Den faste forbindelse udløser grønne gevinster



Relaterede dokumenter
Femern A/S. Den tekniske løsning. Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel

Teknisk gennemgang af VVM

Europas største anlægsprojekt

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern tunnelanlæg mellem Rødby - Puttgarden

Når verdens længste sænketunnel banker på

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Lolland bliver større

3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Banekonferencen 17 maj Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

Verdens største sænketunnel Cross Boarder

Kumulative påvirkninger

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012

Status på Femern Bælt forbindelsen. Villads Engstrøm

Den faste forbindelse under Femern Bælt. Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker

String - Byggelogistik

Stigende opbakning til Femern Tunnel

Leif J. Vincentsen, teknisk direktør DI Videnrådgivernes årsdag 31. oktober 2013 Professionelt indkøb af videnrådgivning Sund & Bælt

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Indhold. femern.dk. Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn. facebook.dk/ femern. Nyhedsbrev nr. 41 September 2014

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Status for Femern tunnelprojektet

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Resumé af scopingrapporten

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Vision for banetrafikken i

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

Strategisk miljøvurdering

Strategisk miljøvurdering

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

DB Schenker Rail Scandinavia

PROGRAM NETVÆRK FOR FORRETNING d. 15. marts 2012

Afgrænsning af VVM. Jøncksvej i Rødby Havn 29. AUGUST Lone Reiff, seniorkonsulent Civilingeniør Tlf / mail:

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Idéfasehøring. - April Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Vindmøller syd for Østrup

Krav til mulige arbejdspladser Puttgarden og Rødbyhavn

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

VELKOMMEN TIL. forbindelse over Femern Bælt

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

- Et tigerspring for jernbanen

NETVÆRK FOR FORRETNING - DEN 15. MARTS 2012

Et grønnere transportsystem

Bilag 1 Opgavebeskrivelse. Rammeaftale om huskonsulentrådgivning på det tekniske område

FORSYNING HELSINGØR SPØRGEGUIDE MARKEDSDIALOG

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Indkaldelse af ideer og forslag

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Hovedstadsområdets Trafikselskab

God tilgængelighed til den kollektive trafik

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Transkript:

Nyhedsbrev nr. 28 oktober 2013 Indhold Den faste forbindelse udløser grønne gevinster 1 Udbud af de store tunnelentrepriser er godt i gang 3 Nye udbud sætter strøm på Femern forbindelsen 4 Femern forbindelsens betydning for Københavns trafikale fremtid 6 Besøg femern.dk for flere informationer om den faste forbindelse over Femern Bælt eller find os på facebook. facebook.dk/ femern Vester Søgade 10 DK-1601 Kopenhagen V T +45 33 41 63 00 F +45 33 41 63 01 E info@femern.dk Den faste forbindelse udløser grønne gevinster Når tunnelen under Femern Bælt åbner i 2021, vil den give et positivt bidrag til miljøet, klimaet og naturen, viser en oversigt, Femern forbindelsens grønne aftryk, udarbejdet af. Oversigten belyser de faktorer, der påvirker miljøet, klimaet og naturen i anlægsfasen, og når den faste forbindelse er i brug har under de seneste fire års projektering været stærkt optaget af at minimere projektets negative konsekvenser på miljø, klima og natur. Derfor er miljøundersøgelserne forud for byggeriet de mest omfattende og grundige, der hidtil er udført i Danmark. Den viden og de data, der er indsamlet, har eksperterne hos rådgiverne og teknikerne i anvendt til at udvikle og planlægge skånsomme produktionsmetoder og optimale tekniske løsninger. Ambitionen er at tilgodese det omgivende samfund bedst muligt både i anlægsfasen og i driftsfasen. Miljø I anlægsfasen anvendes de nyeste og mest miljørigtige produktionsmetoder. Traditionelt produceres sænketunneler i tørdok på land og det kræver meget plads og giver dårligere arbejdsmiljø. På Femern projektet støbes tunnelelementerne i en fabrik opført specielt til formålet. Side 1/6

