kr.
BEREGNINGSEKSEMPEL 2: ØGET INDSATS FOR UDSATTE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
BEREGNINGSEKSEMPEL 2: ØGET INDSATS FOR UDSATTE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der kan skabe bedre resultater for de udsatte kontanthjælpsmodtagere. Målgruppe Investering Effekt Kontanthjælpsmodtagere med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse Øget mentorindsats til halvdelen af målgruppen. Virksomhedskonsulenter der skaffer ekstra praktikpladser - 20 pct. flere fra målgruppen kommer i virksomhedsrettet aktivering Målgruppen reduceres med 2 pct.
INVESTERING I ØGET INDSATS TIL UDSATTE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Kommunen har 1.035 personer med mere end et års varighed på kontanthjælp Der investeres i øget mentorindsats til halvdelen af målgruppen. Antal der får ekstra mentorstøtte: 518 fuldtidspersoner (1 time om ugen i 26 uger) Pris: 240 kr. pr. time (DUT-priser) Samlet pris for investering i mentorindsats: 1,6 mio. kr. Der investeres i flere virksomhedspraktikpladser til 20 pct. af målgruppen. Antal ekstra personer i virksomhedspraktik: 207 fuldtidspersoner I alt ansættes 3 ekstra virksomhedskonsulenter (én konsulent kan skaffe 70 pladser om året) Pris: 450.000 kr. pr. virksomhedskonsulent (årsværk) Samlet pris for investering i virksomhedspraktik: 1,3 mio. kr.
KOMMUNALØKONOMISK GEVINST EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Investeringen medfører, at målgruppen på 1.035 reduceres med 2 pct. Øget effekt: 21 fuldtidspersoner Årlig kommunal besparelse: 3,6 mio. kr. Det giver en kommunaløkonomisk gevinst på ca. 680.000 kr., når investeringen på 2,9 mio. kr. er fratrukket. Hvis man formår at reducere målgruppen med 4 pct., vil gevinsten være 4,3 mio. kr.
KOMMUNALØKONOMISKE GEVINSTER VED BEREGNINGSEKSEMPEL 2 Antal kontanthjælpsmodtagere med mere end et års varighed Nettogevinst inden for første år ved effekt på 2 pct. Nettogevinst inden for første år ved effekt på 4 pct. Mindre kommune Ca. 230 fuldtidspersoner 160.000 kr. 960.000 kr. Mellemstor kommune Ca. 1.040 fuldtidspersoner 680.000 kr. 4,3 mio. kr. Større kommune Ca. 2.000 fuldtidspersoner 1,4 mio. kr. 8,4 mio. kr.
BEREGNINGSEKSEMPEL 3: ØGET BRUG AF BROBYGNING TIL UDDANNELSESPARATE
BEREGNINGSEKSEMPEL 3: ØGET BRUG AF BROBYGNING FOR UDDANNELSESPARATE UNGE Viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der kan skabe bedre resultater for uddannelsesparate unge. Målgruppe Investering Uddannelsesparate med mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse Øget brug af brobygning til uddannelse, der støtter de unge til at komme i gang med og fuldføre en ordinær uddannelse. Der investeres i 14 ugers brobygningsforløb til alle i målgruppen. Desuden modtager 50 pct. fastholdelsesmentor efter opstart i uddannelse. Effekt Andelen af uddannelsesparate unge, der starter i uddannelse øges med 15 procentpoint. Samme effekt som fremgår af en ny evaluering af brobygningsforløb ( Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde. Evaluering af Brobygning til uddannelse, Center for Ungdomsforskning 2016.)
INVESTERING OG EFFEKT EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Kommunen har 124 uddannelsesparate med mere end et halvt års varighed uddannelseshjælp Investering i øget brug af brobygningsforløb for alle uddannelsesparate Gennemsnitligt 14 ugers brobygningsforløb til alle: 2.200 kr. pr. uge Fastholdelsesmentor i 40 uger til 50 pct. af målgruppen: 550 kr. pr. uge Samlet pris pr. forløb: 36.400 kr. Samlet pris for investering: 4,5 mio. kr. Det antages, at andelen af uddannelsesparate, der kommer i uddannelse øges med 15 procentpoint (effekt fra evaluering). Øget antal fuldtidspersoner der kommer i uddannelse: 19 fuldtidspersoner Årlig kommunal besparelse: 1,4 mio. kr.
KOMMUNALØKONOMISK GEVINST EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Investeringen er dækket efter 3 år og efter 5 år er der en gevinst på 2,5 mio. kr. Kommunens samlede gevinst inden for en 5-årig periode 1.000 kr. 4.000 3.000 2.000 1.000 0-1.000-2.000-3.000-4.000 3.466 2.528 1.872 1.591 1.122 372-284 -847-1.315-1.690-2.065-3.284-3.096-2.909 Gevinst første år Gevinst andet år Gevinst tredje år Gevinst fjerde år Gevinst femte år 278 1.000 kr. 4.000 3.000 2.000 1.000 0-1.000-2.000-3.000-4.000 13 pct.point flere i udd. 15 pct.point flere i udd. 17 pct.point flere i udd. Vigtigt at huske de øvrige gevinster ved, at unge får en uddannelse: Mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet / højere løn Der forebygges fremtidige udgifter på beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet Kvalificeret arbejdsstyrke / udvikling og vækst / øgede skatteindtægter
KOMMUNALØKONOMISKE GEVINSTER VED BEREGNINGSEKSEMPEL 3 Antal uddannelsesparate med mere end et halvt års varighed Nettogevinst efter 5 år Mindre kommune Ca. 38 fuldtidspersoner 0,9 kr. Mellemstor kommune Ca. 124 fuldtidspersoner 2,5 mio. kr. Større kommune Ca. 590 fuldtidspersoner 16,8 mio. kr.
DEBAT
DEBAT 1. Hvad tænker I generelt, om at arbejde med investeringer i beskæftigelsesindsatsen? 2. Hvor ser I de største potentialer for investeringer i beskæftigelsesindsatsen? 3. Hvor ser I de største risici i investeringer i beskæftigelsesindsatsen? 4. Har I allerede igangsat investeringer og investeringsstrategier på beskæftigelsesområdet? hvad har I investeret i?
SLUT