stiller højere konkrete miljø- og klimakrav til entreprenørerne end ved tilsvarende store anlægsprojekter. Spildet fra gravearbejdet bliver begrænset mest muligt ved at bruge stort maskineri og gennem god planlægning. Spredning af sediment fra gravearbejdet er den største påvirkning af miljøet i Femern Bælt derfor skal spildet være så lille som muligt. Under anlægget begrænses støj mest muligt og koncentreres i dagtimerne. Når kyst-kyst anlægget er i drift er færre beboere udsat for støj end i dag. Der er også krav om, at entreprenørerne skal anvende det nyeste og mindst støjende materiel. Femern Bælt får tilført nyt plante- og dyreliv fra stenrevet oven på sænketunnellen nær kysterne, når projektet er færdigt. De sten, der beskytter tunnelen, bliver til nye attraktive områder for flora og fauna. Klima Den faste forbindelse giver kortere afstande mellem Skandinavien og det centrale Europa, og vil styrke jernbanen, som bliver langt mere konkurrencedygtig både i europæisk og regionalt perspektiv. Mere gods flytter fra vej til jernbane bl.a. fordi kapaciteten og hastigheden på strækningen mellem Skandinavien og det øvrige Europa vil blive øget betydeligt. Den faste forbindelse, uden færgedrift, mindsker udledningen af klimagasser. Projektet reducerer den årlige CO2 udledning med 200.000 ton. Natur Følsomme landområder, søer og vandhuller erstattes. En del af naturgenopretningen finder sted inden anlægsstart. Truede dyrearter beskyttes og får i mange tilfælde bedre betingelser. Der etableres to nye store halvøer på Lolland og én på Fehmarn. De nye arealer bliver tre gange så store, som de områder, anlægget beslaglægger. På det marine område vil der på tysk territorium blive kompenseret for påvirkningerne af havbunden i overensstemmelse med den tyske naturbeskyttelseslov. De nye områder etableres som rekreative områder med rige muligheder for friluftsliv omkring Rødbyhavn og Puttgarden. Der etableres nye gang- og cykelstier, og på Lolland bliver der etableret to nye badestrande vest for Rødbyhavn. Fehmarn har i dag ingen egentlige badestrande øst for den nuværende færgeforbindelse. Her etableres også en ny badestrand mellem havnen og landsbyen Marienleuchte. Ingeniørerne tænker energirigtigt I de kommende år vil der blive arbejdet videre på at optimere metoderne i anlægsfasen og ikke mindst de tekniske løsninger, som kan bidrage til at sænke energiforbruget. Der er allerede skabt en enestående løsning for ventilationen i tunnelen. En løsning, som giver Side 2/6

væsentlige energibesparelser. El-forbruget vil med stor sandsynlighed også kunne reduceres betydeligt ved anvendelse af den nyeste LEDteknologi til belysning i tunnelen. Tilsvarende kan de eldrevne tog opnå et mindre energiforbrug, fordi stigningerne i tunnellen er mindre end f.eks. ved Storebælt og Øresund. Endelig undersøger, om det er muligt, at elforsyningen kan leveres fra vindmølleparker i området. Læs en uddybende version af oversigten her. Udbud af de store tunnelentrepriser er godt i gang I november mødes ledelsen i igen med repræsentanter fra de ni konsortier, der byder på tunnelarbejdet. Bygherren ønsker at uddybe en del af den information, entreprenørerne har brug for, inden de begynder at regne på tilbud I slutningen af august i år mødtes ledelsen i med repræsentanter for de ni store entreprenørkonsortier, der er prækvalificeret til at byde på de store tunnelkontrakter, og 12-15. november 2013 mødes parterne igen. har inviteret til en pre bid konference dels for at vise entreprenørerne byggeområderne og de fysiske forhold omkring Rødbyhavn og Puttgarden, samt for at informere om det tekniske og det aftalemæssige indhold i kontrakterne og de overordnede retningslinjer for udbudsprocessen. Når parterne skilles 15. november, fortsætter entreprenørerne med at udforme et første bud, hvor de redegør for valg af tekniske løsninger og metoder samt beskriver, hvordan de ledelsesmæssigt vil sikre, at projektet leveres i den rette kvalitet og inden for de rette tidsrammer. Entreprenørerne giver ikke pristilbud i denne omgang. Tunnelkontrakterne bliver udbudt efter princippet om konkurrencepræget dialog og teknisk direktør i, Steen Lykke, venter sig meget af processen. Metoden har den fordel, at entreprenørerne får mulighed for at få en bedre forståelse af tekniske krav og betingelser i kontrakterne, og at vi i en vis udstrækning kan justere kontrakterne, så de, i det omfang det er muligt, opfylder de ønsker, som entreprenørerne har. Desuden er hele projektet af en sådan kompleksitet, at det i praksis ikke vil være muligt at overskue samspillet mellem de forskellige kontrakter og discipliner uden på forhånd at have en sådan dialog med entreprenørerne. På den måde skulle vi gerne få nogle mere konkurrencedygtige tilbud, som Side 3/6

både giver os og entreprenørerne mere værdi for pengene, forudser Steen Lykke. Dialogprocessen ventes indledt i juni 2014, og her indgår entreprenører og i drøftelser om på forhånd udvalgte emner. Det kan fx være håndtering og indretning af byggepladserne, grænseflader mellem kontrakterne, metodevalg samt forståelse og fordeling af risici mellem parterne. Ud fra den dialog udarbejder entreprenørerne så de endelige tilbud til inklusiv pris. Herefter bedømmer forslagene og vælger det tilbud, der er mest fordelagtigt. Det er ikke nødvendigvis det billigste, men det er det tilbud, der på en kombination af pris, tilbudt løsning, udførelsesmetoder, ledelse og organisation samt planlægning af opgaven er det bedste og mest sikre at gennemføre. Den store fordel ved dialogen allerede i tilbudsfasen er, at både og entreprenøren kan være helt sikre på, at opgaven og kravene er forstået rigtigt, og at det endelige tilbud dermed også er af høj kvalitet med stor sikkerhed for prisen, samt at planlægning og gennemførelse af opgaven er baseret på et realistisk grundlag. Som noget forholdsvis nyt kommer udbudsprocessen til at forløbe helt digitalt, hvilket vil sige, at tilbuddene skal indsendes digitalt via en særlig portal, som har oprettet. En sådan fremgangsmåde stiller nogle særlige krav til sikkerhedsforanstaltninger, men det gør også hele udbudsprocessen langt nemmere. Det bliver lettere at søge og at gennemføre en lang række automatiske rutiner. Det kan stærkt anbefales siger Steen Lykke. Nye udbud sætter strøm på Femern forbindelsen annoncerer inden årsskiftet to nye store anlægsopgaver. De konsortier, der vinder opgaverne, vil opnå viden og erfaringer, der kan give dem store konkurrencefordele ved efterfølgende mega-projekter Inden årets udgang annoncerer to nye store anlægsopgaver i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Den ene opgave omfatter de elektriske og mekaniske installationer, herunder bl.a. belysning, dræn, ventilation, strømforsyning, Side 4/6

brandbekæmpelse, sikkerhedssystemer, trafikstyring, alarmering og kommunikation samt software til styring og overvågning i og omkring tunnelen. Arbejdet med at installere de mekaniske og elektriske systemer vil vare i seks år. Den anden opgave er en ny stor transformerstation øst for Rødbyhavn i Danmark. Transformerstationen skal opføres i samarbejde med Energinet.dk og skal levere strøm til tog og de elektriske installationer i tunnelen. Arbejdet med de øvrige jernbaneinstallationer som fx skinner, kørestrøm og signaler ventes sat i gang et år efter arbejdet med de elektroniske og mekaniske installationer og transformerstationen. Begge opgaver udbydes som totalentrepriser og forventes at tiltrække sig stor opmærksomhed på grund af deres særlige karakter, vurderer teknisk direktør i Steen Lykke. Hovedparten af installationerne bygger på kendt og velafprøvet teknologi, men de løsninger, som vi efterspørger, stiller også store krav til innovation og energieffektivitet. De tekniske systemer har stor betydning for driftsøkonomien. Dertil kommer, at opgaverne indgår som en del af den samlede anlægsproces i verdens længste sænketunnel. Det stiller store krav til planlægning, og til entreprenørernes evne til at koordinere og integrere mange komplekse systemer og discipliner. Det gælder også brugergrænsefladen mod det mandskab, der senere skal overvåge trafikafviklingen i kontrolcentrene for vej- og jernbanetrafikken, siger Steen Lykke, som vurderer, at de konsortier, der vinder opgaverne vil opnå viden og erfaring, der kan give dem store konkurrencefordele ved efterfølgende mega-projekter. De to opgaver bliver bekendtgjort i december 2013 i en såkaldt Prior Information Notice (PIN), der har til formål at forberede markedet på, at større udbud er på vej. Planen for udbuddet er: December 2013 : Januar 2014: Januar-februar 2014: April-maj 2014: Juli 2014: August-september 2014: Prior Information Notice Industry Day i København Mulighed for at søge om prækvalifikation annonceres i The Official journal of The European Union Ansøgning om prækvalifikation slutter Udvælgelse af konsortier, der kan prækvalificeres Start af udbudsrunder Side 5/6

Femern forbindelsens betydning for Københavns trafikale fremtid Den faste forbindelse over Femern Bælt er en vigtig del af den internationale transportkorridor til og fra København. Opgraderingen af jernbanen og udbygningen af vejnettet på Sjælland og Lolland-Falster på den danske side af Femern forbindelsen er vigtige bidrag til Københavns trafikale fremtid, fastslår den danske Trængselskommission, som udgav sin rapport i slutningen af september. Trængselskommissionens primære opgave har været at pege på løsninger til, hvorledes Hovedstadens trængselsproblemer kan reduceres. I den forbindelse har kommissionen også set på de store transportkorridorer på Sjælland og ind mod København. Trængselskommissionen skriver bl.a., at korridorerne betjener hovedstadsområdets trafik, men at de samtidig også fungerer som vigtige transitkorridorer mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Transitkorridorerne er forudsætningen for, at den danske hovedstad har adgang til nødvendige varer og eksportmuligheder. En af de vigtige korridorer er strækningen fra København over Køge til Rødbyhavn og videre sydpå via den kommende Femern forbindelse. Kommissionen interesserer sig derfor også for, hvorledes infrastrukturen i korridorerne kan moderniseres og fremtidssikres for både at sikre pendlingen til hovedstaden og for at styrke forbindelsen mellem Skandinavien og kontinentet. I den anledning anfører kommissionen, at jernbanen mellem Ringsted og Rødby opgraderes til 200 km/t, og at der er truffet beslutning om, at udvide den sydligste del af Køge Bugt Motorvejen. Både den nye bane mellem København og Ringsted via Køge samt udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen vil være en styrkelse af den internationale transportkorridor, der etableres gennem Region Sjælland over Femern til Tyskland. Kommissionen noterer sig, at det i de kommende år vil være en vigtig opgave at sikre, at investeringer i baglandsinfrastrukturen på Sjælland og Lolland-Falster gennemføres som planlagt, så de store muligheder, den nye faste forbindelse giver, kan udnyttes optimalt, skriver Trængselskommissionen i sin rapport. Side 6/6